1991 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (ÆNDRING AF EGENINDKOMSTBEGREBET OG OPGØRELSEN AF INDKOMSTGRUNDLAGET SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF RESSORTOMLÆGNING FRA UNDERVISNINGS- OG FORSKNINGSMINISTERIET TIL FINANSMINISTERIET) NR L 147 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) finder det tilfredsstillende, at problemerne med lejeværdien nu løses for så vidt angår de studerende, der bor i ejerboliger. Det er beklageligt, at de samme problemer ikke er løst for så vidt angår studerende, der bor i andelskollektiver af den type, der rent skatteteknisk betegnes som udlejningsejendomme. Disse unge kender ikke på forhånd »overskuddet«, som afhænger af bl.a. vedligeholdelsesudgifterne. Hertil kommer, at »overskuddet« i disse boligkollektiver reelt er et underskud. Efter skattereformen deles rentefradrag og overskud i to poster, hvor den ene, overskuddet, får indflydelse på SU-indkomsten, mens den anden, rentefradraget, ikke indregnes. Problemet kan løses af de studerende ved at gå ind i virksomhedsordningen. Derved pådrager de sig store ekstraudgifter til regnskabsassistance, men får samtidig formentlig den fordel, at nu giver ejendommen i skatteteknisk henseende underskud, hvorfor egenindkomsten kan forøges ud over den normalt gældende.

Det bedste ville være, at overskud/underskud af egen bolig uanset formen forsvandt fra SU-beregningen, så disse besynderligheder kunne undgås.

Problemerne kan ikke løses i uddannelseslovgivningen, men hører under skatteministerens ressort, hvorfor undervisnings- og forskningsministeren opfordres til at drøfte problemerne med sin kollega skatteministeren med henblik på at finde en løsning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og udtaler

Mindretallet finder, at det er vigtigt at være forsigtig, når lovgivning om SU skal ændres, da Statens Uddannelsesstøtte er kendt som en af de allermest bureaukratiske og uigennemtrængelige statslige institutioner.

Hvis et lovforslag om SU ikke er ordentligt gennemtænkt, medfører det nemt, at Statens Uddannelsesstøtte udstyres med et yderligere lovgrundlag for at udbygge sit bureaukrati.

Mindretallet ønsker ikke, at det statslige bureaukrati udbygges. Det ligger tværtimod mindretallet meget stærkt på sinde, at bureaukratiet skæres ned.

Regeringen mener, at lovforslaget på en række områder vil betyde forenklinger. Det finder mindretallet positivt. Mindretallets erfaring med den borgerlige regering er, at det ikke holder stik.

Ideen om, at »lejeværdi af egen bolig« ikke længere skal indgå i grundlaget for tildelingen af SU, er rimelig. Man skal efter mindretallets opfattelse ikke straffe personer, fordi de ønsker at bo i egen bolig, heller ikke studenter.

Mindretallet finder det ligeledes positivt, at lovforslaget vil fritage udbytter på under 30.000 kr. fra danske aktieselskaber fra vurderingen ved tildelingen af SU.

I den anledning finder mindretallet, at det er vigtigt og relevant at få svar på, hvad EF vil sige til, at udbytter under 30.000 kr. fra udenlandske aktieselskaber vil påvirke vurderingen ved tildelingen af SU.

Mindretallet finder, at det er meget uhensigtsmæssigt, at der i lovforslaget mangler vurderinger af de økonomiske konsekvenser, og mener, at det er vigtigt at få oplyst, hvad lovforslaget reelt kommer til at koste staten.

Overførselsindkomsterne er steget med mere end en tredjedel i faste priser fra 1980 til i dag, og de fleste af indkomsterne er steget på grund af reelle stigninger. Mindretallet kan ikke være med til at forøge overførselsindkomsterne.

Hvis lovforslaget samlet set vil betyde flere penge til SU-ydelser, finder mindretallet det uacceptabelt, men vil måske acceptere dette, hvis sådanne forøgelser tilsvarende spares på et andet område i Undervisnings- og Forskningsministeriets ressort.

I lovforslaget vil undervisningsministeren give finansministeren ministerbeføjelser til at inddrive misligholdte lån. Det kan mindretallet ikke være med til.

Mindretallet finder, at pengene skal blive hos undervisningsministeren, og at SU-midlerne ikke skal bruges som et redskab til at pumpe liv i Hypotekbanken, der retteligt burde nedlægges. Indkassering af SU-midlerne er en fuldstændig administrativ opgave, som man ikke behøver at foretage i en eller anden »bankform«.

Som lovforslaget foreligger, kan mindretallet ikke stemme for det, hvilket er beklageligt, da mindretallet er enig i flere af de intentioner, der ligger i lovforslaget.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen (S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Ebba Strange (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 147

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (Ændring af egenindkomstbegrebet og opgørelsen af indkomstgrundlaget samt ændringer som følge af ressortomlægning fra Undervisnings- og Forskningsministeriet til Finansministeriet)

Nr L 147 1991-92, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19911212