Legislator Case Law & Legislation
199114K00141 DK

1991 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEPOSITUM VED UNGDOMSUDDANNELSER OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG GEBYR VED PRØVEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN (BORTFALD AF DEPOSITUMORDNINGEN) NR L 141 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 141 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler

Mindretallet er principielt helt enig i indholdet i ændringsforslagene fra Socialistisk Folkeparti og Fremskridtspartiet, der vil fjerne gebyret på enkeltfagskurserne. Mindretallet kan dog ikke stemme for ændringsforslagene, da lovforslaget er et led i finanslovforliget for 1992, og dermed er indholdet i lovforslaget et hele. Dette forhindrer dog ikke, at mindretallet efter 1992 vil arbejde for en ophævelse af gebyrordningen for enkeltfagsundervisningen.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag og udtaler

Mindretallet finder ikke, at det er tilfredsstillende, at depositumordningen skal bortfalde. Det er mindretallets opfattelse, at depositumordningen som sådan ikke har skadet.

Derimod er et gebyr reelt en ekstra og urimelig skattebyrde. Det er urimeligt at påføre studerende et gebyr for deres tilmelding til de respektive fag. De studerende og deres forældre har i forvejen betalt over skattebilletten til uddannelsesinstitutionerne.

Mindretallet mener, at depositumordningen har været god, fordi den har givet ansøgerne til de forskellige studier et incitament til at tænke sig grundigt om, inden uddannelsesvalget blev foretaget. Endvidere har studenterne absolut ikke haft interesse i at tilmelde sig flere uddannelser end højst nødvendigt.

Mindretallet finder det meget beklageligt, at regeringen ikke formår i bemærkningerne til lovforslaget at belyse de administrative omkostninger ved lovforslaget tilstrækkeligt. Der er mærkværdigvis ikke økonomiske konsekvensberegninger i dette lovforslag vedrørende de administrative omkostninger. Dette vælger mindretallet at opfatte som unødigt lovjaskeri.

Da mindretallet som bekendt ikke er med i finanslovforliget, føler mindretallet heller ingen anledning til at støtte regeringen i dens bestræbelser på at påføre de studerende ekstraomkostninger gennem en gebyrordning.

Mindretallet går imod det foreliggende lovforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF og FP)

Til titlen

1) Undertitlen affattes således

»(Bortfald af depositum- og gebyrordningen)».

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således

»1. Lovens titel affattes således

»Lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser«.'

3) Nr. 3, 4, 5 og 6 udgår, og i stedet indsættes som nyt nummer

»01. §§ 3,4, 5 og 6 ophæves.«

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslagene at ophæve gebyrordningen.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen (S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Ebba Strange (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 141 Valid

Nr BTL 141

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (Bortfald af depositumordningen)

Nr L 141 1991-92, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19911212

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →