Legislator Case Law & Legislation
199114K00138 DK

1991 BTL 138 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PRIVAT BORTSKAFFELSE AF SPILDEVAND PÅ SEJERØ OG ANDRE SMÅØER OG I OMRÅDER MED SPREDT BEBYGGELSE NR L 138 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 138 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og mundtlig henvendelse fra Sejerøudvalget.

Der er af miljøministeren stillet et ændringsforslag.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag og ønsker samtidig at udtale følgende

I lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 3, anføres det, at afstemningen skal være skriftlig og hemmelig, samt at der skal være adgang til at stemme pr. brev.

Udvalget forudsætter, at valgproceduren bliver tilrettelagt således, at der bliver rigelig tid, fra stemmesedler udsendes, til de afgivne stemmer skal være kommunalbestyrelsen i hænde. Denne periode bør ikke være under 3 uger.

Dette skal ske af hensyn til områdets specielle bosætningskarakter med adskillige udenøs bolig- og grundejere samt fiskere og søfolk på langfart.

Ændringsforslag

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 9

1) I paragraffen indsættes efter »i kraft den« datoen: »15. januar 1992«.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 138 Valid

Nr BTL 138

Betænkning over Forslag til lov om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse

Nr L 138 1991-92, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19911212

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →