Legislator Case Law & Legislation
199114K00135 DK

1991 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (KOMMUNAL PARKERINGSKONTROL) NR L 135 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 135 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret, idet flertallet forventer, at ministeren hurtigst muligt og senest i efteråret 1992 fremsætter forslag om en yderligere overførsel af parkeringskontrollen fra politiets til kommunernes regi.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret, idet mindretallet finder, at lovforslagets henvisning til færdselslovens § 121, stk. 5, er udtryk for, at der kan gives kommunerne hjemmel til at opkræve og inddrive parkeringsafgifter. Afgifterne vil herefter være omfattet af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. denne lovs § 1, da afgifterne efter færdselslovens § 122 a, stk. 2, jf. § 121, stk. 4, kan inddrives ved udpantning.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dets 2. behandling.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Holger Graversen (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Justitsministeren har over for udvalget oplyst, at pålæggelse af parkeringsafgifter af såvel politiet som et kommunalt parkeringskorps vil ske ved anbringelse af girokortet på køretøjet eller ved overgivelse heraf til føreren.

Justitsministeren har i den forbindelse oplyst, at ordningen bl.a. forventes tilrettelagt således, at det af girokortene tydeligt fremgår, om det er kommunen eller politiet, der pålægger afgiften.

De benyttede girokort vil endvidere blive udformet således, at forseelser, som ikke kan påtales af kommunen, ikke vil være opført på girokort, der anvendes af det kommunale parkeringskorps. Tilsvarende vil girokort, som politiet anvender i kommuner med kommunalt parkeringskorps, blive udformet således, at forseelser, der alene påtales af kommunen, ikke er opført på girokortet. Den nærmere praktiske tilrettelæggelse af ordningen vil blive aftalt mellem Rigspolitichefen og de berørte kommuner.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler

Fremskridtspartiet stiller sig for nærværende tilfreds med de uddybende og præciserende oplysninger fra justitsministeren.

Fremskridtspartiet skal dog beklage, at det krævede fornyet udvalgsbehandling at få disse oplysninger fra justitsministeren.

Fremskridtspartiet frygter, at gennemførelse af lovforslaget vil give større administration end i dag, og forudser en større arbejdsbyrde for politiet, men håber, at justitsministeren med sine beføjelser vil være i stand til at få ordningen til at fungere.

Fremskridtspartiet har svært ved at se, at et kommende kommunalt parkeringskorps ikke skulle kunne varetage de samme opgaver, som det nuværende parkeringskorps udfører.

Fremskridtspartiet finder, at det er en unødvendig udvidelse af administrationen og bureaukratiet, at der nu skal anvendes 2 forskellige typer girokort til pålæggelse af afgift.

Fremskridtspartiet havde gerne set, at kommunerne efter lovforslagets vedtagelse skulle kunne uddelegere den praktiske kontrol til et privat firma, hvis kommunen ønskede det.

En sådan ordning ville kun betyde, at parkeringskontrolløren fik en privat arbejdsgiver med ansvar over for kommunen i stedet for en kommune som arbejdsgiver.

Alt i alt ser Fremskridtspartiet dog lovforslaget som et skridt i den rigtige retning og vil nøje følge udviklingen i de kommende år.

Allerede nu kan Fremskridtspartiet dog bebude fremsættelse af et beslutningsforslag, der skal give kommunerne friere rammer for den konkrete kontrol på gaden.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Holger Graversen (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 135 Valid

Nr BTL 135

Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Kommunal parkeringskontrol)

Nr L 135 1991-92, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19911212

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →