1991 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GODTGØRELSE VEDRØRENDE ERHVERVSVIRKSOMHEDERS UDGIFTER TIL ADMINISTRATION AF SKATTER OG AFGIFTER NR L 125 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Storkøbenhavns Taxivognmænds Arbejdsgiversammenslutning.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter vil et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet har for længst tilkendegivet, at sagen måtte finde sin afklaring i sammenhæng med de nødvendige aftaler om finansloven.

Det ville føre til uoverskuelige og uacceptable virkninger for statens finanser, hvis et uændret arbejdsmarkedsbidrag måtte blive underkendt af EF-Domstolen, og en tilbagevenden til ordningen fra før 1987 ville være til stor skade for beskæftigelsen i eksporterhvervene.

Derfor må en løsning findes med udgangspunkt i de fremsatte lovforslag.

Men for Socialdemokratiet er det aldeles afgørende, at der også i praksis bliver tale om en rent teknisk omlægning, der ikke bruges som anledning til pris- og avanceglidning.

Socialdemokratiet har derfor ved forhandling med regeringen fået ændret lovteksten, så alle indgåede kontrakter automatisk tilpasses. Der bliver en klar ret for køber til at nedsætte prisen eksklusive moms med det bortfaldne arbejdsmarkedsbidrag, så prisen inklusive moms forbliver helt uændret.

Men det må sikres, at grossisterne i alle tilfælde har en klar pligt til at fortælle deres kunder, hvorvidt prisen eksklusive moms er nedsat svarende til bortfaldet af arbejdsmarkedsbidraget. Det vil sikre gennemsigtighed på markedet og derved yderligere modvirke prisstigninger i detailleddet.

Endelig må det overvejes, hvordan momsfri virksomheder som f.eks. taxavognmænd og læger undgår store forskydninger i betalingerne i forhold til reglerne om arbejdsmarkedsbidrag.

Socialdemokratiet vil derfor sikre, at disse problemer tages op til endelig afklaring mellem 2. og 3. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan ikke stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet kan ikke medvirke til et bureaukratisk system, som opbygges omkring kompensationen, men mener, at alle, der fører momsregnskab og skatteregnskaber, burde have en eller anden kompensation på et fast beløb. Det, der indføres nu, præmierer jo et lille firma, der fyrer en ansat. Bl.a. derfor kan Fremskridtspartiet ikke medvirke til gennemførelsen af lovforslaget.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et syvende mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et ottende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) I stk. 2 ændres »lønudgifter« til: »udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat)».

2) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Godtgørelsen modregnes i den skattepligtiges slutskat efter de regler, der er angivet i § 60, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), på samme måde som de i bestemmelsen nævnte beløb.«

3) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens administration, herunder om, hvilke oplysninger den skattepligtige skal afgive, for at godtgørelsen kan fastsættes.«

4) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 6. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, træffer afgørelser efter denne lov, herunder afgørelser i sager om klage over beregningen af godtgørelser. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Det præciseres, at det er lønbeløb omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, der skal tillægges virksomhedens overskud ved beregningen efter § 1, stk. 2. Det vil sige enhver form for vederlag i penge, såsom løn, tantieme og feriepenge, samt kost og logi. Hermed kan A-indkomst-indberetningerne fra lønoplysningssedlerne benyttes til beregningen af de lønudgifter, som skal tillægges virksomhedens overskud.

Til nr. 2

Det foreslås fastsat i selve lovteksten, at godtgørelsen indgår i den skattepligtiges skatteberegning på linje med forskudsskatter efter kildeskattelovens regler herom. Hermed modregnes godtgørelserne i skatteydernes slutskat, og godtgørelserne vil på denne måde reducere eventuel restskat eller øge en eventuel overskydende skat. Fremgangsmåden medfører endvidere, at godtgørelserne vil blive »forrentet« ved, at man reducerer procenttillæggene eller udløser procentgodtgørelse.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ændringsforslag nr. 2 og 4.

Til nr. 4

Ved ændringsforslaget foreslås det i selve lovteksten, at det er skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, der træffer afgørelse i sager efter denne lov, herunder sager om klage over fastsættelse af godtgørelsen. Det er tanken at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager til told- og skatteregionerne som første instans og med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af skatteministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet kan ikke stemme for det stillede ændringsforslag. Fremskridtspartiet henviser til partiets tilkendegivelser i udvalgets betænkning.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) I stk. 1 affattes 1. pkt. således

»Til skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad er afgiftspligtig efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., kan der ydes en årlig godtgørelse på 6.000 kr., hvis den pågældende ikke har nogen ansatte.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslaget foreslås godtgørelsen forbeholdt selvstændigt erhvervsdrivende, som i overvejende grad driver momspligtig virksomhed. De ikkemomspligtige virksomheder er ikke omfattet af lovforslaget. I stedet skal den lønsumsafgift, som disse virksomheder skal betale efter lovforslag nr. L 124 om ændring af lov om lønsumsafgifter for virksomheder inden for den finansielle sektor, beregnes uden værdien af ejerens egen arbejdsindsats.

Ved et samtidig med dette ændringsforslag stillet ændringsforslag til lovforslag nr. L 124 foreslås beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften ændret for de ikkemomspligtige virksomheder.

Som et led i denne ændring foreslås det ved nærværende ændringsforslag, at også disse virksomheder bliver omfattet af godtgørelsesordningen efter nærværende lovforslag.

Vedrørende de provenumæssige og administrative konsekvenser af ændringsforslaget henvises til bemærkningerne til det nævnte ændringsforslag til lovforslag nr. L 124.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 125

Betænkning over Forslag til lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

Nr L 125 1991-92, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19911213