Legislator Case Law & Legislation
199114K00109 DK

1991 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM STATENS BYGGE- OG BOLIGFOND NR L 109 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 109 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet et spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at udtale

Efter Fremskridtspartiets opfattelse vil den samfundsøkonomisk mest forsvarlige fremgangsmåde være, at fonden nedlægges og det samlede provenu overføres til brug for nedbringelse af statens 560 mia. kr. store gæld. Derved opnås en meget betydelig forbedring af statens løbende regnskab, idet der opnås en betydelig rentebesparelse. Har fonden ca. 4,2 mia. kr. i indestående (statsregnskabet for 1990), giver det en årlig rentebesparelse på mindst 0,4 mia. kr. nu og i alle kommende år.

For det første har staten brug for alle bidrag til at få underskuddet bragt ned, og for det andet vil der gennem denne handling være plads til at give lempelser på boligmarkedet. Netop boligmarkedet har brug for lempelser, og netop bygge- og boligfonden har som sit formål at bidrage til sådanne lempelser.

Fremskridtspartiet støtter således nedlæggelsen af fonden, men vender sig imod den formueanvendelse, regeringen har i tankerne. Det er uforsvarligt at bruge 547 mio. kr. på at redde nogle boligselskabers overbelånte byggegrunde. Yderligere argumentation om dette synspunkt findes i forslag til folketingsbeslutning om stop for indfrielse af en statsgaranti på 547 mio. kr. for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde (af Kim Behnke (FP) m.fl.) (B 27) fra denne folketingssamling.

Lige så økonomisk uforsvarligt er det at lade fondens formue gå til oprettelse af en ny erhvervsfremmefond. Der er ikke brug for flere fonde og mere cigarkasseøkonomi. Der er brug for at få rettet op på statens økonomi. Det gøres bedst ved at få gælden nedbragt.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 109 Valid

Nr BTL 109

Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om statens bygge- og boligfond

Nr L 109 1991-92, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19911210

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →