Legislator Case Law & Legislation
199114K00098 DK

1991 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION NR L 98 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 98 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

A/S Dansk Shell,

Dalgaard-Knudsen & Jepsen, Ringkøbing,

Danske Vindkraftværker,

Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter,

Foreningen af Kommunale Elværker,

Jensen, K. Bøje, Ringkøbing, og

Landbrugsraadet.

Der er af skatteministeren og et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet og skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan tiltræde de af flertallet og skatteministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et flertal (S, SF og RV), tiltrådt af et mindretal (det øvrige udvalg)

Til § 3

1) I stk. 1 udgår 2. pkt.

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

2) I paragraffen ændres »Told- og skattevæsenet« til: »De statslige told- og skattemyndigheder«.

Til § 5

3) I stk. 1 og 2 ændres »told- og skattevæsenet« til: »de statslige told- og skattemyndigheder«.

Til § 7

4) I stk. 1 ændres »told- og skattevæsenet« til: »de statslige told- og skattemyndigheder«.

Til § 10

5) Stk. 1 affattes således

»Skatteministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er under udvalgsarbejdet påvist, at bestemmelsen vil indebære utilsigtede negative virkninger for de pågældende kategorier af vindmølleejere. Under forudsætning af opretholdelsen af de samme begrænsninger vedrørende produktionsomfang i relation til egetforbrug, bopælskrav m.v. som for vindkraftproducenter i øvrigt ses der ikke at være betænkeligheder ved fjernelsen af begrænsningen i § 3, stk. 1, 2. pkt. Flertallet er i denne forbindelse af den opfattelse, at den hidtidige begrænsning til 135 pct. af egetforbruget bør ændres til 150 pct. Lignende begrænsninger vil naturligt skulle opstilles i tilknytning til de øvrige i § 3 anførte former for fremstilling af elektricitet.

Til nr. 2, 3 og 4

Det foreslås, at myndighedsbetegnelsen i fremtiden bliver »de statslige told- og skattemyndigheder«.

Til nr. 5

Den foreslåede ordning vedrørende tilskud til elproduktion er notificeret til EF i medfør af EØF-traktatens artikel 93, stk. 3, om statsstøtte.

I betragtning af, at loven ikke kan træde i kraft, før EF-Kommissionen har godkendt ordningen, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, idet det her forudsættes, at ikrafttrædelsen sker umiddelbart efter EF-Kommissionens godkendelse til den første i en måned, dog tidligst den 1. marts 1991.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 98 Valid

Nr BTL 98

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til elproduktion

Nr L 98 1991-92, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19911212

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →