1991 BTL 81 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM ERHVERVSUDØVELSE PÅ GRUNDLAG AF AUTORISATION M.V. (UDSTEDELSE OG FRATAGELSE AF AUTORISATIONER M.V.) NR L 81 1991-92, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

»Hvilke lovændringer er nødvendige for at give offentlige myndigheder ret henholdsvis pligt til at se bort fra tilbudsgivere ved en licitation begrundet i, at tilbudsgiveren har en betydelig gæld til det offentlige?»

Svar

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. er udbyderen (af arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirsomhed) ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende.

Såfremt man ønskede som en generel regel at foreskrive for offentlige myndigheder, at man ved antagelse af tilbud skulle se bort fra tilbudsgivere med betydelig gæld til det offentlige, skulle licitationsloven formentlig ændres. Jeg har bedt boligministeren vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

Spørgsmål 6

»I ministerens svar på spørgsmål 1 er bl.a. anført, at bestemmelserne i alle de love, der ved nærværende lovforslag foreslås ændret, ikke vedrører eller griber ind i de uddannelser, der ligger til grund for erhvervet.

Afskæres f.eks. advokater, som arbejder som lønmodtagere på et advokatkontor, ikke fra nogle opgaver ved, at de er blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed?»

Svar

Såfremt beskikkelse som advokat nægtes eller retten til at udøve advokatvirksomhed frakendes efter lovforslagets § 1, medfører dette, at den pågældende ikke opnår henholdsvis fratages beskikkelse som advokat. Den pågældende vil således ikke kunne udføre erhvervsarbejde som advokat. Den pågældende vil imidlertid stadig kunne udnytte den uddannelse, der ligger til grund for erhvervet, nemlig uddannelsen som cand. jur.

Spørgsmål 8

»I ministerens svar af 27. november på spørgsmål nr. 2 vedrørende eventuel ændring af licitationsloven har ministeren oplyst, at han har bedt boligministeren om at vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

Udvalget anmoder om at få tilstillet denne vurdering fra boligministeren.«

Svar

Boligministeriet har afgivet følgende vurdering: »Ved udbud af bygge- og anlægarbejder, der er omfattet af EF's bygge- og anlægsdirektiv, indeholder direktivet i artikel 23 følgende bestemmelse

»Fra tildeling af kontrakten kan udelukkes enhver entreprenør, som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til lovbestemmelser i de ordregivende myndigheders land.«

Som bevis for, at en bydende ikke befinder sig i den angivne situation, skal de ordregivende myndigheder ifølge artikel 23 godkende en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Boligministeriet vil undersøge, om Danmark kan påbyde, at de ordregivende myndigheder benytter bestemmelsen, og om den i givet fald kan benyttes generelt, dvs. uden hensyn til betydningen i det enkelte entrepriseforhold. Det er den foreløbige opfattelse, at en generel afvisning af bydende med offentlig gæld vil være i strid med artiklen, hvis formålet er at effektivisere skatteopkrævningen.

Ved andre udbud af bygge- og anlægsarbejder kan statslige og statsstøttede bygherrer afvise tilbud, hvis tilbudsgiverne er så økonomisk usolide, at der er fare for, at de ikke kan gennemføre arbejdet. Dette fremgår af et såkaldte udbudscirkulære, og licitationsloven er ikke til hinder herfor.

Afvisning skal imidlertid være begrundet i forholdene i forbindelse med det konkrete entrepriseforhold.

Ønskes der indført en ret eller pligt for offentlige myndigheder til som led i en effektivisering af skatte- og momsopkrævningen at afvise tilbud med gæld til det offentlige, må dette ske ved lov. Licitationsloven er efter Boligministeriets opfattelse ikke det rette regelsæt at indføre hjemmelen i, idet denne lov alene sigter på at regulere spillereglerne mellem udbydere og bydende ved udbud. Licitationsloven er i øvrigt Industriministeriets område, og spørgsmålet må derfor besvares af dette ministerium.

Hvis en afvisningsordning gennemføres, er det væsentligt, at der fra centralt sted kan indhendtes en erklæring om, hvorvidt de bydende har eller ikke har en gæld, der skal bevirke afvisning.'

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder haft samråd med finansministeren.

Finansministeren har over for udvalget præciseret, at de af ham til 2. behandling stillede ændringsforslag, hvorefter angivelsen af de beløbsmæssige størrelsesordener 50.000 kr. og 100.000 kr. flyttes fra lovbemærkningerne til lovteksten, ikke skal ses som en skærpelse, men skal ses i sammenhæng med det i lovbemærkningerne anførte om, at der i frakendelsessager »skal lægges vægt på, om gælden i forhold til det konkrete erhverv kan betragtes som en gæld af betydelig størrelse. Beløbsangivelsen på ca. 50.000 kr. kan derfor alene betragtes som en vejledende norm.«

Herudover har finansministeren over for udvalget tilkendegivet, at når pris- og lønudviklingen tilsiger, at der bør foretages en justering af de vejledende beløbsgrænser på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr., er ministeren villig til at tage dette op.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Samtidig ønsker flertallet med henvisning til finansministerens skriftlige svar til udvalget på samrådsspørgsmål A og B, der er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen, at tilkendegive, at det næppe vil være muligt på en hensigtsmæssig måde i de enkelte erhverv at skelne imellem selvstændigt erhvervsdrivende med en autorisation eller lignende og lønmodtagere med en autorisation eller lignende.

Derfor vil lønmodtagere, der har en autorisation, være omfattet af lovændringerne på lige fod med selvstændigt erhvervsdrivende. Bringer en lønmodtager sig i en situation, hvor autorisation enten nægtes eller fratages, vil det dog ikke forhindre vedkommende i fortsat at arbejde inden for sit fag, blot det sker under en autoriseret persons kompetence.

Det er væsentligt for flertallet at understrege, at sigtet med lovændringerne er at forebygge stiftelse af betydelig offentlig gæld.

Dernæst er det med lovforslagets bemærkninger forudsat, at den enkelte person, der har en betydelig gæld til det offentlige, skal have vurderet sine forhold individuelt, og at den enkelte selv har mulighed for at forhindre, at reglen om nægtelse/fratagelse af autorisation bringes i anvendelse ved at indgå en afviklingsaftale med de myndigheder, der har et økonomisk krav på vedkommende.

Har en person alligevel fået frataget sin autorisation, kan den enkelte ved at bringe det økonomiske mellemværende med det offentlige ud af verden igen opnå autorisation.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller fortsat lovforslaget til forkastelse og bemærker i øvrigt

Folketinget vedtog ved 2. behandling at indføje 50.000 kr.s og 100.000 kr.s grænseværdier i selve lovteksten. Der er tre grunde til, at det er forkasteligt.

For det første betyder det, at loven vil blive skærpet for hvert minut, hver dag, hvert år der går, eftersom inflation og pris- og lønudviklingen betyder, at nutidsværdien af 50.000 kr. og 100.000 kr. vil falde, hvorved lovens bestemmelser lineært skærpes. Hertil vil regeringen love at komme med lovforslag, når »man mener, at pris- og lønudviklingen retfærdiggør forhøjelser af de to værdier.« Det er meget utilfredsstillende, at Folketinget derved kan se frem til hyppige lovforslag om ændringer af tal i 70 til 80 love. Endelig indebærer det, at en pludselig stigning i priser eller lønninger først vil få indflydelse på bestemmelserne, når Folketinget har været sammenkaldt og fået vedtaget de mange lovændringer. Det er en fremgangsmåde, som bestemt ikke kan anbefales.

For det andet betyder en fjernelse af lovparagraffernes tekst om det konkrete skøn til fordel for de to absolutte værdier, at Folketinget sender et signal til omverdenen, herunder domstolene, om, at man fra lovgivers side ønsker, at der lægges mere vægt på et absolut tal end på en konkret vurdering. Dermed er der basis for, at f.eks. en autorisation kan blive frataget ved en gæld på 100.001 kr., men ikke ved 99.999 kr.

For det tredje reducerer det retssikkerheden for den enkelte skyldner. Man har nok 4 ugers frist til at indbringe sagen for domstolene, men hvis først en administrativ afgørelse foreligger, vil domstolene blive rene ekspeditionskontorer for statsmagten, når der står absolutte tal i loven.

Det næste hovedargument mod loven er det forhold, at en række erhvervsdrivende ikke alene vil miste deres næring og være henvist til arbejde som ansat, men de vil også være henvist til ansættelse i stillinger, der ligger langt under deres kvalifikationer, idet f.eks. en advokat ikke længere kan udføre andet end »arbejde som juridisk medarbejder« i en anden advokatvirksomhed. Derved vil den pågældende person også miste indkomst og dermed få endnu sværere ved at betale sin gæld til private og offentlige kreditorer.

Et yderligere hovedargument gælder klagefristen på 4 uger. Hvis f.eks. et pengeinstitut eller et realkreditinstitut har problemer med at leve op til lovens bestemmelser om solvenskrav, så har de op til 6 måneder til at bringe orden i tingene. I denne lov sliber man æggen og svinger øksen efter 4 uger. Det er forkasteligt.

Fremskridtspartiet skal ved denne lejlighed forudsige, at denne lovs vedtagelse vil betyde endnu mindre frihed for borgerne, mere statsmagt, mere totalitarisme og mange flere virksomhedslukninger, arbejdsløse og emigrationer til udlandet. Det sker vel at mærke under en borgerlig regering. . .!

Selve hovedformålet med lovforslaget, at skræmme borgerne til at betale deres gæld til det offentlige, har Fremskridtspartiet ingen sympati for. Gæld til det offentlige skal have langt lavere prioritet end gæld til andre. Denne lov gør, at det offentlige kan sende frakkeklædte kommissærer ud og lukke virksomheder. Private kreditorers forringede stilling vil få mange dominoeffekter sat i kraft.

»Tilgiv dem - thi de ved ikke, hvad de gør«.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

De af udvalget stillede samrådsspørgsmål til finansministeren og dennes skriftlige besvarelse heraf

Spørgsmål A.

»Under henvisning til finansministerens svar på spørgsmål 6, jf. bilag 11, ønsker udvalget oplyst, inden for hvilke andre erhverv en gennemførelse af L 81 vil medføre, at nogle personer vil få begrænset deres mulighed for at udøve deres erhverv som lønmodtagere.«

Svar

Af bemærkningerne til lovforslaget og af lovtekstens betingelser for at fratage en autorisation m.v. fremgår det, at der er tale om et alvorligt indgreb, der tænkes anvendt i alvorlige tilfælde.

Det er korrekt, at de pågældende personers forhold efter en fratagelse af en autorisation vil være væsentligt ændrede. Hvis for eksempel en lov forudsætter, at en virksomheds regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, vil den pågældende efter en frakendelse af autorisationen ikke længere i egenskab af statsautoriseret revisor kunne indestå for revideringen af regnskabet. På samme måde vil en kloakmester eller VVS-installatør efter tilbagekaldelse af autorisation ikke kunne attestere udført arbejde med det blå stempel, der ligger i disse betegnelser.

Dette ændrer imidlertid ikke ved, som nævnt i mit svar på spørgsmål 1 til Erhvervsudvalget, at personer, der har fået frataget autorisationen m.v., udnytter den uddannelse, som ligger til grund for den oprindelige autorisation, ved at arbejde som medhjælper eller lignende hos andre, der fortsat har autorisation.

Spørgsmål B.

»Udvalget ønsker oplyst, hvilke lovændringer der efter ministerens vurdering er nødvendige for, at en gennemførelse af L 81 ikke begrænser nogle personers mulighed for at udøve deres erhverv som lønmodtagere.«

Svar

I alle de omfattede erhverv vil der være tale om en ændring af væsentlig betydning for de pågældende, jf. svar på spørgsmål A, men i ingen af tilfældene er der efter Finansministeriets opfattelse tale om, at en person ikke må beskæftige sig med de pågældende emner som lønmodtager, blot det sker på en autoriseret persons vegne.

For f.eks. advokater betyder en fratagelse af beskikkelsen, at den pågældende ikke længere kan udøve virksomhed som advokat. Det hindrer imidlertid ikke, at den pågældende har beskæftigelse som jurist i offentlige eller private institutioner. Ansættes den pågældende som juridisk medarbejder på et advokatkontor, kan han ikke i eget navn give møde i retten, men han vil kunne udføre opgaver som f.eks. berigtigelse af ejendomshandler, udfærdigelse af testamenter og ægtepagter, ejendomsadministration og alt andet lignende advokatarbejde.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af finansministeren stillet en række ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, og mindretallet kan heller ikke stemme for ændringsforslagene.

Fremskridtspartiet vender sig kraftigt imod hele den grundlæggende filosofi, der ligger bag lovforslaget. Lovforslaget har nemlig det formål at give statsmagten yderligere beføjelser i retning af at kunne lukke private virksomheder.

Lovforslaget har desuden det sigte at give privates gæld til staten højere prioritet end gæld til private. Fremskridtspartiet er helt imod den opfattelse. Det er langt vigtigere, at private virksomheder kan indfri gæld til andre private virksomheder, end at de kan indfri gæld til staten. Det er nemlig væsentligere, at andre private virksomheder kan køre videre, end at staten kan køre videre.

For har det danske (og andre) samfund ikke en privat sektor, er der ingen mulighed for at have et samfund. Man kan godt have et samfund uden stat, men ikke en stat uden samfund!

Når så mange danske virksomheder er i gæld til hinanden og det offentlige, skyldes det det faktum, at den private sektors økonomi har det meget dårligt. Skal man mindske gælden til det offentlige, skal man skabe bedre vilkår for erhvervslivet og ikke drive klapjagt på skyldnerne.

Det fremgik af 1. behandling af lovforslaget, at det er finansministerens opfattelse, at de erhvervsdrivende »bare« kan søge job som almindelige lønmodtagere, når statskommissæren har frataget dem deres autorisation m.v. Et sådant synspunkt kan kun stamme fra folk med en fragmentarisk viden om det virkelige livs forhold og mangfoldigheder. Sker det f.eks., at statskommissæren fratager en autoriseret elinstallatør hans autorisation, når han skylder 100.000,25 kr. til det offentlige, så vil den mand være brændemærket for livstid og aldeles uden mulighed for at få arbejde hos byens og omegnens andre elinstallatører, eftersom de jo er tidligere konkurrenter!

For mange andre erhverv (f.eks. advokater) vil der være tale om endnu værre eller umulige forhold, når de skal søge anden beskæftigelse.

Tusinder af selvstændige vil derfor komme helt ned med nakken og blive trådt totalt under fode af de erhvervsfjendske statskommissærer, der får magtbeføjelser i form af denne lov. Yderligere vil tusinder af ansatte miste deres job og være henvist til bistandshjælp eller dagpenge.

Lovforslaget er udtryk for den klart totalitære drejning, en række lovforslag har i øjeblikket. Og det gør det danske samfund til en stat styret af verdensfjerne politikere, der sætter staten højere end individer, og deres udøvende kommissærer.

De mange ændringsforslag om at indføje egentlige beløbsgrænser i lovteksten giver alene anledning til, at der vil opstå ganske absurde situationer, når en virksomhed skylder 100.000 kr. og 25 øre. Da vil en nidkær kommissærfortolkning af lovteksten få hammeren til at falde og gøre en ellers driftig virksomhed til en ruindynge. Søger man erhvervsasyl ved domstolene, vil dommeren som følge af beløbsgrænserne i lovteksten være nødsaget til at være paragrafrytter og ikke nøgternt vurderende.

Dertil kommer, at grænsen for, hvad man må skylde det offentlige, vil falde og falde, som tiden går og inflation samt pris- og lønudviklingen udhuler beløbene. Det vil dag for dag blive lettere at lukke flere og flere virksomheder.

Fremskridtspartiet skal afslutningsvis blot konstatere, at dette lovforslag er hamrende udansk.

Ændringsforslag

Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) I det under nr. 1 foreslåede nye § 121, stk. 3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover«.

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 139, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 2

3) I det under nr. 1 foreslåede nye § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».

4) I det under nr. 3 foreslåede nye § 14, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.«

Til § 3

5) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

6) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 4

7) I det under nr. 2 foreslåede nye § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».

8) I det under nr. 4 foreslåede nye § 9, stk. 2, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 5

9) I det under nr. 2 foreslåede nye § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».

10) I det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 5, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 6

11) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

12) I den under nr. 2 foreslåede § 10 a indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 7

13) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».

14) I det under nr. 2 foreslåede nye § 9, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 8

15) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 4, stk. 1, indsættes i nr. 4 efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

16) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

17) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 14, stk. 1, indsættes efter »§§ 1 og 4«: », stk. 1, nr. 1-3,».«

Til § 9

18) I det under nr. 1 foreslåede nye § 2, stk. 4, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

19) I den under nr. 3 foreslåede § 7 a indsættes i stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 10

20) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

21) I den under nr. 2 foreslåede § 5 a indsættes i stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 11

22) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

23) I den under nr. 2 foreslåede § 2 a indsættes i stk. 1, 1. pkt., efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 12

24) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 5, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

25) I den under nr. 2 foreslåede § 7 a ændres i 1. pkt. »meddelt bevillingen« til: »udstedt næringsbrevet«.

26) I den under nr. 2 foreslåede § 7 a indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

27) I den under nr. 2 foreslåede § 7 b ændres i 2. pkt. »bevillingen« til: »næringsbrevet«.

28) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 32, stk. 1, indsættes efter »§ 7, stk. 3,»: »§ 7 a, 4. pkt.,».«

Til § 13

29) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

30) I det under nr. 2 foreslåede nye § 4, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 14

31) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

32) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 5, stk. 2, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 15

33) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

34) I det under nr. 2 foreslåede nye § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

35) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 3, ændres »translatør eller« til: »translatør og«.

Til § 16

36) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.'

37) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 10, stk. 2, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover«.

38) I det under nr. 3 foreslåede nye § 10, stk. 5, indsættes i 1. pkt. efter ordene »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 17

39) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.«

Til § 18

40) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 32, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.«

Til § 19

41) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 20, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»I forbindelse med nægtelse af beskikkelse forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af beskikkelse forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.«

Bemærkninger

Til nr. 1-16, nr. 18-24, nr. 26, nr. 29-34 og nr. 36-41

Ved de foreslåede ændringer præciseres udtrykket »betydelig forfalden gæld til det offentlige«, således at det fremgår af selve lovteksten, hvad der forstås ved udtrykket.

I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget kræves der således ved nægtelse af autorisation m.v. en gæld i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. Ved tilbagekaldelse af autorisation kræves en gæld i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Ved den foreslåede ændring præciseres det, at dispensationsmuligheden vedrørende betingelserne for erhvervelse af erhvervsdykkerbevis ikke gælder den nyindsatte bestemmelse om, at der ikke må være betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Til nr. 25 og 27

De foreslåede ændringer har til hensigt at fastholde den i øvrigt i loven anvendte terminologi.

Til nr. 28

Den foreslåede ændring sikrer, at lovens strafbestemmelser også kommer til at omfatte manglende tilbagelevering af et frakendt næringsbrev.

Til nr. 35

Den foreslåede ændring har til hensigt at fastholde den i øvrigt i loven anvendte terminologi.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 81

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer m.v.)

Nr L 81 1991-92, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19911210