1991 BTL 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS HAVN A/S OG KØBENHAVNS HAVNEFRONT NR L 57 1991-92, 1. SAMLING

§ 02. Trafikministeren kan for Københavns Havn ekspropriere rettigheder over fast ejendom ejet af institutionen, hvis det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af omdannelsen af havneområderne. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 03. Københavns Havn kan optage lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank til finansiering af de i § 1 nævnte formål.

§ 04. Københavns Havn kan indgå overenskomster og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.«

Til § 6 10) Paragraffen udgår.

Til § 7 11) Paragraffen udgår.

Til § 8 12) Paragraffen udgår.

Til § 9 13) Paragraffen udgår.

Til § 10 14) Paragraffen udgår.

Til § 11 15) Paragraffen og den tilhørende kapitelangivelse og -overskrift udgår.

Til § 12 16) Paragraffen udgår.

Til § 13 17) Paragraffen udgår.

Til § 14 18) Paragraffen og den tilhørende kapitelangivelse og -overskrift udgår.

Til § 16 19) Paragraffen affattes således

»§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 2, stk. 1, og § 15.«

Til § 17 20) Paragraffen affattes således

»§ 17. I lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn foretages følgende ændring

I § 2, stk. 2, § 4, § 6 og § 7, stk. 1 og 2, ændres »Københavns havnevæsen« til: »Københavns Havn«.'

Til § 18 21) Paragraffen udgår.

Til § 19 22) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle aktiviteter foreslås samlet i een organisation.

Til nr. 3 Bestemmelsen fastslår det dobbelte formål for Københavns Havn, hvis formue består af de aktiver, som i dag tilhører Københavns Havnevæsen.

Det forudsættes, at bestyrelsen med jævne mellemrum over for trafikministeren og miljøministeren redegør for, hvorledes man har indfriet formålene.

Formålet for Københavns Havn er således dels at drive havnevirksomhed, stille havneanlæg og havneservice til rådighed i København, dels at tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål. Driften skal ske på forretningsmæssigt grundlag og på en måde, der er velegnet til at sikre havnens status som basishavn.

Til nr. 4 Ved ikrafttræden af stk. 1 indtræder Københavns Havn i samtlige havnevæsenets rettigheder og forpligtigelser, hvilket også omfatter pensionsforpligtelser. Københavns Havn skal således respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v., som er indgået af Københavns Havnevæsen. På den anden side indtræder Københavns Havn i samtlige havnevæsenets kontraktlige rettigheder. Endvidere overtager Københavns Havn samtlige Københavns Havnevæsens aktiver og passiver af enhver art.

Personalet ved Københavns Havnevæsen indtræder i Københavns Havn på de hidtidige vilkår. Personalet ved Københavns Havnevæsen, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, er forpligtiget til at indtræde i ansættelse ved Københavns Havn med bevarelse af hidtidige rettigheder og pligter.

Som eksempel på virksomhed omfattet af stk. 2 kan nævnes salg af knowhow til andre inden- eller udenlandske havne og bistand til entreprenørarbejder i forbindelse med fornyelser af havneområderne, udført for private grundejere, hvor man kan drage nytte af Københavns Havns ekspertise i vandbygningsarbejder. Endvidere kan nævnes lignende omdannelsesopgaver vedrørende andre offentlige ejendomme, som ikke længere skal anvendes til det hidtidige formål.

Også investeringer i infrastruktur og rekreative og kulturelle fællesanlæg, som kan være med til at forøge de omdannede havneområders attraktivitet og værdier, omfattes af bestemmelsen.

Det bemærkes, at Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S (KFS A/S) forudsættes at fortsætte under Københavns Havn som et datterselskab.

Til nr. 5 Ved bestyrelsens sammensætning er der taget samfunds- og erhvervsøkonomiske hensyn. Det er samtidig tilstræbt på en og samme tid at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer i forhold til den nuværende havnebestyrelse og samtidig sikre, at bestyrelsen tæller repræsentanter for begge formål samt repræsentanter fra bruger- og medarbejderside.

Henset til Københavns Havns samfundsmæssige betydning foreslås det, at de offentligt valgte repræsentanter skal have flertal i bestyrelsen, samt at det af vedtægterne kommer til at fremgå, at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed, idet det foreslås, at de regeringsvalgte medlemmer udgør halvdelen af bestyrelsen.

Det forudsættes, at mindst 2 af de 6 regeringsvalgte medlemmer udpeges efter høring af Dansk Industri og Danmarks Rederiforening.

Til nr. 6 Bestemmelsen pålægger Københavns Havns bestyrelse at udforme den overordnede strategi for omdannelsen af de havneområder, der efterhånden kan overgå til anden anvendelse.

Strategien lægges til grund for Københavns Havns dispositioner og den løbende virkeliggørelse af Københavns kommuneplan.

Bestemmelsen skal ses i lyset af Københavns Havnevæsens planer om en koncentration af havnedriften i Nordhavnen og på Prøvestenen. Omkostningerne ved denne omlægning af havnedriften ville det nuværende Københavns Havnevæsen bl.a. finansiere ved salg af de arealer, der ikke skal bruges til havneformål. Københavns Havn får som nævnt imidlertid et yderligere sideordnet formål i forhold til det nuværende Københavns Havnevæsen, som der også skal afsættes midler til.

Ved fastlæggelsen af den tidsmæssige profil for omdannelsen skal der ud over hensynet til havnens indtjeningsmuligheder og investeringsbehov tages hensyn til det optimale tidspunkt for afhændelsen af ejendomme.

Til nr. 8 Bestemmelserne er en konsekvens af, at aktieselskabslovens bestemmelser ikke finder anvendelse på Københavns Havn. Regnskabet skal udformes på en sådan måde, at der er gennemsigtighed for så vidt angår byomdannelsens indtægter og udgifter samt aktiver og passiver.

Henset til Københavns Havns status samt til, at den afgørende kompetence ligger hos trafikministeren, foreslås det, at revisionen af Københavns Havn udføres af rigsrevisor samt af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor. I konsekvens heraf bør det af vedtægten for KFS A/S fremgå, at rigsrevisor sammen med den generalforsamlingsvalgte (statsautoriserede) revisor udfører revisionen af selskabet.

Revisionen udføres i øvrigt efter bestemmelserne i rigsrevisorloven. Dette indebærer bl.a., at revisionen både omfatter finansiel revision og forvaltningsrevision, jf. rigsrevisorlovens § 3, og at rigsrevisor kan afgive beretning til statsrevisorerne om forhold, som rigsrevisor under hensyn til deres økonomiske eller principielle betydning finder anledning til at fremdrage, jf. § 17, stk. 2.

Til nr. 9Ad § 01

Bestemmelserne i stk. 1 tilsigter at skabe så ensartede rammer som muligt for trafikhavnedrift i København og i resten af landet. Der vil således for havnedrift i København være fri takstfastsættelse i lighed med landets øvrige trafikhavne. Bestemmelserne i § 4 i lov om trafikhavne m.v. om dumpingtakster og maksimumstakster foreslås også at gælde for havnedriften i København.

Bestemmelserne i trafikhavnelovens § 5 om private havne og i kapitel 2 om kommunalt styrede havne finder efter forslaget ikke anvendelse på Københavns Havn.

Det foreslås endvidere, at trafikhavnelovens bestemmelser om statshavne (lovens kapitel 4) ikke skal finde anvendelse på Københavns Havn. Baggrunden herfor er bestyrelsessammensætningen for Københavns Havn.

Som følge af den specielle betydning, udvidelser af havnens arealer og eventuelle opfyldninger vil have for Københavns Havn som følge af dennes dobbelte formål, foreslås det, at trafikhavnelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke finder anvendelse for Københavns Havn. Det foreslåede stk. 2 er en konsekvens heraf.

Ad § 02

Bestemmelsen tager alene sigte på undtagelsessituationer, hvor indehavere af f.eks. optioner, lejerettigheder, brugsrettigheder m.v. vedrørende Københavns Havns ejendomme udøver deres ret på en måde, som er til afgørende hindring for en gennemførelse af havneområdernes omdannelse i overensstemmelse med den af bestyrelsen fastlagte omdannelsesstrategi.

Ad § 04

Bestemmelsen anses for nødvendig for at sikre, at Københavns Havn kan være selvstændig forhandlingspart.

Til nr. 10-18 Ændringsforslagene er konsekvenser af de under nr. 1-9 foreslåede ændringer.

Til nr. 19 Ved at fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for § 2, stk. 1, og § 15 og lovforslagets øvrige bestemmelser opnås, at den nye bestyrelse kan dannes, inden den nugældende lov om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen fra 1913 ophæves.

Til nr. 22 Med den foreslåede organisationsform findes det ikke nødvendigt at tilføje en bestemmelse om ophævelse af stempellovens § 81, stk. 1, nr. 2. Baggrunden for at lade den foreslåede § 19 udgå er således, at der ikke længere er behov for bestemmelsen, når organisationens retlige status er uforandret i forhold til lov nr. 109 af 29. april 1913, og når Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S forbliver 100 pct. ejet af Københavns Havn. Bestemmelsen i frihavnslovgivningen om, at de nævnte aktier alle ejes af staten, vil ikke blive ændret, uden at stempelfriheden for selskabets låneoptagelse forinden er ophævet.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Jørgen Estrup (RV) Glønborg (KRF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Foreningen af Arealejere i Danske Havne, den københavnske lokalforening,

Københavns Havnevæsen, direktionen og bestyrelsen,

Københavns Havnevæsen, medarbejderrepræsentanterne, og

Københavns Havnevæsen, Samarbejdsudvalget.

Der er af trafikministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) er enige om, at den retlige status for Københavns Havn er uforandret i forhold til lov nr. 109 af 29. april 1913 om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen.

Flertallet har i sine drøftelser lagt til grund

- at lovforslaget bidrager til at sikre Københavns Havn som basishavn,

- at udviklingen af de overflødiggjorte havnearealer skal sikres, og der skal være system i grundsalg/videreudvikling af disse arealer.

Flertallet har i øvrigt specielt noteret sig følgende

Ændringsforslagenes sigte er uændret i forhold til det af regeringen den 23. oktober 1991 fremsatte lovforslag.

De i lovforslaget foreslåede to organisationers formål opretholdes således, men som sideordnede formål i een organisation, Københavns Havn, hvis formue er adskilt fra statens formue i øvrigt.

Københavns Havns formål bliver således efter ændringsforslaget dobbelt, nemlig at drive havnevirksomhed i København og at tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål. Det bør tilstræbes, at planerne for udnyttelsen af de aflagte havnearealer koordineres med planerne for udnyttelsen af statens arealer på Holmen og på Ny Tøjhusgrunden.

Flertallet finder det rigtigt, at begge disse opgaver samles i een organisation, da der herved undgås komplicerede forhandlinger mellem to organisationer, og da der herved kan skabes en mere effektiv og dynamisk organisation med større handlefrihed. Havnevirksomheden skal således drives, så konkurrencen i forhold til ind- og udenlandske havne bevares og styrkes dels gennem takstpolitikken, dels gennem sikring af midler til investeringer.

Flertallet har også lagt vægt på, at kravet om en planmæssig strategi for havnearealernes overgang til anden anvendelse fastholdes og sidestilles med havnevirksomheden dels gennem en præcisering heraf i bestemmelserne om virksomhedens formål, dels ved bestyrelsens sammensætning.

Flertallet understreger bl.a. af hensyn til investeringssikkerheden behovet for en klar og tydelig strategi for udviklingen af de tidligere havnearealer.

Flertallet er i denne forbindelse opmærksom på, at Københavns Kommune netop har offentliggjort forslag til revision af kommuneplanen. Forslaget er indtil udgangen af september 1992 fremlagt til offentlig debat.

Flertallet er også opmærksom på, at revisionen af Københavns kommuneplan skal tiltrædes af miljøministeren efter overgangsordningen i den nye planlov.

Flertallet lægger til grund, at miljøministeren i forhandlingerne med Københavns Kommune også sikrer formålene med dette lovforslag.

Flertallet understreger sigtet med lovforslaget, som det er kommet til udtryk i de almindelige bemærkninger, hvorefter der ingen ændringer sker i den eksisterende kompetencefordeling som fastsat i lovgivningen om fysisk planlægning og der således ingen indskrænkning sker i Københavns Kommunes planlægningskompetence.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af trafikministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) finder, at 2 af de 6 regeringsvalgte medlemmer af bestyrelsen for Københavns Havn bør udpeges efter indstilling fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker i øvrigt, at man kan sige, at regeringen sprang ud som løve den 23. oktober 1991, da den kom med lovforslaget om at ekspropriere den selvejende institution Københavns Havn og dens områder og lade den erstatte med to nye aktieselskaber i henholdsvis Trafikministeriets og Miljøministeriets regi med een del som havnedrift og een del som byudvikling, hver med sit ansvarsområde.

Nu falder regeringen så ned som et lam, og det væsentligste ved forliget er vel en navneforandring fra Københavns Havnevæsen til Københavns Havn, samt at den nuværende bestyrelse på 19 medlemmer bliver erstattet med en bestyrelse på 12, hvoraf det offentlige udpeger de 9. Endvidere får Københavns Havn bemyndigelse til at optage lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank til finansiering af drift og modernisering - til forskel fra det oprindelige lovforslag, hvor salg af overflødige havnearealer skulle finansiere moderniseringen af havnearealet.

Mindretallet havde gerne været med i et forlig om Københavns Havns fremtid, hvor havnen gennem salg var blevet omdannet til en privat havn, således som det er sket mange steder i udlandet, og hvor de områder, som ikke i fremtiden skal benyttes til havneformål, bliver udbudt til salg til højestbydende, samt hvor det offentlige således bliver rangeret ud.

Af de ovennævnte grunde, samt fordi det offentlige stadig væk skal udpege flertallet af repræsentanterne til at betræde bestyrelsen, kan mindretallet ikke støtte hverken lovforslaget eller de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf trafikministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og FP)

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om Københavns Havn«.

Til kapitel 1 2) Kapiteloverskriften affattes således

»Formål og ledelse«.

Til § 1 3) Paragraffen affattes således

»§ 1. Københavns Havn skal drive havnevirksomhed i København og tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål.«

Til § 2 4) Paragraffen affattes således

»§ 2. Københavns Havn indtræder i samtlige Københavns Havnevæsens rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Københavns Havn kan etablere, erhverve og drive sådan virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med den i § 1 nævnte virksomhed.

Stk. 3. Københavns Havn kan oprette selskaber.«

Til § 3 5) Paragraffen affattes således

»§ 3. Københavns Havn ledes af en bestyrelse, der består af 12 medlemmer. Regeringen vælger 6 medlemmer, herunder formanden for bestyrelsen. 3 medlemmer vælges af Københavns Kommunes Magistrat, 1 medlem vælges af Det Danske Handelskammer og 2 medlemmer af medarbejderne. Valget af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse gennemføres i henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.

Stk. 2. Alle valg gælder for 4 år ad gangen.«

Til § 4 6) Paragraffen affattes således

»§ 4. Afviklingen af havnevirksomheden i de områder, der ikke i fremtiden skal anvendes til havneformål, skal ske i overensstemmelse med en af Københavns Havn fastsat langsigtet omdannelsesstrategi, der lægges til grund for virksomhedens dispositioner og den løbende virkeliggørelse af Københavns kommuneplan.«

Til kapitel 2 7) Kapiteloverskriften affattes således

»Vedtægt og regnskab«.

Til § 5 8) Paragraffen affattes således

»§ 5. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren en vedtægt for Københavns Havn.

Stk. 2. Revisionen af Københavns Havns regnskaber foretages af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor samt af rigsrevisor. Valget af den statsautoriserede revisor gælder for et år ad gangen. Den fratrædende statsautoriserede revisor kan genvælges. Efter endt revision forelægges regnskabet for det enkelte regnskabsår med revisorernes bemærkninger for trafikministeren til godkendelse efter forelæggelse for miljøministeren.«

Nye paragraffer 9) Efter § 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 01

Forskellige bestemmelser § 01. Lov om trafikhavne m.v. finder anvendelse for driften af havnen bortset fra § 3, stk. 2 og 3, § 5 og kapitlerne 2 og 4.

Stk. 2. Trafikministeren godkender efter aftale med miljøministeren udvidelser af havnens arealer, herunder opfyldninger inden for havnens søområde.

Ingen

Nr BTL 57

Betænkning over Forslag til lov om Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront

Nr L 57 1991-92, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19920615