Legislator Case Law & Legislation
199114K00056 DK

1991 BTL 56 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN (GODKENDELSE AF UDLANDSTAKSTER I FOLKETINGETS FINANSUDVALG) NR L 56 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 56 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kommunikationsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) udtaler følgende

Siden lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget, er der tilgået udvalget en del oplysninger, bl.a. om, at fastsættelsen af posttakster i andre lande er markeds- og omkostningsbestemt. Dertil kommer, at den meget omtalte EF-grønbog om postbesørgelse endnu ikke er en realitet, men den vil give anledning til snarlige overvejelser om strukturændringer i det danske postvæsen.

Derfor finder flertallet ikke, at tidspunktet er det rigtige til at ændre på det nuværende system, således at Finansudvalget skal godkende takster for forsendelser til udlandet, Færøerne og Grønland.

Flertallet skal imidlertid ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi ikke synes, at P&T har forvaltet opgaven særlig godt. Dertil er der for mange eksempler på, at erhvervslivet og andre benytter andre end det danske postvæsen til at klare deres forsendelser.

Herefter vil et mindretal (Socialdemokratiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) udtaler følgende

Af 1. behandling af lovforslaget den 6. november 1991 fremgik følgende

Socialdemokratiets ordfører udtalte, jf. Folketingstidende 1991-92, forhandlingerne sp. 1649: »Vores holdning til dette lovforslag er, at vi synes, det er rimeligt, at alle takster skal forhandles og behandles på samme måde. Vi vil naturligvis drøfte det videre i udvalget, men vi er positive over for det foreliggende lovforslag.«

Centrum-Demokraternes ordfører udtalte, jf. sp. 1650: »Jeg må sandelig lykønske Fremskridtspartiet med, at de har peget på denne mærkværdige sag, og at den er mærkværdig, fremgår jo også af, at netop Fremskridtspartiet skal fremsætte et forslag om mere politisk styring.« Og CD's ordrører fortsætter i sp. 1651: »Jeg mødte en mand på gaden for nogle måneder siden - og derfor kan jeg måske godt skamme mig over, at Fremskridtspartiet er kommet mig i forkøbet med dette forslag. . .«.

Kristeligt Folkepartis ordfører udtalte, jf. sp. 1654: »Kristeligt Folkeparti har, inden vi kendte andre partiers holdning til det foreliggende forslag, vedtaget at støtte forslaget, og jeg tilsiger en positiv udvalgsbehandling.«

Der var med andre ord 96 mandater bag lovforslaget ved 1. behandling. Der var et flertal, og vi så derfor frem til hurtigt at kunne få lovforslaget vedtaget.

Nu viser det sig imidlertid, at flertallet er en saga blot. Socialdemokratiet og Centrum-Demokraterne er løbet fra deres tilkendegivelser ved 1. behandling. Hvorfor vides ikke - det kan ikke være sagligt begrundet, eftersom problemet med udlandstaksterne er blevet endnu større siden lovforslagets 1. behandling. Det er siden blevet en regulær virksomhed, at post afhentes systematisk i Danmark for derefter at blive kørt ud af landet. Den trafik kan alene standses ved, at P&T's egenrådighed bringes til ophør og erstattes af en politisk bagstopper i form af endelig godkendelse i Finansudvalget.

De partier, som er sprunget fra deres tilsagn ved 1. behandling, bærer et tungt ansvar for den fortsatte åreladning af det danske forsendelsesmarked.

Tove Lindbo Larsen (S) Hans Erenbjerg (S) Søren Hansen (S) J.K. Hansen (S) fmd. Helge Mortensen (S) Kaj Poulsen (S) Jimmy Stahr (S) Tommy Dinesen (SF) Arne Melchior (CD) Fischer (KF) Agnete Laustsen (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) nfmd. Ole Donner (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 56 Valid

Nr BTL 56

Betænkning over Forslag til lov om ændring af postloven (Godkendelse af udlandstakster i Folketingets Finansudvalg)

Nr L 56 1991-92, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19920227

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →