1991 BTL 49 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1992. ÆNDREDE REGLER FOR OPLØSNING, AFHÆNDELSE OG PANTEBREVSUDSTEDELSE. ACCESSORISK VIRKSOMHED. ÆNDREDE UDLEJNINGSREGLER, STRAMNING AF REGLER FOR OVERDRAGELSE AF ANDELSBOLIGER) NR L 49 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Centralindstillingsudvalget for Kollegier i Hovedstadsområdet,

KAB,

Kollegiekontoret i Århus A.M.B.A,

Kommunernes Landsforening og

Lejernes Landsorganisation.

Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at flertallet tiltræder ændringsforslagene stillet under nr. 2 og 3, der indebærer, at lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, udgår. Flertallet kan ikke på det foreliggende grundlag tiltræde boligministerens foreslåede ændring af formålsbestemmelsen for de almennyttige boligselskaber.

Når lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, udgår, vil de hidtidige bestemmelser være gældende. Flertallet forudsætter, at en ændring af disse bestemmelser først forhandles med de berørte parter, og at resultaterne af en sådan forhandling forelægges for Folketinget i forbindelse med en revision af bestemmelserne.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren og de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de under nr. 2, 3 og 10 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de af mindretallet og de under nr. 1 og 10 stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker, at boligtilskud gives til beboere og ikke til selskaber. Derfor ønsker Fremskridtspartiet, at alle bygherrer stilles lige ved opførelse af boliger. Det medfører større konkurrence og dermed lavere priser. De eksisterende boligsociale problemer skal løses over boligtilskud, som efter Fremskridtspartiets mening bør indrettes, så de gives efter individuelle kriterier, der både tager hensyn til familiens størrelse og økonomi og til huslejens størrelse. Den eneste undtagelse vil være alderspensionister, der på grund af deres mere ensartede forhold godt kan få boligstøtte efter generelle regler. Af den grund kan Fremskridtspartiet heller ikke medvirke til, at de almennyttige selskaber gennem ændring af deres formålsparagraf får udvidet adgang til f.eks. at drive virksomhed i udlandet, eller andre kreative »misbrug« af retten til accessorisk virksomhed.

De almennyttige boligselskaber er dannet for at løse boligsociale problemer i Danmark, og så længe disse boligselskaber skal eksistere, skal deres virksomhed ikke udvides. Eet er, at de ved hjælp af offentlige tilskud driver en illoyal konkurrence med danske byggevirksomheder, men denne konkurrence skal ikke udvides til udlandet. Det er let og sjovt at eksperimentere og eksportere, så længe det ikke er egne penge, der tabes, hvis det går galt, og det går galt, det viser alle erfaringer.

Da det vil være vanskeligt at afskaffe hele det nuværende sociale boligselskabssystem på en gang, ønsker Fremskridtspartiet i første omgang at begrænse kvoterne mest muligt, fordi der efterhånden er boliger nok. De boligproblemer, der er, skyldes en forkert udnyttelse af den eksisterende boligbestand. Dette kan kun løses ved, at frigive lejemarkedet fra mere end 50 års regulering, derved opnås den nødvendige mobilitet.

Med de skandaløse forhold, der er afdækket vedrørende administrationen og tilsynet med ungdomsboliger, ønsker Fremskridtspartiet, at der bliver en pause i nybyggeriet, således at der kan vedtages nye og strammere regler for forvaltning, administration og tilsyn.

Når det gælder kvoten for private andelsboliger, ønsker Fremskridtspartiet at begrænse denne til det antal, der er brug for i forbindelse med etablering af »rigtige selvgroede« andelsboliger.

Tilskud til de øvrige andelsboliger er skjulte statstilskud til ejerboliger og entreprenører, der ofte spekulerer i reglerne af hensyn til egen profit. Det skal der ikke bruges skatteyderpenge til. Almindelige ejerboliger bliver i større og større grad erstattet af disse pseudoprojekter. Ved at fjerne tilskuddene vil der ikke ske en nedgang i byggeriet, der vil blot ske det, at de private andelsboliger vil blive erstattet af almindelige ejerboliger. Det er den udvikling, Fremskridtspartiet ønsker.

Ændringsforslag

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, FP, CD, RV og KRF)

Til § 1

1) I det under nr. 5 foreslåede nye nr. 8 i § 3 c, stk. 1, indsættes efter »§ 3 b,» ordene: »når lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån,».

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et flertal (S, SF og RV)

2) Nr. 6 udgår.

3) Nr. 7 udgår.

Af et mindretal (SF)

4) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 48, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.000« til: »9.000«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

5) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 48, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.000« til: »4.000«.

Af et mindretal (FP)

6) I den under nr. 15 foreslåede ændring af § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.000« til: »1.000«.

Af et mindretal (SF)

7) I den under nr. 17 foreslåede ændring af § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »2.000« til: »3.500«.

Af et mindretal (FP)

8) I den under nr. 17 foreslåede ændring af § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »2.000« til: »500«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

9) Nr. 17 affattes således

» 17. I § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »1991« til: »1992«.'

Til § 2

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

10) Paragraffen affattes således

» § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 8, 9, 10 og 11, træder i kraft den 1. april 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget præciserer, at det alene er i de tilfælde, hvor lånet skal have prioritet efter statslån eller statsgaranterede lån, at boligministerens samtykke er ufornødent til pantebrevsudstedelse i forbindelse med optagelse af lån til finansiering af uvæsentlige forandringer af almennyttige boligselskabers ejendomme.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene indebærer, at den nugældende formålsbestemmelse for almennyttige boligselskaber opretholdes. Almennyttige boligselskaber skal ikke kunne drive f.eks. virksomhed i udlandet.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at kvoten for almennyttige boliger fastsættes til 9.000 i 1992.

Til nr. 5 og 9

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne er der indgået aftale om, at reduktionen af kvoten til almennyttigt byggeri begrænses til 1.000 boliger samt, at ungdomsboligkvoten opretholdes uændret, svarende til 2.500 værelsesenheder.

Nedenstående belyses de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene vedrørende kvoterne for 1992. De anførte beløbsstørrelser er mindreudgifter i forhold til finansloven for 1991. Forudsætningerne vedrørende prisstigningstakt, obligationskurs og gennemsnitlig anskaffelsessum er uændrede.

Mindreudgifterne ved at nedsætte den almennyttige kvote med 1.000 boliger (fra 5.000 til 4.000) skønnes at blive følgende (1992-priser, mio. kr.)

--------------------------------------------------------------------- 1992 1993 1994 1995 --------------------------------------------------------------------- Staten ............. 0 5 20 35 Kommunerne ......... 27 27 27 27 --------------------------------------------------------------------- I alt .............. 27 32 47 62 ---------------------------------------------------------------------

For andelsboliger fastholdes forslaget om at reducere kvoten med 1.000 boliger. Mindreudgifterne på dette område er derfor uændrede.

Da den foreslåede kvotereduktion på 500 værelsesenheder for ungdomsboliger opgives, bliver der ikke tale om mindreudgifter på dette område.

De samlede mindreudgifter ved at nedsætte den almennyttige kvote og andelsboligkvoten med hver 1.000 boliger skønnes at blive følgende (1992-priser, mio. kr.)

1992 1993 1994 1995 --------------------------------------------------------------------- Staten ............. 0 8 27 44 Kommunerne ......... 27 28 30 32 --------------------------------------------------------------------- I alt .............. 27 36 57 76 ---------------------------------------------------------------------

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer, at der kun kan ydes støtte til opførelse af 1.000 private andelsboliger. Forslagsstilleren forudsætter, at der kun ydes støtte til selvgroede andelsboligger.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer, at kvoten for ungdomsboliger fastsættes til 3.500 i 1992.

Til nr. 8

Kvoten for ungdomsboliger nedsættes til 500 i 1992. Derved sikres, at der fortsat kan ydes støtte til udbedring af byggeskader m.v. i ungdomsboliger. Efter forslagsstillerens opfattelse bør der ikke opføres nye ungdomsboliger, før Ungbosagen er afsluttet.

Til nr. 10

Det foreslås, at de nye regler for udlejning af almennyttige boliger først skal træde i kraft den 1. april 1992.

De ændrede regler for udlejning af almennyttige boliger stiller krav om, at boligselskaberne etablerer ventelister som grundlag for udlejningsadministrationen.

Herudover vil den gældende bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed for så vidt angår bestemmelserne om overdragelse af ledige lejligheder blive erstattet af en ny bekendtgørelse i overensstemmelse med de forslag om nye udlejningsregler, der er foreslået af en arbejdsgruppe herom i december 1990.

Da det både for boligselskaber og kommuner skønnes at være forbundet med store vanskeligheder at nå at tilrettelægge udlejningsadministrationen efter de nye regler allerede fra den 1. januar 1992, foreslås det, at ikrafttrædelsesdatoen for disse regler udskydes til den 1. april 1992.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) skal hermed udtrykke tilfredshed over, at det ved 2. behandling af lovforslaget lykkedes at få flertal for at få trukket forslaget til ændring af formålsparagraffen for den almennyttige sektor ud af lovforslaget.

Samtidig skal det præciseres, at flertallet ikke står bag de til ændringsforslaget knyttede bemærkninger.

Flertallet ønskede netop denne bestemmelse væk, da indholdet ville betyde en begrænsning i selskabernes virke, som ikke findes rimelig.

Flertallet ønsker, at boligministeren gennemfører de bebudede forhandlinger med de berørte parter og så vender tilbage med et nyt forslag til formålsparagraf i foråret 1992.

Flertallet ønsker at opretholde muligheden for, at den almennyttige boligsektor også kan administrere bl.a. kommunale ejendomme i Danmark.

Flertallet ønsker tillige udnyttelse af boligselskabernes viden om boligbyggeri og boligadministration, herunder ved salg til udlandet, men det må ske under betryggende former, således at lejerne ikke bliver berørt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen(S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 49

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (Kvoter for 1992. Ændrede regler for opløsning, afhændelse og pantebrevsudstedelse. Accessorisk virksomhed. Ændrede udlejningsregler, stramning af regler for overdragelse af andelsboliger)

Nr L 49 1991-92, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19911210