Legislator Case Law & Legislation
199114K00047 DK

1991 BTL 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (VÆKSTFREMMEINITIATIVER) NR L 47 1991-92, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 47 Valid

§ 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler, der er omfattet af reglerne om straksfradrag i afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.«»

Til § 6

5) I stk. 2 ændres »§ 4 og § 5« til: »samt §§ 01, 4 og 5«.

6) I stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 3, nr. 1,» til: »§ 3, nr. 1 og 01,».

Bemærkninger

Til nr. 1-6

Som led i aftalen om finansloven for 1992 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti er der opnået enighed om at gennemføre regeringens vækstfremmeinitiativer på skatteområdet (L 47) med enkelte ændringer.

Skatteomlægningerne indeholder elementer til styrkelse af vækst og beskæftigelse i såvel små nyetablerede virksomheder som igangværende virksomheder.

I forlængelse heraf nedsættes virksomhedsskattesatsen til 34 pct., og der gennemføres visse justeringer af virksomhedsskatteloven og virksomhedsomdannelsesloven. Der er endvidere aftalt initiativer med henblik på at forbedre restanceinddrivelsen, og i denne forbindelse indføres en acontoordning for selskabsskat m.v. Desuden er der opnået enighed om at forhøje beløbsgrænsen for fradrag for gaver til almennyttige institutioner. Endelig er der enighed om ændringer i de samboende pensionisters personfradrag, således at det forhøjede personfradrag opretholdes i samflytningsåret. Der vil blive fremsat særskilte lovforslag herom.

Ved nærværende ændringsforslag foreslås, at forslaget om forhøjede førsteårsafskrivninger erstattes af en forhøjelse af småaktivgrænsens grundbeløb (i 1987-niveau) fra 4.400 kr. til 6.700 kr. For indkomståret 1992 betyder det, at småaktivgrænsen forhøjes med 2.700 kr. fra 5.100 kr. til 7.800 kr.

Ændringsforslaget går således ud på, at driftsmidler med en anskaffelsespris på indtil 7.800 kr. (1992) kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret.

Grænsen for straksafskrivning af restsaldoværdien i afskrivningsloven foreslås tilsvarende forhøjet til 6.700 kr. (7.800 kr. i 1992).

I sammenhæng med den foreslåede forhøjelse af småaktivgrænsen i afskrivningsloven foreslås der foretaget konsekvensændringer i etableringskontoloven og investeringsfondsloven.

Endvidere foreslås det at forhøje grænsen for nystartede virksomheders samlede straksafskrivning på småaktiver fra 200.000 kr. (ikke reguleret) til 300.000 kr. (1992, grundbeløb er 258.800 kr.). Beløbsgrænsen foreslås samtidig reguleret efter personskattelovens § 20.

Det foreslås samtidig at udvide adgangen til at indskyde på etableringskonto yderligere i forhold til det fremsatte lovforslag. Indskud kan således udgøre indtil 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret; der vil dog altid kunne indskydes mindst 50.000 kr. Efter ændringsforslaget kan personer med en nettolønindtægt på f.eks. 150.000 kr. indskyde 50.000 kr. på etableringskonto mod 30.000 kr. efter gældende regler. Ændringsforslaget får også betydning for personer med en nettolønindtægt over 200.000 kr. Således kan personer med en nettolønindtægt på f.eks. 300.000 kr. indskyde 75.000 kr. mod 60.000 kr. efter gældende regler.

Provenumæssige virkninger

Bortfaldet af forslaget om forhøjede førsteårsafskrivninger for visse aktiver medfører, at der hermed bortfalder et provenutab på ca. 500 mio. kr. for indkomståret 1992 og ca. 350 mio. kr. for 1993.

Forhøjelsen af småaktivgrænsen til 7.800 kr. i afskrivningsloven, småsaldigrænsen i afskrivningsloven samt forhøjelsen af grænsen for nystartede virksomheders samlede straksafskrivning på småaktiver til 300.000 kr. skønnes med stor usikkerhed at medføre et provenutab på ca. 575 mio. kr. for indkomståret 1992 og ca. 450 mio. kr. for indkomståret 1993. Kommunernes andel heraf skønnes at udgøre henholdsvis ca. 170 mio. kr. og ca. 135 mio. kr.

Provenutabet er faldende over tiden, idet de forøgede straksafskrivninger betyder et lavere afskrivningsgrundlag i de efterfølgende år, hvor afskrivningerne derfor bliver lavere, end de ellers ville have været.

I finansåret 1992 skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 250 mio. kr. vedrørende personer, mens selskabernes skattebetaling først vil blive påvirket i 1993.

Alt i alt skønnes forhøjelsen af småaktivgrænsen sammen med straksafskrivningsadgangen for forskningsudstyr, edb-software m.v., som opretholdes, at medføre et provenutab på ca. 775 mio. kr. for indkomståret 1992 og ca. 625 mio. kr. for indkomståret 1993.

Den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen i etableringskontoloven til 50.000 kr. kombineret med, at 20-procent-reglen forhøjes til 25 pct., skønnes i forhold til lovforslaget at medføre et yderligere provenutab på ca. 25 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. 15 mio. kr. kommunerne. Finansårsvirkningen for 1992 skønnes til ca. 10 mio. kr., hvoraf ca. 5 mio. kr. vedrører kommunerne.

Finanslovsaftalen indebærer, at L 48 (nedsættelse af aktieafgift og kapitaltilførselsafgift) ikke gennemføres på nuværende tidspunkt. Dette medfører, at et årligt provenutab på ca. 265 mio. kr. bortfalder. Dette provenu indgår i finansieringen af de nævnte ændringsforslag og de øvrige vækstfremmende skatteforslag i finanslovsaftalen.

Den foreslåede ændring af småaktivgrænsen vil medføre en administrativ lettelse i forhold til det fremsatte forslag om forhøjet førsteårsafskrivning på visse aktiver. De øvrige elementer i ændringsforslaget vil ikke have nævneværdige administrative konsekvenser.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Poul Nielson (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 47 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Butikshandelens Fællesråd,

Danmarks Landboungdom,

Dansk Skovforening,

Danske Husmandsforeninger,

De Danske Landboforeninger,

Finansrådet,

Handelskammeret og

Håndværksrådet.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) er positivt over for at lette erhvervslivets omkostninger, men ønsker at gøre opmærksom på, at finansieringen af lettelserne burde være fremskaffet ved offentlige besparelser. Mindretallet kan ikke medvirke til, at finansieringen finder sted ved at ændre procenterne for varelagernedskrivning fra 30 til 15.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling hverken stemme for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Mindretallet kan ikke medvirke til lovforslaget.

SF støtter varmt begrænsningen i varelagernedskrivningerne, SF støtter, at opfindere, der indskyder deres opfindelse i en virksomhed, kan fordele indtægten over flere år, SF kan leve med besynderlighederne omkring fradragsretten for skovplantning og læhegning, og SF er imod forøgelsen af straksafskrivningsgrænserne for småaktiver, om end de er mindre administrativt besværlige end de oprindeligt foreslåede forhøjede førsteårsafskrivninger. Den foreslåede skelnen mellem, hvad der er driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, og hvad der ikke er, vil give meget store administrative problemer. SF kan heller ikke støtte lempelserne i etableringskontoloven. SF understreger, at hvor man gennem gunstige afskrivningsregler tillader virksomhederne at afskrive et aktiv til under dets handelsværdi, skabes uvægerlig problemer i en afhændelsessituation, ligesom den dermed tilladte skattekredit camouflerer den reelle skatteprocent for virksomhederne. Lovforslaget tilvejebringer penge på en ganske fornuftig måde, men spenderer dem igen til både godt og skidt. Derfor kan SF ikke medvirke.

I øvrigt er det ikke uden betænkeligheder, at SF konstaterer, at flertallet bag de ændrede straksafskrivningsregler for småinventar ikke har fundet det nødvendigt at fremsætte ændringen som nyt lovforslag. Der er ret beset ganske stor forskel på forhøjede førsteårsafskrivninger, som nu er udgået, og straksafskrivning på småinventar.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 1

1) Paragraffen affattes således

»§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »3.500 kr.« til: »6.700 kr.«

2. I § 2, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«

3. § 3, stk. 1, affattes således

»Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, og for edb-software kan uanset bestemmelsen i § 2 fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Det samme gælder for anskaffelsessummen for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.«

4. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »4.400 kr.« til: »6.700 kr.«

5. I § 3, stk. 6, ændres »200.000 kr.« til: »258.800 kr.«

6. I § 3, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«

7. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres »3.500 kr.« til: »6.700 kr.«

8. I § 8, stk. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«»

Til § 3

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »20 pct.« til: »25 pct.«, og »40.000 kr.« ændres til: »50.000 kr.«

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der er omfattet af reglerne om straksfradrag i afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Kontrahering om bygning af skib berettiger ej heller til at hæve beløb efter stk. 1.«»

Ny paragraf

4) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

»§ 01

I lov om investeringsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som senest ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændring

Betænkning over lovforslag 1991 47 Valid

Nr BTL 47

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Vækstfremmeinitiativer)

Nr L 47 1991-92, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19911212

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →