1991 BTL 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. NR L 45 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til fiskeriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Borgmestre fra Fyns Amt, Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland Kommuner,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Danmarks Turistråd,

Dansk Sportsforening,

Dansk Sportsdykker Forbund,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

Fiskeringen, Nordsjællands Sportsfiskersammenslutning,

Friluftsrådet,

Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn,

Nakskov Lystfisker- og Kutterbureau,

Sammenslutningen af Indregistrerede Lystfiskerfartøjer og

Turismens Fællesråd.

Der er af fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet udtaler

Kristeligt Folkepartis forslag til lov om fisketegn er et rendyrket socialistisk forslag, der ikke har spor med brugerbetaling at gøre, men blot tilsigter, at nogen skal betale for andres interesse, samtidig med at det fører til øget bureaukrati på området.

Lovforslaget er en grov indgriben i den personlige frihed og den private ejendomsret.

Lovforslaget er kun en skatteskrue, som man, når man får tid og lejlighed, giver en tak ekstra. Det vil kun øge antallet af offentligt ansatte inden for Fiskerikontrollen.

Lovforslaget lægger i øvrigt også op til, at private skal være kontrollanter for det offentlige, f.eks. når det drejer sig om en ejer af vandløb, der lejer vandløbets fiskeret ud med eller uden betaling. De fartøjer, som sejler med lystfiskere, skal også kontrollere, at lystfiskerne om bord har fisketegn, hvis de fisker.

Det er et urimeligt krav at pålægge private, at de på den måde skal være kontrollanter for det offentlige.

Lovforslaget vil også helt klart føre til, at de lokale private organisationers store indsats med udsætning af fiskeyngel vil ophøre.

Der kunne nævnes mange andre urimeligheder i lovforslaget, og derfor indstiller Fremskridtspartiet samtlige ændringsforslag og lovforslaget til forkastelse.

ÆndringsforslagAf fiskeriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1 1) I stk. 1 indsættes efter »fyldt 18 år« ordene: »og ikke fyldt 67 år«.

2) I stk. 1 udgår »i ferske vande«, og i stedet indsættes: »i naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber el. lign., og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det«.

3) Stk. 2 affattes således

» Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er ejere af den grund, der ligger nærmest ved fiskevandet, samt deres husstand.«

4) I stk. 4 udgår ordene: »for en anden person«, og i stedet indsættes: »for eller transporterer en anden person under fiskeri«.

Til § 2 5) Paragraffen affattes således

» § 2. Fisketegnslicensen indbetales til Fiskeriministeriet.

Stk. 2. Beviset for, at den pågældende har erhvervet fisketegn, er kvittering med navn og adresse. Fisketegnet er gyldigt fra datoen for kvitteringen. Kvitteringen for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for indbetalingen og administrationen af ordningen i øvrigt.«

Til § 3 6) Paragraffen affattes således

» § 3. Fiskeriministeren fastsætter størrelsen af licensbeløbet. Beløbet fastsættes under hensyn til de med ordningen forbundne omkostninger og under hensyn til den periode, hvori fisketegnet har gyldighed.

Stk. 2. Der kan erhverves fisketegn med følgende gyldighedsperiode

1) 12 måneder fra kvitteringsdato,

2) 1 uge fra kvitteringsdato eller

3) datoen for kvitteringens udstedelse.

Stk. 3. For 1993 udgør licensbeløbet 100 kr. for 12 måneder, 75 kr. for 1 uge og 25 kr. for dagslicens.«

Til § 4 7) Paragraffen affattes således

» § 4. Personer, der har betalt fiskeplejebidrag i henhold til saltvandsfiskerilovens regler for den pågældende periode, kan fiske uden at have erhvervet fisketegn i henhold til § 1. Kvittering for fiskeplejebidrag og behørig legitimation skal medbringes under fiskeri.«

Til § 5 8) I stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »administration« ordene: »og kontrol«.

Til § 7 9) Paragraffen affattes således

» § 7. Personer, som udøver sports- og lystfiskeri, og som ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et licensbeløb, der svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder. Hvis bidrag allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt bidrag for 12 måneder.

Stk. 2. Fisketegnslicensen efter stk. 1 tillægges udpantningsret.«

Til § 8 10) Paragraffen affattes således

» § 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det forekommer rimeligt at undtage alderspensionister fra betaling af fisketegn.

Til nr. 2 Det præciseres, at loven om fisketegn for så vidt angår de ferske vande gælder i de områder, der er hovedgyldighedsområde for den gældende ferskvandsfiskerilov og for forslag til lov om ferskvandsfiskeri (L 120, folketingsåret 1991-92). Fisketegnsforpligtelsen gælder ikke i de lukkede såkaldte enkeltmandsvande, hvor de fleste af ferskvandsfiskerilovens bestemmelser som udgangspunkt ikke gælder. Dette er naturligt, da disse vande kun i helt specielle tilfælde vil være omfattet af en offentlig fiskeplejeindsats. Til gengæld er der i disse vande mulighed for at tillade det såkaldte »put and take-fiskeri, der drives på ejerens egen bekostning. Fisketegnet skal løses inden fiskeri med alle typer af lystfiskerredskaber også ved undervandsfiskeri.

Til nr. 3 For at lette forståelsen af bestemmelsen foreslås denne ændret, således at ejeren af grunden, der fører ned til fiskevandet, fritages for pligten til at betale fisketegn, ligesom dette vil være tilfældet for dennes husstand, dvs. dem, der bor på ejendommen. Ejere af sommerhusgrunde med den nævnte beliggenhed vil således også være fritaget.

Til nr. 4 Pligten til at kontrollere fisketegnet gælder også for ejere af fartøjer, der transporterer lystfiskere. Det vil også have betydning for respekten for reglerne hos de bådejere, der driver en betydelig virksomhed af denne type fra udenlandsk havn.

Til nr. 5 Bestemmelsen er formuleret således, at der er overensstemmelse med reglen om fritidsfiskerbidrag. Det er hensigten at basere ordningen på et giroindbetalingssystem. Af kvittering fra postvæsenet vil både navn og adresse fremgå samt dato for indbetalingen. Dette gælder både ved indbetaling direkte på posthus og via postgiro.

Der vil blive trykt girokort med en kort vejledning om ordningen. Alle girokort kan dog benyttes, idet det afgørende er, at der indbetales til den rigtige konto.

Ud over giroindbetaling fra den enkelte lystfisker vil fiskeriministeren åbne mulighed for, at udlejere af fiskevand, foreninger, ejere af turbåde og andre ved indbetaling af et tilsvarende beløb til fisketegnskontoen erhverver fortrykte kort, som de pågældende kan videresælge til lystfiskere. Inden fiskeriet påbegyndes, skal kortet udfyldes med lystfiskerens navn og adresse, og den, der videresælger kortet, skal kvittere.

Til nr. 6 Da mange fisker i en kort periode, forekommer det rimeligt at åbne mulighed for betaling for kortere perioder. Herved øges forståelsen for ordningen, og risikoen for overtrædelser nedsættes.

Til nr. 7 Uanset at fritidsfiskerbidraget kun kræves ved fiskeri med faststående redskaber i saltvandsområder, forekommer det rimeligt, at personer, der har bidraget til den samlede fiskeplejeindsats med et forholdsvis større beløb (p.t. 250 kr.), ikke skal betale fisketegn, hvis de lejlighedsvis driver lystfiskeri i ferskvand eller i saltvand.

Midlerne vil indgå i den samlede fiskeplejeindsats, der allerede er etableret baseret på fritidsfiskerbidraget, den private indsats fra foreninger af forskellige fiskere og som supplement hertil den statsbevilling, der fastsættes på de årlige finanslove.

Fiskeplejeindsatsen tilrettelægges samlet for ferskvands- og saltvandsområderne efter rådgivning fra § 12 a-udvalget, hvor alle de interesserede foreninger er repræsenteret. Siden indførelsen af fiskeplejebidraget er finansiering og tilrettelæggelse af fiskeplejeindsatsen foregået efter ovenstående principper, der har baggrund i saltvandsfiskeriloven, således som den blev ændret i 1989.

Ved indførelse af fisketegnet vil indtægten herfra træde i stedet for statsbevillingen. Hidtil har lyst- og sportsfiskerforeningerne i ferskvandsområderne og kystområderne dækket halvdelen af udgiften til opfyldelse af udsætningsplaner for ørred og laks samt udsætning af øvrige fisk, herunder ål i ferskvandsområder. Resten har været betalt af statsbevillingen og fritidsfiskerbidraget, der tilsammen udgør den sum, som udbetales fra Fiskeriministeriet til dækning af udsætningsfisk og undersøgelser vedrørende fiskepleje, herunder udarbejdelse af udsætningsplaner og administration af ordningen.

Derudover indgår undersøgelser, information og udsætninger af marine arter i øvrigt i de samlede fiskeplejeplaner. Erhvervsfiskerne i saltvand bidrager gennem udsætninger af forskellige fiskearter. Denne indsats suppleres gennem nærmere aftalte indsatsområder i den samlede fiskeplejeplan. Da der er tale om overordnet planlægning, suppleres erhvervsfiskernes indsats ikke nødvendigvis med en statsfinansieret udsætning af samme fiskeart.

Efter gennemførelsen af lov om fisketegn vil omkostningerne ved udsætninger i ferskvand og de kystnære udsætninger af ørred kunne dækkes 100 pct. af de midler, der udbetales fra Fiskeriministeriet. Niveauet for udsætningerne vil fortsat være bestemt af biologiske forhold, således at udsætningsplanerne for vandløbene for ørreder opfyldes fuldt ud. For så vidt angår øvrige ferskvandsfisk vil både de biologiske forhold og de økonomiske rammer være bestemmende for udsætningernes omfang.

Der vil naturligvis fortsat være mulighed for privatfinansierede udsætninger. For alle udsætninger i ferskvand vil i henhold til L 120 gælde, at de skal foregå inden for rammerne af godkendte planer eller efter speciel tilladelse. Tilsvarende kræves tilladelse til udsætning i saltvand.

Den marine fiskeplejeindsats er i stærk udvikling. Efter vedtagelsen af lovforslaget om fisketegn vil denne indsats fortsat skulle finansieres via private midler fra erhvervsfiskere og lystfiskere suppleret med betalingen fra Fiskeriministeriet med baggrund i indtægterne fra fritidsfiskerbidraget og fisketegnet.

Niveauet for fiskeplejeindsatsen vil derved fortsat blive bestemt i forhold til det økonomiske engagement, som de interesserede fiskerkredse selv lægger i arbejdet. Den samlede indsats vil desuden kunne forøges, hvis provenuet fra fisketegnet kommer til at overstige den hidtidige statsbevilling.

Fisketegnsmidlerne vil som fritidsfiskerlicensen foruden direkte udsætninger kunne anvendes til den dertil knyttede forskning samt information og administration af ordningen. Desuden vil der kunne anvendes midler til kontrol.

Fiskeplejen tilrettelægges og gennemføres af Fiskeriministeriet og dets institutioner.

Til nr. 8 Ordningen vil betyde øget behov for kontrol, som vil kræve både mandskab og materiel. Fiskerikontrollens egen indsats i ferskvand vil også skulle øges, uanset at opsynsmændene kan udføre umiddelbare kontrolopgaver i de områder, hvor de er godkendt.

Til nr. 9 Ordningen svarer til den gældende for fritidsfiskerbidraget og betyder, at sagerne kan afsluttes hurtigt. Indtægten fra disse ekstragebyrer kommer ved denne ordning direkte fiskeplejen til gode.

Til nr. 10 Ikrafttrædelsestidspunktet pr. 1. januar 1993 foreslås under hensyn til, at det er afgørende for ordningens succes, at der er tid til at gennemføre effektivt informationsarbejde. EF-Kommissionen vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis blive orienteret om loven, inden den træder i kraft.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Niels Højland (FP) Marianne Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 45

Betænkning over Forslag til lov om fisketegn m.v.

Nr L 45 1991-92, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19920311