Legislator Case Law & Legislation
199114K00035 DK

1991 BTL 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL NR L 35 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 35 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Landsforeningen Danmarks Bilruter og Turistvognmændene.

Der er af trafikministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af trafikministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, og mindretallet kan heller ikke støtte trafikministerens ændringsforslag. Fremskridtspartiet er i princippet enig med ministeren i, at det bør præciseres, hvad der forstås ved »betydelig forfalden gæld til det offentlige«, men Fremskridtspartiet mener, at beløbet burde være betydelig højere.

Fremskridtspartiet er modstander af at gennemføre love, som giver embedsmænd beføjelser til at fratage erhvervsdrivende deres levebrød, når de pågældende har en forfalden gæld til det offentlige. En »forfalden« gæld kan opstå ved tilfældigheder i form af forskudsansættelser m.v. Derfor kan Fremskridtspartiet ikke medvirke til at gennemføre lovforslaget.

Ændringsforslag

Af trafikministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) I det under nr. 1 foreslåede nye § 12, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige,» ordene: »hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,».

2) I det under nr. 7 foreslåede nye § 14, stk. 3, indsættes efter »betydelig forfalden gæld til det offentlige« ordene: », hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover«.

Til § 2

3) Paragraffen affattes således

»§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ved de foreslåede ændringer under nr. 1 og 2 præciseres »betydelig forfalden gæld til det offentlige«, således at det af selve lovteksten fremgår, hvad der forstås ved dette begreb såvel i forbindelse med ansøgning om tilladelse som ved tilbagekaldelse af en tilladelse.

I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget kræves der en forfalden gæld til det offentlige på mindst 50.000 kr., for at der kan ske nægtelse af tilladelse, og en forfalden gæld til det offentlige på mindst 100.000 kr., for at der kan ske tilbagekaldelse af en tilladelse efter de respektive bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget med hensyn til indholdet og anvendelsen af de omhandlede bestemmelser.

Til nr. 3

Under hensyntagen til tidspunktet for lovforslagets forventede vedtagelse ændres ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. december 1991 til 1. februar 1992.

Den foreslåede regel vedrørende restancer til det offentlige finder også anvendelse på ansøgninger om tilladelse eller godkendelse, der er indgivet før den 1. februar 1992, men ikke færdigbehandlet på dette tidspunkt. Det forudsættes, at det ved afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelsde eller godkendelse tillægges en vis betydning, om gælden helt eller delvis er forfalden inden lovens ikrafttræden, således at der stilles noget strengere krav til en tilbagekaldelse i disse tilfælde.

Tove Lindbo Larsen (S) Hans Erenbjerg (S) Søren Hansen (S) J. K. Hansen (S) fmd. Helge Mortensen (S) Kaj Poulsen (S) Jimmy Stahr (S) Tommy Dinesen (SF) Arne Melchior (CD) Fischer (KF) Agnete Laustsen (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) nfmd. Ole Donner (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 35 Valid

Nr BTL 35

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel

Nr L 35 1991-92, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19911205

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →