1991 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BETALING FOR VARIG PRAKTISK HJÆLP OG PRÆCISERING AF KOMMUNERNES FORPLIGTELSE TIL AT SØRGE FOR DØGNTILBUD) NR L 28 1991-92, 1. SAMLING

§ 86 affattes således

»§ 86. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse som ved senere ændringer eller tilføjelser.

Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for danske kommuner for betaling for varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, er stempelfri.«»

8) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 02 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring

Efter § 17 A, stk. 3, indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Renter af lån, der er ydet i henhold til § 55, stk. 3, i lov om social bistand, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«»

Til § 2 9) Paragraffen affattes således

» § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992. Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra den 1. oktober 1992 fastsætte betaling for varig hjemmehjælp efter § 1, nr. 1.

Stk. 2. § 01 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. juli 1992 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Ved ændringsforslagene deles lovforslaget i to dele, således at forslagets to dele, der vedrører henholdsvis praktisk hjælp og døgntilbud, kan viderebehandles uafhængigt af hinanden.

Til nr. 4-9 Som en del af aftalen om finansloven for 1992 og aftalen om aktivering af ledige er der den 15. juni 1992 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti indgået aftale om betaling for varig hjemmehjælp.

Der er aftalt følgende

»- Den indkomstafhængige betaling udgør årligt 5 pct. af indkomsten minus et fradrag på 150.000 kr. for reelt enlige og et fradrag på 300.000 kr. for gifte/samlevende.

- Den formueafhængige betaling udgør som hovedregel 2 pct. af den skattepligtige formue minus et fradrag på 500.000 kr. for reelt enlige og 1.000.000 kr. for ægtepar.

- For reelt enlige med indkomst under 150.000 kr. indføres en rabatregel ved den formueafhængige betaling. Herefter reduceres det beregnede formuebidrag med 6 pct. af det beløb, hvormed indkomsten er mindre end 150.000 kr. Dog kan rabatten maksimalt udgøre 5.000 kr. Dette betyder, at formuegrænsen for reelt enlige med lav indkomst reelt er 750.000 kr.

- Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den formueafhængige del. Dog kan den månedlige betaling ikke overstige 1.500 kr.

- Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke. Dette betyder, at reelt enlige pensionister med indkomster under 174.000 kr. og gifte med indkomster under 324.000 kr. ikke skal betale.

- Det dobbelte bundfradrag for ægtefæller vedrørende indkomst og formuegrænser bevares i dødsåret.

- Betalingsordningen omfatter ikke førtidspensionister.

Indkomstgrundlaget svarer til indkomstgrundlaget ved beregning af pensionstillæg inkl. social pension.

Formuegrundlaget fastsættes til den skattepligtige formue.

Oversigt over modellen

Indkomstgrænse

enlige ..................... 150.000 gifte ...................... 300.000 Formuegrænse enlige ..................... 500.000 (* 1) gifte ...................... 1.000.000 Betalingsprocent af indkomst ................ 5 af formue .................. 2,0 Provenu .................... 150 mio. kr. Antal betalere ............. 14.500

Provenuet på 150 mio. kr. forudsættes hjemtaget via DUT.«

Ad 4-6

Økonomiske konsekvenser Der henvises til oversigten ovenfor, der er medtaget i aftalen om betaling for varig hjemmehjælp.

De økonomiske konsekvenser er beregnet på grundlag af Danmarks Statistiks tælling af varig hjemmehjælp i december 1989 samt oplysninger fra lovmodellen om pensionisters indkomster og skattepligtige formuer.

Det samlede antal husstande med varig hjemmehjælp var i december 1989 knap 172.000. Det skønnes, at 14.500 modtagere i eget hjem skal betale efter ordningen. Varig hjemmehjælp vil således fortsat være gratis for godt 90 pct. af modtagerne.

Reglerne for betaling af varig hjemmehjælp vil også finde anvendelse for beboere på plejehjem, hvor der som en midlertidig ordning udbetales pension efter § 85 a og § 119 i bistandsloven.

Det samlede provenu fra betalingen er beregnet til 150 mio. kr. Kommunerne finansierer fuldt ud udgiften til hjemmehjælp for personer over 67 år. Bloktilskuddet til kommunerne vil på helårsbasis blive reduceret med 150 mio. kr. I 1992 vil bloktilskuddet blive reduceret med 37,5 mio. kr.

Specielt vedrørende fritagelsen for stempelafgift bemærkes, at efter gældende regler skal dokumenter af den omhandlede art stemples med 1,5 pct. Der foreligger ikke holdepunkter for et skøn over det beløbsmæssige omfang, men pr. 1 mio. kr. i stempelpligtigt beløb, der i 1993 fritages for afgift, bliver provenutabet 15.000 kr.

I overensstemmelse med aftalen foreslås lovforslaget om ændring af lov om social bistand, L 28, derfor ændret.

Ændringsforslagene medfører, at betalingen for varig hjemmehjælp bliver afhængig af modtagerens indkomst- og formuegrundlag. Der betales for den modtagne hjælp, uanset hvilken type funktion hjemmehjælperen udfører. Betalingens størrelse er uafhængig af hjælpens omfang.

Indkomstgrundlaget for betaling af varig hjemmehjælp er det samme, som anvendes ved betaling for midlertidig hjemmehjælp. Betalingen derimod udgør 5 pct. af den del af modtagerens indkomstgrundlag, som overstiger 150.000 kr. for reelt enlige og 300.000 kr. for gifte.

Som noget nyt skal der også betales for hjælpen på grundlag af formueforholdene. Betaling efter formue er afhængig af størrelsen af den skattepligtige formue. Overstiger formuen således 500.000 kr. for reelt enlige eller 1 mio. kr. for gifte, skal 2 pct. af den formuedel, der overstiger disse grænser, indgå ved beregningen af betalingens størrelse.

Modtagere af hjemmehjælp, der er reelt enlige, og som alene skal betale på grundlag af formuen, får nedsat betalingen. Betalingen nedsættes med 6 pct. af differencen mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan højst udgøre 5.000 kr. årligt.

Reglerne for gifte anvendes også for samboende.

Modtagere af varig hjemmehjælp, der er ejere af fast ejendom, og som udelukkende skal betale på grund af størrelsen af den skattepligtige formue, får mulighed for at opnå lån til betalingen mod sikkerhed i ejendommen i form af et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev. Det foreslås ved en henvisning til lov om lån til betaling af ejendomsskatter, at disse regler fuldt ud finder anvendelse ved lån til betaling af varig hjemmehjælp.

Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den formueafhængige del. Betalingsbeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Den maksimale betaling kan ikke overstige 1.500 kr. månedlig.

Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke. På grund af dette minimumsbeløb vil der ikke blive opkrævet betaling for enlige med indkomster under 174.000 kr. og for gifte under 324.000 kr, medmindre modtageren skal betale på grund af formue.

Maksimums- og minimumsbetalingen på henholdsvis 1.500 kr. og 100 kr. pr. måned er ens for enlige og ægtepar. Dette betyder, at den samlede betaling for gifte højst kan udgøre 1.500 kr. månedlig, og at den samlede undergrænse for opkrævning af betaling er 100 kr.

Det er alene den indkomstafhængige betaling, der indgår ved vurderingen af samspilsproblemerne. Bidraget til samspilsprocenten vil maksimalt være 5 procentpoint.

Ad nr. 7

Det foreslås, at dokumenter, der udstedes til sikkerhed for betaling for varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, fritages for stempelpligt. Tilsvarende gælder efter stempellovens § 80 for bl.a. dokumenter, der udstedes som sikkerhed for lån til ejendomsskatter og efter stempellovens § 86 for lån efter lov om individuel boligstøtte.

Samtidig foretages der en redaktionel ændring af den gældende bestemmelse i § 86.

Bestemmelsen om stempelfrihed for visse dokumenter har ikke administrative konsekvenser hverken for de statslige told- og skattemyndigheder, statsamterne eller tinglysningskontorerne.

Ad nr. 8

Efter ændringsforslag nr. 4 finder reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter fuldt ud anvendelse ved lån til betaling af varig hjemmehjælp. Efter disse regler tilskrives de påløbne renter lånet. Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, hvis ejendommen skifter ejer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at afskære muligheden for fradrag for de renter, som tilskrives lånet. Herved gælder der samme regler for lån til betaling af ejendomsskatter og lån til betaling af varig hjemmehjælp.

Ad nr. 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1992. For at give kommunalbestyrelsen den fornødne tid til administrativt at tilrettelægge betalingsordningen kan opkrævning af betaling for varig hjemmehjælp udskydes indtil den 1. oktober 1992. Ændringerne i stempelloven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. juli 1992 eller senere.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag

Finansministeriet

Budgetdepartementet

Den 15. juni 1992

Aftale indgået mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre

og Kristeligt Folkeparti om betaling for varig hjemmehjælp

Aftale om betaling for varig hjemmehjælp

I forbindelse med aktiveringsaftalen er aftalt følgende model for betaling af varig hjemmehjælp, jf. nedenstående oversigt.

* Den indkomstafhængige betaling udgør årligt 5 pct. af indkomsten minus et fradrag på 150.000 kr. for reelt enlige og et fradrag på 300.000 kr. for gifte/samlevende.

* Den formueafhængige betaling udgør som hovedregel 2 pct. af den skattepligtige formue minus et fradrag på 500.000 kr. for reelt enlige og 1.000.000 kr. for ægtepar.

For reelt enlige med indkomst under 150.000 kr. indføres en rabatregel ved den formueafhængige betaling. Herefter reduceres det beregnede formuebidrag med 6 pct. af det beløb, hvormed indkomsten er mindre end 150.000 kr. Dog kan rabatten maksimalt udgøre 5.000 kr. Dette betyder, at formuegrænsen for reelt enlige med lav indkomst reelt er 750.000 kr.

* Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den formueafhængige del. Dog kan den månedlige betaling ikke overstige 1.500 kr.

* Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke. Dette betyder, at reelt enlige pensionister med indkomster under 174.000 kr. og gifte med indkomster under 324.000 kr. ikke skal betale.

* Det dobbelte bundfradrag for ægtefæller vedrørende indkomst- og formuegrænser bevares i dødsåret.

* Betalingsordningen omfatter ikke førtidspensionister.

Indkomstgrundlaget svarer til indkomstgrundlaget ved beregning af pensionstillæg inkl. social pension.

Formuegrundlaget fastsættes til den skattepligtige formue.

Tabel 1. Oversigt over modellen

Indkomstgrænse

enlige ..................... 150.000 gifte ...................... 300.000 Formuegrænse enlige ..................... 500.000 (* 1) gifte ...................... 1.000.000 Betalingsprocent af indkomst ................ 5 af formue .................. 2,0 Provenu .................... 150 mio. kr. Antal betalere ............. 14.500

(* 1) For reelt enlige med lav indkomst forudsættes at gælde den særlige rabatregel ved det beregnede formuebidrag.

Provenuet på 150 mio. kr. forudsættes hjemtaget via DUT.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt og dels i samråd. Nogle af udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse og udtaler følgende

Den 10. oktober 1991 førstebehandlede Folketinget dette lovforslag om betaling for hjemmehjælp. Det fremgår af forhandlingerne, at der var et massivt flertal imod at pålægge pensionister og handicappede betaling for den praktiske hjælp, der var nødvendig, for at de kunne være i eget hjem og ikke på en dyr institution.

Socialdemokratiet, SF og Fremskridtspartiet var så skråsikre i deres afvisning af forslaget, at de ligefrem i en tv-udsendelse garanterede befolkningen, at betaling for hjemmehjælp ikke ville blive indført med disse partiers stemme.

Men allerede i forbindelse med finanslovsforliget sprang Socialdemokratiet i målet og lod betaling for hjemmehjælp være en del af forliget med regeringen. Siden har også SF svigtet og befinder sig nu i »det fine selskab« sammen med Folketingets øvrige partier, bortset fra Fremskridtspartiet. Fremskridtspartiet er nu det eneste parti, der stadig nægter at lægge stemmer til at indføre betaling for den hjælp, som gamle og syge ikke kan undvære, hvis de skal kunne leve en menneskeværdig tilværelse i eget hjem.

Når man tænker på de nedskæringer på boligydelsen og begravelseshjælpen, som finanslovspartierne allerede har gennemført for disse økonomisk svage grupper, er det uforståeligt og udtryk for en hyklerisk holdning, at de samme grupper nu igen skal holde for.

Alt i alt er der, siden finansloven for 1992 blev vedtaget, foretaget nedskæringer over for pensionister og handicappede på 519 mio. kr., altså over en halv mia. kr.

Der er ikke noget at sige til, at mange gamle og handicappede har svært ved at forstå, hvorfor de som gruppe skal bære så store byrder, mens der ingen smalle steder er på andre områder, Storebæltsbro, Øresundsforbindelse-Ørestad og et hav af andre, nye statslige anlægsprojekter, for blot at nævne nogle af de prestigeprojekter, der er blevet brugt penge til, og der er virkelig brugt penge. Alene disse 3 projekter vil komme til at koste over 25 mia. kr.

En mere menneskelig fordeling af byrderne og en mere fornuftig prioritering burde være en selvfølgelighed.

Socialdemokratiets og SF's undskyldning for at stemme for betaling af hjemmehjælp er, at det bliver de rige, der kommer til at betale, men det er klart dokumenteret, at dette ikke er sandt.

Formue- og indkomstgrænserne vil have den virkning, at personer, som ikke har indtægter ud over pensionen, vil blive ramt.

Som et grotesk tilfælde kan nævnes, at personer, som kun har formue, der er bundet, og hvor hverken kapital eller rente kan hæves, bliver ramt. Det sker, fordi disse penge i visse tilfælde medregnes i formueopgørelsen. Det gælder midler, som af Folketinget er påbudt tvangsanbragt i Grundejernes Investeringfond, eller midler, der ifølge et testamente er båndlagt og derfor ikke kan røres.

Forligspartierne undskylder sig med, at det formentlig ikke er mange, der rammes, og at der derfor ingen grund er til at stille ændringsforslag.

Det er også en kendsgerning, at et ægtepar, der bor i eget gældfrit parcelhus med en vurdering på maksimum 1 mio. kr., ikke bliver ramt af formuereglerne og derfor ikke skal betale for hjemmehjælp. Men såfremt den ene af ægtefællerne enten kommer på plejehjem eller dør, kommer den anden ægtefælle i den situation, at der nu skal betales for den hidtige hjemmehjælp, fordi der nu gælder andre regler. Det er i modstrid med de regler, der gælder for personer, der modtager boligstøtte. Her kan en ægtefælle blive boende til fuld boligydelse, selv om den anden ægtefælle enten kommer på plejehjem eller dør.

Det er ganske enkelt umenneskeligt at indføre regler, der tvinger gamle eller syge mennesker fra en bolig, de måske har boet i hele livet.

Alle disse problemer er dokumenteret med de svar, der er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen. Fremskridtspartiet har under det forcerede udvalgsarbejde forsøgt at overbevise forligspartierne om, at disse urimeligheder, som er helt i strid med forslagets intentioner, burde rettes. Svaret har været ganske kort og kynisk: Et forlig er et forlig - færdig. Derfor har Fremskridtspartiet stillet de nødvendige ændringsforslag, der skal rette op på de værste urimeligheder. Men fordi lovforslaget er blevet jasket igennem udvalget på få dage, har Fremskridtspartiet måttet acceptere at stille ændringsforslagene uden for tillægsbetænkningen. Det er helt uacceptabelt, når der tænkes på, at forslaget har været 7 måneder undervejs, at forligspartiernes ændringsforslag først blev forelagt udvalget natten til tirsdag den 16. juni. Der har i realiteten kun været 2 møder, hvor forslaget er blevet realitetsbehandlet. Fremskridtspartiet har kun eet ord for forligspartiernes arbejde: lovsjusk.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3

»Ministeren bedes oplyse, om kapitalen af midler, bundet i Grundejernes Investeringsfond, i indexkontrakter eller i andre bundne ordninger skal indgå i formueopgørelsen, uanset at vedkommende ikke kan disponere over midlerne.

Videre bedes ministeren oplyse, om rentetilskrivningen af sådanne konti skal medregnes, uanset at de ikke kan hæves.«

Svar

Iflg. oplysninger fra Skatteministeriet er indexkontrakter og andre pensionsordninger med fradragsret efter pensionsbeskatningsloven formueskattefri. Det samme gælder renter, der tilskrives disse ordninger.

Skatteministeriet har ligeledes oplyst, at for så vidt angår kapitalen af midler bundet i Grundejernes Investeringsfond fremgår det af Ligningsvejledningen, at de bundne beløb ved formueopgørelsen ansættes til kurs 50. De tilskrevne renter beskattes først, når de bliver udbetalt.

Spørgsmål nr. 4

»Hvis ovennævnte spørgsmål besvares bekræftende, anmodes om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, hvorefter disse beløb ikke skal medregnes.«

Svar

Som det fremgår af ovenstående svar på spørgsmål nr. 3, undtages langt de fleste bundne ordninger fra formueskattepligt. Det er udelukkende kapitalen af midler, bundet i Grundejernes Investeringsfond, der indgår i formueopgørelsen. Da spørgsmål nr. 3 i det alt væsentlige ikke er besvaret bekræftende, og da det må antages, at kun et meget ringe antal personer, der efter forslaget skal betale for hjemmehjælp, har midler bundet på denne måde, går jeg ud fra, at grundlaget for et ændringsforslag ikke er til stede.

Spørgsmål nr. 5

»Udvalget anmoder om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der går ud på, at en person må have een ejendom, som vedkommende benytter til beboelse, uanset om der er tale om et sommerhus eller en helårsbolig og uanset, om ejendommen ligger på lejet grund, eller der er tale om en campingvogn, der ikke kan transporteres (uregistreret).«

Svar

Indledningsvis bemærkes, at ændringsforslaget er udarbejdet under den forudsætning, at friværdien af den ejendom, som modtageren af hjemmehjælp bor i, skal udgå af formueberegningen. Endvidere, at friværdien af fritidshus m.v., som nævnt i spørgsmålet, udgår af formueberegningen for personer, der bor i lejet bolig. Der er kun mulighed for at lade friværdien af een bolig udgå af formueberegningen - og som udgangspunkt skal det være helårsboligen.

Under disse forudsætninger foreslås det, af § 55, stk. 3, jf. pkt. 4 i ændringsforslaget af 12. maj 1992, affattes således

»Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 1 pct. af den del af formuen, der overstiger 500.000 kr. Formuegrundlaget svarer til den skattepligtige formue for det indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår ved opgørelsen af indkomstgrundlaget, hører. Friværdien af en fast ejendom, som tjener til helårsbeboelse, fratrækkes i formuegrundlaget. Personer, der bor i lejet bolig, kan i stedet fratrække friværdien af en fritidsbolig i formuegrundlaget. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende skal betale for hjælpen efter 1. pkt., og som har fast ejendom, kan efter anmodning opnå lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven finder tilsvarende anvendelse.«

I bemærkningerne til forslaget kan det præciseres, at værdien af helårs- eller fritidsboligen svarer til den af det offentlige fastsatte værdi - som udgangspunkt den offentlige ejendomsvurdering - for det pågældende formuegode. Det bør ligeledes fremgå af bemærkningerne, at fradraget for boligen kan ske, uanset om ejendommen ligger på lejet grund, eller der er tale om en campingvogn, der ikke kan transporteres (uregistreret). Endelig kan det anbefales udtrykkeligt at anføre, at der kun er mulighed for at fratrække friværdien for een bolig i formuegrundlaget, og at denne som udgangspunkt skal være helårsboligen.

Det bemærkes, at der ikke med forslaget er taget stilling til, hvilken fritidsbolig der skal kunne fratrækkes, når en person, der bor i lejet bolig, har flere fritidsboliger. Forslaget tager heller ikke stilling til, hvorledes der skal forholdes med hensyn til fritidsboliger i udlandet, ligesom forslaget giver anledning til afgrænsningsproblemer i forhold til andre typer af »fritidsboliger«, f.eks. husbåde og transportable fritidsboliger, som f.eks. campingvogne og lystbåde. Endelige bemærkes, at forslaget om at reducere formuegrundlaget med friværdien i helårs- eller fritidsboliger bl.a. kan give anledning til omprioritering af boligen.

Spørgsmål nr. 7

»Vil ministeren bekræfte, at gennemførelse af L 28 vil betyde, at et ægtepar i egen bolig vurderet til 1 mio. kr. (frie formueandel) ikke skal betale for hjemmehjælp på grund af formuen?»

Svar

Svarer den frie formueandel i egen bolig til den skattepligtige formue, og overstiger denne ikke 1 mio. kr., skal der ikke betales for varig hjemmehjælp - hvis indtægtsgrundlaget i øvrigt ikke overstiger 300.000 kr.

Spørgsmål nr. 8

»Hvis den ene ægtefælle kommer på plejehjem, er der så fortsat en fri formueandel på 1 mio. kr.?»

Svar

Som det fremgår af ændringsforslaget af 15. juni 1992, fastsættes betalingen for varig hjemmehjælp bl.a. på grundlag af modtagerens formuegrundlag. Dette grundlag svarer til den skattepligtige formue.

I skattemæssig henseende er udgangspunktet, at ægtefæller beskattes hver af deres indkomst og formue. For samlevende ægtefæller foretages opgørelsen af den skattepligtige formue og beregningen af formueskatten efter reglerne i kildeskattelovens afsnit III og personskatteloven. Anses ægtefællerne ikke som samlevende, beskattes hver af ægtefællerne som enlige.

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, hvori ophævelsen af samlivet har fundet sted. Opholder den ene ægtefælle sig på plejehjem, anses samlivet for ophævet i skattemæssig henseende.

For samlevende ægtefæller påhviler skattepligten af et formuegode den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet, eller for så vidt angår kapitaludgifter, den af ægtefællerne, der hæfter for betalingen.

Den formuefordeling ægtefællerne har lagt til grund, kan således påvirke den beregning af varig hjemmehjælp, der skal foretages efter den ene ægtefælles optagelse på plejehjem.

Modtager kun den ene ægtefælle varig hjemmehjælp, beregnes betalingen herfor efter reglerne for enlige. Det vil sige, at der bl.a. skal foretages et fradrag i formuen på 500.000 kr.

Spørgsmål nr. 9

»Hvis den ene ægtefælle dør, og den anden har lav indkomst med heraf følgende rabatordning, således at den frie formueandel er på 750.000 kr., skal den efterladte så betale for hjemmehjælp af de resterende 250.000 kr.?»

Svar

I tilfælde af, at den længstlevende ægtefælle, der modtager varig hjemmehjælp, har en skattepligtig formue på 1 mio. kr. og en indtægt på under 150.000 kr., fastsættes betalingen for hjemmehjælp på grundlag af en formue på 250.000 kr.

Den særlige regel om nedsættelse af betalingen, hvis alene formuen indgår ved beregningen af betalingen, medfører således, at »de første« 250.000 kr. ud over bundgrænsen på 500.000 kr. ikke får betydning for betalingens størrelse.

Spørgsmål nr. 10

»Hvis svaret er bekræftende vil ministeren så fremsætte ændringsforslag eller yde teknisk bistand til udfærdigelse af et ændringsforslag, hvorefter den hjemmeboende ægtefælle ikke stilles ringere end hidtil (i hvert fald stilles efter samme retningslinjer, som gælder for modtagere af boligydelse, der efter ægtefællens død har for stor lejlighed i m2)?»

Svar

Det ændringsforslag, som jeg har tilsendt Folketingets Socialudvalg den 15. juni 1992, er i overensstemmelse med aftalen, der blev indgået samme dag, mellem regeringen og CD, RV, KrF, SF og S om betaling for varig hjemmehjælp. Jeg agter derfor ikke at fremsætte yderligere ændringsforslag.

Et ændringsforslag, der skulle svare til reglerne i lov om individuel boligstøtte, hvorefter boligstøtten ikke nedsættes, hvis arealgrænsen overskrides ved dødsfald, kunne formuleres således

»Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen fortsat efter reglerne for gifte.«

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Handicap Forbund,

Ældre Sagen og

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg.

Som bilag til denne betænkning er optrykt notat vedrørende aktivering, hvilket der den 15. juni 1992 er opnået enighed om mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.

Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkeparti, som er med i aktiveringsaftalen) er af den mening, at med 310.000 ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest mulige i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster, der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har fremsat. Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der kan få arbejdsfrihed op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde selvfølgeligt helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres, idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes. Det er vigtigt, at folk, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig. Efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men mindretallet mener, det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og indstiller forslagene til vedtagelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til de af socialministeren stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Betaling for varig praktisk hjælp)» omfattende § 1, indledningen, nr. 1-7, og § 2.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Præcisering af kommunernes forpligtelse til at sørge for døgntilbud)» omfattende § 1, indledningen, nr. 8-14, og § 2.

b

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 2 2) Paragraffen affattes således

» § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

c

Ændringsforslag til det udelte lovforslagAf socialministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til titlen 3) Titlen affattes således

»Forslag til lov om ændring af lov om social bistand m.v.

(Betaling for varig hjemmehjælp og præcisering af kommunernes forpligtelse til at sørge for døgntilbud)».

Til § 1 4) Nr. 1-5 udgår.

5) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 55 udgår stk. 1-3 , og i stedet indsættes

»Varig hjemmehjælp ydes mod betaling, der fastsættes på grundlag af modtagerens indkomst- og formuegrundlag, jf. stk. 2 og 3. Modtagere af førtidspension efter lov om social pension fritages for betaling.

Stk. 2. Af modtagerens indkomstgrundlag udgør betalingen 5 pct. af den del, der overstiger 150.000 kr. for reelt enlige og 300.000 kr. for gifte. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i § 54, stk. 3-9.

Stk. 3. Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 2 pct. af den del af formuen, der overstiger 500.000 kr. for reelt enlige og 1 mio. kr. for gifte. Formuegrundlaget svarer til den skattepligtige formue for det indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår ved opgørelsen af indkomstgrundlaget, hidrører. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende skal betale for hjælpen efter 1. pkt., jf. stk. 4, og som har fast ejendom, kan efter anmodning opnå lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For modtagere af hjælpen, der er reelt enlige, og som alene skal betale efter stk. 3, nedsættes betalingen med 6 pct. af forskellen mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan højst udgøre 5.000 kr.

Stk. 5. Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen efter reglerne for gifte indtil udgangen af kalenderåret.

Stk. 6. Beløbene, der er nævnt i stk. 2-4, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000. Beløbet i stk. 4, sidste pkt., afrundes dog til et beløb, der er deleligt med 100. Reguleringen sker første gang pr. 1. juli 1993.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betaling for varig hjemmehjælp, herunder om maksimums- og minimumsbetaling, samt regler om fravigelse af indkomst- og formuegrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 8-10.

6) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af lovens § 55 udgår i stk. 4 , der bliver stk. 8, og i stk. 5, 2. pkt. , der bliver stk. 9, 2. pkt., »indkomstgrundlaget, jf. stk. 2«, og i stedet indsættes: »indkomst- og formuegrundlaget, jf. stk. 2 og 3«, og i stk. 5, 1. pkt. , der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår »indkomstgrundlaget«, og i stedet indsættes: »indkomst- og formuegrundlaget«.

Ny paragraf 7) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15. oktober 1991, som senest ændret ved lov nr. 185 af 23. marts 1992, foretages følgende ændring

(* 1) For reelt enlige med lav indkomst forudsættes at gælde den særlige rabatregel ved det beregnede formuebidrag.

Nr BTL 28

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Betaling for varig praktisk hjælp og præcisering af kommunernes forpligtelse til at sørge for døgntilbud)

Nr L 28 1991-92, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19920616