1991 BTL 17 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (PLACERINGSREGLER FOR KAPITALPENSION, RATEPENSION OG SELVPENSION OG NYE REGLER FOR PULJEINDLÅN) NR L 17 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Finansrådet og Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de stillede ændringsforslag. SF vil i øvrigt ved 2. behandling nøje redegøre for sin holdning til lovforslaget.

Ændringsforslag

Af skatteministeren , tiltrådt af udvalget

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af

pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og lov om banker og sparekasser m.v.

(Placeringsregler og nye regler for beskatning af puljeordninger)».

Ny paragraf

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.«

2. Efter § 13 A indsættes som ny paragraf

»§ 13 B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr. 9, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.«»

Ny paragraf

3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 02

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, som ændret ved lov nr. 829 af 18. december 1991, foretages følgende ændring

I § 42 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og beviser for garantikapital i sparekasser og andelskapital i andelskasser, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Der kan dog altid anbringes 25.000 kr. i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.'

Til § 2

4) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. § 01 har virkning fra og med indkomståret 1993.

Stk. 4. I indkomståret 1993 udgår de ved udløbet af indkomståret 1992 opgjorte henlæggelser til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde af de skattemæssige henlæggelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, uden at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

Stk. 5. § 02 har virkning for aktiver, der erhverves den 1. januar 1993 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Det foreslås at indføre en skattemæssig ligestilling mellem puljebaseret pensionsopsparing i pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber på den ene side og individuel pensionsopsparing med særskilt værdipapirdepot på den anden side. Den skattemæssige ligestilling gennemføres ved, at puljebaseret pensionsopsparing og afkastet heraf holdes uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber. Efter ændringsforslaget skal afkastet af pensionsopsparingen ikke indgå i den skattepligtige indkomst, og der opnås ikke fradrag ved overførsel til pensionsopsparerne.

Ændringsforslaget medfører ikke ændringer i beskatningen af pensionsopsparerne.

Pensionsordninger i pengeinstitutter

a) Afkastet af værdipapirer, der ligger i individuelt depot tilknyttet en pensionsopsparing i et pengeinstitut, indkomstbeskattes hverken hos pensionsopsparerne eller pengeinstituttet. Pengeinstituttet indkomstbeskattes ikke, fordi værdipapirerne tilhører pensionsopspareren. Pensionsopsparerne indkomstbeskattes ikke, fordi de er fritaget herfor efter pensionsbeskatningsloven. Til gengæld er afkastet underlagt realrenteafgift. Aktieavancer og aktieudbytte er dog fritaget for realrenteafgift. Afkast af aktier, der tilgår individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter, er således helt fritaget for såvel indkomstskat som realrenteafgift.

b) I puljeordningerne er det pengeinstituttet, der ejer de værdipapirer, der er erhvervet for de opsparede midler. Pensionsopspareren har alene en indlånskonto, der forrentes efter afkastet af de værdipapirer, der ligger i puljen. Det er dog i realiteten pensionsopsparerne, og ikke pengeinstituttet, der bærer risikoen for tab. Det skyldes, at negativt afkast modregnes i fremtidigt puljeafkast, som således ikke tilskrives indlånskontiene.

Da værdipapirerne i puljen tilhører pengeinstituttet, medregnes afkastet heraf, herunder aktieudbytte, ved pengeinstituttets indkomstopgørelse. Samtidig kan pengeinstituttet fradrage afkastet, når det tilskrives indlånskontiene. Afkastet af værdipapirer, der ligger i puljeordningerne, skal på samme måde som afkast af værdipapirer i individuelt depot ikke medregnes ved pensionsopsparerens skattepligtige indkomst, når afkastet tilskrives indlånskontiene. Realrenteafgiften påhviler den enkelte pensionsopsparer og beregnes på samme måde, som hvis der var tale om et individuelt depot.

Det forhold, at afkastet af puljemidlerne medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst, medfører en skattemæssig forskelsbehandling mellem puljeordninger og individuelle ordninger. I det omfang beskatningen af afkastet er lavere end skatteværdien af fradraget ved tilskrivning af midlerne til indlånskontiene, opnår pengeinstitutterne en skattemæssig fordel. Dette er tilfældet med udbytte af danske aktier i puljen, der kun skal medregnes ved indkomstopgørelsen med et beløb svarende til 66 pct. af det modtagne udbytte, mens pengeinstituttet opnår fuld fradragsret ved tilskrivning af udbyttet til indlånskontiene.

Eksempel. Påvirkning af et pengeinstituts skattepligtige indkomst ved modtagelse af 100 kr. i aktieudbytte i puljeordning.

Udbytte ............................... 100 kr. Skattepligtigt udbytte 66 pct. ........ 66 kr. Fradrag for tilskrivning på puljeindlån ........................... -100 kr. ---- Bidrag til skattepligtig indkomst ..... -34 kr. Skatteværdi 38 pct. ................... 13 kr.

Det fremgår af eksemplet, at pengeinstituttet opnår en nedsættelse af skatten på 13 kr. pr. 100 kr. aktieudbytte, som oppebæres i puljen. Dette er ikke tilfældet ved udbytte modtaget på aktier i individuelle depoter, hvor udbyttet og tilskrivning til kontantkontoen er pengeinstituttets indkomstopgørelse uvedkommende.

Da deltagerne i puljen på samme måde som ved pensionsopsparing i ordninger med individuelt depot får den fulde gevinst, såfremt de foretagne investeringer i puljen giver et positivt afkast, mens de tilsvarende må bære hele risikoen for tab, hvis aktiverne i puljen falder i værdi, kan pengeinstituttet i økonomisk henseende snarere anses for at være en administrator af puljemidlerne end for ejer. For at sikre en ensartet skattemæssig behandling af pensionsopsparing i puljeordninger og pensionsopsparing i individuelle værdipapirdepoter foreslås, at afkastet af aktiverne i puljeordningerne holdes uden for pengeinstitutternes indkomstopgørelse. Der sker ikke herved nogen skærpelse af beskatningen af de skatteydere, hvis pensionsopsparing er placeret i puljeordninger. Er der f.eks. tale om en aktiepulje, er afkastet heraf fortsat fritaget for såvel indkomstskat som realrenteafgift.

Der foreligger ikke tilgængelige oplysninger om sammensætningen af puljeopsparingen i pengeinstitutterne, der i alt er på ca. 27 mia. kr. i 1990. Det vides således ikke, hvor stor en del heraf der udgøres af danske aktier, og hvor store udbytterne er. Med betydelig usikkerhed skønnes provenugevinsten ved at ophæve den asymmetriske behandling af udbytterne på pengeinstitutområdet til i størrelsesordenen 20 mio. kr. årligt fra og med indkomståret 1993.

Puljebaserede pensionsordninger i livsforsikringsselskaber

Livsforsikringsselskaber kan på samme måde som pengeinstitutter udbyde pensionsopsparing, som svarer til pengeinstitutternes puljeordninger.

Som følge af 1. livsforsikringsdirektiv (direktiv 79/267/EØF) blev der indført en ny type forsikringer kaldet livsforsikring tilknyttet investeringsfonde (klasse III forsikringer, jf. § 8 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 10. september 1981 om koncession til livsforsikringsvirksomhed). Fra og med 1988 har 3 danske livsforsikringsselskaber opnået koncession til at udbyde klasse III forsikringer. Disse er kendetegnet ved, at forsikringstagerne har indflydelse på, hvilke aktiver forsikringsselskabet skal placere præmieindbetalingerne i. Forsikringerne kan indrettes således, at langt den største del af præmiebetalingerne indgår i investeringsfonde svarende til pengeinstitutternes puljer. Hver enkelt forsikringstager har en konto, hvor indskud og andel af afkast af investeringspuljerne posteres. Forsikringstageren får ved genkøb eller udløb af forsikringsperioden udbetalt et beløb svarende til den pågældendes andel af den samlede værdi af aktiverne i investeringsfonden. På samme måde som i pengeinstitutternes puljeordninger overvæltes tab vedrørende aktiverne i investeringsfonden på forsikringstagerne. Dette kan ske ved, at negativt afkast af aktiverne i investeringsfonden enten nedsætter forsikringernes kapitalværdi eller modregnes i fremtidigt positivt afkast, således at dette ikke forøger forsikringernes kapitalværdi. Forsikringsselskabet kan derfor på samme måde som ved et pengeinstituts puljeordninger i økonomisk henseende snarere anses for at være administrator end for at være ejer af de pågældende midler.

Livsforsikringsselskaber skal medregne de fulde præmiebeløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men kan for såvidt angår det beløb, der tilfalder investeringsfonden, samtidig foretage et fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, for henlæggelse af beløbet til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede.

Livsforsikringsselskaberne skal på samme måde som pengeinstitutterne medregne afkastet af aktiverne i investeringsfonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til forskel fra pengeinstitutterne anses livsforsikringsselskaber ikke som næringsaktionærer efter aktieavancebeskatningslovens § 3. Avance på aktier ejet i mere end tre år er derfor skattefri for livsforsikringsselskaber.

Det samlede afkast af aktiverne i investeringsfonden, herunder skattefri aktieavancer og udbytte, der kun skal medregnes ved indkomstopgørelsen med et beløb svarende til 66 pct., kan henlægges til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede med fradragsret for det fulde beløb efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Henlæggelserne medregnes ved indkomstopgørelsen i takt med, at der foretages fradrag for udbetalinger fra investeringsfonden.

Det forhold, at afkastet af aktiverne i investeringsfonden skal medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, mens afkastet samtidig kan fradrages med det fulde beløb, uanset om beløbet har været medregnet fuldt ud på indtægtssiden, medfører, at livsforsikringsselskaberne på samme måde som pengeinstitutterne kan opnå en skattemæssig fordel ved at udbyde sådanne puljebaserede pensionsopsparingsordninger. For livsforsikringsselskaber opnås en skattefordel, uanset om der er tale om udbytte af danske aktier, eller om der er tale om aktieavancer. Skattefordelen på aktieavancer kan opnås, fordi livsforsikringsselskaberne ikke anses for at være næringsaktionærer.

Eksempel. Påvirkning af et livsforsikringsselskabs skattepligtige indkomst, når en investeringsfond oppebærer 100 kr. i avance ved afståelse af aktier ejet i mere end 3 år.

Avance ................................ 100 kr. Skattepligtig avance .................. 0 kr. Fradrag for livsforsikringshensættelse ............ -100 kr. --------- Bidrag til skattepligtig indkomst ..... -100 kr. Skatteværdi 38 pct. ................... 38 kr.

Det fremgår af eksemplet, at livsforsikringsselskabet opnår en nedsættelse af skatten på 38 kr. pr. 100 kr. aktieavance, som oppebæres i investeringsfonden.

For også at sikre en skattemæssig ligestilling mellem puljeordninger i pengeinstitutter og i livsforsikringsselskaber foreslås, at afkast af aktiver i en investeringsfond tilknyttet en klasse III livsforsikring samt indbetaling til og udbetaling fra investeringsfonden holdes uden for opgørelsen af livsforsikringsselskabernes skattepligtige indkomst. Præmieindtægter, der henlægges i investeringsfonde tilknyttet klasse III livsforsikringer, samt afkastet heraf, skal efter ændringsforslaget således ikke medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst. Som modstykke hertil foreslås, at beløbet ikke som andre henlæggelser til dækning af forpligtelser over for de forsikrede kan fradrages efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Endelig foreslås, at livsforsikringsselskaber ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage udbetalinger af beløb fra investeringsfonden.

Beskatningen af forsikringstagerne ændres ikke. Realrenteafgift påhviler livsforsikringsselskaberne som sådanne i modsætning til puljeordningerne i pengeinstitutterne, hvor den enkelte pensionsopsparer er realrenteafgiftspligtig. Den løbende stigning i forsikringens kapitalværdi medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af forsikringstagerens skattepligtige indkomst.

Da forsikringsselskaberne først for få år siden er begyndt at udbyde denne type forsikringer, vil den umiddelbare provenumæssige betydning af forslaget være meget beskeden.

Omkostninger i puljer og investeringsfonde

For såvel pengeinstitutternes puljeordninger som livsforsikringsselskabernes investeringsfonde bliver en del af aktivernes afkast anvendt til dækning af administrationsgebyrer m.v. Typisk vil selskaberne beregne sig et løbende administrationsgebyr på 0,75 pct. af aktivernes værdi bortset fra kontantpuljer. Hertil kan komme enkeltstående omkostningsbeløb, f.eks. kontoudskrifter. Disse beløb er erhvervsmæssig indtægt for selskaberne. Det foreslås derfor, at i det omfang en del af afkastet af aktiver i puljer i pengeinstitutter eller i investeringsfonde i livsforsikringsselskaber overføres til selskabet til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal beløbet medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Selskaberne har modsvarende fuldt fradrag for deres faktiske omkostninger i form af lønninger, afskrivninger, husleje m.v.

Til nr. 3

Ved indskud af midler i puljer eller andele i investeringsforeninger investeres indskuddene i en række forskellige værdipapirer. Herved opnås en spredning af risikoen. Går et selskab konkurs, mistes kun en del af pensionsopsparingen.

En tilsvarende risikospredning er ikke sikret for pensionsmidler anbragt i særskilt depot. Det foreslås derfor, at pensionsopspareren højst må anvende 20 pct. af den samlede opsparing på værdipapirer i samme selskab. Der kan dog altid anbringes et beløb svarende til det maksimale indskud på kapitalpension i værdipapirer udstedt af samme selskab. Herved opnås, at pensionsopspareren ikke tvinges til at erhverve meget små aktieposter i de enkelte selskaber for at opfylde den foreslåede regel om risikospredning. For 1992 udgør det maksimale indskud på kapitalpension 29.000 kr. Beløbet reguleres hvert år efter reguleringspristallet i personskattelovens § 20.

De nævnte beløbsgrænser skal iagttages af pensionsopspareren og pengeinstituttet på det tidspunkt, hvor investeringen foretages. Stiger kursværdien på aktierne i et selskab mere end kursen på de øvrige værdipapirer, skal der ikke ske afhændelse af aktierne. Ved senere erhvervelser kan pensionsopspareren dog blive nødt til at købe værdipapirer udstedt af andre selskaber for at overholde reglen om risikospredning.

Til nr. 4

Ad stk. 3

Afkast af den puljebaserede pensionsopsparing foreslås holdt uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber fra og med indkomståret 1993. Samtlige pengeinstitutter skal anvende kalenderåret som regnskabsår. For livsforsikringsselskaber er kalenderåret ikke gjort obligatorisk, fordi der er nogle få og små forsikringsselskaber, der anvender forskudt indkomstår.

Ad stk. 4

Hvad angår livsforsikringsselskaber, der tegner klasse III forsikringer, foreslås, at de ved udløbet af indkomståret 1992 opgjorte henlæggelser til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde udgår af de skattemæssige henlæggelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, uden at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1993. Det skyldes, at selskabet ikke kan opnå fradrag ved udbetaling af beløbene efter udløbet af indkomståret 1992. I modsat fald ville udbetalinger efter udløbet af indkomståret 1992 udløse indkomstbeskatning af livsforsikringsselskabet svarende til reduktionen af livsforsikringshensættelserne.

Ad stk. 5

Den i ændringsforslag nr. 3 foreslåede regel om risikospredning foreslås at have virkning for aktiver, der erhverves den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt der før dette tidspunkt f.eks. er placeret mere end 20 pct. af de samlede midler i pensionsdepotet i et enkelt selskab, skal aktierne ikke afhændes. Senere erhvervelse af aktier i samme selskab kan dog kun ske, hvis den værdi af aktierne i dette selskab ikke overstiger 20 pct. af de samlede midler i depotet. Som nævnt i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 kan der dog altid erhverves så mange aktier, at den samlede værdi udgør det maksimale indskud på kapitalpension.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 17

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Placeringsregler for kapitalpension, ratepension og selvpension og nye regler for puljeindlån)

Nr L 17 1991-92, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19920318