Legislator Case Law & Legislation
199114K00004 DK

1991 BTL 4 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN VÆRDIPAPIRCENTRAL (REDUKTION AF ÆNDRINGSMEDDELELSER) NR L 4 1991-92, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 4 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

»Udvalget ønsker oplyst, hvad der er den nærmere begrundelse for, at klagefristen er fastsat til 6 uger.«

Svar

Ændringen af § 23, stk. 3, 1. punktum, indebærer, at det fremover er registreringen i Værdipapircentralen, der er afgørende for, hvornår klagefristen regnes fra, og ikke som hidtil afsendelsen af meddelelsen efter § 10.

Denne ændring betyder, at kontohaver ikke kender det eksakte tidspunkt, hvorfra klagefristen regnes, da kontohaver ikke ved præcist, hvornår registreringen i Værdipapircentralen har fundet sted.

For ikke at ændre retstilstanden til skade for kontohaver, er den almindelige klagefrist foreslået forlænget fra 4 til 6 uger.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at klageafdelingen får mulighed for at beslutte at behandle en klage, som er indgivet efter udløbet af klagefristen.

Det skønnes ikke, at den udvidede klagefrist vil volde problemer for klageafdelingen eller kunne forringe tilliden til det registreredes rigtighed, idet de hidtidige erfaringer har vist, at der kun indgives et meget lille antal klager.

Spørgsmål 4

»I ministerens besvarelse af spørgsmål 3, jf. bilag 4, er bl.a. anført, at ministeren forventer, at besparelsen ved bortfald af gebyret for meddelelsen vil komme forbrugerne til gode.

Udvalget ønsker oplyst, på hvilket grundlag ministeren har denne forventning.«

Svar

Udsendelse af ændringsmeddelelser medfører omkostninger til porto, kuvertering og trykning (print) af meddelelsen. Når ændringsmeddelelsen for visse registreringer bortfalder, skal de kontoførende institutter ikke længere afholde disse udgifter.

Jeg går derfor ud fra, at de kontoførende institutter ikke vil kræve disse omkostninger af forbrugerne, således at gebyret i forbindelse med registreringer, hvor der ikke udsendes ændringsmeddelelser, nedsættes svarende til besparelsen.

Betænkning over lovforslag 1991 4 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret med følgende bemærkning

Baggrunden for dette lovforslag skal søges i en spørgsmålsregn fra Fremskridtspartiet til industriministeren om det aldeles absurde i den mængde skrivelser, landets befolkning modtog fra Værdipapircentralen.

Resultatet er blevet dette lovforslag. Fremskridtspartiet kan pege på muligheder for at få mængden af meddelelser reduceret yderligere, men finder det absolut vigtigt som et første skridt at få dette lovforslag vedtaget.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 4 Valid

Nr BTL 4

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en værdipapircentral (Reduktion af ændringsmeddelelser)

Nr L 4 1991-92, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19911205

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →