1991 LSF 300 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL BESKÆFTIGELSESINDSATS (SERVICEFUNKTION M.V.)

§ 1

I lov nr. 379 af 13. juni 1990 om kommunal beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer

1. § 14 affattes således

» § 14. For kontanthjælpsmodtagere under 25 år bestemmer kommunen eller amtskommunen arbejdstiden på beskæftigelsesprojekter eller ved ansættelse med løntilskud.«

2. Efter § 14 indsættes

»Kapitel 3 a

Oprettelse af en servicefunktion m.v.

§ 1

I lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 14 affattes således

» § 14. For kontanthjælpsmodtagere under 25 år bestemmer kommunen eller amtskommunen arbejdstiden på beskæftigelsesprojekter eller ved ansættelse med løntilskud.«.

2. Efter § 14 indsættes

»Kapitel 3 a

Oprettelse af en servicefunktion m.v.

§ 1

I lov nr. 379 af 13. juni 1990 om kommunal beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer

1. § 14 affattes således

» § 14. For kontanthjælpsmodtagere under 25 år bestemmer kommunen eller amtskommunen arbejdstiden på beskæftigelsesprojekter eller ved ansættelse med løntilskud.«

2. Efter § 14 indsættes

»Kapitel 3 a

Oprettelse af en servicefunktion m.v.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992 og ophører med undtagelse af § 1, nr. 1, pr. 1. januar 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992 og ophører pr. 1. januar 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 379 af 13. juni 1990 om kommunal beskæftigelsesindsats blev vedtaget af Folketinget den 1. juli 1990 (L 52, Folketingstidende 1989-90, Folketingets forhandlinger spalte 1667, 10816 og 11186).

Det foreliggende lovforslag om oprettelse af en servicefunktion er et led i Regeringens bestræbelser på en aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere. Forslaget er en udmøntning af aftalen om aktivering af 8. maj 1992 mellem Det konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Servicefunktionen foreslås etableret som en forsøgsordning frem til 1. januar 1994, og det foreslås, at kommunerne får ansvaret for oprettelse af servicefunktionen.

For ledige er den største chance for at opnå varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked en arbejdsperiode hos en privat arbejdsgiver, som imidlertid ofte oplever det som en administrativ belastning at ansætte en ledig i løntilskud.

Regeringen foreslår derfor, at der tilvejebringes lovgrundlag for en ordning med det formål at begrænse arbejdsgivernes administrative belastning i forbindelse med ansættelse af ledige i løntilskudsjob og sikre virksomheder mulighed for en mere fleksibel beskæftigelse af de ledige i netop den periode, virksomheden har behov for. Da det primært er mindre virksomheder, der mærker den administrative belastning ved ansættelse af ledige med løntilskud, omfatter forslaget virksomheder med færre end 5 ansatte.

Servicefunktionen yder bistand til administrationen, hvad enten den ledige henvises til arbejdet af servicefunktionen eller selv har fundet beskæftigelse med løntilskud og henvender sig til servicefunktionen med henblik på administration af ordningen.

Der er tale om en frivillig ordning for arbejdsgiverne, der alene tilbyder, at servicefunktionen varetager de administrative opgaver. Den private arbejdsgiver, der er interesseret i ansættelse af en ledig, kan henvende sig til servicefunktionen, men den private arbejdsgiver kan også vælge at ansætte en ledig i løntilskud uden at overlade nogen opgaver til servicefunktionen.

Mange på passiv forsørgelse står uden ansvar og pligter, og et stort antal børn står på ventelister til et offentligt pasningstilbud samtidig med, at familier med medlemmer med et handicap og andre grupper har behov for hjælp.

Ordningen foreslås derfor endvidere tilrettelagt som et tilbud til pensionister, børnefamilier med børn i alderen 0-8 år, familier med en døende, handicapfamilier eller andre grupper, som kommunen måtte ønske inddraget. Arbejdet kan være indkøb, snerydning, havearbejde, rengøring, børnepasning, omsorg eller andre former for arbejde, hvor der ikke opstår en situation, der kan virke konkurrenceforvridende.

Det er herudover forslået, at servicefunktionen skal have til opgave at bistå iværksættere med udfyldning af blanketter m.v. i forbindelse med start af egen virksomhed med offentligt tilskud efter reglerne om iværksætterydelse eller efter reglerne om igangsætterydelse.

Ansvaret for servicefunktionens oprettelse foreslås som nævnt placeret hos kommunen. Da servicefunktionen efter forslaget udlægges til kommunerne, har andre myndigheder som udgangspunkt ikke adgang til at efterprøve kommunernes afgørelser. Det foreslås dog, at arbejdsmarkedsnævnet - i lighed med andre afgørelser efter loven - skal kunne afprøve, om der foreligger konkurrenceforvridning, hvor kommunalbestyrelsen udsender ledige til private husholdninger.

Servicefunktionen kan oprettes i kommunen som en del af det lokale beskæftigelsessekretariat. Opgaven kan også udliciteres til private, for eksempel et lokalt vikarbureau. Endelig kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med arbejdsformidlingen om, at denne helt eller delvis varetager servicefunktionen.

Efter forslaget kan socialministeren fastsætte nærmere regler om servicefunktionen. Der kan herunder eksempelvis fastsættes minimumsgrænser for varigheden af beskæftigelsen af den ledige og en overgrænse for, hvor mange tilbud de ledige kan modtage i løbet af et år. Løntilskudsperioden skal ikke kunne overstige 12 måneder. Det er endvidere tanken at organisere ordningen således, at de ledige efter 14 dages ledighed henvises af AF eller kommunen til servicefunktionen, og der vil i denne forbindelse blive taget højde for de samspilsproblemer, nyordningen kan give i forhold til ungdomsydelsesordningen.

Hvor der sker placering af kontanthjælpsmodtagere med løntilskud i private virksomheder, varetager servicefunktionen administrationen på arbejdsgiverens vegne. Det vil sige administration af skattebetaling, ATP, AUD, feriepenge m.v.

Økonomiske og administrative konsekvenser

De administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne vil i høj grad afhænge af, i hvilket omfang ordningen etableres i kommunalt regi, og i hvilket omfang private virksomheder og husstande vil gøre brug af ordningen.

Det er ikke umiddelbart muligt at give et skøn over antallet af ordninger i kommunalt regi og virksomhedernes brug af ordningen. Derfor kan der ikke udarbejdes et kvalificeret skøn over lovforslagets administrative konsekvenser for kommunerne.

Efter forslaget skal den kommunale servicefunktion opkræve et gebyr hos de virksomheder, der gør brug af den kommunale servicefunktion, til dækning af kommunens udgifter ved servicefunktionen. Kommunen kan herudover vælge at opkræve gebyr hos de husstande, der gør brug af ordningen vedrørende udsendelse af ledige kontanthjælpsmodtagere til korterevarende arbejde.

Herudover vil kommunerne få et provenu som følge af, at husstande skal betale 25 kr. pr. time til servicefunktionen for at få udført arbejde af en udsendt kontanthjælpsmodtager.

Samlet set forventes den kommunale servicefunktion derfor umiddelbart at give et provenu i kommunerne.

Uanset omfanget af aktiviteten i ordningen forventes den ikke at have nogen administrative eller udgiftsmæssige konsekvenser for staten. Hvis ordningen helt eller delvis etableres i AF's regi, forudsættes det at ske på basis af reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det skønnes, at lovforslaget i sin helhed vil øge antallet af ledige ansat i private virksomheder med løntilskud, og den foreslåede ordning vil hermed bidrage til en reduktion af udgifterne til kontanthjælp.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget giver (amts)kommunerne en mulighed for at nedsætte arbejdstiden for kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

Herved gives der mulighed for (amts)kommunerne til at behandle alle kontanthjælpsmodtagere under 25 år ens i relation til arbejdstiden.

Til nr. 2

Med forslaget til § 14 a, hvorefter ansvaret for oprettelse af servicefunktionen placeres hos kommunerne, skabes der sikkerhed for, at der oprettes servicefunktioner i alle dele af landet. Det påhviler således kommunen at tage initiativet til, at der etableres en servicefunktion, mens selve placeringen af servicefunktionen kan ske uden for kommunen, for eksempel i et privat vikarbureau.

Bestemmelsen omfatter ledige kontanthjælpsmodtagere, der placeres med løntilskud i private virksomheder med færre end 5 beskæftigede, eller som selv har fundet arbejde med løntilskud i en sådan virksomhed. Endvidere omfatter bestemmelsen tilbud om service til igangsættere.

Den private arbejdsgiver er den reelle arbejdsgiver og har den fulde ledelsesret i forbindelse med ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren skal opfylde de eksisterende betingelser i forbindelse med ansættelse af ledige i løntilskud.

Servicefunktionen sender til arbejdsgiveren en regning, der dækker arbejdsgiverens andel af lønnen, arbejdsgiverens andel af ATP/AUD, feriepenge og skat samt de administrative omkostninger, der er forbundet med ordningen. Afregningen med arbejdsgiveren kan enten ske, når arbejdsforholdet er afsluttet, eller løbende under ansættelsen.

Efter forslaget til § 14 b kan ledige kontanthjælpsmodtagere udsendes til beskæftigelse af kortere varighed hos private husstande.

De ledige under 25 år, der beskæftiges i private husstande, modtager en ydelse svarende til den ydelse, der udbetales til kontanthjælpsmodtagere aktiveret i et beskæftigelsesprojekt.

Dette gælder, hvad enten den unge aktiveres efter ungdomsydelsesordningen eller ej.

Den private husstand betaler et beløb på 25 kr. til servicefunktionen pr. præsteret arbejdstime.

Med pensionister forstås i lovforslaget alle pensionister, hvis hovedindkomst er en pensionsindtægt, hvad enten pensionsindtægten hidrører fra en offentlig eller privat pensionsordning.

Om forslaget til § 14 c, og § 14 d, henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til § 14 e skal kommunerne opkræve gebyrer til dækning af kommunens udgifter ved servicefunktionen efter § 14 a, og kommunen kan vælge at opkræve gebyrer for serviceydelser efter § 14 b. Forslaget skyldes hensynet til, at ordningen kan virke konkurrenceforvridende i forhold til bl.a. private vikarbureauer og derved komme i strid med konkurrenceretlige regler. Når gebyropkrævning alene gøres obligatorisk med hensyn til serviceydelser efter § 14 a, der omfatter placeringer i egentlige virksomheder, skyldes det, at tilbud om ydelse af service efter § 14 b næppe vil være et attraktivt arbejdsfelt for private formidlingsvirksomheder, bl.a. som følge af typen af det arbejde, hvortil henvisning kan ske.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til § 14 b, stk. 5, må udsendelse af ledige kontanthjælpsmodtagere til private husstande ikke virke konkurrenceforvridende. Det foreslås, at arbejdsmarkedsnævnet skal kunne afprøve, om kommunalbestyrelsens udsendelse af ledige er konkurrenceforvridende, det vil sige, om de udsendte ledige varetager andet end forefaldende arbejde og dermed varetager arbejde, der efter sin art kan udbydes som almindelig lønnet arbejde og dermed fortrænger lønnet arbejdskraft.

Efter 2. behandling den 15. juni 1992

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992 og ophører med undtagelse af § 1, nr. 1, pr. 1. januar 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 14 a. Servicefunktionen tilbyder arbejdsgivere med færre end 5 beskæftigede helt eller delvis at varetage arbejdsgiverens administrative opgaver i forbindelse med beskæftigelse af ledige kontanthjælpsmodtagere, der placeres i private virksomheder med løntilskud efter kapitel 2. Kontanthjælpsmodtagere, der selv har fundet beskæftigelse med løntilskud i virksomheder med færre end 5 beskæftigede, kan henvende sig til servicefunktionen med henblik på administrativ bistand til virksomheder i forbindelse med ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Servicefunktionen tilbyder endvidere bistand til iværksættere med udfyldning af blanketter m.v. i forbindelse med start af egen virksomhed med tilskud efter kapitel 4 i lov om arbejdstilbud til ledige eller § 42 a i lov om social bistand.

§ 14 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af kommunens udgifter ved servicefunktionen efter § 14 a, og kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af administrationen i forbindelse med serviceydelser efter § 14 b. Såfremt arbejdsgiveren ikke er i stand til at betale, er kommunalbestyrelsen økonomisk ansvarlig for lønudbetalingen, betaling af arbejdsgiverbidrag og eventuelle forsikringspræmier samt indeholdelse af kildeskat i forbindelse med administrationen efter § 14 a, stk. 1.«.

3. § 18, stk. 1 affattes således

»Kommunernes og amtskommunernes afgørelser efter denne lov vedrørende §§ 3-5, § 11, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 1 og 2 og § 14 b, stk. 5, kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet. Nævnet træffer den endelige afgørelse.«.

§ 14 a. Servicefunktionen tilbyder arbejdsgivere med færre end 5 beskæftigede helt eller delvis at varetage arbejdsgiverens administrative opgaver i forbindelse med beskæftigelse af ledige kontanthjælpsmodtagere, der placeres i private virksomheder med løntilskud efter kapitel 2. Kontanthjælpsmodtagere, der selv har fundet beskæftigelse med løntilskud i virksomheder med færre end 5 beskæftigede, kan henvende sig til servicefunktionen med henblik på administrativ bistand til virksomheder i forbindelse med ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Servicefunktionen tilbyder endvidere bistand til iværksættere med udfyldning af blanketter m.v. i forbindelse med start af egen virksomhed med tilskud efter kapitel 4 i lov om arbejdstilbud til ledige eller § 42 a i lov om social bistand.

§ 14 b. Servicefunktionen kan udsende ledige kontanthjælpsmodtagere til korterevarende beskæftigelse hos pensionister, familier med børn i alderen indtil 8 år, familier med et familiemedlem med handicap eller et døende familiemedlem eller andre grupper, som kommunalbestyrelsen måtte ønske inddraget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kontanthjælpsmodtageren er forsikret mod arbejdsskader under udsendelsen.

Stk. 3. Under udsendelsen modtager unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år en ydelse svarende til den ydelse, der udbetales til kontanthjælpsmodtagere aktiveret i beskæftigelsesprojekter.

Stk. 4. Husstanden, der modtager den udsendte kontanthjælpsmodtager i arbejde, betaler til servicefunktionen 25 kr. pr. præsteret arbejdstime. Der kan herudover opkræves gebyr efter § 14 e.

Stk. 5. Udsendelse af en kontanthjælpsmodtager til en privat husstand må ikke virke konkurrenceforvridende.

§ 14 c. Socialministeren fastsætter nærmere regler om servicefunktionen, herunder vilkår for kontanthjælpsmodtageres henvisning til og deltagelse i servicefunktionen.

§ 14 d. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for oprettelse og drift af servicefunktionen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med arbejdsformidlingen og private formidlingsvirksomheder om, at disse helt eller delvis varetager servicefunktionen.

§ 14 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af kommunens udgifter ved servicefunktionen efter § 14 a, og kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af administrationen i forbindelse med serviceydelser efter § 14 b. Såfremt arbejdsgiveren ikke er i stand til at betale, er kommunalbestyrelsen økonomisk ansvarlig for lønudbetalingen, betaling af arbejdsgiverbidrag og eventuelle forsikringspræmier samt indeholdelse af kildeskat i forbindelse med administrationen efter § 14 a, stk. 1.«

3. § 18, stk. 1, affattes således

»Kommunernes og amtskommunernes afgørelser efter denne lov vedrørende §§ 3-5, § 11, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 1 og 2, og § 14 b, stk. 5, kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet. Nævnet træffer den endelige afgørelse.«

§ 14 b. Servicefunktionen kan udsende ledige kontanthjælpsmodtagere til korterevarende beskæftigelse hos pensionister, familier med børn i alderen indtil 8 år, familier med et familiemedlem med handicap eller et døende familiemedlem eller andre grupper, som kommunalbestyrelsen måtte ønske inddraget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kontanthjælpsmodtageren er forsikret mod arbejdsskader under udsendelsen.

Stk. 3. Under udsendelsen modtager unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år en ydelse svarende til den ydelse, der udbetales til kontanthjælpsmodtagere aktiveret i beskæftigelsesprojekter.

Stk. 4. Husstanden, der modtager den udsendte kontanthjælpsmodtager i arbejde, betaler til servicefunktionen 25 kr. pr. præsteret arbejdstime. Der kan herudover opkræves gebyr efter § 14 e.

Stk. 5. Udsendelse af en kontanthjælpsmodtager til en privat husstand må ikke virke konkurrenceforvridende.

§ 14 c. Socialministeren fastsætter nærmere regler om servicefunktionen, herunder vilkår for kontanthjælpsmodtageres henvisning til og deltagelse i servicefunktionen.

§ 14 d. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for oprettelse og drift af servicefunktionen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med arbejdsformidlingen og private formidlingsvirksomheder om, at disse helt eller delvis varetager servicefunktionen.

§ 14 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af kommunens udgifter ved servicefunktionen efter § 14 a, og kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af administrationen i forbindelse med serviceydelser efter § 14 b. Såfremt arbejdsgiveren ikke er i stand til at betale, er kommunalbestyrelsen økonomisk ansvarlig for lønudbetalingen, betaling af arbejdsgiverbidrag og eventuelle forsikringspræmier samt indeholdelse af kildeskat i forbindelse med administrationen efter § 14 a, stk. 1.«

3. § 18, stk. 1, affattes således

»Kommunernes og amtskommunernes afgørelser efter denne lov vedrørende §§ 3-5, § 11, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 1 og 2, og § 14 b, stk. 5, kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet. Nævnet træffer den endelige afgørelse.«

§ 14 a. Servicefunktionen tilbyder arbejdsgivere med færre end 5 beskæftigede helt eller delvis at varetage arbejdsgiverens administrative opgaver i forbindelse med beskæftigelse af ledige kontanthjælpsmodtagere, der placeres i private virksomheder med løntilskud efter Kapitel 2. Kontanthjælpsmodtagere, der selv har fundet beskæftigelse med løntilskud i virksomheder med færre end 5 beskæftigede, kan henvende sig til servicefunktionen med henblik på administrativ bistand til virksomheder i forbindelse med ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Servicefunktionen tilbyder endvidere bistand til iværksættere med udfyldning af blanketter m.v. i forbindelse med start af egen virksomhed med tilskud efter Kapitel 4 i lov om arbejdstilbud til ledige eller § 42 a i lov om social bistand.

§ 14 b. Servicefunktionen kan udsende ledige kontanthjælpsmodtagere til korterevarende beskæftigelse hos pensionister, familier med børn i alderen indtil 8 år, familier med et familiemedlem med handicap eller et døende familiemedlem eller andre grupper, som kommunalbestyrelsen måtte ønske inddraget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kontanthjælpsmodtageren er forsikret mod arbejdsskader under udsendelsen.

Stk. 3. Under udsendelsen modtager unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år en ydelse svarende til den ydelse, der udbetales til kontanthjælpsmodtagere aktiveret i beskæftigelsesprojekter.

Stk. 4. Husstanden, der modtager den udsendte kontanthjælpsmodtager i arbejde, betaler til servicefunktionen 25 kr. pr. præsteret arbejdstime. Der kan herudover opkræves gebyr efter § 14 e.

Stk. 5. Udsendelse af en kontanthjælpsmodtager til en privat husstand må ikke virke konkurrenceforvridende.

§ 14 c. Socialministeren fastsætter nærmere regler om servicefunktionen, herunder vilkår for kontanthjælpsmodtageres henvisning til og deltagelse i servicefunktionen.

§ 14 d. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for oprettelse og drift af servidefunktionen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med arbejdsformidlingen og private formidlingsvirksomheder om, at disse helt eller delvis varetager servicefunktionen.

Nr LSF 300

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal beskæftigelsesindsats (Servicefunktion m.v.)

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 12. maj 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. juni 1992

Lov nr. 473 af 24/06/1992