1991 LSF 297 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (FRITAGELSE AF EJENDOMME I ERHVERVSZONER)

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, indsættes i § 7, stk. 1 , efter litra e

»f) Ejendomme, der ligger i områder, der efter § 3 i lov om planlægning er udpeget som særlige erhvervszoner. Det er en betingelse for fritagelsen, at ejendommen tilhører en virksomhed, der er etableret i erhvervszonen før den 1. januar 1995.«

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, indsættes i § 7, stk. 1 , efter litra e

»f) Ejendomme, der ligger i områder, der efter § 3 i lov om planlægning er udpeget som særlige erhvervszoner. Det er en betingelse for fritagelsen, at ejendommen tilhører en virksomhed, der er etableret i erhvervszonen før den 1. januar 1995.«

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, indsættes i § 7, stk. 1 , efter litra e

»f) Ejendomme, der ligger i områder, der efter § 3 i lov om planlægning er udpeget som særlige erhvervszoner. Det er en betingelse for fritagelsen, at ejendommen tilhører en virksomhed, der er etableret i erhvervszonen før den 1. januar 1995.«

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Loven har virkning til og med skatteåret 1999.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Loven har virkning til og med skatteåret 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Formål og indhold.

Forslaget er en følge af aftalen om en styrket indsats for aktivering af de ledige af 8. maj 1992 mellem regeringen og Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet.

Lovforslaget fremsættes samtidig med og vil blive sat i kraft samtidig med forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v., lov om ændring af stempelloven, lov om ændring af lov om butikstid, lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om dispensation fra forskellige love i forbindelse med oprettelse af erhvervszoner.

Lovforslaget bidrager til at gennemføre etableringen af en række geografisk afgrænsede erhvervszoner, hvor der tilbydes virksomheder, som skaber nye arbejdspladser, særligt gunstige vilkår. Etablering af erhvervszoner sigter på at styrke erhvervsudvikling og beskæftigelse inden for økonomisk udsatte områder.

Erhvervszoner vil blive oprettet ved et landsplandirektiv efter planlovens § 3 efter forudgående drøftelser mellem regeringen og de enkelte kommuner samt i nødvendigt omfang tillige amtskommunerne.

Det er en væsentlig del af aftalen, at der er tale om en forsøgsordning, som er begrænset såvel tidsmæssigt som geografisk. Forsøgsordningen er derfor begrænset til nye og allerede etablerede virksomheder, der i perioden frem til udgangen af 1994 skaber nye arbejdspladser i de erhvervszoner, der vil blive etableret. De under ordningen ydede begunstigelser ophører med udgangen af 1999.

Der sigtes mod at etablere op til 10 erhvervszoneaftaler med interesserede kommuner i Bornholms Amt, Nordjyllands Amt og Storstrøms Amt, der opfylder et eller flere af følgende kriterier

* særligt omfattende erhvervsmæssige omstillinger,

* høj ledighed,

* væsentligt stigende ledighed.

Det er hensigten, at zonerne indskrænkes størrelsesmæssigt til områder på f.eks. 50 ha inden for den enkelte kommune.

Formålet med dette lovforslag er at skabe det fornødne lovgrundlag for det element i erhvervszoneordningen, der går ud på, at grunde og bygninger i zonerne fritages for kommunale grundskatter og dækningsafgifter.

Det sker ved at ændre § 7, stk. 1, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Denne bestemmelse opregner forskellige grupper af ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld.

Ved indsættelse af et nyt litra f i denne bestemmelse udvides de fritagne ejendomme til at omfatte ejendomme, der ligger i områder, der efter lov om planlægning er etableret som erhvervszoner.

Fritagelsen efter § 7 omfatter både kommunal og amtskommunal grundskyld.

Ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter § 7 er automatisk fritaget for dækningsafgift, idet det i lovens § 23 A, stk. 3, er bestemt, at dækningsafgift i henhold til denne paragraf ikke kan opkræves af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til § 7.

2. De gældende regler.

2.1. Grundskyld

Kommunal og amtskommunal grundskyld opkræves af grundværdien af alle vurderede ejendomme.

I kommunerne skal grundskyldpromillen ligge mellem 6 og 24.

Den amtskommunale grundskyldpromille er ved lov fastsat til 10 for alle amtskommuner.

Grundskylden for kommunerne er budgetteret til i alt ca. 4,1 mia. kr. for 1992.

For amterne er tallet ca. 2,6 mia. kr.

Grundskylden indgår i kommuners og amters beskatningsgrundlag efter de kommunale udligningsordninger. Provenutab ved fritagelse af ejendomme i erhvervszoner vil derfor i et vist omfang blive udjævnet gennem udligningsordningerne.

2.2. Dækningsafgift af erhvervsejendomme

Denne afgift kan kun opkræves af kommunerne - ikke af amtskommunerne. Den kan kun pålignes forskelsværdien (bygningsværdien) af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed.

Promillen skal ligge mellem 0 og 10. Kun ca. 1/3 af kommunerne opkræver dækningsafgift.

For 1992 er dækningsafgiften budgetteret til ca. 1,4 mia. kr. for kommunerne under eet.

Dækningsafgiften berøres ikke af den kommunale udligningsordning, og provenutab ved fritagelse må derfor bæres fuldt ud af de pågældende kommuner selv.

3. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner vil afhænge af, i hvilket omfang kommunerne ønsker at indgå i erhvervszoneordninger.

Det er derfor ikke muligt at give et nærmere skøn over, hvor store ejendomsskattefritagelser der kan blive tale om.

Da det er op til de enkelte kommuner, om de vil søge deltagelse i erhvervszoneordningen, og da der er tale om ændringer i skatteregler, vil der ikke blive tale om kompensation fra staten.

Der vil ikke være væsentlige økonomiske konsekvenser for staten af lovforslaget.

4. Ikrafttræden.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden vil, jf. lovforslagets § 2, blive fastsat af indenrigsministeren.

Loven skal notificeres for EF-Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 1, i EF-Traktaten på samme måde som Kommissionen skal notificeres om lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. og lov om ændring af stempelloven.

Loven vil derfor først blive sat i kraft, når EF-Kommissionens endelige anerkendelse af disse loves forenelighed med EF-retten foreligger.

Loven vil blive sat i kraft samtidig med de øvrige love vedrørende forsøgsordningen om erhvervszoner.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 7. Fritaget for kommunal grundskyld er

a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b) Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.

d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.

e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.

Stk. 2-4 . . .

Stk. 5. Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.

Ingen

Nr LSF 297

Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Fritagelse af ejendomme i erhvervszoner)

Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

den 12. maj 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. juni 1992

Lov nr. 481 af 24/06/1992