Legislator Case Law & Legislation
199112K00293 DK

1991 LSF 293 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STEMPELLOVEN (STEMPELFRITAGELSE I ERHVERVSZONER)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lovforslag som fremsat 1991 293 Valid

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15. oktober 1991, som ændret senest ved lov nr. 185 af 23. marts 1992, foretages følgende ændring

Efter § 87 indsættes

» § 87 A. Stempelfri er dokumenter om virksomheders køb af fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, når ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift og virksomheden er etableret i erhvervszonen før den 1. januar 1995. Stempelfriheden er betinget af, at overdragelsesdokumentet af køber er forsynet med en påtegning om, at disse betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Stempelfri er dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved en virksomhed giver pant i fast ejendom som nævnt i stk. 1. Det er dog en forudsætning, at det enkelte pantebrev kun har pant i sådan ejendom. Stempelfriheden er endvidere betinget af, at pantebrevet er forsynet med en påtegning som nævnt i stk. 1. Stempelfriheden ophører, hvis pantebrevet ændres til at give pant i anden fast ejendom end nævnt i stk. 1.«

Lovforslag som fremsat 1991 293 Valid

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15. oktober 1991, som ændret senest ved lov nr. 185 af 23. marts 1992, foretages følgende ændringer

Efter § 87 indsættes

» § 87 A. Stempelfri er dokumenter om virksomheders køb af fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, når ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift, og virksomheden er etableret i erhvervszonen før den 1. januar 1995. Stempelfriheden er betinget af, at overdragelsesdokumentet af køber er forsynet med en påtegning om, at disse betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Stempelfri er dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved en virksomhed giver pant i fast ejendom som nævnt i stk. 1. Det er dog en forudsætning, at det enkelte pantebrev kun har pant i sådan ejendom. Stempelfriheden er endvidere betinget af, at pantebrevet er forsynet med en påtegning som nævnt i stk. 1. Stempelfriheden ophører, hvis pantebrevet ændres til at give pant i anden fast ejendom end nævnt i stk. 1«.

Lovforslag som fremsat 1991 293 Valid

§ 2

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2 . Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder inden den 1. januar 2000. Loven gælder ikke for dokumenter vedrørende virksomheder, der etableres i erhvervszonen den 1. januar 1995 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1991 293 Valid

§ 2

Skatteministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2 . Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder inden den 1. januar 2000. Loven gælder ikke for dokumenter vedrørende virksomheder, der etableres i erhvervszonen den 1. januar 1995 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås at fritage virksomheders køb af fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i en erhvervszone, for stempelafgift. Ligeledes fritages dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved en virksomhed stifter underpant i fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i en erhvervszone, for stempelafgift.

Forslaget er en følge af en aftale af 8. maj 1992 om aktiveringsinitiativer mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet.

I aftalen indgår, at der etableres en række geografisk afgrænsede erhvervszoner.

Erhvervszonerne vil blive oprettet ved et landsplandirektiv efter planlovens § 3 efter forudgående drøftelser mellem regeringen og de enkelte kommuner.

I erhvervszonerne tilbydes virksomhederne særligt fordelagtige vilkår. Disse vilkår omfatter bl. a. særligt hurtige godkendelser af ansøgninger og andre administrative forenklinger ved virksomhedsetablering.

Etableringen af erhvervszoner sigter på at styrke erhvervsudvikling og beskæftigelse inden for økonomisk udsatte områder.

Da det er hensigten, at erhvervszoneordningen skal være en forsøgsordning, er den begrænset til virksomheder, der etablerer sig inden udgangen af 1994, samt de virksomheder, der i forvejen eksisterer indenfor erhvervszonearealet. Den foreslåede stempelfritagelse ophører den 31. december 1999.

Ordningen med stempelfritagelse i erhvervszoner indeholder statsstøtte og loven vil derfor skulle notificeres til Kommissionen i henhold til EFs statsstøtteregler. I henhold til disse kan Kommissionen acceptere særligt fordelagtige vilkår i enkeltområder, der er økonomisk udsatte.

Loven vil derfor først blive sat i kraft, når EF-Kommissionens endelige anerkendelse af lovens forenelighed med EF-retten foreligger. Loven vil blive sat i kraft samtidig med følgende love, der gennemfører erhvervszoneordningen

Lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (Afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner), lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om ændring af lov om butikstid, lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse samt lov om dispensation fra forskellige love i forbindelse med oprettelse af erhvervszoner.

Stempelloven er senest ændret ved lov nr. 185 af 23. marts 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 1180, 1621, 7674, 7772; tillæg A,1697; tillæg B,741.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Provenutabet ved fritagelse for stempelafgift kan med stor usikkerhed skønnes til 10-15 mill. kr. Dette provenutab vil være fordelt over en årrække - formentlig med hovedvægt i begyndelsen - og vedrører i sin helhed staten.

Afhængig af hvor hurtigt ordningen kommer i gang, vil der næppe være et nævneværdigt provenutab i finansåret 1992. For finansåret 1993 skønnes statens provenutab til 2-3 mill. kr.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter forslaget fritages dokumenter om virksomheders køb af fast ejendom, der i sin helhed er beliggende i en erhvervszone, når ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift, og virksomheden er oprettet i erhvervszonen før den 1. januar 1995. Stempelfriheden er betinget af, at overdragelsesdokumentet af køber er forsynet med en påtegning om, at disse betingelser er opfyldt.

Ligeledes foreslås stempelfritagelse for dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved en virksomhed giver pant i fast ejendom, der i sin helhed er beliggende i en erhvervszone, når ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift, og virksomheden er oprettet i erhvervszonen før den 1. januar 1995. Af administrative hensyn er det er en forudsætning for stempelfriheden, at det enkelte pantebrev kun har pant i fast ejendom, der er beliggende i en erhvervszone. Stempelfriheden er ligeledes betinget af, at pantebrevet er forsynet med en påtegning som nævnt i stk. 1. Stempelfriheden ophører efter forslaget, hvis pantebrevet ændres til at give pant i en anden fast ejendom end nævnt i stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Loven skal notificeres for EF-Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 1, i EF-traktaten på samme måde som EF-Kommissionen skal notificeres om lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (Afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner), samt lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Loven vil derfor først blive sat i kraft, når EF-Kommissionens endelige anerkendelse af disse loves forenelighed med EF-retten foreligger. Loven vil blive sat i kraft samtidig med de øvrige love vedrørende forsøgsordningen om erhvervszoner.

Loven gælder for virksomheder, der er oprettet i erhvervszonen inden udgangen af 1994, og fritagelsen løber frem til ordningens udløb den 31. december 1999.

Lovforslag som fremsat 1991 293 Valid

Nr LSF 293

Forslag til Lov om ændring af stempelloven (Stempelfritagelse i erhvervszoner)

Fremsat af arbejdsministeren (Thor Pedersen fg)

den 12. maj 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. juni 1992

Lov nr. 485 af 24/06/1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →