1991 LSF 280 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LIGNINGSRÅDETS DISPENSATIONSBEFØJELSE FOR MINDRE UDLEJNINGSVIRKSOMHEDER)

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændring

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændring

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændring

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra udlejning af aktiver, som den skattepligtige anskaffer den 30. april 1992 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra udlejning af aktiver, som den skattepligtige anskaffer den 30. april 1992 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Det foreslås at justere anpartsreglerne for mindre udlejningsvirksomheder.

Lovforslaget har til formål at give Ligningsrådet et friere skøn ved afgørelse af anmodning om dispensation fra personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, for mindre udlejningsvirksomhed i de tilfælde, hvor formidlingen eller administrationen af udlejningen varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer. Det foreslås samtidig at begrænse Ligningsrådets dispensationsadgang til kun at gælde for udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri. Dette er en stramning i forhold til gældende regler.

Ligningsrådet skal efter forslaget ikke længere være bundet til at give dispensation i tilfælde, hvor Ligningsrådet finder det godtgjort, at der ikke foreligger fælles udlejning. Selv om der ikke er tale om fælles udlejning, skal rådets afgørelse derfor afhænge af, om omstændighederne efter rådets skøn i øvrigt taler for en dispensation.

2. Ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 blev anpartsreglerne for mindre udlejningsvirksomheder ændret. Reglerne for mindre udlejningsvirksomheder, der er afgrænset som virksomheder med 1 - 10 ejere, er fastsat i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13.

Ved lovændringen blev anvendelsesområdet for reglerne indsnævret. De dagældende regler, der blev gennemført i forbindelse med anpartsindgrebet i 1989, havde vist sig vanskelige at administrere for de skattepligtige og kontrollere for skattemyndighederne. Der var endvidere rejst kritik af, at reglerne var for vidtgående og ikke havde noget at gøre med den form for investering i anpartsprojekter, som det måtte antages at være hensigten at ramme med anpartsindgrebet.

Reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, blev derfor i lovforslag nr. L 4 af 27. december 1990 foreslået begrænset til at omfatte tilfælde, hvor en persons anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af et fælles udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Ved et ændringsforslag blev bestemmelsen i nr. 12 udformet som en dispensationsbeføjelse for Ligningsrådet. Bestemmelsen i nr. 12 indebærer, at skattepligtige, der får formidlingen eller administrationen af udlejning varetaget af en anden virksomhed for flere end 10 personer, er omfattet af anpartsreglerne, medmindre Ligningsrådet giver dispensation, fordi der ikke er tale om fælles udlejning for ejerne.

I bemærkningerne til lovforslag nr. L 4 er angivet en række eksempler på, hvornår der er tale om fælles udlejning for flere end 10 personer. Om der foreligger fælles udlejning beror på en række konkrete forhold, der enkeltvis ikke er afgørende. Fælles udlejning vil normalt foreligge, når der til en bred kreds af investorer på samme tid udbydes aktiver til salg, der samlet formidles udlejet, eller udlejningen administreres samlet. Der foreligger derimod som hovedregel ikke fælles udlejning, blot fordi den samme virksomhed på samme tid formidler udlejning af aktiver for flere end 10 af hinanden uafhængige personer. Der foreligger heller ikke fælles udlejning, blot fordi en virksomhed administrerer udlejning for flere end 10 af hinanden uafhængige personer.

Hvis ejerne uafhængigt af hinanden og uden kendskab til de andres udlejning foretager udlejning gennem den samme virksomhed, foreligger der ikke fælles udlejning.

Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning af aktiver for flere ejere, kan der også lægges vægt på, om aktiverne er identiske eller har samme værdi. Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for ejerne, kan endvidere indgå, om vilkår for formidling eller administration af udlejningen er ensartede.

Ligningsrådet er alene beføjet til at tage stilling til, om der foreligger fælles udlejning for ejerne efter de nævnte retningslinjer. Er der efter rådets skøn ikke tale om fælles udlejning for ejerne, er Ligningsrådet forpligtet til at give skatteyderen dispensation.

3. Med nærværende lovforslag ændres bestemmelsen om Ligningsrådets dispensationsbeføjelse.

Det foreslås, at Ligningsrådet for udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom kan tillade, at anpartsreglerne ikke skal finde anvendelse, når det efter rådets skøn må antages, at der ikke er tale om fælles udlejning, og at omstændighederne i øvrigt taler for dispensation. Sådanne særlige omstændigheder kan være, at ejernes udlejning efter Ligningsrådets skøn ud fra en samlet helhedsbedømmelse af de faktiske omstændigheder ikke har karakter af at være et investeringsprojekt for passive investorer, hvor skattemæssige overvejelser må antages at have en væsentlig betydning for anskaffelsen.

Ligningsrådet kan i denne vurdering lade indgå, om projektet er udformet som et sale and lease back arrangement, der eventuelt kan tale imod dispensation. Ved et sale and lease back arrangement sælger ejeren aktivet til en anden, der herefter lejer aktivet tilbage til sælgeren. Den faktiske anvendelse af aktivet er uændret, medens afskrivningsretten er overført til den ny ejer. Er der ikke tale om et sale and lease back projekt, vil Ligningsrådet kunne lægge vægt på, om udlejningen sker til en lejer, hvor ejeren (udlejeren) har en bestemmende indflydelse på lejerens handlemåde.

For udlejning af driftsmidler og skibe, herunder lystbåde skal Ligningsrådet efter forslaget ikke længere kunne give dispensation fra anpartsreglerne. Det indebærer, at skattepligtige, der får en anden virksomhed til at formidle eller administrere udlejning af driftsmidler eller skibe for i alt flere end 10 personer, omfattes af anpartsreglerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

De foreslåede stramninger af reglerne om Ligningsrådets dispensationsadgang vedrørende anpartsreglerne skønnes at medføre et meget beskedent merprovenu.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for de statslige told- og skattemyndigheder.

Spaltehenvisninger

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 234 af 8. april 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 3555, 3984, 7685, 8315; tillæg A, 3409; tillæg B, 705.

Til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at Ligningsrådets adgang til at give dispensation fra anpartsreglerne begrænses til kun at gælde udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom. Dette indebærer, at formidling eller administration af andre aktiver end fast ejendom gennem en anden virksomhed for flere end 10 personer fører til, at anpartsreglerne skal finde anvendelse. Dette svarer til retstilstanden fra før lov nr. 364 af 6. juni 1991.

Det foreslås endelig, at Ligningsrådet for udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom kan dispensere fra anpartsreglerne, når rådet skønner, at der ikke er tale om fælles udlejning, og omstændighederne i øvrigt taler for dispensation. I lovforslagets almindelige bemærkninger er anført forskellige forhold, som Ligningsrådet kan lægge til grund for afgørelsen.

Til § 2

Det foreslås, at lovændringen får virkning for indkomst fra udlejning af aktiver, som den skattepligtige anskaffer den 30. april 1992 eller senere.

Dette indebærer, at for udlejningsvirksomheder anskaffet før denne dato gælder ikrafttrædelsesreglerne i lov nr. 364 af 6. juni 1991 fortsat. Efter disse regler gælder affattelsen af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, ved lov nr. 364 af 6. juni 1991, for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller senere.

Skattepligtige, der har anskaffet en udlejningsvirksomhed, hvis formidling eller administration varetages af en virksomhed for flere end 10 personer, i perioden 12. maj 1989 - 29. april 1992 skal derfor som hidtil have dispensation fra Ligningsrådet for at undgå at blive omfattet af anpartsreglerne efter de regler, der er fastsat ved lov nr. 364 af 6. juni 1991.

Det fremgår af § 3 i lov nr. 364 af 6. juni 1991, at har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12. maj 1989 og indtil den 8. juni 1991, finder reglerne, som affattet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere beskatning end de ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 gennemførte regler. Denne overgangsregel foreslås ikke ændret.

§ 4, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., affattes således

»Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes for afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor,».

§ 4, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., affattes således

»Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes for afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor,».

§ 4, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., affattes således

»Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes for afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor,».

§ 4. - - -

12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af fælles udlejning for ejerne,

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 280

Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Ligningsrådets dispensationsbeføjelse for mindre udlejningsvirksomheder)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 30. april 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. juni 1992

Lov nr. 492 af 24/06/1992