1991 LSF 273 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (STATSKVOTEN M.V.)

§ 1

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 17. juli 1991, som ændret ved lov nr. 929 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»Bopælskommunen betaler den fulde lønudgift og modtager statstilskud ved ansættelse i kommunen, amtskommunen, staten eller i anden offentligt støttet virksomhed eller institution, jf. dog stk. 2 og 3.«

2. § 4, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Staten betaler, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter efter fradrag af statstilskud ved ansættelse af ledige efter denne lov.«

3. § 4, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren forhøje den procentsats af de samlede lønudgifter, der betales af staten, jf. stk. 3.«

4. § 5, stk. 1, affattes således

»75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 4, stk. 1, med fradrag af statstilskuddet og med fradrag af statens bidrag, jf. § 4, stk. 3, gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret.«

5. I § 5, stk. 2, ændres »1. juni« til: »1. september«.

§ 1

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 17. juli 1991, som ændret senest ved lov nr. 929 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»Bopælskommunen betaler den fulde lønudgift og modtager statstilskud ved ansættelse i kommunen, amtskommunen, staten eller i anden offentligt støttet virksomhed eller institution, jf. dog stk. 2 og 3.«.

2. § 4, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Staten betaler, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter efter fradrag af statstilskud ved ansættelse af ledige efter denne lov.«.

3. § 4, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren forhøje den procentsats af de samlede lønudgifter, der betales af staten, jf. stk. 3.«.

4. § 5, stk. 1, affattes således

75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 4, stk. 1, med fradrag af statstilskuddet og med fradrag af statens bidrag jf. § 4, stk. 3 gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret.

5. I § 5, stk. 2, ændres »1. juni« til: »1. september«.

§ 1

Til nr. 1, 2, 3 og 4.

Som reglerne er i dag, skal staten ansætte og betale mindst 10 pct. af de langtidsledige inden for hvert amt. Staten har således både en fysisk (ansættelsen) og en økonomisk (betalingen) forpligtelse.

Da statsinstitutionerne ikke er jævnt fordelt på alle kommuner inden for et amt, medfører det, at nogle kommuner får mindre end 10 pct. af de langtidsledige og andre flere end 10 pct. ansat i statsinstitutioner, hvilket er til økonomisk ulempe for de førstnævnte kommuner. Det samme er tilfældet, hvis statskvoten i perioder ligger under de 10 pct.

For at løse disse økonomiske problemer foreslås statens økonomiske og fysiske rolle skilt ad. Det foreslås, at staten betaler kommunerne, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter minus statstilskuddet til ansættelse af langtidsledige. Dette sikrer, at alle kommuner økonomisk set bliver stillet lige, selvom de ikke får placeret relativt lige mange langtidsledige i statsinstitutioner, samt at kommunerne holdes økonomisk skadesløse ved eventuelle udsving i statskvoten.

Staten skal stadig ansætte mindst 10 pct. af de langtidsledige inden for hvert amt, men fremover skal kommunerne så betale lønudgiften til de langtidsledige, der ansættes i staten.

Denne ordning kendes fra ansættelse af langtidsledige i amterne og i et vist omfang i staten, hvor nogle arbejdstilbudspersoner, der er ansat i staten, er betalt af kommunerne.

Ved at skille statens økonomiske og fysiske rolle ad sikres, at kommunerne økonomisk set bliver stillet lige, og at staten stadig ansætter mindst 10 pct. af de langtidsledige.

Kommunernes udgifter til arbejdstilbudspersoner er i øvrigt reguleret ved § 10, stk. 3, 4. pkt. i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, hvoraf det fremgår, at det generelle statstilskud til kommunernes reguleres som følge af bl.a. ændringer i antallet af arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder udgifterne (budgetgaranti-ordningen). Af bemærkningerne til det lovforslag, hvorved denne bestemmelse blev indført (lovforslag nr. L 60 af 16. januar 1991), fremgår det, at udgifterne til arbejdstilbudspersoner opgøres som de kommunale bruttolønudgifter i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, fratrukket de kommunale indtægter ved statstilskuddet efter § 2 samt amtskommunernes betaling efter § 4, stk. 2, i lov om arbejdstilbud til ledige. De nye foreslåede regler indebærer, at kommunernes udgifter til arbejdstilbudspersoner til brug for opgørelsen af budgetgarantien udover de nævnte kommunale indtægter skal fratrækkes de indtægter, som kommunerne får som følge af den foreslåede bestemmelse om, at staten betaler kommunerne, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter minus statstilskuddet til ansættelse af langtidsledige.

I tilknytning hertil skal der for det år, hvor kommunerne overtager statskvoten, foretages en antalsmæssig korrektion i opgørelsen af budgetgarantien således, at den nye ordnings neutralitet heroverfor sikres.

Til nr. 5.

Forslaget har til formål at forbedre Indenrigsministeriets grundlag for udmelding af kommunernes udligningsbidrag for det kommende år og dermed at forbedre kommunernes budgetteringsgrundlag.

Indenrigsministeriet skal efter de gældende bestemmelser senest den 1. juni underrette kommunerne om den forventede størrelse af deres udligningsbeløb for det følgende år.

Ved at udsætte udmeldingen til august kan en mere aktuel konjunkturvurdering anvendes, og det bliver muligt at inddrage kommunernes opgørelser af udviklingen i det aktuelle år.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om arbejdstilbud til ledige som er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 556 af 17. juli 1991, er senest ændret ved lov nr. 929 af 27. december 1991 (L 143; Folketingets forhandlinger 3603, 4259 og 4789).

Lovforslaget har til formål at forbedre kommunernes budgetteringsgrundlag i forbindelse med arbejdstilbudsloven.

For at forbedre kommunernes budgetteringsgrundlag foreslås to ting.

For det første foreslås datoen for Indenrigsministeriets udmelding til kommunerne om den forventede størrelse af deres udligningsbeløb for det følgende år ændret fra senest 1. juni til senest 1. september. Ved at udsætte udmeldingen til august forbedres Indenrigsministeriets grundlag for udmelding og dermed også kommunernes budgetsikkerhed.

For det andet foreslås, at statens forpligtelse til at ansætte og betale for 10 pct. af de langtidsledige inden for hvert amt ændres.

Det har i praksis vist sig umuligt at sikre, at de ledige, der blev ansat i statsinstitutioner, fordelte sig jævnt på alle kommuner. Det betyder, at nogle kommuner har haft færre end 10 pct. af deres langtidsledige placeret i staten og andre kommuner flere end 10 pct. Dette har været til økonomisk ulempe for de førstnævnte kommuner.

Det foreslås derfor, at staten betaler kommunerne, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter efter fradrag af statstilskud ved ansættelse af ledige. Dette sikrer, at alle kommuner økonomisk set bliver stillet lige, selvom de ikke får placeret relativt lige mange langtidsledige i statsinstitutioner.

Statens bidrag udbetales til de enkelte kommuner i forhold til deres lønudgifter efter statstilskud.

De administrative og økonomiske konsekvenser

Indenrigsministeriets udmeldedato.

Forslaget forventes ikke at have nogle nævneværdige administrative eller økonomiske konsekvenser.

Statskvoten.

Lovforslaget medfører, at kommunerne fremover skal betale for de arbejdstilbudspersoner, der ansættes i staten.

Lovforslaget er økonomisk neutralt set for staten og kommunerne under eet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 4. Bopælskommunen betaler den fulde lønudgift og modtager statstilskud ved ansættelse i kommunen, amtskommunen eller i anden offentlig eller offentlig støttet virksomhed eller institution, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 3. Staten betaler den fulde lønudgift for de 10 pct. af de langtidsledige, der skal ansættes i staten efter § 3, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren forhøje antallet af langtidsledige, jf. stk. 3, hvis løn betales af staten.

4. § 5, stk. 1, affattes således

75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 4, stk. 1, med fradrag af statstilskuddet og med fradrag af statens bidrag jf. § 4, stk. 3 gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret.

5. I § 5, stk. 2, ændres »1. juni« til: »1. september«.

§ 5. 75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 4, stk. 1, med fradrag af statstilskuddet gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommuerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistisk pr. 1. januar i udligningsåret.

Stk. 2. Indenrigsministeren underretter senest 1. juni kommunerne om den forventede størrelse af deres udligningsbidrag i det følgende år.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 17. juni 1991, som ændret senest ved lov nr. 929 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»Bopælskommunen betaler den fulde lønudgift og modtager statstilskud ved ansættelse i kommunen, amtskommunen, staten eller i anden offentligt støttet virksomhed eller institution, jf. dog stk. 2 og 3.«.

2. § 4, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Staten betaler, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter efter fradrag af statstilskud ved ansættelse af ledige efter denne lov.«.

3. § 4, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren forhøje den procentsats af de samlede lønudgifter, der betales af staten, jf. stk. 3.«.

Ingen

Nr LSF 273

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige (Statskvoten m.v.)

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 22. april 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. maj 1992

Lov nr. 376 af 20/05/1992