Legislator Case Law & Legislation
199112K00268 DK

1991 LSF 268 FORSLAG TIL LOV OM UNDLADELSE AF FOLKEAFSTEMNING PÅ FÆRØERNE OG I GRØNLAND OM FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER M.V. (DANMARKS TILTRÆDELSE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1991 268 Valid

§ 1. Der afholdes ikke folkeafstemning på Færøerne og i Grønland om

forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om

Den Europæiske Union).

Lovforslag som fremsat 1991 268 Valid

§ 1. Der afholdes ikke folkeafstemning på Færøerne og i Grønland om

forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af Traktaten om

Den Europæiske Union).

Lovforslag som fremsat 1991 268 Valid

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Som fremhævet i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om ændring af lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af Traktaten om Den Europæiske Union) skal dette lovforslag behandles efter reglerne i grundlovens § 20. Herefter kræves til lovforslagets vedtagelse et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, skal dette forlægges folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i grundlovens § 42 fastsatte regler.

I § 94 i lov om valg til Folketinget (lov nr. 271 af 13. maj 1987) er det bl.a. fastsat, at bestemmelserne i lovens kapitel 12 om folkeafstemninger finder anvendelse på de folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2.

Folkeafstemning i Danmark efter grundlovens § 20 kan således afholdes umiddelbart på grundlag af de i folketingsvalgloven fastsatte regler om folkeafstemninger.

Bestemmelser om afholdelse af folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, findes ligeledes i den færøske og den grønlandske folketingsvalglov. I § 49 a, stk. 1, i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, er det således bl.a. fastsat, at folkeafstemninger i henhold til § 20, stk. 2, i Danmarks Riges Grundlov afholdes på Færøerne. I § 70 i lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland er det på tilsvarende måde bl.a. fastsat, at folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, afholdes i Grønland.

De nævnte bestemmelser i folketingsvalglovene skal ses på baggrund af bestemmelsen i grundlovens § 42, stk. 8, hvorefter nærmere regler om folkeafstemninger, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.

Færøerne er ikke medlem af EF. Grønland har status af oversøisk område i henhold til EØF-traktatens fjerde del. Færøernes og Grønlands status i forhold til EF er fastlagt i § 8 og § 9 i loven om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber som ændret bl.a. ved lov nr. 259 af 28. maj 1984.

På denne baggrund foreslås det i dette lovforslag efter aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre, at folkeafstemning om lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af Traktaten om Den Europæiske Union ikke skal afholdes på Færøerne og i Grønland.

I 1972 blev der ikke afholdt folkeafstemning på Færøerne om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.

Lovforslag som fremsat 1991 268 Valid

Nr LSF 268

Forslag til Lov om undladelse af folkeafstemning på Færøerne og i Grønland om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union)

Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

den 8. april 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 7. maj 1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →