1991 LSF 231 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (KONCERNINTERNE FORDRINGER M.V.)

§ 1

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 1, 3. pkt., ændres »og § 7, stk. 7« til: »§ 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 7 A, § 8, § 8 B, § 9 og § 10«.

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter sidste pkt. som nye punktummer

»Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1. Ved opgørelse af det ikkefradragsberettigede tab finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.«

3. I § 6 B, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det ikkefradragsberettigede tab opgøres uden hensyn til ændringer i valutakurserne på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.«

4. § 6 B, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.«

5. Efter § 6 B, stk. 4, indsættes

» Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.«

6. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lavere end mindsterenten« til: »medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten«.

7. I § 7, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.

»Ved anvendelse af stk. 1, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks.«

8. Efter § 7 indsættes som ny paragraf

»§ 7 A. Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

9. I § 8, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Uanset bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter 1. pkt. for så vidt angår gæld omfattet af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer omfattet af § 6 B. Den i henhold til 4. pkt. en gang valgte opgørelsesmåde kan kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.«

10. I § 8 A, stk. 1, nr. 1, udgår »jf. realkreditlovens §§ 1 og 2,», og »realkreditinstituttets« ændres til: »instituttets«.

11. Efter § 8 A, stk. 1, nr. 4, indsættes som nyt nummer

»5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978.«

12. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til: »§§ 2-7 A«.

13. I § 8 D, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »sælger«: »henholdsvis køber«.

14. I § 8 F, stk. 1 og stk. 4, indsættes efter »aktier« ordene: »m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven«.

15. I § 8 G, stk. 2, ændres »kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.« til: »kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F.«

16. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »i en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

17. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

18. § 10, stk. 3, sidste pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 1

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 6 B, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres uden hensyn til ændringer i valutakurserne på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.«.

2. § 6 B, stk. 3, affattes således

»Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som een og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.«.

3. Efter § 6 B, stk. 4, indsættes

» Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.«.

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lavere end mindsterenten« til: »medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten«.

5. I § 7, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.

»Ved anvendelse af stk. 1, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks.«.

6. I § 8, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Uanset bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter 1. pkt. for så vidt angår gæld omfattet af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer omfattet af § 6 B. Den i henhold til 4. pkt. een gang valgte opgørelsesmåde kan kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.«.

7. I § 8 A, stk. 1, nr. 1, udgår »jf. realkreditlovens §§ 1 og 2,» og »realkreditinstituttets« ændres til: »instituttets«.

8. Efter § 8 A, stk. 1, nr. 4, indsættes som nyt nummer

»5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978.«.

9. I § 8 D, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »sælger«: »henholdsvis køber«.

10. I § 8 G, stk. 2, ændres »kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.« til: »kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F.«.

11. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »i en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

12. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

13. § 10, stk. 3, sidste pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 1

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 6 B, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres uden hensyn til ændringer i valutakurserne på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.«.

2. § 6 B, stk. 3, affattes således

»Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som een og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.«.

3. Efter § 6 B, stk. 4, indsættes

» Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.«.

§ 1

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 1, 3. pkt., ændres »og § 7, stk. 7« til: »§ 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 7 A, § 8, § 8 B, § 9 og § 10«.

2. I § 6 B, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det ikkefradragsberettigede tab opgøres uden hensyn til ændringer i valutakurserne på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.«

3. § 6 B, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.«

4. Efter § 6 B, stk. 4, indsættes

» Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.«

5. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lavere end mindsterenten« til: »medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten«.

6. I § 7, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.

»Ved anvendelse af stk. 1, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks.«

7. Efter § 7 indsættes som ny paragraf

»§ 7 A. Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

8. I § 8, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Uanset bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter 1. pkt. for så vidt angår gæld omfattet af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer omfattet af § 6 B. Den i henhold til 4. pkt. en gang valgte opgørelsesmåde kan kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.«

9. I § 8 A, stk. 1, nr. 1, udgår »jf. realkreditlovens §§ 1 og 2,», og »realkreditinstituttets« ændres til: »instituttets«.

10. Efter § 8 A, stk. 1, nr. 4, indsættes som nyt nummer

»5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978.«

11. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til: »§§ 2-7 A«.

12. I § 8 D, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »sælger«: »henholdsvis køber«.

13. I § 8 F, stk. 1 og stk. 4, indsættes efter »aktier« ordene: »m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven«.

14. I § 8 G, stk. 2, ændres »kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.« til: »kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F.«

15. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »i en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

16. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

17. § 10, stk. 3, sidste pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 2

I lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) affattes § 10, stk. 16, således

»Stk. 16. § 6 B som indsat ved § 1, nr. 10, har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber, der efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke omfattes af kursgevinstlovens § 4.«

§ 2

I lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) affattes § 10, stk. 16, således

»§ 6 B som indsat ved § 1, nr. 10, har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber, der efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke omfattes af kursgevinstlovens § 4.«.

§ 2

I lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) affattes § 10, stk. 16, således

»§ 6 B som indsat ved § 1, nr. 10, har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber, der efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke omfattes af kursgevinstlovens § 4.«.

§ 2

I lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) affattes § 10, stk. 16, således

»Stk. 16. § 6 B som indsat ved § 1, nr. 10, har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber, der efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke omfattes af kursgevinstlovens § 4.«

§ 03

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1 , ændres »2-4« til: »2-8«.

2. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker

»Stk. 5. Ved et medlems hele eller delvise hævning af sit indskud i en investeringsforening medregnes de i stk. 1 omhandlede fortjenester, som ikke er omfattet af § 2, ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang indskuddet er foretaget for lånte midler og investeringsforeningen i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at foreningens overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Stk. 4 finder ikke anvendelse på fortjenester, som omfattes af 1. pkt.

Stk. 6 . Indskud for lånte midler efter stk. 5 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med indskuddet har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 7 . Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige fortjenester fra det pågældende indskud. Stk. 5 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at fortjenesten fra det pågældende indskud uden beskatning efter stk. 5 ikke overstiger de samlede udgifter vedrørende lånet og indskuddet.

Stk. 8 . Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 5 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 9.

§ 3

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag hos den hidtidige ejer, anses uanset 1. pkt. for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt.«

2. I § 6, stk. 3, ændres »værdipapirer eller på fremmed valuta eller foretaget periodisering af samtlige renteindtægter og renteudgifter« til: »fordringer og gæld«.

3. § 6, stk. 4, ophæves.

§ 3

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 4, ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 14 a, stk. 2, § 14 b, stk. 2, og § 14 d, stk. 4, ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk. 5«.

§ 3

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 4, ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder

- - -

2a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 E og 8 F, men dog således, at afgiftsåret m.v. træder i stedet for indkomståret,

Efter 2. behandling den 16. juni 1992

§ 3

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag hos den hidtidige ejer, anses uanset 1. pkt. for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt.«

2. I § 6, stk. 3, ændres »værdipapirer eller på fremmed valuta eller foretaget periodisering af samtlige renteindtægter og renteudgifter« til: »fordringer og gæld«.

3. § 6, stk. 4, ophæves.

§ 04

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændring

I § 4, stk. 1, nr. 5 , ændres »§§ 2 og 2 a« til: »§§ 2, 2 a og 2 c«.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1991, som ændret ved § 3 i lov nr. 291 af 29. april 1992, ændres i § 3, stk. 1, nr. 2 a, »§§ 8 E og 8 F« til: »§ 8 E, og for så vidt angår kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5«.

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse (virksomhedsomdannelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag hos den hidtidige ejer, anses uanset 1. pkt. for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt.«.

2. I § 6, stk. 3, ændres »værdipapirer eller på fremmed valuta eller foretaget periodisering af samtlige renteindtægter og renteudgifter« til: »fordringer og gæld«.

3. § 6, stk. 4, ophæves.

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse (virksomhedsomdannelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag hos den hidtidige ejer, anses uanset 1. pkt. for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt.«.

2. I § 6, stk. 3, ændres »værdipapirer eller på fremmed valuta eller foretaget periodisering af samtlige renteindtægter og renteudgifter« til: »fordringer og gæld«.

3. § 6, stk. 4, ophæves.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1991, som ændret ved § 3 i lov nr. 291 af 29. april 1992, ændres i § 3, stk. 1, nr. 2 a, »§§ 8 E og 8 F« til: »§ 8 E, og for så vidt angår kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5«.

§ 05

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 219 af 3. april 1992, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 1 , ændres »§§ 2 a eller 2 b« til: »§§ 2 a, 2 b eller 2 c«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 291 af 29. april 1992, foretages følgende ændring

I § 31, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«

§ 5

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1991, ændres i § 3, stk. 1, nr. 2a, »§§ 8 E og 8 F« til: »§ 8 E, og for så vidt angår kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2, stk. 3, 1.-2. pkt., samt stk. 5«.

§ 5

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1991, ændres i § 3, stk. 1, nr. 2a, »§§ 8 E og 8 F« til: »§ 8 E, og for så vidt angår kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2, stk. 3, 1.-2. pkt., samt stk. 5«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 291 af 29. april 1992, foretages følgende ændring

I § 31, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«

§ 06

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring

I § 33, stk. 3, indsættes efter »§§ 2 a, 2 b,»: »2 c,».«

Til § 6

17) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 06. § 1, nr. 03 og 04, har virkning for fordringer, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 03, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 03, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 03, dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.«

18) Efter stk. 11 indsættes som nye stykker

»Stk. 07. §§ 02, 04, 05 og 06 har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 02 skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 02, nr. 1, indsatte § 2 c, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven, har § 02, nr. 1, dog alene virkning for aktier, som erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

Stk. 08. § 03 har virkning for indskud i investeringsforeninger, som er foretaget senest den 31. december 1993. § 03 har ikke virkning for fortjenester, som er tilskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører tiden forud for den 16. juni 1992. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 03, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i investeringsforeningsloven, har § 03, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 16-18

Den gældende enkle mindsterenteregel, som sikrer, at personer ikke beskattes af kursgevinster på fordringer i danske kroner, der forrentes tæt på markedsrenten, har vist sig at blive udnyttet i stort set risikofri transaktioner, hvor man for lånte midler køber obligationer.

Problemet har været kendt i en periode, men meget tyder på, at et voldsomt opsving i antallet af arrangementer er i vente. De professionelle udbydere afventer simpelt hen Folketingets hjemsendelse, før en række spekulative arrangementer lanceres.

Regeringen havde helst set, at en lovændring kunne vente, til der forhåbentlig snarest gennemføres en samlet og generel løsning, der på grundlæggende vis gør op med de uhensigtsmæssigheder i skattesystemet, arrangementerne afspejler. Ovennævnte baggrund gør det imidlertid påkrævet at gennemføre en midlertidig løsning, som her og nu sætter en stopper for problemet. Det er dog fortsat regeringens mål at fjerne de strukturelle skævheder, som får arrangementer af denne art til at se dagens lys.

Socialdemokratiet har stillet ændringsforslag, som i nogen udstrækning vil kunne dæmme op for problemet. Socialdemokratiets forslag rummer imidlertid flere allerede kendte huller. Det vil efter regeringens opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at forsøge at stoppe disse spekulative arrangementer med et forslag, som man allerede på forhånd ved er mangelfuldt. Regeringen ønsker derfor med nærværende ændringsforslag at forebygge, at et indgreb blot fører til spekulative arrangementer på nye områder. Regeringens forslag inddrager derfor også lånefinansieret erhvervelse af medlemsbeviser i investeringsforeninger m.v.

Regeringens ændringsforslag er udarbejdet på grundlag af forslaget i Skattelovrådets betænkning om kursgevinster og kurstab (betænkning nr. 1050/1985, side 124-125). Ændringsforslagene indebærer mulighed for at beskatte kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler.

Der forekommer en række situationer, hvor personer uden skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte midler. Der kan f.eks. være tale om, at man for at udnytte en aktuel gunstig lånemulighed optager et obligationslån og indtil videre beholder obligationerne med henblik på at dække et fremtidigt kapitalbehov.

En særbestemmelse, hvis sigte er at hindre skattearbitrage, bør ikke gribe ind i dispositioner af ovennævnte karakter. Det indgår derfor i ændringsforslagene, at beskatning af kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler, ikke finder sted, hvis de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne. I tilfælde, hvor en skattepligtig optager et almindeligt obligationslån i et realkreditinstitut og beholder obligationerne, overstiger de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun de skattepligtige indtægter af obligationerne med bidraget til realkreditinstituttet. Bidraget er af uvæsentligt omfang set i forhold til den skattepligtige renteindtægt af obligationerne, og situationen vil derfor ikke være omfattet af beskatning efter særbestemmelsen.

Beskatning efter særbestemmelsen finder heller ikke sted, hvis lånet og fordringerne ikke giver positivt resultat efter skat ved beskatning efter mindsterentereglen. Provision, stempelafgift m.v. medregnes i denne forbindelse. Det er netop karakteristisk for de arrangementer, som bestemmelsen er rettet imod, at der før skat er et negativt resultat, men efter skat et positivt resultat. Hvis en skattepligtig person optager et kontantlån baseret på blåstemplede obligationer og opkøber de underliggende obligationer, så personens nettoudgift til rente og bidrag overstiger nettoafkastet af obligationerne, vil situationen ikke være omfattet af særbestemmelsen.

Bedømmelsen af, i hvilket omfang de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne, og om lånet og fordringerne giver positivt resultat efter skat, foretages for den skattepligtiges samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode. Det er således f.eks. uden betydning, om renteudgift og renteindtægt falder i hver sit indkomstår, så renteudgiften i første indkomstår overstiger renteindtægten væsentligt.

Som i Skattelovrådets forslag omfatter bestemmelsen også en situation, hvor personer optager lån og indskyder låneprovenuet i et selskab eller en investeringsforening, mens selskabet eller foreningen investerer de således indskudte midler i fordringer.

Kursgevinster på blåstemplede obligationer er hverken skattepligtige eller udlodningspligtige for udloddende investeringsforeninger, men vil resultere i en værdistigning på medlemsbeviserne, som indskyderne efter tre års medlemskab kan realisere skattefrit. Hvis medlemsbeviserne erhverves for lånte midler, opnår indskyderne, at renteudgiften på lånet kan fradrages fuldt ud, mens den del af afkastet af obligationerne, som består af kursgevinster, kan oppebæres skattefrit. Arrangementet indebærer dermed samme resultat som personers lånefinansierede køb af blåstemplede fordringer.

Samme resultat kan opnås, hvis investeringsforeningen investerer i sortstemplede stående 0-kupon-obligationer, hvorpå afkastet i form af kursgevinst først realiseres efter tre år i det år, hvori foreningen opløses. I så fald kan udlodningen ske som likvidationsprovenu, der er skattefrit efter tre års medlemskab. Denne situation er derfor også omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Som lånefinansieret erhvervelse af medlemsbeviser i investeringsforeninger anses også eventuelle efterfølgende indskud, som foretages for lånte midler, idet sådanne indskud anses for erhvervelse af nye medlemsbeviser.

Indskud i kontoførende investeringsforeninger omfattes ligeledes.

Hvis indskuddet sker i et aktie- eller anpartsselskab, beskattes selskabet af såvel renteafkast som kursgevinster på obligationerne. Selskabet betaler imidlertid selskabsskat med selskabsskattesatsen på 34 eller 38 pct., mens personen, som lånefinansierer sit indskud i selskabet, får fradrag for renteudgiften på lånet med en skattemæssig virkning på normalt 52-58 pct. Hvis personen er omfattet af overgangsordningen for positiv kapitalindkomst, kan fradragsværdien være op til 68 pct.

Hvis ingen af deltagerne er hovedaktionærer i selskabet, bliver obligationsafkastet kun beskattet med selskabsskattesatsen, mens udlodningen af selskabets indtjening kan foretages skattefrit efter tre års ejertid i forbindelse med selskabets opløsning.

Efter ændringsforslagene beskattes fortjeneste på aktier, som erhverves for lånte midler, i det omfang det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Forslaget retter sig dermed alene mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i finansieringsselskaber, hvor låntagningen, aktieerhvervelsen og selskabets virke sammen fungerer som alternativ til personers egen lånefinansierede erhvervelse af fordringer. Forslaget retter sig derimod ikke mod lånefinansieret køb af aktier i f.eks. pengeinstitutter eller driftsselskaber.

Hovedparten af de kendte arrangementer opererer med lånoptagelse og køb af fordringer m.v. for beløb i en størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på under 1 mio. kr., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, som udbydes for øjeblikket.

I overensstemmelse med Skattelovrådets forslag er der tale om en midlertidig bestemmelse. Bestemmelsen har således alene virkning for fordringer, aktier m.v., som erhverves indtil den 31. december 1993.

Da der er tale om en midlertidig bestemmelse, er det i overensstemmelse med forslaget i Skattelovrådets betænkning foreslået, at skattemyndighederne mod den skattepligtiges påstand alene kan bringe bestemmelsen i anvendelse, såfremt Ligningsrådet som den øverste ligningsmyndighed i hvert enkelt tilfælde tiltræder dette. Bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen over hele landet. For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af fordringer m.v., vil Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under et.

Ændringsforslagene har virkning for gevinster, som realiseres efter 2. behandling af L 231 den 16. juni 1992, og har alene virkning for fordringer, aktier m.v., som erhverves indtil den 31. december 1993. For gevinst på fordringer m.v., som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, gives der dog den skattepligtige adgang til ved opgørelse af skattepligtig gevinst at anvende fordringen m.v.'s aktuelle værdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Derved sikres, at alene gevinster, som vedrører perioden efter lovforslagets 2. behandling, omfattes af forslagene.

Efter den foreslåede lovbestemmelse skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at beskatning efter særbestemmelsen kan finde sted. Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af fordringer m.v. og lånoptagelse klart fremgå af omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte betingelse vil f.eks. være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i fordringerne m.v., hvilket er tilfældet i de arrangementer, som er set udbudt.

Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentligt element af skøn, og det foreslås derfor, at i tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har forslagene ikke virkning for allerede erhvervede fordringer m.v.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 6

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 1992, som ændret ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 b indsættes som ny paragraf

»§ 2 c. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.«

2. I § 2 b, stk. 4, indsættes efter »§ 2 a,»: »§ 2 c,», i § 5, stk. 1, ændres »og § 2 a« til: »§ 2 a og § 2 c«, i § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 2 og 2 a« til: »§§ 2, 2 a og 2 c«, og i § 11, stk. 1, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a og 2 c«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, samt det ved § 1, nr. 2, indsatte 4. pkt. i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, har virkning fra den 27. december 1990.

Stk. 3. Den ved § 1, nr. 2, ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, 1.-2. pkt., har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 4-5, har virkning for fordringer, som udstedes den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 6, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 6. § 1, nr. 7, har virkning for lån og værdipapirer, der stiftes henholdsvis udstedes i indkomståret 1990 eller senere.

Stk. 7. § 1, nr. 8, har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 8. § 1, nr. 9-10, og § 5 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 9. § 1, nr. 13, har virkning fra og med indkomståret 1986. Skatteansættelser for indkomstårene 1986 og 1987 kan genoptages på dette punkt, hvis begæring herom fremsættes over for den kommunale skattemyndighed inden udløbet af kalenderåret 1993.

Stk. 10. § 3 finder anvendelse på fusioner, der finder sted den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 11. § 4 finder anvendelse på omdannelser, der finder sted den 19. februar 1992 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

Lovforslaget har til formål at gennemføre nogle justeringer af reglerne for beskatning af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.

Der foreslås først og fremmest ændringer af kursgevinstlovens særbestemmelse om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på koncerninterne mellemværender (kursgevinstlovens § 6 B). Efter denne bestemmelse kan tab på fordringer mod andre selskaber inden for samme koncern ikke fradrages. Når kreditor ikke kan fradrage sit tab, er debitor til gengæld ikke skattepligtig af sin modsvarende gevinst.

a) Det foreslås at undtage tab, som udelukkende kan henføres til valutakursændringer, fra bestemmelsen om manglende fradragsret for tab. Derved undgås en række uhensigtsmæssige fradragsbegrænsninger specielt i forbindelse med internationalt organiserede koncerner, uden at sigtet med bestemmelsen opgives.

b) I forbindelse med, at f.eks. pengeinstitutter og realkreditinstitutter i visse tilfælde midlertidigt overtager aktierne i andre selskaber for at få indfriet udestående fordringer, kan institutterne blive omfattet af koncernbestemmelsen med den konsekvens, at efterfølgende tab på instituttets udlån ikke er fradragsberettigede. Da der for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og andre pengenæringsdrivende er tale om driftstab, foreslås det at undtage sådanne situationer fra tabsfradragsbegrænsningsreglen. Tab på egentlige koncerninterne fordringer skal derimod fortsat ikke kunne fradrages.

c) Endvidere foreslås en ændring af kriterierne for, hvornår selskaber anses for koncernforbundne. Ændringen betyder, at der ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved erhvervet sikkerhed i aktier. Til gengæld vil ikke kun stemmeandel men også ejerandel kunne tages i betragtning ved afgørelsen af, om selskaber er koncernforbundne. Ændringen vil forbedre selskabers mulighed for at sikre sig ved pant eller anden sikkerhed i aktier.

Der henvises i øvrigt til nedenstående bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Forslagets provenumæssige konsekvenser.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et provenutab, som navnlig skyldes de foreslåede ændringer i reglerne om koncerninterne fordringer samt forslaget om, at visse udlån fra realkreditinstitutternes reservefonde skal omfattes af kursgevinstlovens § 8 A. Det er ikke muligt at skønne nærmere over forslagets samlede provenutab.

Med hensyn til de nævnte udlån fra realkreditinstitutternes reservefonde anslås det, at den samlede skattepligtige kursgevinst udgør ca. 250 mill. kr. fra skattepligtens indførelse til lånenes udløb i år 2005. Provenutabet som følge af bortfaldet af kursgevinstbeskatningen skønnes at udgøre ca. 100 mill. kr., hvoraf den altovervejende del vil vedrøre indkomstårene 1987-1996.

For indkomstårene 1987-1991 skønnes det samlede provenu ved denne kursgevinstbeskatning at udgøre ca. 50 mill. kr., hvoraf der dog kun er indbetalt knap 30 mill. kr., mens den resterende del af beskatningen navnlig har medført en formindskelse af de fremførte underskud.

Forslaget medfører, at der i finansåret 1992 skal ske tilbagebetaling af de nævnte knap 30 mill. kr., hvortil kommer rentegodtgørelse på knap 10 mill. kr. På § 38 på tillægsbevillingsloven for 1992 vil der blive optaget bemærkning herom. Endvidere vil selskabsskatteprovenuet i 1992 blive reduceret i det omfang, realkreditinstitutterne her betaler selskabsskat.

Kommunernes andel af tilbagebetalingen på de knap 30 mill. kr. vil udgøre godt 3 mill. kr.

For de efterfølgende indkomstår frem til omkring 1996 vil den foreslåede fritagelse for kursgevinstbeskatning medføre et gennemsnitlig årligt provenutab af størrelsesordenen 10 mill. kr., hvoraf kommunernes andel udgør ca. 1 mill. kr.

Herefter falder provenutabet fra 10 mill. kr. til under 100.000 kr. årligt frem til år 2005.

Provenuvirkningen af de øvrige forslag er anført i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Forslagets administrative konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for hverken staten eller kommunerne.

Spaltehenvisninger.

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) er senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-1991, sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. (fusionsskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 362 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-1991, sp. 172, 1186, 6202, 6247; tillæg A, 637; tillæg B, 677, 839; tillæg C, 541.

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse (virksomhedsomdannelsesloven) er senest ændret ved lov nr. 564 af 19. december 1985, jf. Folketingstidende 1985-1986, sp. 2105, 2761, 4317, 4672; tillæg A, 1841; tillæg B, 305; tillæg C, 181.

Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven) er senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-1991, sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Til nr. 1.

Kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, afskærer som udgangspunkt helt generelt fradragsretten for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Formålet hermed er bl.a. at hindre fradrag i tilfælde, hvor kreditor lider tab som følge af debitors manglende betalingsevne, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 i Skatteudvalgets betænkning over lovforslag L 6 fremsat den 27. december 1990 (Folketingstidende 1990-1991, tillæg B, sp. 1307-1308).

Bestemmelsen er udformet, så tab omfattes uanset årsagen til tabet. Fordelen herved er, at bestemmelsens anvendelse ikke forudsætter en vurdering i det enkelte tilfælde af skyldnerens betalingsevne.

Det giver imidlertid anledning til problemer, at også tab som følge af valutakursændringer er omfattet af tabsfradragsbegrænsningen. I tilfælde, hvor f.eks. en internationalt organiseret koncern har koncerninterne fordringer i fremmed valuta, vil svingninger i kursen på den valuta, som fordringen lyder på, udløse beskatning i tilfælde af gevinst, mens der ikke tilsvarende er fradrag i tilfælde af tab.

I mange tilfælde vil beskatningen af gevinst hos kreditor i kraft af sambeskatning modsvares af et fradragsberettiget tab hos debitor. Tilsvarende vil den manglende fradragsret for tab hos kreditor modsvares af skattefrihed efter § 6 B, stk. 2, for den modsvarende gevinst hos debitor. I disse tilfælde udgør bestemmelsen ikke nogen belastning af den samlede koncern. Dette er dog ikke altid tilfældet, og det er derfor fundet rimeligt at undtage valutakursbevægelser fra § 6 B.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af gevinst og tab på koncerninterne fordringer foretages en adskillelse mellem på den ene side valutakursgevinster og -tab og på den anden side andre kursgevinster og -tab. Hvis fordringens resultat opgjort uden hensyn til ændringer i valutakurser fra erhvervelsestidspunktet til indfrielsestidspunktet udviser tab, vil der være tale om et ikke-fradragsberettiget tab.

Eksempel 1: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal efter 2 år indfries til pålydende. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700.

På indfrielsestidspunktet er kursen på USD faldet til 650. Lånet indfries som aftalt, og moderselskabet har på grund af valutakursændringen lidt et tab på 50.000 kr. Tabet er efter forslaget fradragsberettiget som et valutakurstab.

Eksempel 2: På det samme udlån som i eksempel 1 eftergiver moderselskabet på forfaldstidspunktet 50.000 USD. Resten betales. Kursen på USD er også her faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 kr. - 325.000 kr. = 375.000 kr.

Den del af det samlede tab, som efter det foreslåede § 6 B, stk. 1, ikke er fradragsberettiget, opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til (100.000 - 50.000) * 7,00 kr. = 350.000 kr.

Den foreslåede udeholdelse af visse valutakurstab fra tabsfradragsbegrænsningsreglen vil medføre et provenutab uden at ændre tabsfradragsbegrænsningsreglens karakter af en værnsregel. Det er ikke muligt at skønne over størrelsen af provenutabet.

Til nr. 2.

Selskaber får i visse tilfælde pant i aktier som sikkerhed for udlån. Specielt for pengeinstitutter og andre finansieringsvirksomheder er dette en sædvanlig fremgangsmåde til sikring af tilgodehavender. Afhængig af pantsætningens omfang og nærmere aftaler om udøvelse af den til aktierne knyttede stemmeret, kan pantsætningen medføre, at kreditorselskabet kommer til at råde over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet. Dette vil efter den gældende § 6 B i kursgevinstloven indebære, at kreditorselskabet anses for koncernforbundet med debitorselskabet med den virkning, at fremtidige tab hos kreditorselskabet på fordringer mod det omhandlede debitorselskab ikke kan fradrages.

For ikke at forringe selskabers mulighed for at sikre sig ved pant eller anden sikkerhed i aktier foreslås det, at stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier, ikke medregnes ved opgørelsen af sikredes stemmeandel i andre selskaber.

Da resultatet af denne ændring vil være, at stemmerne hverken skal medregnes hos aktieejeren, som har afgivet stemmeretten i forbindelse med sikkerhedsstillelse, eller hos sikrede, foreslås, at § 6 B, stk. 3, samtidig ændres, så ikke kun stemmeandel men også ejerandel tages i betragtning ved afgørelsen af, om selskaber er koncernforbundne. Det foreslås således, at koncernforbindelse mellem selskaber ikke alene anses at foreligge, når samme aktionærkreds direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert af selskaberne, men også når samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert af selskaberne.

Ved en aktionærkreds' indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber m.v., hvori den pågældende aktionærkreds ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen.

En afgrænsning, der som den foreslåede henviser til både ejerandel og stemmeandel, kendes i forvejen fra aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, om afgrænsning af hovedaktionærkredsen.

Forslaget indebærer på den ene side en indskrænkning af anvendelsesområdet for tabsfradragsbegrænsningsreglen vedrørende stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier, og på den anden side en udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte ejerskab til aktiekapitalen. Det er ikke muligt at skønne over den samlede provenuvirkning af disse to modsatrettede ændringer.

Til nr. 3.

Selskaber, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, overtager i visse tilfælde som et sædvanligt led i deres næringsvirksomhed aktier i andre selskaber med henblik på at sikre indfrielse af udestående fordringer. Lov om banker og sparekasser m.v. åbner således i § 1 a mulighed for, at pengeinstitutter foruden pengeinstitutvirksomhed og hertil accessorisk virksomhed midlertidigt driver anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer. Såfremt overtagelsen indebærer, at kreditorselskabet råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, vil der efter den gældende § 6 B i kursgevinstloven være tale om koncernforbundne selskaber. Virkningen heraf vil være, at fremtidige tab hos kreditor på fordringer mod det overtagne selskab efter den gældende § 6 B ikke kan fradrages. Den manglende fradragsret vil gælde udlån, som er ydet, før eller mens kreditorselskabet råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, og vil gælde såvel tab, som lides, mens kreditor råder over mere end 50 pct. af stemmerne, som efterfølgende tab.

I det omfang, tabene på udlånene skattemæssigt anses for at være lidt inden selskabsovertagelsen, begrænses fradragsretten ikke af den gældende § 6 B. Ligeledes er der ingen fradragsbegrænsning i forbindelse med udlån, som ydes, efter at selskabet igen er afhændet. Der kan imidlertid f.eks. være tale om, at et pengeinstitut, efter at have overtaget aktierne i et selskab, lider yderligere tab på tidligere etablerede udlån. Sådanne tab er efter den gældende § 6 B ikke fradragsberettigede. Der kan ligeledes i visse tilfælde f.eks. være tale om, at pengeinstituttet, efter at have overtaget aktierne i et selskab, må tilføre yderligere lånekapital som led i en rekonstruktion af selskabet med henblik på en afhændelse heraf. Eventuelle fremtidige tab på sådanne udlån er efter den gældende § 6 B ikke fradragsberettigede.

Lov om banker og sparekasser m.v. åbner i § 1 a endvidere mulighed for, at pengeinstitutter midlertidigt kan drive anden virksomhed med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Hvis overtagelsen indebærer, at pengeinstituttet råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det overtagne selskab, kan eventuelle tab på udlån til det pågældende selskab ikke fradrages som følge af den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 6 B.

Det foreslås fra den gældende tabsfradragsbegrænsning at undtage de nævnte situationer, hvor der er tale om driftstab på udlån til et af kreditor uafhængigt selskab, som kreditor kun midlertidigt og med et afgrænset formål (minimering af tab eller virksomhedsomstrukturering) indgår i koncernforbindelse med. Tab på egentlige koncerninterne fordringer skal derimod fortsat ikke kunne fradrages.

Undtagelsen foreslås at gælde selskaber, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering (pengenæringsdrivende), da de omhandlede tab for denne kreds af skattepligtige udgør tab i selskabernes næringsvirksomhed (driftstab).

Der gælder efter forslagets affattelse visse betingelser for at undtage tab fra fradragsbegrænsningsreglen i § 6 B, stk. 1. For det første må koncernforbindelsen alene være etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed. Kravet om midlertidighed knytter sig ikke alene til fordringshaverens hensigt på selve etableringstidspunktet, men det vil tillige være en betingelse, at hensigten om midlertidighed ikke efterfølgende forlades. Hvis kreditors overtagelse af aktier i debitorselskabet i relation til næringsbestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven anses for at være sket i anlægshensigt, vil kravet i kursgevinstlovens § 6 B, hvorefter overtagelsen skal være sket med henblik på midlertidig drift, ikke være opfyldt. For det andet skal hensigten med selskabsovertagelsen være enten afvikling af allerede ydede udlån eller medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

De nævnte betingelser genfindes som nævnt i lov om banker og sparekasser m.v. For pengeinstitutter vil de foreslåede betingelser ikke være opfyldt, hvis selskabsovertagelsen efter Finanstilsynets opfattelse ikke opfylder kravene i bank- og sparekasseloven. Der gælder i øvrigt efter den foreslåede bestemmelse samme betingelser for pengeinstitutter og øvrige af bestemmelsen omfattede selskaber.

De nævnte betingelser gælder i modsætning til bank- og sparekasselovens betingelser også ved et pengeinstituts overtagelse af et andet pengeinstitut. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, er det uden betydning for fradragsretten, om det overtagne selskab er et pengeinstitut.

Efter forslagets affattelse er det en forudsætning for fradrag, at koncernforbindelsen mellem kreditor- og debitorselskabet først etableres ved kreditors overtagelse af debitorselskabet. Hvis de to selskaber i forvejen indgår i samme koncern, er denne betingelse ikke opfyldt. Forslaget vil dermed ikke give fradragsmulighed i forbindelse med pengenæringsdrivende selskabers eventuelle overtagelse af andre selskaber inden for samme koncern.

Dette forslag vil reducere merprovenuet fra de særlige regler vedrørende koncerninterne lån uden at ændre tabsfradragsbegræsningsreglens karakter af en værnsregel. Det er ikke muligt nærmere at skønne over provenuvirkningen.

Til nr. 4.

Efter mindsterentebestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 beskattes kursgevinster på fordringer, hvis fordringens pålydende rente er lavere end mindsterenten. Den pålydende rente opgøres efter § 7, stk. 1, sidste pkt., på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. Derved vil den pålydende rente svare til fordringens virkelige forrentning i forhold til den tilsagte indfrielsessum. Hvis f.eks. en fordring med en pålydende værdi på 100 kr. og en rente på 8 pct. skal indfries med 160 kr., vil den pålydende rente kun udgøre 5 pct.

I tilfælde, hvor den højeste tilsagte indfrielsessum for en fordring ikke er fastlagt på stiftelsestidspunktet, kan den pålydende rente imidlertid ikke på forhånd opgøres. Der kan f.eks. være tale om, at den tilsagte indfrielsessum afhænger af kursudviklingen på en aktie eller lignende. Fordringens virkelige forrentning i forhold til den tilsagte indfrielsessum kan i sådanne tilfælde ikke afgøres på stiftelsestidspunktet.

Det foreslås i kursgevinstlovens § 7, stk. 1, at præcisere, at en kursgevinst på en fordring er skattepligtig, hvis fordringens højeste tilsagte indfrielsessum ikke er fastlagt på stiftelsestidspunktet eller ikke er maksimeret på en sådan måde, at den pålydende rente opgjort på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum nødvendigvis vil opfylde mindsterentekravet.

Til nr. 5.

I kursgevinstlovens § 7, stk. 5, er fastsat en særlig mindsterente på 21/2 pct. for indeksregulerede fordringer, som udstedes af bl.a. realkreditinstitutter og Danmarks Skibskreditfond.

Bestemmelsen omfatter alene indeksregulerede fordringer, som fuldt ud reguleres efter udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset. Når fordringen fuldt ud reguleres efter de nævnte prisindeks, vil den pålydende rente ikke på stiftelsestidspunktet kunne opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum, som forudsat i § 7, stk. 1, sidste pkt. Det foreslås i loven at præcisere, at i forbindelse med de særlige af § 7, stk. 5, omfattede indeksregulerede fordringer ses der bort fra den tilsagte indeksregulering efter de nævnte prisindeks ved opgørelse af den pålydende rente.

Det vil afhænge af fordringens konkrete betingelser, hvilken værdi den pålydende rente skal opgøres på grundlag af. Såfremt der alene er tilsagt indfrielse til fordringens pålydende værdi reguleret i overensstemmelse med udviklingen i et af de nævnte prisindeks, vil den pålydende rente skulle opgøres på grundlag af den pålydende værdi. Er det derimod aftalt, at fordringen indfries til f.eks. kurs 120 samt indeksreguleres, skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den tilsagte indfrielse til kurs 120.

Er der tilsagt en større regulering end udviklingen i de nævnte prisindeks, herunder regulering med flere gange indekset, ses alene bort fra den del af reguleringen, som er i overensstemmelse med udviklingen i de nævnte prisindeks.

For indeksobligationer anvendes sædvanligvis ikke begreberne pålydende rente og pålydende værdi, men derimod begreberne påtrykte rente og påtrykte værdi. Dette hænger sammen med, at indeksobligationer ikke udstedes i stykstørrelser a 1000 kr. eller multipla heraf, men derimod i stykstørrelser a 1000 kr. eller multipla heraf multipliceret med indeksfaktoren på udstedelsestidspunktet. Udstedes en indeksobligation i mindste stykstørrelse på et tidspunkt, hvor indeksfaktoren f.eks. er 182, forstås ved obligationens påtrykte værdi ikke 1000 kr. men 1820 kr., ligesom en påtrykt rente på 2 1/2 pct. ikke vil være 2 1/2 pct. af 1000 kr., men 2 1/2 pct. af 1820 kr.

For almindelige indeksobligationer skal den pålydende rente efter den foreslåede præcisering opgøres på grundlag af den påtrykte værdi. Den påtrykte rente beregnes som nævnt netop på grundlag af den påtrykte værdi, og for almindelige indeksobligationers vedkommende betyder forslaget således blot, at obligationens påtrykte rente umiddelbart kan sammenholdes med mindsterenten ved afgørelsen af, om mindsterentekravet er opfyldt.

Til nr. 6.

Efter kursgevinstlovens § 8, stk. 1, er realisationsprincippet udgangspunktet for opgørelse af gevinst og tab. De skattepligtige kan dog efter ansøgning hos skattemyndighederne opnå tilladelse til at anvende andre opgørelsesmåder f.eks. lagerprincippet.

Samspillet mellem lagerprincippet og regler om tabsfradragsbegrænsning kan generelt indebære problemer. Hvis en fordring eller en gældspost, som er underlagt regler om tabsfradragsbegrænsning, løbende svinger op og ned i værdi, vil brugen af lagerprincippet give den skattepligtige et dårligere resultat end brugen af realisationsprincippet.

Med en konsekvent opgørelse efter lagerprincippet vil der ikke blot ske beskatning af en samlet gevinst på fordringen eller gælden, men der vil kunne ske beskatning af enkelte års eventuelle gevinster uden hensyn til, at disse gevinster eventuelt modsvares af tab i andre år.

Tabsfradragsbegrænsning findes i forbindelse med indekseret gæld (§ 5, stk. 3), gæld, som skal indfries til en forud fastsat overkurs (§ 5, stk. 4) samt koncerninterne fordringer (§ 6 B).

Det foreslås på denne baggrund at give den skattepligtige mulighed for at anvende realisationsprincippet på gæld omfattet af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer omfattet af § 6 B, uanset om lagerprincippet i øvrigt anvendes. Anvendelse af realisationsprincippet kan efter den skattepligtiges valg omfatte alle eller en del af de omhandlede fordringer og gældsposter. Er realisationsprincippet eller lagerprincippet een gang anvendt for en fordring eller gældspost, kan en anden opgørelsesmåde ikke anvendes for denne fordring eller gældspost uden indhentet tilladelse fra skattemyndighederne.

Forslaget vil medføre, at et utilsigtet merprovenu bortfalder. Det er dog ikke muligt at skønne nærmere over størrelsen heraf.

Til nr. 7.

Efter ændringen af § 8 A, stk. 1, nr. 1, ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 omfatter bestemmelsens ordlyd utilsigtet alene realkreditinstitutter. Affattelsen foreslås ændret, så den som førhen foruden realkreditaktieselskaber omfatter de institutter, som nu er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b.

Til nr. 8.

Det foreslås at undtage gevinster på visse særlige udlån fra opgørelsen af realkreditinstitutternes skattepligtige indkomst. Forslaget omfatter såkaldte henstandslån, kollegielån samt lån ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri. Der er tale om udlån med lempelige rente- og afdragsvilkår, som realkreditinstitutterne i perioden sidst i 1970erne og begyndelsen af 1980erne ved særligt lovgrundlag ydede til kriseramte landbrugere og kriseramt byggeri. Lånene er ydet, før realkreditinstitutterne ved gennemførelsen af fondsbeskatningsloven blev skattepligtige fra og med indkomståret 1987.

Ved skattepligtens indtræden i indkomståret 1987 fik realkreditinstitutterne adgang til som indgangsværdier (anskaffelsessummer) for deres beholdning af fordringer at anvende fordringernes kursværdier ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller pr. 31. december 1986, jf. kursgevinstlovens § 10, stk. 8.

De omhandlede reservefondslån var ydet på nogle for låntagerne lempelige vilkår og måtte følgelig ved skattepligtens indtræden værdiansættes lavt ved institutternes opgørelse af værdien af beholdningen af fordringer. Virkningen heraf er, at institutterne beskattes af en kursgevinst, uanset der ikke i udlånenes samlede løbetid har været nogen gevinst.

Da der er tale om udlån, som er ydet i henhold til særligt lovgrundlag som led i en samlet politisk iværksat støtteforanstaltning over for betrængte landbrugere og betrængt byggeri, hvortil også stat og kommuner har bidraget, kan det virke urimeligt, at institutterne skal beskattes af en opgjort gevinst på udlånene. Det foreslås derfor, at institutternes kursgevinster på de nævnte udlån omfattes af kursgevinstlovens § 8 A, hvorved de udgår af indkomstopgørelsen med virkning fra skattepligtens indtræden fra og med indkomståret 1987.

De provenumæssige konsekvenser vedrørende reservefondslånene er nærmere omtalt under provenuafsnittet under de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9.

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 10.

Kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter indeholder i § 8 G en særregel for fysiske personers ikke-erhvervsmæssige og ikke-aktiebaserede kontrakter. Tab på sådanne kontrakter kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, der i de 5 senest forudgående indkomstår har været nettogevinst på samme kontrakt, som ikke allerede er udnyttet til modregning af tab på andre kontrakter.

Opgørelsen af fradragsberettigede tab hos skattepligtige, som har et større antal kontrakter, vil lettes, hvis ovennævnte fradragsadgang lempes, så der i stedet alene henses til, om en nettoopgørelse for de 5 senest forudgående indkomstår for samtlige ikke-aktiebaserede kontrakter set under eet udviser gevinst, som ikke er anvendt til modregning af tab fra ældre indkomstår. Ved en sådan ren nettoopgørelse opnås, at der ikke skal føres opgørelser over, om der i gevinster på den enkelte kontrakt er sket modregning af tab på andre kontrakter.

Den foreslåede ændring vil medføre et provenutab, som må antages at være af begrænset størrelse.

Til nr. 11 og 12.

Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af ændringer, som blev foretaget i pensionsbeskatningsloven ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 i forbindelse med skattereformen. Ved ændringen af pensionsbeskatningsloven blev rateopsparing i pensionsøjemed indføjet i bonusbestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 2. Ved de foreslåede konsekvensrettelser tilpasses kursgevinstlovens § 9, stk. 2, den nævnte ændring af pensionsbeskatningsloven.

Til nr. 13.

Ved indførelsen af skattepligt for lavtforrentede fordringer ved kursgevinstlovens gennemførelse i l986 omfattede skattepligten ikke fordringer, som var erhvervet før forslagets fremsættelse den 2. oktober l985, jf. kursgevinstlovens § 10, stk. 3. Denne overgangsbestemmelse omfattede dog ikke uforrentede børsnoterede obligationer, idet det som anført i bemærkningerne til overgangsbestemmelsen var opfattelsen, at kursgevinster på uforrentede børsnoterede obligationer allerede efter dagældende praksis var skattepligtige.

Landsskatteretten har imidlertid nu i to kendelser af 9. november 1990 afgjort, at der ikke forud for kursgevinstlovens gennemførelse var lovhjemmel til eller retspraksis for en særlig beskatning af uforrentede børsnoterede obligationer. Situationen er herefter, at lovteksten rummer udtrykkelig hjemmel til at beskatte uforrentede børsnoterede obligationer med tilbagevirkende kraft, selvom det utvivlsomt har været lovgivers hensigt at undgå at lovgive med tilbagevirkende kraft også på dette område. Overgangsordningen har altså vist sig at hvile på en forkert forudsætning om praksis.

Der er tale om en beskatning i strid med lovens hensigt, om end i overensstemmelse med lovens indhold. Det foreslås derfor, at overgangsbestemmelsen ændres, så uforrentede børsnoterede obligationer behandles som alle andre fordringer, hvilket vil sige, at kursgevinstlovens mindsterentebestemmelse alene gælder fordringer, som erhverves den 2. oktober l985 eller senere.

Overgangsbestemmelsen i kursgevinstlovens § 10, stk. 4, for skattepligtige efter fondsbeskatningsloven foreslås ændret tilsvarende, så alene fordringer erhvervet den 11. december l985 eller senere omfattes af mindsterentebestemmelsen. For fonde har bestemmelsen ingen betydning for fordringer i fremmed valuta, da mindsterentebestemmelsen for fondes vedkommende aldrig har omfattet fordringer i fremmed valuta. Siden gennemførelsen af skattepligt for fonde fra indkomståret 1987 har kursgevinster på fordringer i fremmed valuta været skattepligtige uanset den pålydende rentes størrelse. Bestemmelsen er formentlig uden betydning for fonde, da der så vidt vides ikke fandtes uforrentede børsnoterede obligationer i danske kroner på det pågældende tidspunkt.

Den foreslåede skattefrihed for kursgevinster på uforrentede børsnoterede obligationer, som er erhvervet før skæringsdatoerne, skønnes at medføre et yderst begrænset provenutab.

Til § 2.

Ved lov nr. 394 af 6. juni l991 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove blev kursgevinstlovens § 6 B indført. Efter denne bestemmelse kan tab på koncerninterne fordringer som hovedregel ikke fradrages.

Overgangsbestemmelserne er udformet, så fradragsbegrænsningen også har virkning for allerede erhvervede fordringer i allerede etablerede koncernforhold, jf. § 10, stk. 16, i lov nr. 394 af 6. juni 1991. Det foreslås at ændre overgangsbestemmelsen, så § 6 B alene har virkning for senere erhvervede koncerninterne fordringer.

Formålet med forslaget er at friholde allerede etablerede udlån, hvor kreditor ikke har kunnet tage højde for den indførte koncernbestemmelse. Forslaget vil bl.a. hjælpe investeringsselskaber m.v., der som deres erhvervsmæssige virke både indskyder aktiekapital og stiller lånekapital til rådighed for fremmede selskaber. Hvis investeringsselskabet m.v. på grundlag af den indskudte aktiekapital råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, vil eventuelle tab på udlånet være omfattet af kursgevinstlovens § 6 B med manglende fradragsret til følge.

Indskrænkningen af anvendelsesområdet for tabsfradragsbegrænsningen vil medføre et provenutab, som det dog ikke er muligt at skønne nærmere over.

Til § 3.

Formuegoder, som ved en skattefri fusion efter fusionsskattelovens regler er overdraget fra et ophørende selskab til et fortsættende selskab, behandles ved senere afhændelse som udgangspunkt, som om formuegodet er anskaffet af det fortsættende selskab på det tidspunkt, hvor det er erhvervet af det ophørende selskab, og for den anskaffelsessum, hvortil formuegodet er erhvervet af det ophørende selskab, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 1.

Denne hovedregel fraviges dog for fordringer ved fusionsskattelovens § 8, stk. 4, idet gevinst og tab på fordringer behandles efter samme regler, som skulle have været bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab.

§ 6 B. Skattepligtige omfattet af § 2 kan ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 2 skal ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved indkomstopgørelsen, såfremt kreditor efter stk. 1 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som een og samme aktionær.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er omfattet af § 4 og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab ved afståelse af børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lavere end mindsterenten« til: »medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten«.

§ 6. Formuegoder, der overtages i forbindelse med omdannelsen, behandles ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af denne. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses for foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår.

Stk. 2. Har den hidtidige ejer af virksomheden erhvervet et af virksomhedens formuegoder i spekulationshensigt eller som led i næring, beskattes selskabet ved afståelse af formuegodet efter de regler, der gælder, når erhvervelsen er sket på den nævnte måde.

Stk. 3. Har den hidtidige ejer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste eller tab på værdipapirer eller på fremmed valuta eller foretaget periodisering af samtlige renteindtægter og renteudgifter, skal der forholdes på tilsvarende måde ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved omdannelsen er overtaget fra den hidtidige ejer, behandles efter samme regler, som skulle have været anvendt, såfremt fortjenesten eller tabet var opstået hos den hidtidige ejer. Såfremt selskabet driver virksomhed som omhandlet i ligningslovens § 4, finder ligningslovens § 4 også anvendelse på de overtagne værdipapirer.

§ 6

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 1992, som ændret ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 b indsættes som ny paragraf

»§ 2 c. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.«

2. I § 2 b, stk. 4, indsættes efter »§ 2 a,»: »§ 2 c,», i § 5, stk. 1, ændres »og § 2 a« til: »§ 2 a og § 2 c«, i § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 2 og 2 a« til: »§§ 2, 2 a og 2 c«, og i § 11, stk. 1, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a og 2 c«.

§ 7

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, ændres »2-4« til: »2-8«.

2. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker

»Stk. 5. Ved et medlems hele eller delvise hævning af sit indskud i en investeringsforening medregnes de i stk. 1 omhandlede fortjenester, som ikke er omfattet af § 2, ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang indskuddet er foretaget for lånte midler og investeringsforeningen i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at foreningens overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Stk. 4 finder ikke anvendelse på fortjenester, som omfattes af 1. pkt.

Stk. 6. Indskud for lånte midler efter stk. 5 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med indskuddet har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 7. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige fortjenester fra det pågældende indskud. Stk. 5 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at fortjenesten fra det pågældende indskud uden beskatning efter stk. 5 ikke overstiger de samlede udgifter vedrørende lånet og indskuddet.

Stk. 8. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 5 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 9.

§ 7. Gevinst ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lavere end mindsterenten efter stk. 3-5 på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis gevinsten omfattes af §§ 2-4 og § 6. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

5. I § 7, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.

»Ved anvendelse af stk. 1, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks.«.

§ 7. - - -

Stk. 5. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.

- - -

6. I § 8, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Uanset bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter 1. pkt. for så vidt angår gæld omfattet af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer omfattet af § 6 B. Den i henhold til 4. pkt. een gang valgte opgørelsesmåde kan kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.«.

§ 7

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, ændres »2-4« til: »2-8«.

2. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker

»Stk. 5. Ved et medlems hele eller delvise hævning af sit indskud i en investeringsforening medregnes de i stk. 1 omhandlede fortjenester, som ikke er omfattet af § 2, ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang indskuddet er foretaget for lånte midler og investeringsforeningen i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at foreningens overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Stk. 4 finder ikke anvendelse på fortjenester, som omfattes af 1. pkt.

Stk. 6. Indskud for lånte midler efter stk. 5 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med indskuddet har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 7. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige fortjenester fra det pågældende indskud. Stk. 5 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at fortjenesten fra det pågældende indskud uden beskatning efter stk. 5 ikke overstiger de samlede udgifter vedrørende lånet og indskuddet.

Stk. 8. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 5 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 9.

§ 8

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændring

I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 2 og 2 a« til: »§§ 2, 2 a og 2 c«.

§ 8, stk. 4, havde tidligere betydning, hvor kun det ene af de to involverede selskaber var generelt skattepligtigt vedrørende gevinst og tab på fordringer og gæld, f.eks. som pengenæringsdrivende. Dette kan imidlertid ikke længere forekomme, da alle selskaber mv. omfattet af kursgevinstloven efter vedtagelsen af lov nr. 394 af 6. juni 1991 er generelt skattepligtige vedrørende gevinst og tab på fordringer og gæld. Bestemmelsen foreslås på denne baggrund ophævet.

En ophævelse vil i øvrigt sikre, at der ved anvendelse af bestemmelsen i § 6 B om koncerninterne fordringer i forbindelse med fordringer, som indgår i en selskabsfusion, lægges vægt på, om det fortsættende og ikke det ophørende selskab er koncernforbundet med debitor.

Der vil herved ske en udvidelse af anvendelsesområdet for tabsfradragsbegrænsningsreglerne, og forslaget vil derfor medføre et merprovenu, som det dog ikke er muligt at skønne over.

Til § 4.

Til nr. 1 og 3.

Virksomhedsomdannelsesloven indeholder i § 6 bestemmelser svarende til fusionsskattelovens § 8 som omtalt ovenfor under bemærkningerne til § 3. Formuegoder, som overtages i forbindelse med en omdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens regler, behandles således ved senere afhændelse som udgangspunkt, som om formuegodet er anskaffet af selskabet på det tidspunkt, hvor det er erhvervet af den hidtidige ejer, og for den anskaffelsessum, hvortil formuegodet er erhvervet af den hidtidige ejer, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 1.

Princippet i virksomhedsomdannelsesloven er, at selskabet skattemæssigt succederer (indtræder) i den hidtidige ejers stilling, således at virksomhedsomdannelsen ikke udløser afståelsesbeskatning hos den hidtidige ejer. Successionsprincippet er hensigtsmæssigt, når avancebeskatningsreglerne for de overdragne aktiver og passiver er ens for omdanneren og selskabet. I så fald indebærer anvendelse af reglerne i virksomhedsomdannelsesloven, at beskatningen udskydes.

Successionsbestemmelsen er derimod mindre hensigtsmæssig i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver, som er undergivet forskellige avancebeskatningsregler hos omdanneren og selskabet. Dette er ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab oftest tilfældet for fordringer og gæld i danske kroner. Successionsbestemmelsen i sin nuværende form medfører beskatning hos selskabet af gevinster og fradragsret for tab vedrørende perioden fra omdannerens anskaffelsestidspunkt til omdannelsen. Ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab, indebærer den gældende bestemmelse, at gevinster vedrørende omdannerens ejerperiode, som ikke er skattepligtige hos omdanneren (gevinst på blåstemplede fordringer), bliver skattepligtige, mens tab vedrørende omdannerens ejerperiode, som ikke er fradragsberettigede hos omdanneren (tab på fordringer i danske kroner), bliver fradragsberettigede. Det må derfor antages, at gevinster vil blive realiseret før omdannelsen, eller at de underliggende aktiver og passiver vil blive holdt uden for omdannelsen.

Det foreslås på denne baggrund, at successionsbestemmelsen ikke omfatter fordringer og gæld, som ikke er inddraget under kursgevinstbeskatning hos omdanneren. Beskatning ved senere afhændelse af sådanne fordringer og gæld vil så alene omfatte gevinst og tab, som vedrører perioden efter omdannelsen.

Forslaget skønnes i praksis at indebære en begrænsning af fradragsberettigede tab, således at forslaget vil medføre et merprovenu, som det dog ikke er muligt at skønne over.

Til nr. 2.

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter som følge af, at aktie- og anpartsselskaber altid skal foretage renteperiodisering, jf. ligningslovens § 5, stk. 4.

Til § 5.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter indgår i realrenteafgiftsgrundlaget, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2a. Lovteknisk henviser realrenteafgiftsloven til kursgevinstlovens bestemmelser med hensyn til opgørelse af gevinst og tab. Efter forslaget præciseres det, at dele af kursgevinstlovens opgørelsesbestemmelser alene er relevante i skattemæssig sammenhæng og ikke finder anvendelse i realrenteafgiftssammenhæng.

Kursgevinstlovens bestemmelser om adgang til overførsel af tab mellem ægtefæller finder således ikke anvendelse i realrenteafgiftssammenhæng. Realrenteafgiftsloven indeholder ikke adgang til overførsel mellem ægtefæller.

Endvidere finder tabsfradragsbegrænsningsreglerne i kursgevinstlovens § 8 F for aktiebaserede kontrakter anvendelse for alle realrenteafgiftspligtige, uanset om den realrenteafgiftspligtige skattemæssigt er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Til § 6.

(Ikrafttræden)

De under § 1, nr. 1-3, foreslåede ændringer af kursgevinstlovens § 6 B om koncerninterne fordringer foreslås at have virkning fra samme tidspunkt som § 6 B. Det vil for tidligere næringsskattepligtige selskaber, for fordringer og gæld i fremmed valuta samt for fordringer modtaget som vederlag i næring sige den 29. maj 1991. For øvrige gevinster og tab har § 6 B virkning fra den 27. december 1990. Den foreslåede ændring af § 6 B, stk. 3, 1.-2. pkt., foreslås dog først at have virkning for fordringer, som erhverves på lovforslagets fremsættelsesdato den 19. februar 1992 eller senere, da der er tale om en stramning i forhold til gældende regler.

Den under § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af mindsterentebestemmelsen og den under § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af bestemmelsen om opgørelse af den pålydende rente for de særlige indeksregulerede fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 7, stk. 5, foreslås at have virkning for fordringer, som udstedes på lovforslagets fremsættelsesdato den 19. februar 1992 eller senere.

Den under § 1, nr. 6, foreslåede adgang til at anvende realisationsprincippet for gæld, som omfattes af tabsfradragsbegrænsningsreglerne i kursgevinstlovens § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer, som omfattes af tabsfradragsbegrænsningsreglen i § 6 B, foreslås at have virkning fra og med indkomståret 1991.

Den under § 1, nr. 7, foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 8 A, stk. 1, nr. 1, hvorefter bestemmelsens ordlyd igen omfatter andre kreditinstitutter end realkreditinstitutter, foreslås at have virkning fra samme tidspunkt som den gældende affattelse, d.v.s. fra og med indkomståret 1990.

Den under § 1, nr. 8, foreslåede undtagelse af gevinster og tab på henstandslån mv. fra beskatningen hos realkreditinstitutter foreslås at have virkning fra indførelsen af skattepligt for realkreditinstitutter, hvilket vil sige fra og med indkomståret 1987.

De under § 1, nr. 9 og 10, samt § 5 foreslåede affattelser af reglerne for finansielle kontrakter foreslås at have virkning fra samme tidspunkt som indførelsen af kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter. Det vil sige for kontrakter, som erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Den under § 1, nr. 13, foreslåede ligestilling af uforrentede børsnoterede obligationer med andre lavtforrentede fordringer, som er erhvervet inden den 2. oktober 1985, eller for fondes vedkommende den 11. december 1985, foreslås at have virkning fra kursgevinstlovens indførelse, hvilket vil sige fra og med indkomståret 1986, og for fondes vedkommende fra indførelsen af skattepligt for fonde, hvilket vil sige fra og med indkomståret 1987.

Ved forslagets § 6, stk. 9, sikres, at skattepligtige, som er kommet i klemme ved kursgevinstlovens gennemførelse, nu kan få ændret deres skatteansættelse for indkomstårene 1986 og 1987, uanset udløbet af den 5-årige genoptagelsesfrist. For senere indkomstår kan genoptagelse foretages efter de gældende regler.

Den under § 3 foreslåede ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, kan indebære en skærpelse, hvis der er tale om en koncernintern fordring, og ændringen foreslås derfor først at have virkning for fusioner, der finder sted på lovforslagets fremsættelsesdato eller senere, d.v.s. den 19. februar 1992 eller senere.

Den under § 4 foreslåede ændring af virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 1, og ophævelse af samme lovs § 6, stk. 4, kan ligeledes indebære en skærpelse, når reglerne for kursgevinstbeskatning er forskellige for omdanner og selskab. Ændringen foreslås derfor først at have virkning for omdannelser, der finder sted ved lovforslagets fremsættelse den 19. februar 1992 eller senere.

§ 8. Gevinst og tab, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. dog § 8 B. Ligningsrådet kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.

- - -

7. I § 8 A, stk. 1, nr. 1, udgår »jf. realkreditlovens §§ 1 og 2,» og »realkreditinstituttets« ændres til: »instituttets«.

8. Efter § 8 A, stk. 1, nr. 4, indsættes som nyt nummer

»5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978.«.

§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld

1) lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, jf. realkreditlovens §§ 1 og 2, og de herved udstedte værdipapirer, når realkreditinstituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån.

- - -

9. I § 8 D, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »sælger«: »henholdsvis køber«.

§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) salg og køb af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med kurssikring ved optagelse henholdsvis indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, medmindre sælger er skattepligtig efter §§ 2 og 3 eller driver næring ved omsætning af fast ejendom, og

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

- - -

10. I § 8 G, stk. 2, ændres »kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.« til: »kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F.«.

§ 8 G. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kan tab på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. § 8 F, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

11. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »i en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

12. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fordring eller kontrakt«: »fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller«.

§ 8. Formuegoder, der er i behold hos det ophørende selskab ved ophøret, behandles ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelagre og bindende kontrakt, som det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det fortsættende selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af det ophørende selskab, og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes, som om de var foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår.

Stk. 2. Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det ophørende til det fortsættende selskab, jf. stk. 1, 1. pkt., er uden betydning ved afgørelsen af, om formuegodet må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.

Stk. 3. Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos det fortsættende selskab.

Stk. 4. Opnår det fortsættende selskab gevinst, eller lider tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det ophørende selskab, behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab.

- - -

2. I § 14 a, stk. 2, § 14 b, stk. 2, og § 14 d, stk. 4, ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk. 5«.

§ 8

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændring

I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 2 og 2 a« til: »§§ 2, 2 a og 2 c«.

§ 9

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 219 af 3. april 1992, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 1, ændres »§§ 2 a eller 2 b« til: »§§ 2 a, 2 b eller 2 c«.

§ 9. - - -

Stk. 2. Indskud af en fordring eller kontrakt i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatning af pensionsordninger m.v., sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

13. § 10, stk. 3, sidste pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 9

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 219 af 3. april 1992, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 1, ændres »§§ 2 a eller 2 b« til: »§§ 2 a, 2 b eller 2 c«.

§ 10

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring

I § 33, stk. 3, indsættes efter »§§ 2 a, 2 b,»: »2 c,».

§ 10. Loven har virkning fra og med indkomståret 1986. Reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om gevinst og tab ved salg af den skattepligtiges fordringer finder fortsat anvendelse, hvis salget er foretaget i spekulationsøjemed inden udgangen af indkomståret 1987. Reglen i 2. pkt. gælder dog ikke salg, der er foretaget i indkomståret 1987 før den 18. december 1986.

Stk. 2. § 5, stk. 5, har virkning for forpligtelser påtaget den 11. december 1985 eller senere.

Stk. 3. Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for udstedt før den 2. oktober 1985. Var en afdød person undtaget fra beskatning af gevinst på en fordring efter 1. pkt., gælder det samme for dødsboet og den efterlevende ægtefælle samt for arvinger og legatarer, der får fordringen udlagt fra dødsboet. 1. og 2. pkt. gælder ikke for uforrentede børsnoterede obligationer.

Stk. 4. Fordringer, som skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. har erhvervet inden den 11. december 1985, omfattes ikke af § 7. Dette gælder dog ikke uforrentede, børsnoterede obligationer. Fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i indkomståret 1987 eller følgende indkomstår, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

- - -

§ 10. - - -

Stk. 16. § 6 B som foreslået i § 1, nr. 10, har virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber, der efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, har bestemmelsen dog virkning fra og med den 27. december 1990 for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke omfattes af kursgevinstlovens § 4.

- - -

§ 10

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring

I § 33, stk. 3, indsættes efter »§§ 2 a, 2 b,»: »2 c,».

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for konvertible obligationer, som erhverves efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og 5, samt det ved § 1, nr. 4, indsatte 4. pkt. i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, har virkning fra den 27. december 1990.

Stk. 5. Den ved § 1, nr. 4, ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, 1. og 2. pkt., har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 6 og 7, har virkning for fordringer, som udstedes den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 7. § 1, nr. 8 og 12, har virkning for fordringer, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 8, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

Stk. 8. § 1, nr. 9, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 9. § 1, nr. 10, har virkning for lån og værdipapirer, der stiftes henholdsvis udstedes i indkomståret 1990 eller senere.

Stk. 10. § 1, nr. 11, har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 11. § 1, nr. 13 og 15, og § 4 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 12. § 1, nr. 14, har virkning for kontrakter, som erhverves efter lovens ikrafttræden.

Stk. 13. § 1, nr. 18, har virkning fra og med indkomståret 1986. Skatteansættelser for indkomstårene 1986 og 1987 kan genoptages på dette punkt, hvis begæring herom fremsættes over for den kommunale skattemyndighed inden udløbet af kalenderåret 1993.

Stk. 14. § 3 finder anvendelse på omdannelser, der finder sted den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 15. § 5 har virkning fra og med indkomståret 1993. For selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993, har § 5 dog først virkning fra og med indkomståret 1994. Ophører sambeskatning i medfør af § 5, finder ligningslovens § 33 E, stk. 3, ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og 1993.

Stk. 16. §§ 6, 8, 9 og 10 har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 6 skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 6, nr. 1, indsatte § 2 c, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven, har § 6, nr. 1, dog alene virkning for aktier, som erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

Stk. 17. § 7 har virkning for indskud i investeringsforeninger, som er foretaget senest den 31. december 1993. § 7 har ikke virkning for fortjenester, som er tilskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører tiden forud for den 16. juni 1992. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i investeringsforeningsloven, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

Ændringsforslag

Af skatteministeren

Nye paragraffer

16) Efter § 5 indsættes som nye paragraffer

Ȥ 02

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 1992, som ændret ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og lov nr. 234 af 8. april 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 b indsættes som ny paragraf

»§ 2 c. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.«

2. I § 2 b, stk. 4 , indsættes efter »§ 2 a,»: »§ 2 c,», i § 5, stk. 1 , ændres »og § 2 a« til: »§ 2 a og § 2 c«, i § 6, stk. 1, 2. pkt. , ændres »§§ 2 og 2 a« til: »§§ 2, 2 a og 2 c«, og i § 11, stk. 1 , ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a og 2 c«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for konvertible obligationer, som erhverves efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 2 og 4, samt det ved § 1, nr. 3, indsatte 4. pkt. i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, har virkning fra den 27. december 1990.

Stk. 4. Den ved § 1, nr. 3, ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, 1. og 2. pkt., har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 5 og 6, har virkning for fordringer, som udstedes den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 7 og 11, har virkning for fordringer, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 7, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 7, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 7, dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

Stk. 7. § 1, nr. 8, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 8. § 1, nr. 9, har virkning for lån og værdipapirer, der stiftes henholdsvis udstedes i indkomståret 1990 eller senere.

Stk. 9. § 1, nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 10. § 1, nr. 12 og 14, og § 4 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 11. § 1, nr. 13, har virkning for kontrakter, som erhverves efter lovens ikrafttræden.

Stk. 12. § 1, nr. 17, har virkning fra og med indkomståret 1986. Skatteansættelser for indkomstårene 1986 og 1987 kan genoptages på dette punkt, hvis begæring herom fremsættes over for den kommunale skattemyndighed inden udløbet af kalenderåret 1993.

Stk. 13. § 3 finder anvendelse på omdannelser, der finder sted den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 14. § 5 har virkning fra og med indkomståret 1993. For selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret 1993, har § 5 dog først virkning fra og med indkomståret 1994. Ophører sambeskatning i medfør af § 5, finder ligningslovens § 33 E, stk. 3, ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og 1993.

Stk. 15. §§ 6, 8, 9 og 10 har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 6 skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 6, nr. 1, indsatte § 2 c, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven, har § 6, nr. 1, dog alene virkning for aktier, som erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

Stk. 16. § 7 har virkning for indskud i investeringsforeninger, som er foretaget senest den 31. december 1993. § 7 har ikke virkning for fortjenester, som er tilskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører tiden forud for den 16. juni 1992. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i investeringsforeningsloven, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

§ 14 a. Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 b i lov om banker og sparekasser m.v., finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et af sparekassen oprettet aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktiekapitalen.

- - -

§ 14 b. Ved realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 i realkreditloven, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af realkreditinstituttet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

- - -

§ 14 d. Ved gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber er der adgang til beskatning efter reglerne i kapitel 1, jf. stk. 2-6.

- - -

Stk. 4. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis overdragelse efter stk. 2, sker til et af foreningen oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele aktiekapitalen.

- - -

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 231

Forslag til Lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (Koncerninterne fordringer m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen) Ændringsforslag stillet den 15. juni

den 19. februar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. juni 1992

Lov nr. 491 af 24/06/1992