1991 LSF 209 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG LOV OM SOCIAL BISTAND (KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF ÆNDRET BESKATNING AF AKTIEUDBYTTE)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 400 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 28, stk. 1, nr. 4, litra a, affattes således

»a) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og«.

2. § 28, stk. 1, nr. 4, litra b og c, ophæves.

Litra d bliver herefter litra b.

3. § 63, stk. 3-7, ophæves.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 400 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 28, stk. 1, nr. 4, litra a, affattes således

»a) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og«.

2. § 28, stk. 1, nr. 4 litra b og c, ophæves.

Litra d bliver herefter litra b.

3. § 63, stk. 3-7, ophæves.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 400 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 28, stk. 1, nr. 4, litra a, affattes således

»a) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og«.

2. § 28, stk. 1, nr. 4 litra b og c, ophæves.

Litra d bliver herefter litra b.

» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk.1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17A, og

d) udenlansk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg

1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

4) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.«

3. § 63, stk. 3-7, ophæves.

» § 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.

Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000 kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57, stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 947 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 54, stk. 6, nr. 1, affattes således

»1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og«.

2. § 54, stk. 6, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 2.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6. juni 1991 foretages følgende ændringer

1. § 54, stk. 6, nr. 1, affattes således

»1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og«.

2. § 54, stk. 6, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 2.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6. juni 1991 foretages følgende ændringer

1. § 54, stk. 6, nr. 1, affattes således

»1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og«.

2. § 54, stk. 6, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 2.

» § 54. Midlertidig hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis indkomstgrundlag jf. stk. 3-9 ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Betalingen for midlertidig hjemmehjælp fastsættes på grundlag af modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar og under hensyn til de pensions- og børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.

Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningsloven § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelig indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 10. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af indkomstgrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.

Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven har virkning for opgørelse af indtægtsgrundlaget for 1993 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven har virkning for opgørelse af indtægtsgrundlaget for 1993 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Folketinget vedtog i foråret 1991 lov nr. 218 af 10. april 1991 vedrørende ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte. Ændringen betyder, at udbytteindkomst, herunder aktieudbytter, under 30.000 kr. med virkning fra 1. januar 1991 ikke længere skal selvangives. Disse udbytter beskattes fremover med 30%, som indeholdes af selskabet. Udbyttebeløb over 30.000 kr. skal fortsat selvangives og beskattes med 45%.

Lovændringen medfører, at skattemyndighederne fra og med indkomståret 1991 ikke får oplysninger om aktieudbytter m.v. under 30.000 kr.

Det »ny indtægtsgrundlag«, (det indtægtsgrundlag, der fra 1. januar 1989 afløste socialindkomsten), anvendes som grundlag for beregning af en række sociale ydelser.

I det ny indtægtsgrundlag indgår bl.a. kapitalindkomsten efter personskatteloven. De ændrede skatteregler medfører imidlertid, at aktieudbytter m.v. ikke længere indgår i kapitalindkomsten. Reglerne for opgørelse af det ny indtægtsgrundlag skal derfor tilpasses de ændrede skatteregler med virkning fra 1. januar 1993, da indkomsten i skatteåret 1991 indgår i indtægtsgrundlaget for 1993.

Med dette lovforslag, der udelukkende er af teknisk karakter, foretages de fornødne konsekvensændringer i indtægtsgrundlaget som følge af de ændrede regler om beskatning af aktieudbytte.

2. Det ny indtægtsgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dvs. det indkomstgrundlag, der anvendes ved opgørelse af den statslige 6 pct.'s-indkomstskat før bundfradraget, jf. personskattelovens § 8. Hertil medregnes et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver, herunder aktier, ligesom der i indtægtsgrundlaget efter pensionsloven foretages andre korrektioner.

Formueafkastet skal særskilt beregnes ved opgørelse af det samlede indtægtsgrundlag. Afkastet opgøres ved at gange afkastsatsen efter virksomhedsskatteloven for det år, der ligger til grund for indtægtsopgørelsen - afkastsatsen udgør 9% for opgørelsesåret 1991 - med beholdningen af aktier, anparter, andelsbeviser m.v. Dette beløb, fratrukket det faktiske afkast af de pågældende aktiver samt evt. negativ nettokapitalindkomst, tillægges den personlige indkomst m.v.

De gældende regler om, at det faktiske afkast skal fragå i det beregnede formueafkast, skal sikre mod, at de pågældende personer i indtægtsgrundlaget får medregnet både beregnet og faktisk formueafkast.

Alene indkomst (dvs. udbytteindkomst), der er indgået i indtægtsgrundlaget som en del af 6 pct.-skattegrundlaget, bør kunne fradrages ved beregningen af formueafkastet. Da udbytteindkomsten som følge af de ændrede skatteregler udgår af 6 pct.-skattegrundlaget (hvorved indtægtsgrundlaget bliver mindre) foreslås, at udbytteindkomsten ikke skal indgå ved beregning af formueafkast.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget er af teknisk karakter. Det har ikke økonomiske konsekvenser af nævneværdigt omfang.

Konsekvenser af forslaget skal drøftes med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at være forbundet med nævneværdige administrative konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til §§ 1 og 2

a. Udbytteindkomst

Fra og med indkomståret 1991 er dobbeltbeskatningen af udbytteindkomst, herunder aktieudbytte, ophævet. Udbytteindkomst omfatter efter personskattelovens § 4a det samlede beløb af

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, og indgår derfor heller ikke i 6 pct.-skattegrundlaget.

Indkomst, der ikke omfattes af ovennævnte definition af udbytteindkomst, beskattes efter almindelige regler og vil i det omfang, indkomsten er skattepligtig almindelig indkomst, også fremover indgå i beregningsgrundlaget for 6 pct.-skatten, og derved også i indkomstgrundlaget. Der er f.eks. tale om aktieudbytte - fra udenlandske aktieselskaber - efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. For disse indkomster er der således ikke sket nogen ændring af skattereglerne ved ophævelsen af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte, og der sker ikke nogen ændring ved nærværende lovforslag for så vidt angår indtægtsgrundlaget.

b. Ændringer i indtægtsgrundlaget

Forslaget medfører, at det alene er kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, der kan fragå i det beregnede formueafkast. Desuden skal, som efter gældende regler, udenlandsk kapitalindkomst fragå i det beregnede formueafkast. I modsat fald, dvs. hvis udbytteindkomsten kunne fradrages, selv om den ikke indgår i 6 pct.-skattegrundlaget, ville man kunne få fradrag for faktisk afkast i det beregnede formueafkast ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Da skattegodtgørelsen endvidere er ophævet i forbindelse med ophævelsen af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte, kan den heller ikke længere fragå i det beregnede formueafkast.

Endelig er særreglen om de kontoførende investeringsforeninger udgået som overflødig, idet tilskrivninger på medlemmers konti er udbytteindkomst.

Der foretages ikke andre ændringer i indtægtsgrundlaget end dem, der følger af de ændrede regler om beskatning af aktieudbytte.

c. Ophævelse af § 63, stk. 3-7

Det foreslås, at pensionslovens § 63, stk. 3-7, ophæves som følge af, at overgangsordningen efter disse regler ophører med udgangen af 1992.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 209

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om social bistand (Konsekvensændringer som følge af ændret beskatning af aktieudbytte)

Fremsat af socialministeren (Else Winther Andersen)

den 23. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 26. marts 1992

Lov nr. 238 af 08/04/1992