1991 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (TILSKUDS- OG BIDRAGSBESTEMMELSER M.V.)

§ 1

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Private gymnasieskoler skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.«

2. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er repræsentanter for personale og elever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen.«

3. I § 16, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: », til uddannelse af studievejledere«.

4. § 18 ophæves.

5. Efter § 18 indsættes

» Driftstilskud

§ 1

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 2, affattes således: »Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Private gymnasieskoler skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.«.

2. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er repræsentanter for personale og elever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen.«.

3. I § 16, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: », til uddannelse af studievejledere«.

4. § 18 ophæves.

5. Efter § 17 indsættes

» Driftstilskud

§ 1

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Private gymnasieskoler skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.«

2. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er repræsentanter for personale og elever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen.«

3. I § 16, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: », til uddannelse af studievejledere«.

4. § 18 ophæves.

5. Efter § 18 indsættes

» Driftstilskud

Bilag 2

Lov nr. 431 af 13. juni 1990

§ 2

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. foretages følgende ændringer

1. § 18, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler. Private kurser skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.«

2. I § 27, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: », til uddannelse af studievejledere«.

3. I § 29 ophæves stk. 5, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse fastsættes af ministeren, som også fastsætter nærmere regler om gebyrordningen, herunder om administrationen af den.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.

Stk. 7. Indbetaling af gebyr efter stk. 5 og 6 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksaminer.

Stk. 8. Reglerne i stk. 5-7 finder ikke anvendelse, hvor der i anden lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for undervisningen.«

4. § 30 ophæves.

5. Efter § 30 indsættes i kapitel 5

» Driftstilskud

§ 2.

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. foretages følgende ændringer

1. § 18, stk. 2, affattes således: » Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmerre fastsatte regler. Private kurser skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.«.

2. I § 27, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: », til uddannelse af studievejledere«.

3. § 30 ophæves.

4. Efter § 29 indsættes i kapitel 5

» Driftstilskud

§ 2

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. foretages følgende ændringer

1. § 18, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler. Private kurser skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.«

2. I § 27, stk. 2, indsættes efter »efteruddannelse«: », til uddannelse af studievejledere«.

3. I § 29 ophæves stk. 5, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse fastsættes af ministeren, som også fastsætter nærmere regler om gebyrordningen, herunder om administrationen af den.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.

Stk. 7. Indbetaling af gebyr efter stk. 5 og 6 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksaminer.

Stk. 8. Reglerne i stk. 5-7 finder ikke anvendelse, hvor der i anden lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for undervisningen.«

4. § 30 ophæves.

5. Efter § 30 indsættes i kapitel 5

» Driftstilskud

Bilag 3

Lov nr. 433 af 13. juni 1990

§ 3

I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, som ændret ved § 44 i lov nr. 411 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5, ophæves.

Nr. 4, 6 og 7 bliver herefter nr. 1-3.

2. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte skoler benævnes frie kostskoler.«

3. I § 3 b, stk. 3, udgår »Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og HF-kurser,».

4. § 3 e ophæves.

§ 3

I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, som ændret ved § 44 i lov nr. 411 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3 ophæves.

Nr. 4-7 bliver herefter 1-4.

2. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte skoler benævnes frie kostskoler.«.

3. I § 3b, stk. 3, udgår: »Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og Hf-kurser,»

4. § 3e ophæves.

§ 3

I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, som ændret ved § 44 i lov nr. 411 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5, ophæves.

Nr. 4, 6 og 7 bliver herefter nr. 1-3.

2. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte skoler benævnes frie kostskoler.«

3. I § 3 b, stk. 3, udgår »Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og HF-kurser,».

4. § 3 e ophæves.

Bilag 4

Lov 411 af 6. juni 1991

§ 4

I lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, ophæves § 1, stk. 2.

§ 4

I lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, ophæves § 1, stk. 2.

§ 4

I lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, ophæves § 1, stk. 2.

Bilag 5

Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988

§ 5

Stk. 1. I lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 1992, ophæves §§ 3-6.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen m.v.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog kan den i § 1, nr. 5, nævnte § 18c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30c efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse træde i kraft senere.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolernes og kursernes bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden fra 1. januar 1993 til de i stk. 1 nævnte paragraffer træder i kraft.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolens eller kursets bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af skolens eller kursets afviklingstilskud efter den i § 1, nr. 5, nævnte § 18c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30c.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte fornødne overgangsordninger i forbindelse med lovens gennemførelse.

§ 5

Stk. 1. I lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 1992, ophæves §§ 3-6.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen m.v.

Bilag 6

Lov nr. 214 af 5. april 1989

Efter 2. behandling den 5. maj 1992

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog kan den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 5, nævnte § 30 c efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse træde i kraft senere.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolernes og kursernes bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden fra 1. januar 1993, til de i stk. 1 nævnte paragraffer træder i kraft.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolens eller kursusets bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af skolens eller kursusets afviklingstilskud efter den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 5, nævnte § 30 c.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte fornødne overgangsordninger i forbindelse med lovens gennemførelse.

§ 6

Lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986 og lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Tilskuds- og bidragssystemet ved de frie grundskoler blev ændret ved lov nr. 411 af 6. juni 1991. Lovforslaget vedrører i det væsentlige tilskuds- og bidragssystemet ved de private gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og følger i hovedtrækkene de samme principper som loven om de frie grundskoler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag L 192, folketingsåret 1990/91 (2. samling).

Der henvises endvidere til den i januar 1990 udsendte rapport fra en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet: »Sammenligning af offentlige og private gymnasiers udgifter mv.«

Lovforslaget bygger på indstillinger fra en arbejdsgruppe omfattende repræsentanter for Foreningen af Private Selvejende Gymnasieskoler, Studenter- og Hf-kurser og Undervisningsministeriet.

Efter støtteloven, der trådte i kraft august 1969, fik alle private skoler 85 % statstilskud til de faktiske afholdte tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med skole- og undervisningsdriften. For så vidt angår de øvrige udgifter var der inden for tilskudsgrundlaget for de forskellige tilskudsgrupper (løn, varme, revision mv.) fastsat lofter af forskellige art, og den private skole modtog mellem 76 % og 81 % af de faktiske udgifter.

Ved den nye støttelov - gældende fra 1. januar 1988 - blev det hidtidige noget indviklede tilskudssystem ændret, således at skolerne fremover modtog to typer tilskud: refusionstilskud (der fortrinsvis er tilskud til bygningsudgifter (rente, leje og vedligeholdelse) samt udgifter til vidtgående specialundervisning) og rammetilskud (der skal dække de øvrige udgifter ved skoledriften).

En skoles rammetilskud beregnes efter 88-loven på grundlag af finanslovens rammebevilling og alle skolers udgiftsbehov, jf. lovgivningen herom. Ved beregning af en skoles udgiftsbehov er parametrene: skolens normerede løntimetal, skolens gennemsnitlige skalaløn, skolens elevantal.

Finanslovens rammebevilling justeres kun i forhold til elevtallet og evt. særlig pris- og lønstigning. På finanslovsforslaget sker der en mere omfattende takstjustering under hensyntagen til elevfordelingen, antal skoler og lærernes lønanciennitet ved skolerne. Som følge heraf kan en skole - alle forhold på egen skole lige - opnå mindre/større rammetilskud pr. elev, hvis de øvrige skolers udgiftsbehov ændres i op- eller nedadgående retning, eksempelvis blot ved ændring af den gennemsnitlige skalaløn som følge af lærerkorpsets anciennitet.

Skolerne har under denne lov haft store vanskeligheder med i rimelig tid at få kendskab til deres økonomiske situation i det kommende finansår. Det endelige rammetilskud i tilskudsåret kan først meddeles skolerne ca. 14 dage før udløbet af det aktuelle finansår/tilskudsår og kan ikke forudberegnes af skolerne.

Statistiske oplysninger om de private skoler og kurser

Private gymnasieskoler: 16, hvoraf 1 tillige omfatter et hf-kursus og 7 en kostafdeling.

Private studenterkursus: 4, hvoraf et omfatter en kostafdeling.

Antal elever skoleåret 1990/91

Ved private gymnasieskoler.......... 3446 Ved det private hf-kursus........... 128 Ved de private studenterkursus...... 752

2. Lovforslagets hovedprincipper

Tilskudsreglerne for de private gymnasier, studenter- og hf-kurser foreslås lagt så tæt op ad reglerne for de private grundskoler som muligt under hensyntagen til gymnasiernes særlige forhold.

a. Finanslovstaksten pr. elev

Finanslovstaksten foreslås fastsat på de årlige finanslove som en procentdel af udgifterne ved de offentlige skoler og kurser på et niveau svarende til rammetilskuddet efter de hidtil gældende regler. Dette vil yderligere indebære, at de private skoler får dækning for udgifter, der udlægges fra ministeriet til amtskommunerne/de offentlige skoler, fx censorudgifter.

I bilag I er gennemgået beregningsgrundlaget for udgifterne ved de offentlige skoler og fastsættelsen af en udgiftsneutral tilskudsprocent.

b. Fordelingsregler

En vis omfordeling af tilskuddet mellem store og små skoler foreslås opretholdt, idet en overgang til et rent taxametersystem, hvor tilskuddet alene afhænger af antallet af elever formodentlig vil betyde lukning af en række af de mindre private skoler.

Imidlertid sker der efter forslaget en vis reduktion i omfordelingen mellem store og små skoler, men dette opvejes af, at de private skoler efter forslaget ikke nødvendigvis skal følge alle de regler, der er gældende for de offentlige skoler, jf § 18i.

Den foreslåede model indebærer, at tilskuddet opdeles mellem et skoletilskud og et taxametertilskud. En politisk fastsat procentdel af den samlede tilskudsramme ydes som et skoletilskud uanset skolestørrelse, mens resten fordeles med samme tilskud pr. elev uanset skolestørrelse.

Det forudsættes, at de tre elevtyper (gymnasieelever, studenter- og hf-kursister) indgår med forskellig vægt i tilskudsberegningen fastsat på grundlag af det hidtidige lærerforbrug pr. elev for de tre typer. Endvidere foreslås det, at der indregnes en anciennitetsfaktor, som udtrykker skolens gennemsnitlige skalaløn i forhold til det vægtede gennemsnit for hele landet.

Den foreslåede model indebærer, at optagelse af een ekstra elev altid udløser samme mertilskud uanset skolestørrelse.

Modellen fra de frie grundskoler er konstrueret under hensyntagen til, at helt små skoler ikke skal kunne opnå uforholdsmæssigt store tilskud pr. elev, hvilket gør modellen teknisk mere kompliceret. Denne restriktion er ikke påkrævet på gymnasieområdet, fordi gymnasielovens tilskudsbetingelser sikrer, at ingen privat gymnasieskole kan omfatte mindre end 72 elever (12 elever pr. klasse i to spor gennem tre år). For hf-kurserne vedkommende er grænsen ganske vist noget mindre, nemlig 24 kursister, men der findes kun eet privat hf-kursus, hvorfor dette forhold kun spiller en ringe rolle.

Den foreslåede model indebærer også en omfordeling mellem små og store skoler, men mere indirekte gennem den politiske fastsættelse af, hvor stor en del af tilskudsrammen der skal anvendes til hhv. skoletilskud og taxametertilskud.

Modellen indebærer en sammenhæng mellem den procentdel, der afsættes til taxametertilskud og omfordelingsfaktoren mellem små og store skoler (omfordelingsfaktoren er defineret som forholdet mellem det maksimale og det minimale tilskud): jo større procentdel af tilskudsrammen, der afsættes til taxametertilskud, desto mindre bliver omfordelingen. Sammenhængen er således

Taxameterandel....85 % ...86 % ...87 % ...88 %... 89 % ....90 % .Nuv. Omfordelings- faktor (i %).....146.5 144.7 ..143.0 ..141.3 ..139.6 ...138.9 145.8 Indeks nuv. model = 100 100.4 99.2 98.1 96.9 95.7 95.2 100

Beregnes omfordelingsfaktoren inden for henholdsvis gruppen af gymnasieskoler og gruppen af studenterkurser fås

Gymnasier alene..134.7 132.9 131.1 129.2 127.4 125.6 134.2 ud.kurs. alene...122.3 120.7 119.2 117.7 116.2 115.5 119.7

En taxameterandel på 85 % vil altså medføre omtrent samme omfordeling som med den nuværende model (for alle skoler og kurser taget under eet), mens en forøgelse af taxameterandelen til 90 % vil reducere omfordelingen med ca. 5 %.

Modellen betyder, at omfordelingsfaktoren falder, hvis der oprettes flere private skoler uden at det samlede elevtal vokser, idet der således bliver flere om at dele den samlede ramme til skoletilskud. En vækst i antallet af skoler skal altså finansieres ligeligt af alle skoler, hvilket vil ramme de små skoler hårdest og således modvirke en tilgang af nye, små skoler. Samtidig kan modellen dog have den utilsigtede virkning, at hvis der kommer flere elever på de eksisterende skoler, bliver omfordelingsfaktoren større, fordi der så bliver flere om at dele rammen til taxametertilskud. Imidlertid kan skoletilskudsprocenten ændres, hvis et ændret elevtal gør dette ønskeligt.

c. Omlægning af refusionstilskud

Det foreslås, at man for så vidt angår de private gymnasier mv. følger samme regler, som vil komme til at gælde for de private grundskoler, især under hensyntagen til, at 14 af de 20 private gymnasier og studenterkurser også har en grundskoleafdeling.

d. Kostskoletilskuddet

Kostskoletilskud omfatter i dag dels et tilskud pr. skole, dels en støtte til elever afhængig af forældrenes indkomst.

Kostskoletilskuddet foreslås fastsat som et taxameter pr. elev.

Elevstøtten, dvs. tilskuddet til nedbringelse af kostudgifterne for nogle elever, foreslås - efter forslag fra Foreningen for Private Selvejende Gymnasieskoler, Studenter- og Hf-kurser - indlagt i taxametret til den enkelte skole, således at fordelingen bliver den enkelte skoles egen sag. Dette betyder, at elevstøtten fordeles jævnt uanset forældreindkomstgrundlaget, men det anses ikke for at være et problem. Elevstøttedelen af taxametret skal dog kun udbetales i forhold til antallet af elever under 18 år, eftersom elever over 18 år er SU-berettigede. Der bliver altså tale om to taxametre, et taxameter for generelle driftsudgifter og et taxameter for elever under 18 år.

e. Fripladsordning (tilskud til nedbringelse af betalingen for undervisningen)

Det foreslås, at der ved omlægning af SU-midler etableres en særlig pulje, som administreres af Foreningen af Private, Selvejende Gymnasieskoler, Studenter- og Hf-kurser efter tilsvarende principper som for de private grundskoler.

I dag kan elever under 18 få fripladstilskud efter den eksisterende ordning for de private grundskoler. Det foreslås, at midlerne til den nye fripladsordning fås dels (som en vis andel) fra den eksisterende ordning, dels ved omlægning af SU-midler.

f. Tilskud til enkeltfagsundervisning

Efter ændringerne af hf- og gymnasielovene er der skabt basis for at også private skoler kan udbyde enkeltfagsundervisning. Det foreslås, at der etableres tilskudsmuligheder for denne undervisning på skoler og kurser, som også tilbyder fulde forløb til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen.

En model, som udløser en fast procentdel (fastsat som et forventet gennemsnit) af studenterkursustaxametret pr. enkeltfagskursist på enkeltfagshold, er den lettest administrerbare ordning, og det foreslås, at der ikke gives tilskud til kursister, der indgår på tomme pladser på hold, der er etableret som led i samlede to- eller tre-årige forløb.

En sådan ordning vil betyde, at enkeltfagshold ikke får andel i skoletilskuddet, og at der ikke reguleres for anciennitetsforskellighederne på skolerne/kurserne. Oprettelse af rene enkeltfagskurser vil således ikke påvirke skoletilskuddet for de skoler og kurser, der tilbyder fulde forløb, ligesom omfordelingsfaktoren heller ikke påvirkes heraf.

Det forudsættes, at der også til enkeltfagsordningen knyttes en egenbetaling, som også er gældende for kursister på tomme pladser.

g. Bidragsbestemmelser

Det foreslås, at de amtskommunale bidrag til elever på private gymnasier, studenter- og hf-kurser, på Sorø Akademis Skole og ved seminariernes hf-kurser sættes lig med det gennemsnitlige driftstilskud pr. elev og det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev.

For så vidt angår bidraget til enkeltfagsundervisningen, jf. forslaget til § 18g i gymnasieloven og § 30g i hf-loven, er det tanken, at bidraget sættes lig med tilskuddet, altså 15 % af tilskuddet til en fuldtidsstudenterkursist.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget er udgiftsneutralt i forhold til gældende tilskudsordning, jf. ovenstående bemærkninger.

Amtsrådsforeningen og Undervisningsministeriet er enige om, at bidragsomlægningen skal være udgiftsneutral baseret på 1991-bidragsniveauet såvel for amtskommunerne som for staten. Forhandlingerne om bloktilskudsreguleringens størrelse i forbindelse hermed er endnu ikke afsluttet.

Enkeltfagsundervisning på private skoler formodes at blive af meget begrænset omfang, mindre end et hold pr. skole i gennemsnit. De private studenterkurser vil derimod formodentlig udbyde flere hold, men det forhold, at der er knyttet deltagerbetaling til de private kurser, vil begrænse søgningen til disse.

Hvis man antager, at der på hver af de 16 private skoler oprettes eet hold med 20 kursister og at det samlede omfang på de fire studenterkurser bliver af samme omfang, vil antallet af enkeltfagskursister andrage ca. 650, hvilket vil svare til et amtskommunalt bidrag på i alt 3.5 mio. kr. (1990-niveau). Bloktilskudsreguleringen forhandles med Amtsrådsforeningen.

Lovforslaget indebærer en administrativ forenkling i samme omfang som loven om de frie grundskoler; der henvises til bemærkningerne til L 192 (folketingsåret 1990/91). Det skal endvidere bemærkes, at det edb-system, der er opbygget til administration af tilskudssystemet for de frie grundskoler med en begrænset tilpasning vil kunne anvendes til gymnasieskolerne m.v.

Oversigt

På de årlige finanslove skal der efter forslaget fastsættes følgende

1) Tilskudsprocenten (i forhold til de gennemsnitlige amtskommunale udgifter pr. elev).

2) Størrelsen af skoletilskudspuljen.

3) Størrelsen af vikarkassen.

4) Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev.

5) Kostskoletilskuddet pr. kostelev.

6) Fripladstilskud

7) Tilskud til nedbringelse af betalingen for ophold på kostskoler (for de under 18-årige)

8) Handicaptilskud.

Bemærkninger til de enkelte forslag

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen, som svarer til friskolelovens tilsvarende bestemmelse, fastslår, at skolerne skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, og giver mulighed for at indføre et anmeldelsesdepositum ved oprettelse af nye private gymnasieskoler m.v. På bekendtgørelsesplan vil det endvidere blive fastslået, at oprettelse af en privat gymnasieskole skal anmeldes til den pågældende amtskommune.

Til nr. 2

Der er tale om en præcisering af lovens bestemmelse i overensstemmelse med bemærkningerne i det oprindelige lovforslag, idet den gældende formulering kan give anledning til misforståelser i retning af, at paritet mellem udefra kommende og indefra kommende bestyrelsesmedlemmer kan accepteres.

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering af, at staten også yder tilskud til uddannelsen af studievejledere.

Til nr. 4

Bestemmelserne erstattes af bestemmelser i nr. 5.

Til nr. 5

Ad § 18a

Ministeriet har beregnet, at der er udgiftsneutralitet i forhold til i dag, hvis det gennemsnitlige rammetilskud pr. gymnasieelev inkl. kosttilskud fastsættes som 83,8 % af den gennemsnitlige udgifter pr. elev ved de amtskommunale skoler. Heraf fordeles de 96 % til skole- og taxametertilskuddene idet de resterende 4 % i 1990 anvendes til kosttilskud, og det dertil svarende beløb foreslås fastholdt (PL-reguleret).

Taksten til skole- og taxametertilskuddet fastsættes således som den regnskabsopgjorte udgift pr. vægtet elev ved de amtskommunale skoler i regnskabsåret 3 år forud for finansåret x 0,838 x 0,96, tillagt pris- og lønregulering, dvs

Regnskabsopgjort udgift pr. vægtet elev x 0,805 + PL-reg.

Der henvises til bilag I, hvor der er anført en detaljeret beregning.

Det foreslås, at tilskudsprocenten fastsættes på finansloven, idet det dog bemærkes, at der bør tilstræbes en stabilitet fra år til år. Hvis der foreslås en ændring, bør begrundelsen fremgå af finanslovsforslaget. Derved opnås, at svingninger i de amtskommunale udgifter til området afspejler sig i tilskuddet til de private skoler. Dette er væsentligt eftersom kravene til de private skolers elever er det samme som til eleverne ved de offentlige skoler.

Ad § 18b

Der foreslås en fordeling med et skoletilskud til dækning af initialomkostninger, som fastsættes på de årlige finanslove som en %-del af den samlede bevillingsramme og fordeles ligeligt mellem skolerne, samt eet taxameter pr. gymnasieelev (T1), eet taxameter pr. studenterkursist (T2) og eet taxameter pr. hf-kursist (T3). Det taxameterfastsatte tilskud multipliceres med en skoleafhængig anciennitetsfaktor.

Det foreslås, at basistilskuddet på finansloven fastsættes som 12 % af den samlede bevillingsramme, jf. de almindelige bemærkninger.

Forholdet mellem de tre taxametre foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau således

T1:T2:T3 = 1:1,15:0,95.

Forholdet er fastsat i overensstemmelse med forholdet mellem løntimeforbruget pr. elev på de tre skoleformer gennem en årrække. Det bemærkes dog, at i skoleåret 1990/91 var forholdstallet for studenterkurserne kun 1,10, men det kan bero på, at det netop dette år kom mange kursister, som i forvejen havde en adgangsgivende eksamen ind i II. klasse. Vægtene kan ændres, hvis udviklingen i forholdet mellem de tre elevtypers lærerforbrug tilsiger dette.

Det foreslås endvidere, at elevtallet pr. 5. september er grundlaget for beregningen af det endelige tilskud de første 7 måneder af det efterfølgende finansår, og der for de resterende 5 måneder reguleres for elevantalsændringer med finanslovstaksten pr. vægtet elev ekskl. kosttilskud. Ved opgørelsen af elevtallet skal elever, som er optaget på særligt tidsmæssigt forlængede ordninger (fx eliteidrætselever) medregnes med en forholdsmæssig andel afhængig af uddannelsens forlængelse, dvs 2/3 for tre-årige forløb på studenterkurser og 3/4 for fire-årige forløb på gymnasier.

Den eksisterende vikarkasseordning foreslås videreført efter nærmere aftale mellem Foreningen for Private, Selvejende Gymnasieskoler, Studenter- og hf-kurser og ministeriet.Efter gymnasieloven er der åbnet for tilskud til undervisning, der fører til International Baccalaureate (IB) og den dansk-franske studentereksamen. Udvalget foreslår, at disse uddannelser indgår med hf-taxametret.

Ad § 18c

Bestemmelsen er identisk med den tilsvarende bestemmelse i lov om frie grundskoler.

På samme måde som ved frie grundskoler kan der gives et særligt taxametertilskud for kostelever.

Ad § 18d og 18f

Kostskoletilskuddet foreslås fastsat på finansloven som et taxametertilskud pr. elev med udgangspunkt i 1990-tallet på 13.316 kr. pr. elev. Hertil kommer elevstøttedelen, som udgør kr. 7.345 kr. i gennemsnit pr. elev under 18 år.

Den enkelte skole graduerer selv opholdsudgiften for elever under 18 år, således at hele tilskuddet til elevstøtte anvendes til dette formål.

Der bliver således to kostskoletaxametre, som begge foreslås fastsat ud fra niveauet i 1990 og PL-reguleret.

Ad § 18e

Bestemmelsen om handicappede elever er en videreførelse af gældende ordning.

Ad § 18f

Puljen til fripladser foreslås sammensat af dels den andel af den nuværende pulje, som anvendes til gymnasieelever, i alt kr. 270.000 (oplyst af Foreningen af Selvejende Gymnasieskoler, Studenter og hf-kurser), dels omlagte SU-midler med kr. 2.800.000.

Ad § 18g

Det foreslås, at man ved tilskudstildelingen til enkeltfagskursister anvender 15 % af det kursistbestemte studenterkursustaxameter uden anciennitetsfaktor. Tallet 15 % svarer til den omtrentlige udgift ved de enkeltfagshold, der forventes etableret flest af (matematik og sprog på højt niveau) - og er samtidig et udtryk for et gennemsnit mellem de billigste og de dyreste fag. Procentsatsen foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau og det forudsættes, at den ændres, hvis det viser sig, at den ikke er et udtryk for de gennemsnitlige udgifter ved de faktisk oprettede hold.

Der forudsættes en deltagerbetaling, der ikke er mindre end de gebyrer, som amtskommunerne opkræver for enkeltfagsundervisning, ligesom udgifter ved eventuelle tompladsordninger forudsættes dækket dels af egenbetaling dels inden for skolens/kursets øvrige ramme.

Ad § 18h

Bestemmelsen fastslår, at den private skole kan anvende sin samlede bevilling - på nær den del, der vedrører elevstøtte - under eet.

Ad § 18i

Tilskudsbetingelserne i nr. 3)-4) er de samme som i den gældende gymnasielov (§ 18), medens nr. 1) er ny. Nr. 2) er reformuleret således, at der er tale om elevtallet på to fikserede datoer, og gennemsnittet tages nu over to år, hvor det før var tre år. Hensigten med nr. 1) er at fastslå, hvilke regler, de private skoler under alle omstændigheder skal følge. Der er tale om de regler, der er afgørende for gymnasie- og hf-undervisningens kvalitet.

Modsætningsvis kan de private skoler således fritages for andre bekendtgørelsesfastsatte bestemmelser, fx de faste timetal og timestyringsmodellen, jf. de almindelige bemærkninger.

Ad § 18n

Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i lov om frie grundskoler.

Ad §§ 18o - 18r

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.g.

Ad § 18t

Bestemmelsen svarer til bstemmelsen i lov om frie grundskoler.

Til nr. 6 og 7

Ad § 27 og § 27a

Staten har siden slutningen af 50'erne på grundlag af særlig aftale mellem Undervisningsministeriet og Stiftelsen Sorø Akademi drevet Sorø Akademis skole som statsskole. Alle andre gymnasieskoler drives enten som amtskommunale skoler eller private skoler.

Den foreslåede bestemmelse er indsat for at ministeren kan sikre, at det økonomiske grundlag for at drive skolen videre som privat skole er til stede, såfremt statsdriften af skolen ophører.

Ad § 27a

Statstjenestemænd, ansat ved Sorø Akademis Skole, får ret til at vælge, om de vil bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, selv om de er beskæftiget ved en selvejende institution.

Ad § 27b

Disse bestemmelser er de eneste tilbageblevne bestemmelser fra statsskoleovergangsloven, som herefter kan ophæves.

Til § 2

Til nr. 1, 2, 3, 4, 6 og 7

Disse ændringsforslag til hf-loven er parallelle til ændringsforslagene til gymnasieloven (§ 1).

Ad § 30h

Denne bestemmelse sikrer, at den hidtidige ordning med fuld statsdækning af udgifterne ved hf-kurserne ved seminarierne kan fortsætte.

Til nr. 5

Ifølge forslaget præciseres, at hf-kurser, der er tilknyttet seminarier, og som ifølge forslagets § 2, nr. 4, § 30h får fuld udgiftsdækning fra staten, alle i relation til beføjelser betragtes som statslige. Dette gælder altså også hf-kurser knyttet til de 3 private seminarier: Nr. Nissum Seminarium, Århus Fællesseminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarum.

Til § 5

Overgangsbestemmelsen vedrørende bygningstilskud svarer til friskolelovens bestemmelse.

For at undgå for store pludselige fald i de enkelte skolers tilskud foreslås en overgangsordning, som vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen

Skoler, der i 1993 mister mere end 4 % i tilskud pr. elev i forhold til tilskuddet i 1992, modtager et overgangstilskud på 2 % af finanslovstaksten pr. elev i det pågældende finansår. Overgangstilskuddene finansieres ligeligt af de skoler, der ikke modtager overgangstilskud inden for rammen af skoletilskud, dvs med samme beløb pr. skole.

Overgangstilskuddet kan højst ydes i en 3-årig periode (ophører 31. december 1995). Kun skoler, der i 1993 modtager overgangstilskud, kan modtage overgangstilskud i 1994 og 1995.

Til § 6

Ved ophævelsen af bidragsloven ophæves den særstatus som det eneste private hf-kursus (Høng Gymnasium, studenter- og hfkursus) har haft gående ud på, at amtskommunen betaler undervisningsafgiften for alle kursister og ikke kun for dem, der er henvist til kurset. Bestemmelsen er i sin tid kommet ind i loven ved en misforståelse. Efter det foreliggende lovforslag skabes der samme forhold som for de private gymnasiers vedkommende, men det er hensigten at gennemføre en overgangsordning for kurset, således at de nye regler først får virkning for kursister, der påbegynder undervisningen i august 1993.

Bilag I

Fastsættelse af tilskudsprocent for private gymnasier m.v. og beregning af takster på finansloven

1. Opgørelse af de amtskommunale udgifter

Udgangspunktet er det kommunale budget- og regnskabssystems funktion »3.40 Fælles formål« og »3.41 Gymnasieskoler«. Der anvendes nettoudgiften på de to funktioners driftskonti for 1990 (seneste regnskabstal) for alle amtskommuner og København og Frederiksberg kommuner.

2. Opgørelse af elevtal

Elevtallet for 1990 opgøres som 7/12 af elevtallet pr. 5. september 1989 + 5/12 af elevtallet pr. 5. september 1990 ifølge Gymnasieafdelingens opgørelse. Det vægtede elevtal i 1990 opgøres som antal gymnasieelever + antal studenterkursister x 1,15 + antal HF-elever x 0,95. Vægtet elevtal i amtskommunale skoler i 1990 = Eva, vægtet elevtal i private gymnasier i 1990 = Evp.

3. Fastsættelse af driftstilskud

Det beregnede driftstilskud pr. vægtet elev i de private gymnasier i 1990 inkl. kosttilskud fastsættes som udgiften pr. vægtet elev i de amtskommunale skoler i 1990 gange med en tilskudsprocent, T% 1

Driftstilskud pr. vægtet elev

(1) (C/Eva)xT% 1

Den samlede ramme til driftstilskud i 1990 udgør således

(2) Evpx(C/Eva)T% 1

Tilskuddene til kostelever udgjorde i 1990 4 pct. af de samlede tilskud. De resterende 96 pct. til driftstilskud foreslås fastholdt, således at driftstilskuddene ikke påvirkes af udviklingen i antallet af kostelever. Kosttaxametret foreslås fastsat som udgiften pr. kostelev i 1990 inkl. opholdsstøtte.

Efter fradrag af tilskud til kostelever resterer der til driftstilskud

(3) Evpx(C/Eva)xT% 1x0,96 =

(4) Evpx(C/Eva)xT% 2

hvor T% 2 = T% 1x0,96.

4. Fordeling af driftstilskud på taxameter- og skoletilskud

Af beløbet til driftstilskud ekskl. kosttilskud afsættes en procentdel til skoletilskud, som tildeles hver skole uanset størrelse. Resten fordeles som rent taxametertilskud. Er taxameterandelen TA, resterer der i alt til taxametertilskud

(5) TAxEvpx(C/Eva)xT% 2

og pr. vægtet elev

(6) TAx(C/Eva)xT% 2

Taxametret til gymnasieelever bliver da ovennævnte beløb. For studenterkursister og HF-elever bliver taxametret hhv. 1,15 og 0,95 gange ovennævnte beløb.

5. Fastsættelse af tilskudsprocent

------------------------------------------------------ Amtskommunale driftsudgifter regnskab 19900. 1.000 Kr. ------------------------------------------------------ Fælles formål............. 113.449 Gymnasieskoler............ 2.850.026 ------------------------------------------------------ I alt..................... 2.963.475 ------------------------------------------------------ Elevtal 1990 Amtskommunale Private ------------------------------------------------------ Gymnasieelever............ 54.263 3.445 Studenterkursister........ 1.094 707 HF'ere.................... 11.451 128 ------------------------------------------------------ I alt..................... 66.808 4.280 Vægtet 66.399 4.380 ------------------------------------------------------

Udgift pr. vægtet elev ved amtskommunale skoler

(7) C/Eva = 44.631

Tilskuddene til kostelever udgjorde i 1990 6,639 mio. kr. De samlede driftstilskud inkl. tilskud til kostelever i udgjorde 163.949.000 mio. kr. Betingelsen om udgiftsneutralitet kan derfor formuleres således, jf. (4)

(8) 4.380x44.631xT% 2 + 6.639.000 = 163.949.000

(9) T% 2 = 0,805

En tilskudsprocent ekskl. kosttilskud på 80,5 vil altså sikre udgiftsneutralitet (tilskudsprocenten inkl. kost, T% 2, er 83,8).

Tilskudsprocenten foreslås fastsat på de årlige finanslove.

6. Fastsættelse af takster på de årlige finanslove

Som for de frie grundskoler foreslås finanslovstaksterne fastsat med udgangspunkt i regnskabstal for regnskabsåret 3 år forud for finansåret.

Udgiften pr. vægtet elev ved de amtskommunale skoler opgøres som beskrevet ovenfor og tillægges 3 års pris- og lønregulering. Driftstilskuddet pr. vægtet elev ekskl. tilskud til kostelever beregnes da som ovennævnte beløb ganget med tilskudsprocenten på 80,5. Finanslovstaksten til kostelever fastsættes som det gennemsnitlige tilskud pr. kostelev i 1990 inkl. opholdsstøtte tillagt pris- og lønregulering.

På grundlag af elevtalsopgørelsen pr. 5. september i året før finansåret beregnes den samlede ramme til driftstilskud som det vægtede elevtal gange finanslovstaksten pr. vægtet elev. Heraf afsættes en procentdel til taxametertilskud og resten til skoletilskud. Procentsatserne fastsættes på de årlige finanslove.

Det samlede beløb til taxametertilskud divideres med antallet af vægtede elever pr. 5. september Herved fremkommer taksten pr. gymnasieelev. Taksterne for studenterkursister og hf-kursister beregnes som 1,15 hhv. 0,95 gange dette beløb.

Elevtalsopgørelsen pr. 5. september i året før finansåret danner baggrund for udbetaling af endelige tilskud for de første 7 mdr. i finansåret og a conto udbetaling i de sidste 5 mdr. Afvigelser ved elevtalsopgørelsen i finansåret i forhold til det foregående år afregnes med finanslovstaksten pr. vægtet elev ekskl. kosttilskud.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog kan den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse træde i kraft senere.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolernes og kursernes bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden fra 1. januar 1993, til de i stk. 1 nævnte paragraffer træder i kraft.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolens eller kursusets bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af skolens eller kursusets afviklingstilskud efter den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 5, nævnte § 30 c.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte fornødne overgangsordninger i forbindelse med lovens gennemførelse.

§ 7

Lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986, og lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser ophæves. Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af det ved § 1, nr. 5, indsatte § 18 r, stk. 2, og § 27, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 7.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 7

Lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986 og lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, ophæves. Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af det ved § 1, nr. 5, indsatte § 18 r, stk. 2, og § 27, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 7.

§ 18 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 18 d.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 18 k. Den private gymnasieskole skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18 l. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 18 m. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både en privat gymnasieskole og et privat hf-kursus, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 18 n. De private gymnasieskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 18 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 18 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 18 b, stk. 1, og § 18 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 18 o. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommunen), hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 18 p. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3, og § 18 g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. § 18 c.

Stk. 3. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i 1.-10. klasse på Sorø Akademis Skole, efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 18 q. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole, betaler elevens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 18 e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 18 r. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler.

Stk. 2. Såfremt Sorø Akademis Skole drives som privat gymnasieskole, betragtes elever, der efter eget ønske optages på skolen, som henvist, jf. stk. 1.

Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3.

§ 18 s. Amtskommunernes og kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne og kommunerne.

§ 18 t. Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 18 a-18 g og bidragsopkrævningen efter §§ 18 o-18 q. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt en anden gymnasieskole eller et andet kursus.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne, jf. § 15, og de i §§ 18 b og 18 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.«

6. § 19, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i § 18 p.«

7. § 27 affattes således

» § 27. Ud over de i §§ 18 a-18 g og 18 r nævnte tilskud kan der på de årlige finanslove bevilges et særligt tilskud til driften af Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Så længe Sorø Akademis Skole drives af staten, udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.«

8. Efter § 27 indsættes i kapitel 5

» § 27 a. Statstjenestemænd ansat ved Sorø Akademis Skole ved overgang til en selvejende institution kan vælge at opretholde ansættelsesforholdet som statstjenestemand. Skolen afholder lønudgifterne, herunder eventuelt udgifterne til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Pensionsudgifter afholdes af staten.

Stk. 2. Ved overgang til selvejende institution kan udstyr og inventar m.v., der er finansieret af bevillingerne fra Undervisnings- og Forskningsministeriet, overgå vederlagsfrit til den selvejende institution.

§ 18 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 18 a og driftstilskudsbevillingen til private hf-kurser, jf. § 30 a i lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private gymnasieskoler og hf-kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 18 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever ved uddannelser efter § 21, stk. 2, skal medregnes.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 5. I det finansår, hvor en skole oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf. § 18 a, stk. 2, og der tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 18 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 18 d.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 18 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 18 a og driftstilskudsbevillingen til private hf-kurser, jf. § 30 a i lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private gymnasieskoler og hf-kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 18 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever ved uddannelser efter § 21, stk. 2, skal medregnes.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 5. I det finansår, hvor en skole oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf. § 18 a, stk. 2, og der tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 18 c. Staten yder bygningstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 18 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private gymnasieskoler ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18 a, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Specielle tilskud

§ 18 e. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

§ 18 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 18 a, stk. 2. Skolen træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever under 18 år.

§ 18 g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private gymnasieskoler. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 18 h. Tilskuddene til private gymnasier i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under et, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 18 a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 18 c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 18 d.

4) Tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 18 e.

5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 18 g.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Skolens bestyrelse er ansvarlig for skolens økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 18 i. Tilskud til private gymnasieskoler i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som opfylder følgende betingelser

1) Skolen skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet den 5. september året før finansåret.

2) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler.

3) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 18 k. Den private gymnasieskole skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18 c. Staten yder bygningstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 18 l. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 18 m. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både en privat gymnasieskole og et privat hf-kursus, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 18 n. De private gymnasieskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 18 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 18 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 18 b, stk. 1, og § 18 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 18 o. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommunen), hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 18 p. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3, og § 18 g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. § 18 c.

Stk. 3. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i 1.-10. klasse på Sorø Akademis Skole, efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 18 q. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole, betaler elevens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 18 e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 18 r. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler.

Stk. 2. Såfremt Sorø Akademis Skole drives som privat gymnasieskole, betragtes elever, der efter eget ønske optages på skolen, som henvist, jf. stk. 1.

Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3.

§ 18 s. Amtskommunernes og kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne og kommunerne.

§ 18 t. Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 18 a-18 g og bidragsopkrævningen efter §§ 18 o-18 q. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt en anden gymnasieskole eller et andet kursus.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne, jf. § 15, og de i §§ 18 b og 18 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.«

6. § 19, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i § 18 p.«

7. § 27 affattes således

» § 27. Ud over de i §§ 18 a-18 g og 18 r nævnte tilskud kan der på de årlige finanslove bevilges et særligt tilskud til driften af Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Så længe Sorø Akademis Skole drives af staten, udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.«

8. Efter § 27 indsættes i kapitel 5

» § 27 a. Statstjenestemænd ansat ved Sorø Akademis Skole ved overgang til en selvejende institution kan vælge at opretholde ansættelsesforholdet som statstjenestemand. Skolen afholder lønudgifterne, herunder eventuelt udgifterne til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Pensionsudgifter afholdes af staten.

Stk. 2. Ved overgang til selvejende institution kan udstyr og inventar m.v., der er finansieret af bevillingerne fra Undervisnings- og Forskningsministeriet, overgå vederlagsfrit til den selvejende institution.

§ 18 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private gymnasieskoler ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18 a, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Specielle tilskud

§ 18 e. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

§ 18 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 18 a, stk. 2. Skolen træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever under 18 år.

§ 18 g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private gymnasieskoler. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 18 h. Tilskuddene til private gymnasier i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under et, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 18 a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 18 c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 18 d.

4) Tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 18 e.

5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 18 g.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Skolens bestyrelse er ansvarlig for skolens økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 18 i. Tilskud til private gymnasieskoler i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som opfylder følgende betingelser

1) Skolen skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet den 5. september året før finansåret.

2) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler.

3) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 18a. Staten yder et generelt driftstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 18d.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 18b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 18a og driftstilskudsbevillingen til private hf-kurser, jf. § 30a i lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private gymnasieskoler og hf-kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 18a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever ved uddannelser efter § 21, stk. 2, skal medregnes.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 18a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 5. I det finansår, hvor en skole oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf § 18a, stk. 2, og der tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 18a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 18c. Staten yder bygningstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 18d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private gymnasieskoler ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18a, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Specielle tilskud

§ 18e. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

§ 18f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 18a, stk. 2. Skolen træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever under 18 år.

§ 18g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private gymnasieskoler. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf § 18a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 18h. Tilskuddene til private gymnasier i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 18a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 18c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 18d.

4) Tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 18e.

5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 18g.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Skolens bestyrelse er ansvarlig for skolens økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 18i. Tilskud til private gymnasieskoler i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som opfylder følgende betingelser

1) Skolen skal følge reglerne for offentlige gymnasieskoler for så vidt angår optagelseskrav, lærerkvalifikationer, undervisning på begge linjer, fagrække samt eksamenskrav og -regler.

2) Skolen skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet den 5. september året før finansåret.

3) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler.

4) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 18k. Den private gymnasieskole skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18l. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 18m. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en privat gymnasieskole og et privat hf-kursus, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 18n. De private gymnasieskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 18b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 18f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 18b, stk. 1, og § 18f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 18o. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommunen), hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 18p. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 18a, stk. 3, og § 18g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. § 18c.

Stk. 3. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i 1 - 10. klasse på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 18q. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole, betaler elevens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 18e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 18r. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler.

§ 18s. Amtskommunernes og kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne og kommunerne.

§ 18t. Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 18a-18g og bidragsopkrævningen efter §§ 18o-18q. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen og som ikke er tilmeldt en anden gymnasieskole eller et andet kursus.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne, jf. § 15, og de i §§ 18b og 18f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.«.

6. § 27 affattes således

» § 27. Såfremt Sorø Akademis Skole godkendes som en selvejende institution efter reglerne i § 7, kan der ud over det i §§ 18a - 18g nævnte tilskud på de årlige finanslove bevilges et særligt tilskud til driften af skolen.

Stk. 2. Så længe Sorø Akademis Skole drives af staten, udøver undervisnings-og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.«.

7. Efter § 27 indsættes i kapitel 5

» § 27a. Statstjenestemænd ansat ved Sorø Akademis Skole ved overgang til en selvejende institution kan vælge at opretholde ansættelsesforholdet som statstjenestemand. Skolen afholder lønudgifterne, herunder eventuelt udgifterne til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Pensionsudgifter afholdes af staten.

Stk. 2. Ved overgang til selvejende institution kan udstyr og inventar m.v., der er finansieret af bevillingerne fra Undervisnings- og Forskningsministeriet, overgå vederlagsfrit til den selvejende institution.

§ 27 b . Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

Stk. 2. På grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september kan Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræve betaling for kursister ved kommunens studenterkursus fra hjemamtskommunen. Betalingen svarer til den gennemsnitlige årlige udgift pr. kursist til driften af det pågældende kursus.«

9. § 29, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 27 b . Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

Stk. 2. På grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september kan Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræve betaling for kursister ved kommunens studenterkursus fra hjemamtskommunen. Betalingen svarer til den gennemsnitlige årlige udgift pr. kursist til driften af det pågældende kursus.«

9. § 29, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 27b . Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

Stk. 2. På grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september kan Københavns og Frederiksberg kommuner opkræve betaling for kursister ved kommunens studenterkursus fra hjemamtskommunen. Betalingen svarer til den gennemsnitlige årlige udgift pr. kursist til driften af det pågældende kursus.«.

8. § 29, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter Stk. 2-3.

§ 30 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private kurser ud fra antal årskursister ved kurserne.

Stk. 2. Antal årskursister beregnes som 7/12 af antal kursister opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal kursister pr. 5. september i finansåret. Antal årskursister ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 30 d.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. elev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 30 k. Tilskud til private kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til kurser, som opfylder følgende betingelser

1) Kursuset skal have haft mindst 12 kursister pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af kursisttallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som kursisttallet den 5. september året før finansåret.

2) Kursusets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige kurser gældende regler.

3) Kursusets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 30 l. Det private kursus skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 30 m. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for kurser, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede kurser

§ 30 n. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både et privat kursus og en privat gymnasieskole, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 30 o. De private kursers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 30 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 30 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 30 b, stk. 1, og § 30 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 30 p. En kursist anses for hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommune), hvor kursistens bopælskommune ligger.

§ 30 q. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver kursist, der er optaget på et privat kursus eller på et af de i § 30 h nævnte kurser.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3, og § 30 g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist, jf. § 30 c.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 30 r. Til undervisning m.v. af kursister med svære handicap, som er optaget på et privat kursus eller et kursus tilknyttet et statsseminarium, betaler kursistens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. kursist for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 30 e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 30 s. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for kursister, der henvises til private hf-kurser.

Stk. 2. Kursister, der efter eget ønske optages på Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb, betragtes som henvist, jf. stk. 1.

Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3.

§ 30 t. Amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne.

§ 30 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 30 a og driftstilskudsbevillingen til private gymnasieskoler, jf. § 18 a i lov om gymnasiet m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private skoler og kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes at undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, henholdsvis årskursister, jf. § 30 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årskursister, der følger af, at antallet af kursister pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årskursister.

Stk. 5. I det finansår, hvor et kursus oprettes, opgøres antal årskursister forholdsmæssigt, jf. § 30 a, stk. 2, og der tildeles kursuset et driftstilskud pr. årskursist, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 30 u. Kurserne skal hvert år sende kursisternes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle kursister fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt kursuset, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 30 a-30 g og bidragsopkrævningen efter §§ 30 p-30 r. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om kursisternes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over kursister, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt et andet kursus eller en anden gymnasieskole.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra kurserne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af kursusets revisor, og kan pålægge kurserne, jf. § 26, og de i §§ 30 b og 30 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.«

6. § 34, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier, udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådene.«

7. Efter § 36 indsættes i kapitel 7

» § 36 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.«

8. § 37, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

§ 30 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private kurser ud fra antal årskursister ved kurserne.

Stk. 2. Antal årskursister beregnes som 7/12 af antal kursister opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal kursister pr. 5. september i finansåret. Antal årskursister ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 30 d.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. elev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 30 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 30 a og driftstilskudsbevillingen til private gymnasieskoler, jf. § 18 a i lov om gymnasiet m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private skoler og kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes at undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, henholdsvis årskursister, jf. § 30 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årskursister, der følger af, at antallet af kursister pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årskursister.

Stk. 5. I det finansår, hvor et kursus oprettes, opgøres antal årskursister forholdsmæssigt, jf. § 30 a, stk. 2, og der tildeles kursuset et driftstilskud pr. årskursist, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 30 c. Staten yder bygningstilskud til private kurser ud fra antal kursister pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til kurserne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til kurserne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 30 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private kurser ud fra antal årskostkursister og et tilskud pr. årskostkursist. Tilskuddet pr. årskostkursist fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 30 a, stk. 2, om beregningen af antal årskursister.

Specielle tilskud

§ 30 e. Staten yder tilskud til private kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. kursist.

§ 30 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årskursist under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 30 a, stk. 2. Kursuset træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for de under 18-årige kursister.

§ 30 g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private kurser, som også tilbyder et fuldt toårigt forløb. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf § 30 a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Seminariernes hf-kurser

§ 30 h. Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser tilknyttet statsseminarier.

Stk. 2. Udgiften ved driften af hf-kurserne tilknyttet private seminarier afholdes efter bestemmelsen i stk. 1.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 30 i. Tilskuddene til private kurser i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer kurserne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 30 a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 30 c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 30 d.

4) Tilskud til kursister med svære handicap i henhold til § 30 e.

5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 30 g.

Stk. 2. Kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til kursus- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Kursusets bestyrelse er ansvarlig for kursusets økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 30 c. Staten yder bygningstilskud til private kurser ud fra antal kursister pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til kurserne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til kurserne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 30 k. Tilskud til private kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til kurser, som opfylder følgende betingelser

1) Kursuset skal have haft mindst 12 kursister pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af kursisttallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som kursisttallet den 5. september året før finansåret.

2) Kursusets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige kurser gældende regler.

3) Kursusets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 30 l. Det private kursus skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 30 m. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for kurser, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede kurser

§ 30 n. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både et privat kursus og en privat gymnasieskole, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 30 o. De private kursers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 30 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 30 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 30 b, stk. 1, og § 30 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 30 p. En kursist anses for hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommune), hvor kursistens bopælskommune ligger.

§ 30 q. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver kursist, der er optaget på et privat kursus eller på et af de i § 30 h nævnte kurser.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3, og § 30 g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist, jf. § 30 c.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 30 r. Til undervisning m.v. af kursister med svære handicap, som er optaget på et privat kursus eller et kursus tilknyttet et statsseminarium, betaler kursistens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. kursist for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 30 e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 30 s. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for kursister, der henvises til private hf-kurser.

Stk. 2. Kursister, der efter eget ønske optages på Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb, betragtes som henvist, jf. stk. 1.

Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3.

§ 30 t. Amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne.

§ 30 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private kurser ud fra antal årskostkursister og et tilskud pr. årskostkursist. Tilskuddet pr. årskostkursist fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 30 a, stk. 2, om beregningen af antal årskursister.

Specielle tilskud

§ 30 u. Kurserne skal hvert år sende kursisternes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle kursister fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt kursuset, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 30 a-30 g og bidragsopkrævningen efter §§ 30 p-30 r. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om kursisternes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over kursister, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt et andet kursus eller en anden gymnasieskole.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra kurserne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af kursusets revisor, og kan pålægge kurserne, jf. § 26, og de i §§ 30 b og 30 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.«

6. § 34, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier, udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådene.«

7. Efter § 36 indsættes i kapitel 7

» § 36 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.«

8. § 37, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

§ 30 e. Staten yder tilskud til private kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. kursist.

§ 30 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årskursist under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 30 a, stk. 2. Kursuset træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for de under 18-årige kursister.

§ 30 g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private kurser, som også tilbyder et fuldt toårigt forløb. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf § 30 a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Seminariernes hf-kurser

§ 30 h. Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser tilknyttet statsseminarier.

Stk. 2. Udgiften ved driften af hf-kurserne tilknyttet private seminarier afholdes efter bestemmelsen i stk. 1.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 30 i. Tilskuddene til private kurser i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer kurserne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 30 a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 30 c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 30 d.

4) Tilskud til kursister med svære handicap i henhold til § 30 e.

5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 30 g.

Stk. 2. Kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til kursus- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Kursusets bestyrelse er ansvarlig for kursusets økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 30a. Staten yder et generelt driftstilskud til private kurser ud fra antal årskursister ved kurserne.

Stk. 2. Antal årskursister beregnes som 7/12 af antal kursister opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal kursister pr. 5. september i finansåret. Antal årskursister ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 30d.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. elev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 30b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 30a og driftstilskudsbevillingen til private gymnasieskoler, jf. § 18a i lov om gymnasiet m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private skoler og kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes at undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, hhv. årskursister jf. § 30a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årskursister, der følger af at antallet af kursister pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, der er fastsat på finansloven, jf. § 30a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årskursister.

Stk. 5. I det finansår, hvor et kursus oprettes, opgøres antal årskursister forholdsmæssigt, jf. § 30a, stk. 2, og der tildeles kurset et driftstilskud pr. årskursist, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 30a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 30c. Staten yder bygningstilskud til private kurser ud fra antal kursister pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til kurserne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til kurserne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 30d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private kurser ud fra antal årskostkursister og et tilskud pr. årskostkursist. Tilskuddet pr. årskostkursist fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 30a, stk. 2, om beregningen af antal årskursister.

Specielle tilskud

§ 30e. Staten yder tilskud til private kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. kursist.

§ 30f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årskursist under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 30a, stk. 2. Kurset træffer selv afgørelse om hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for de under 18-årige kursister.

§ 30g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private kurser, som også tilbyder et fuldt to-årigt forløb. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf § 30a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Seminariernes hf-kurser

§ 30h. Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser tilknyttet statsseminarier.

Stk. 2. Udgiften ved driften af hf-kurserne tilknyttet private seminarier afholdes efter bestemmelsen i stk. 1.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 30i. Tilskuddene til private kurser i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer kurserne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 30a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 30c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 30d.

4) Tilskud til kursister med svære handicap i henhold til § 30e.

5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 30g.

Stk. 2. Kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til kursus- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Kursets bestyrelse er ansvarlig for kursets økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 30k. Tilskud til private kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til kurser, som opfylder følgende betingelser

1) Kurset skal følge reglerne for offentlige kurser for så vidt angår optagelseskrav, lærerkvalifikationer, fagrække samt eksamenskrav og -regler.

2) Kursus skal have haft mindst 12 kursister pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af kursisttallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som kursisttallet den 5. september året før finansåret.

3) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige kurser gældende regler.

4) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 30l. Det private kursus skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 30m. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for kurser som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede kurser

§ 30n. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af et privat kursus og en privat gymnasieskoler, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 30o. De private kursers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 30b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 30f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 30b, stk. 1, og § 30f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 30p. En kursist anses for hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommune), hvor kursistens bopælskommune ligger.

§ 30q. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver kursist, der er optaget på et privat kursus eller på et af de i § 30h nævnte kurser.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årskursist, jf. § 30a, stk. 3, og § 30g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist, jf. § 30c.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 30r. Til undervisning m.v. af kursister med svære handicap, som er optaget på et privat kursus eller et kursus tilknyttet et statsseminarium, betaler kursistens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. kursist for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 30e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 30s. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for kursister, der henvises til private hf-kurser.

§ 30t. Amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne.

§ 30u. Kurserne skal hvert år sende kursisternes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle kursister fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt kurset, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 30a-30g og bidragsopkrævningen efter §§ 30p-30r. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om kursisternes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over kursister, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen og som ikke er tilmeldt et andet kursus eller en anden gymnasieskole.

Stk. 3. Undervisnings- og forskingsministeren indkalder oplysninger fra kurserne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af kursets revisor, og kan pålægge kurserne, jf. § 26, og de i §§ 30b og 30f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.«.

5. § 34, stk. 2, afffattes således

» Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier, udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådene«.

6. Efter § 36 indsættes i kapitel 7

» § 36a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.«.

7. § 37, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

Ingen

Nr LSF 208

Forslag til Lov om ændring af lov om gymnasiet m.v. og af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Tilskuds- og bidragsbestemmelser m.v.)

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 23. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 7. maj 1992

Lov nr. 353 af 14/05/1992