Legislator Case Law & Legislation
199112K00201 DK

1991 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF BEFORDRINGSMIDLER TIL DET MILITÆRE FORSVAR OG CIVILFORSVARET

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 1. Ejere af befordringsmidler af enhver art (motorkøretøjer,

luftfartøjer, flydende materiel m.v.) er forpligtet til at stille

disse til rådighed for det militære forsvar og civilforsvaret i

tilfælde af krig eller krise samt ved mønstringer eller øvelser af

særlig art.

Stk. 2. Udskrivning efter stk. 1 kan ske til eje eller til brug.

Stk. 3. Befordringsmidler, jf. stk. 1, kan udpeges og synes i fredstid.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 1. Ejere af befordringsmidler af enhver art (motorkøretøjer,

luftfartøjer, flydende materiel mv.) er forpligtet til at stille

disse til rådighed for det militære forsvar og civilforsvaret i

tilfælde af krig eller krise samt ved mønstringer eller øvelser af

særlig art.

Stk. 2. Udskrivning efter stk. 1 kan ske til eje eller til brug.

Stk. 3. Befordringsmidler, jf. stk. 1, kan udpeges og synes i fredstid.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 2. Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler for udpegning og udskrivning af de befordringsmidler, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 2. Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med Indenrigsministeren nærmere regler for udpegning og udskrivning af de befordringsmidler, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 3. Udskrivning sker mod fuld erstatning.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler for erstatningens fastsættelse.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 3. Udskrivning sker mod fuld erstatning.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med Indenrigsministeren nærmere regler for erstatningens fastsættelse.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 4. Opnås der ikke enighed mellem ejeren og den modtagende myndighed om erstatningens størrelse, afgør et særligt nævn, der er nedsat af forsvarsministeren, spørgsmålet.

Stk. 2. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Nævnet består af 5 medlemmer. Forsvarsministeren udnævner efter forhandling med indenrigsministeren nævnets formand, der skal være dommer. Forsvarsministeren udnævner en repræsentant for henholdsvis det militære forsvar, forsikringsselskaberne og motororganisationerne. Ved behandling af sager vedrørende luftfartøjer eller flydende materiel udnævnes en repræsentant for henholdsvis luftfartens eller skibsfartens organisationer i stedet for repræsentanten for motororganisationerne. Indenrigsministeren udnævner en repræsentant for civilforsvaret.

Stk. 4. Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om nævnets nedsættelse og virksomhed.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 4. Opnås der ikke enighed mellem ejeren og den modtagende myndighed om erstatningens størrelse, afgør et særligt nævn, der er nedsat af Forsvarsministeren, spørgsmålet.

Stk. 2. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Nævnet består af 5 medlemmmer. Forsvarsministeren udnævner efter forhandling med Indenrigsministeren nævnets formand, der skal være dommer. Forsvarsministeren udnævner en repræsentant for henholdsvis det militære forsvar, forsikringsselskaberne og motororganisationerne. Ved behandling af sager vedrørende luftfartøjer eller flydende materiel udnævnes en repræsentant for henholdsvis luftfartens eller skibsfartens organisationer i stedet for repræsentanten for motororganisationerne. Indenrigsministeren udnævner en repræsentant for civilforsvaret.

Stk. 4. Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med Indenrigsministeren nærmere regler om nævnets nedsættelse og virksomhed.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder § 1, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder § 1, stk.1.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 6. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 337 af 21. september 1939 angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

§ 6. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 337 af 21. september 1939 angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb.

Bemærkninger til lovforslaget

Det foreliggende lovforslag erstatter lov nr. 337 af 21. september 1939 angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb som ændret ved lov nr. 108 af 9. april 1975.

Lov nr. 337 af 21. september 1939 giver mulighed for i tilfælde af, at krigsmagten mobiliseres, en sikringsstyrke (bevogtningsstyrke) formeres, eller når mønstringer og øvelser af særlig art afholdes, at udskrive (ekspropriere) befordringsmidler af enhver art (motorkøretøjer, luftfartøjer, flydende materiel mv.).

Loven har til formål at tilsikre, at det militære forsvar og civilforsvaret - og dermed staten - ikke allerede i fredstid skal investere i befordringsmidler til den samlede krigsstyrke. Loven er derfor et væsentligt fundament for opretholdelse af et mobiliserings-forsvar af den karakter, Danmark har i dag.

Formålet med lovforslaget er at modernisere den gældende lov og forenkle udskrivningssystemet, således at der opnås en væsentlig mindre administration i fredstid.

Efter lov nr. 337 af 21. september 1939 skal udpegningen af befordringsmidlerne foretages af et nævn, der er nedsat i hver politikreds. Udpegningsnævnets afgørelse kan indbringes for vurderingskommissioner, der er nedsat i hvert amt.

Lovforslaget lægger op til at afskaffe udpegningsnævnene og vurderingskommissionerne. I stedet foreslås køretøjer fremtidigt udpeget ved anvendelse af eksisterende edb-baserede motorregistersystemer. Dette sker ved overførsel af oplysninger fra Centralregistret for Motorkøretøjer til forsvarets motorudskrivningsregister. Tilsvarende forudsættes at finde sted for luftfartøjer og flydende materiel. Udpegning forudsættes at ske efter generelle kriterier. Udpegningen kan ske i fredstid, mens udskrivning (ekspropriation) først sker i krig eller krise mv. jf. § 1. Der foreslås samtidig oprettet et særligt nævn, der i tilfælde af uenighed mellem ejeren af befordringsmidlet og den modtagende myndighed afgør spørgsmålet om erstatningens fastsættelse.

Lovforslaget fremsættes på baggrund af, at Folketingets Ombudsmand den 31. maj 1991 afsluttede sin gennemgang af en konkret sag om en klage over forskellige forhold i forbindelse med udpegning af et motorkøretøj til brug ved totalforsvaret.

Sagen gav Ombudsmanden anledning til nogle principielle overvejelser om Motorudskrivningstjenesten, dels om kompetencefordelingen ved selve udpegningen, dels om fastsættelsen af erstatningsværdien for motorkøretøjer.

Ombudsmanden anførte bl.a., at Forsvarsministeriet havde delegeret kompetence fra et lokalt statsligt nævn til den statslige centralforvaltning, samt reduceret antallet af lokale udpegningsnævn og amtslige vurderingskommissioner uden tilstrækkelig hjemmel i lov nr. 337 af 21. september 1939. Sammenfattende var det Ombudsmandens opfattelse, at den skete opgaveoverførsel måtte forudsætte enten ændring af lovens kompetenceregler eller en udtrykkelig lovhjemmel til delegation. Videre var det Ombudsmandens opfattelse, at indskrænkningen af antallet af nævn og vurderingskommissioner burde hjemles ved lov.

Ombudsmanden anførte ligeledes, at det i loven krævede skøn vedrørende fastsættelse af erstatningsværdien for motorkøretøjer, var sat under en regel, og at det derfor burde overvejes at skaffe lovhjemmel herfor eller at ændre praksis.

Det fremsatte lovforslag følger Ombudsmandens anbefalinger.

Lovforslaget giver det militære forsvar og civilforsvaret adgang til at udskrive (ekspropriere) befordringsmidler (motorkøretøjer, luftfartøjer, flydende materiel mv.) i tilfælde af krig eller krise mv. Udskrivning (selve ekspropriationen) kan ske til eje eller brug.

Udpegningen af befordringsmidler, der senere kan udskrives, kan finde sted i fredstid. Ejeren kan frit disponere over befordringsmidlet, også selv om det er udpeget.

Formålet med udskrivning er at stille transportmidler til rådighed for det militære forsvars og civilforsvarets myndigheder. For det militære forsvars vedkommende skal udskrivningen primært tilgodese tilvejebringelsen af befordringsmidler til supplering af militære stamkøretøjer mv. For civilforsvarets vedkommende udpeges i dag befordringsmidler til civilforsvarskorpset, til det kommunale civilforsvar, til politiets civilforsvarstjeneste og til civilforsvarets ambulancetjeneste.

Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at Forsvarsministeren efter forhandling med Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for udpegningen og udskrivningen af de ovennævnte befordringsmidler.

Lovforslaget indeholder endvidere bemyndigelse til, at Forsvarsministeren efter forhandling med Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for erstatningens fastsættelse. Udskrivning sker mod fuld erstatning.

Opnås der ikke enighed om erstatningens fastsættelse, kan spørgsmålet indbringes for et særligt nedsat nævn. Nævnet nedsættes først, når udskrivning er aktuel. Nævnet skal bestå af repræsentanter for forsvaret, forsikringsselskaber og motororganisationer eller luftfartens eller skibsfartens organisationer. Formanden, der skal være dommer, udpeges af Forsvarsministeren efter drøftelse med Indenrigsministeren.

Nævnets afgørelser er endelige.

Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med Indenrigsministeren nærmere regler for nævnets nedsættelse og virksomhed.

Lovforslaget skønnes at medføre mindre besparelser i forhold til det nuværende system.

Retningslinjer for fremgangsmåden ved udpegning/udskrivning, herunder om fritagelse, hvorledes udpegningen/udskrivningen skal foregå, hvem der skal foretage udpegningen/udskrivningen, og hvorledes erstatningsværdien fastsættes mv., vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsens indhold forudsættes at ville kunne tilpasses de til enhver tid eksisterende sikkerhedspolitiske forhold mv.

Bekendtgørelsen tænkes at indeholde regler om, at de personer, der er nævnt i lov nr. 337 af 21. september 1939 § 1, stk. 3-4, fortsat skal fritages for at stille deres befordringsmidler til rådighed. Det vil bl.a. sige Kongehuset, fremmede regerende kongehuse el. lign., diplomater, politi, brandvæsen m.fl. samt stats-, kommunale- og private institutioner, hvis virksomhed må anses for nødvendig at opretholde under krig og krise.

I modsætning til i dag er det hensigten alene at lade lastbiler, busser m.m. udpege i fredstid. Personbiler og motorcykler udpeges først i tilfælde af krise eller krig. Det indebærer samtidig, at der på det mest komplicerede område, nemlig for lastvogne, busser m.m., opretholdes et nødvendigt beredskab.

Administrationen vil endvidere blive forenklet, så den stort set bortfalder ved de ca. 230 modtagende totalforsvarsmyndigheder/enheder i fredstid.

Motorudskrivningstjenesten, der er en sektion under Hærens Materielkommando, foreslås at skulle foretage udpegningen af motorkøretøjer.

Selve udskrivningen (ekspropriationen), der først finder sted i tilfælde af krig eller krise eller i forbindelse med mønstringer eller øvelser af særlig art, foretages af den enkelte modtagende enhed enten ved det militære forsvar eller civilforsvaret.

I lov nr. 337 af 21. september 1939 har det militære forsvar forret ved udpegning og udskrivning af befordringsmidler. Denne forskel skønnes ikke nødvendig at opretholde.

De udpegede og udskrevne befordringsmidler forudsættes fordelt mellem det militære forsvars og civilforsvarets myndigheder. Fordelingen vil ske efter en samordning mellem det militære forsvar og civilforsvaret.

Der vil som nævnt ovenfor blive ydet fuld erstatning for udskrevne befordringsmidler.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes, at erstatning ydes med udgangspunkt i genanskaffelsesværdien, og erstatningens størrelse fastsættes i hvert tilfælde efter principperne i Forsikringsaftalelovens § 37, hvorefter tingen værdiansættes til det beløb, der efter priserne umiddelbart før forsikringsbegivenheden ville kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Såfremt udskrivning sker til brug fx undtagelsesvis ved mønstringer ydes ligeledes fuld erstatning efter sædvanlige erstatningsregler.

Erstatningsværdien fastsættes først konkret af den modtagende myndighed i forbindelse med selve udskrivningen. Ejerne orienteres om principperne for erstatningsfastsættelsen i forbindelse med udpegningen og anmodes i forbindelse med selve udskrivningen om at fremkomme med skøn over/dokumentation for genanskaffelsesværdien. Ejeren skal give oplysning om befordringsmidlets nyanskaffelsesværdi, inklusivt særligt udstyr, samt om fradrag for alder, slid m.m.

Kildeangivelser til lov nr. 337 af 21. september 1939 angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb

Rigsdagstidende 1939; Folketingstidende 826, 882, 915, 920; Landstingstidende 330, 338, 339, 340; A 1427; B 65 og Folketingstidende 1974-75, 251; A 1205.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 1, stk. 1 i lov nr. 337 af 21. september 1939, idet der dog er foretaget en sproglig modernisering. Ved ordet krise menes en truende situation. En sådan situation foreligger, når hensynet til statens handlefrihed og sikkerhed på grund af en åbenbar militær trussel taler for at påbegynde udskrivning af de i bestemmelsen nævnte befordringsmidler af enhver art.

Ved mønstringer og øvelser af særlig art menes lejlighedsvise mønstringer og øvelser i begrænset omfang med henblik på at afprøve procedurerne og foretage stikprøvevis kontrol af udskrivningssystemets anvendelighed i en beredskabssituation.

Stk. 2 giver i modsætning til lov nr. 337 af 21. september 1939 både det militære forsvar og civilforsvaret mulighed for at udskrive til eje eller til brug.

Stk. 3 åbner mulighed for planlægning allerede i fredstid. Med udpegning menes, at befordringsmidlet er blevet »øremærket« til enten det militære forsvar eller civilforsvaret i tilfælde af krig eller krise. Udpegning sker forud for den egentlige udskrivning (ekspropriation). Ejeren kan frit disponere over befordringsmidlet, også selv om det er udpeget. Udpegning udløser ikke i sig selv erstatning.

Befordringsmidlerne kan synes i fredstid, hvilket kan være nødvendigt for at få klarlagt, hvilket udstyr disse er forsynet med.

Til § 2

Bestemmelsen er en bemyndigelse til Forsvarsministeren til efter forhandling med Indenrigsministeren at fastsætte nærmere regler for udpegning og udskrivning af befordringsmidler. En bekendtgørelse udstedt i medfør heraf skal indeholde bestemmelser om, hvem der er fritaget for at stille befordringsmidler til rådighed, hvorledes motorudskrivningssystemet skal opbygges mv.

Til § 3

Udskrivning sker mod fuld erstatning.

Erstatning for udskrivning til brug ydes i form af godtgørelse for bl.a. afsavn og slid.

I stk. 2 er hjemmel til Forsvarsministeren til efter forhandling med Indenrigsministeren at udstede nærmere regler for erstatningens fastsættelse.

En bekendtgørelse udstedt i medfør heraf, skal indeholde beskrivelse af erstatningssystemet.

Det er hensigten, at der ved udskrivning til eje ydes erstatning med udgangspunkt i genanskaffelsesværdien, og erstatningens størrelse fastsættes i hvert enkelt tilfælde efter principperne i Forsikringsaftalelovens § 37, hvorefter tingen værdiansættes til det beløb, der efter priserne umiddelbart før forsikringsbegivenheden, vil kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.

Erstatningsværdien fastsættes først konkret af den modtagende myndighed i forbindelse med selve udskrivningen.

Den modtagende myndighed er den enhed/myndighed ved enten det militære forsvar eller civilforsvaret, som modtager det udskrevne befordringsmiddel.

Til § 4

Såfremt der ikke opnås enighed mellem ejeren af det udskrevne befordringsmiddel og den modtagende myndighed, vil sagen kunne indbringes for det særlige nævn, der nedsættes af Forsvarsministeren. Nævnet består af 5 medlemmer. Forsvarsministeren og Indenrigsministeren udnævner i fællesskab formanden, der skal være dommer, og Forsvarsministeren udnævner en repræsentant for det militære forsvar. Eet nævnsmedlem skal repræsentere forsikringsselskaberne og eet repræsentere motororganisationerne (eksempelvis FDM), eller såfremt der er tale om behandling af sager vedrørende luftfartøjer eller flydende materiel en repræsentant for luftfarten eller skibsfarten. Disse udnævnes af Forsvarsministeren efter indstilling fra de respektive organisationer. Indenrigsministeren udnævner en repræsentant for civilforsvaret.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til § 5

Det er fundet nødvendigt at have hjemmel til også at kunne idømme kollektive enheder bødestraf for overtrædelse af loven eller forskrifter, der udstedes i medfør heraf.

Dette er en udvidelse i forhold til lov nr. 337 af 21. september 1939.

Lovforslag som fremsat 1991 201 Valid

Nr LSF 201

Forslag til Lov om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og civilforsvaret

Fremsat af forsvarsministeren (Enggaard)

den 22. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. april 1992

Lov nr. 228 af 08/04/1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →