DK
1991 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE
Table of Provisions (56)
Statutory Text (56 Articles)
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr
og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.
Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende anvendelse for opdræt af ræve.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsen af opdræt af vildt.
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr
og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.
Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende anvendelse for opdræt af ræve.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsen af opdræt af vildt.
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr
og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.
Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende anvendelse for opdræt af ræve.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsen af opdræt af vildt.
§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.
§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.
§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.
§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 - 3 skal det især sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus i vildtopdræt.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus i vildtopdræt.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus i vildtopdræt.
§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og aflivning af opdrættet vildt.
§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og aflivning af opdrættet vildt.
§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og aflivning af opdrættet vildt.
§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.
§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.
§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.
§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold til stk. 1 og 2.
§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold til stk. 1 og 2.
§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold til stk. 1 og 2.
§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat med hjemmel i loven.
§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat med hjemmel i loven.
§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat med hjemmel i loven.
§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven.
§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven.
§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven.
§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår til en sådan undtagelse.
§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår til en sådan undtagelse.
§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår til en sådan undtagelse.
§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.
§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.
§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i retsplejelovens kap. 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne lov.
Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 16. Loven træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne lov.
Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne lov.
Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1. april 1993.
§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1. april 1993.
§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1. april 1993.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger.
Den 30. maj 1990 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 58, der pålagde regeringen at fremsætte forslag til en lovgivning på vildtområdet.
Landbrugsministeren fremlagde den 13. marts 1991 i Folketinget en skriftlig redegørelse om opdræt af vildt (Redegørelse nr. R 3), der indeholder en nærmere beskrivelse af de foranstaltninger, som efter regeringens opfattelse bør gennemføres på området.
I henhold til § 10, stk. 2, i lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold skal forslag til revision af denne lov fremsættes 3 år efter lovens ikrafttræden.
Formålet med nærværende lovforslag er at opstille de grundlæggende regler for hold af vildt, når dette sker med henblik på udsætning, kød- eller pelsproduktion eller salg af avls- eller brugsdyr. Det er hensigten med forslaget at sikre, at sådant opdræt af vildt sker på en måde, som tilgodeser hensynet til dyrenes naturlige adfærd, som sikrer den frie vildtbestand, og som forebygger husdyrsygdomme.
Opdræt af hjorte er reguleret ved lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold (hjorteloven), som bl.a. fastsætter rammerne for hold af hjorte med henblik på erhvervsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr. Der er derimod ikke fastlagt særskilte regler for hold af andre arter af vildt såsom ræve, harer og fjervildt.
Lovforslaget omfatter opdrættet vildt, så længe vildtet er i menneskelig varetægt. Opdrættet vildt, som undslipper eller udsættes, er som hovedregel, jf. dog § 7, stk. 2, ikke omfattet af forslaget, men vil være omfattet af lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987 om jagt og vildtforvaltning.
Det tilsigtes med lovforslaget alene at dække de særlige forhold, som er knyttet til hold af traditionelt vildtlevende dyr. Hold af vildt vil i øvrigt være omfattet af reglerne for husdyr i bl.a. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987 om mark- og vejfred, lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme og dyreværnslov nr. 386 af 6. juni 1991. Lovforslaget berører endvidere ikke regler om indførsel pattedyr og fugle udstedt i medfør af jagtloven eller naturfredningsloven, lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984.
Det foreliggende lovforslag omfatter landbrugsmæssigt opdræt af alle arter af vildt. Forslaget dækker således den form for opdræt af vildt, som i henhold til dyreværnslovens § 18, stk. 3, ikke kræver tilladelse fra politimesteren. Zoologiske haver, dyreparker og lignende, som i henhold til dyreværnslovens § 17, stk. 3, kun kan etableres med tilladelse fra politimesteren, er ikke omfattet af loven.
Afgrænsningen af de aktiviteter, som er omfattet af loven, vil ske med udgangspunkt i praksis i relation til landbrugslovens § 7 b, der omfatter de former for dyreopdræt, der kan finde sted på en landbrugsejendom som led i den landbrugsmæssige udnyttelse. Det vil dog ikke være afgørende, om opdrættet sker på en ejendom, der er noteret som landbrugsejendom, eller om opdrættet kan karakteriseres som erhvervsmæssigt.
De bedrifter, som herefter vil være omfattet af loven, er eksempelvis bedrifter med opdræt af hjorte, herunder dyrehaver, eller bedrifter med opdræt af ræve, harer eller fjervildt.
Hjorte.
I henhold til hjorteloven skal alle indhegninger med hjortedyr - bortset fra zoologiske haver, dyreparker og lignende - registreres enten som hjortefarm eller som anden indhegning med hjorte (dyrehave). I henhold til hjortelovens § 3, stk. 1, kan en indhegning med hjortedyr registreres som hjortefarm, hvis en række betingelser er opfyldt. Der er bl.a. krav om, at indhegningen skal have et areal på mindst 1 ha, og at hjortedyrene skal holdes med henblik på erhvevsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr.
Der er for hjortefarme fastsat regler om mærkning af dyrene, om indhegning og om aflivningsfolde. For dyrehaver er der fastsat samme krav til indhegning som til hjortefarme bortset fra, at færiste er tilladt i dyrehaver.
Ifølge hjortelovens § 4 må der som udgangspunkt kun holdes krondyr og dådyr i indhegninger, idet hold af andre arter af hjortedyr kræver særlig tilladelse. Af hjortelovens § 5 fremgår, at hjortedyr i en hjortefarm betragtes som husdyr. Hjortedyr i en dyrehave betragtes som vildt. Hjortedyr, som undslipper fra en hjortefarm, må indfanges i indtil 2 måneder efter, at de er undsluppet, hvorimod hjortedyr fra en dyrehave betragtes som vildtlevende, straks de er undsluppet fra indhegningen.
Der sondres i hjorteloven som nævnt mellem hjortefarme og andre indhegninger med hjorte (dyrehaver). De hidtidige erfaringer har dog vist, at hjortefarme og dyrehaver frembyder ensartede dyrevelfærdsmæssige og husdyrsygdomsmæssige problemer, og det foreliggende lovforslag sidestiller derfor alle typer hjortehold. Der er dog i § 12 i forslaget åbnet mulighed for, at dyrehaver kan undtages helt eller delvis fra de påtænkte regler for hjorteopdræt.
De eksisterende regler tænkes derudover suppleret eller ændret således, at det sikres, at dyrene har adgang til beskyttelse mod vejrliget, at græsproduktionen på arealer med hjorte kan dække de voksne dyrs foderbehov i hele sommerhalvåret, og at personer, der er beskæftiget med hjorteopdræt, har den nødvendige faglige indsigt. Der påtænkes endvidere indført krav om, at den enkelte bedrift med hjorteopdræt skal godkendes af Veterinærdirektoratet. Forslaget åbner endelig mulighed for fastsættelse af særlige regler for transport af hjorte.
Reglen i hjortelovens § 6, stk. 1, hvorefter vildtlevende individer af den art hjortedyr, der holdes i indhegningen, ikke må jages inden for en afstand af 300 m fra indhegningen, er ikke medtaget i nærværende lovforslag. Regler for udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure o.lign., hvor der opdrættes vildt, bør fastsættes med hjemmel i jagtloven.
Ræve.
Ræve har været opdrættet i Danmark siden 1930'erne og holdes med henblik på senere aflivning og pelsning på bedriften. Det er fra erhvervets side fremført, at de ræve, som opdrættes her i landet, er farm-domesticerede gennem en lang årrække, og at den art, som findes vildtlevende i Danmark, ikke anvendes som farmræv. Erhvervet har derfor fundet, at opdræt af ræve må betragtes som almindeligt husdyropdræt og derfor ikke bør være omfattet af en lov om opdræt af vildt. Opdræt af ræve har imidlertid en række lighedspunkter med vildtopdræt, som gør det hensigtsmæssigt at lade ræveopdræt være omfattet af det foreliggende lovforslag.
Det Etiske Råd vedrørende Husdyr har i en udtalelse af 13. juni 1989 vedrørende ræveopdræt konstateret, at der på daværende tidspunkt ikke var udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrede, at dyrene ikke bliver påført urimelige ulemper. Rådet fandt på den baggrund, at produktionen, som den praktiseredes, var etisk uacceptabel.
Det er derfor hensigten at betinge etableringen af bedrifter med ræveopdræt af, at bedrifterne opfylder en række krav med hensyn til burenes indretning. Det vil således blive krævet, at rævetæver skal have adgang til en redekasse, samt at rævene skal være beskyttede mod træk. For eksisterende rævefarme tænkes der fastsat en frist, inden for hvilken de nævnte krav skal være opfyldt.
Harer.
Opdræt af harer, som er en relativ ny produktionsform i Danmark, og som primært sker med eksport til udsætning for øje, er ikke i dag underkastet særlig regulering. Såvel Det Veterinære Sundhedsråd som Det Etiske Råd vedrørende Husdyr har udtalt, at opdræt af harer i de nuværende bursystemer ikke på forsvarlig vis tilgodeser harernes adfærdsmæssige behov.
Statens Husdyrbrugsforsøg har siden 1988 gennemført en række forsøg med opdræt af harer i forskellige burtyper og har på baggrund af disse forsøg nu opstillet en række anbefalinger for indretning af bure. Disse anbefalinger er af Landbrugsministeriet forelagt Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse. Landbrugsministeriet har til hensigt på baggrund af Sundhedsrådets udtalelse og efter inddragelse af Det Dyreetiske Råd nedsat i medfør af dyreværnsloven at fastsætte de nødvendige regler for opdræt af harer. Disse skal især sikre, at opdræt af harer kun finder sted under former, hvor haren har mulighed for at følge basale adfærdsmønstre såsom flugt ved utryghed, og at dyrene må antages at have etablerings- og overlevelsesevne ved udsætning.
Fjervildt.
Opdræt af fjervildt omfatter især fasaner, gråænder og agerhøns. Fjervildt opdrættes næsten udelukkende med henblik på udsætning til jagt. Opdræt af fjervildt er ikke i dag underkastet særlig regulering. Efter forslagets § 4, stk. 1, vil opdræt af fjervildt i mørkekammer fremover være forbudt.
Med udgangspunkt i de eksisterende vejledninger for opdræt af fjervildt påtænkes der bl.a. stillet krav til indretning af volierer og bure, herunder til antallet af dyr deri. Det er hensigten at udforme reglerne på en sådan måde, at anvendelsen af næbringe og såkaldte »briller« kan bringes til ophør. Det er desuden hensigten at stille krav om, at personer beskæftiget med opdræt af fjervildt har den nødvendige faglige indsigt.
Udførsel af opdrættet vildt.
I lovforslagets § 3 foreslås et generelt forbud mod udførsel af opdrættet vildt til jagtformål til lande, som på den pågældende vildtart praktiserer jagtformer, der ud fra dyreværnsmæssige hensyn er forbudt her i landet. For hjorte er et sådant forbud mod udførsel med henblik på jagt nedlagt med hjemmel i hjortelovens § 7.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Administration af loven, herunder modtagelse af anmeldelser og godkendelse af bedrifter med opdræt af hjorte, agtes henlagt til Veterinærdirektoratet, der allerede varetager administrationen af hjorteloven. De 2 årsværk med en samlet lønsum på 0,5 mill. kr., der for nærværende er afsat til Veterinærdirektoratets administration af hjorteloven, agtes ved lovens ikrafttræden overført til administration af denne.
På baggrund af bl.a. de hidtidige erfaringer med hjorteloven og ud fra skøn over antallet af vildtopdrættere forventes den yderligere administration som følge af, at lovforslaget omfatter opdræt af alle arter af vildt, at ville medføre en øget arbejdsbelastning for Veterinærdirektoratet svarende til 4 årsværk, henholdsvis 3 akademiske medarbejdere og 1 kontorfunktionær, med dertil hørende lønudgift på 1,2 mill. kr.
Udover de sammenlagt 6 årsværk med dertil hørende lønudgift på 1,7 mill. kr. skønnes adminitrationen af loven at medføre en årlig udgift for Veterinærdirektoratet på 0,5 mill. kr. samt en eengangsudgift til etablering i forbindelse med iværksættelse af loven på 0,2 mill. kr.
Udgifterne ved administration af loven vil blive søgt dækket ved opkrævning dels af gebyrer for registrering, dels af årlige gebyrer for tilsyn hvert andet år. Med et gebyr for registrering på 400 kr. forventes indtægterne ved registrering af eksisterende bedrifter med opdræt af vildt at kunne dække de merudgifter til etablering, der er forbundet med ordningens første år. Det forventes, at ca. 2000 vildtopdrættere vil skulle underkastes tilsyn gennemsnitligt hvert andet år, og det kan på den baggrund skønnes, at det årlige gebyr for tilsyn vil blive ca. 1100 kr. pr. bedrift. Det er imidlertid hensigten at tilpasse gebyrsatserne bl.a. efter arten af vildthold.
Det er hensigten af optage udgifter og indtægter for Veterinærdirektoratet ved lovens administration på Veterinærdirektoratets konto § 24.32.17. Kontrol i forbindelse med samhandel med levende dyr og kød m.m. (Statsvirksomhed), således som det fremgår af nedenstående tabel.
Statens udgifter og indtægter ved administration.
--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- Udgifter 2,4 2,2 2,2 2,2 Lønninger 1,7 1,7 1,7 1,7 Øvrige udgifter løbende udgifter 0,5 0,5 0,5 0,5 etableringsomkostninger 0,2 0,0 0,0 0,0 Indtægter Gebyrer 2,4 2,2 2,2 2,2 --------------------------------------------------------------------- Samlet virkning for nettotal 0 0 0 0 ---------------------------------------------------------------------
Som konsekvens af overførselen af de ovennævnte 2 årsværk fra administrationen af hjorteloven til administrationen af denne lov vil der fra 1993 på Veterinærdirektoratets konto ordinær drift, § 24.32.01.10, ske en nedskrivning af udgifterne på 625.000 kr., heraf lønsum 500.000 og af indtægterne fra gebyrer på 22.000 kr.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.
Følgende organisationer er hørt over lovforslaget
Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Landsforeningen af Danske Hjorteavlere, Dansk Pelsdyravlerforening, Danmarks Hareavlerforening, Foreningen af Danske Vildtfugleopdrættere, Dansk Skovforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet, Det Veterinære Sundhedsråd, Den Danske Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dansk Ornitologisk Forening, Jagtorganisationernes Fællesudvalg, Sammenslutningen af Danske Herregårdsjægere, Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Strandjagtforningen, de tre sidstnævnte organisationer er fra den 1. januar 1992 sammensluttet i Jægerne - Danmarks Jægerforbund.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Anmeldelsespligten omfatter landbrugsmæssigt opdræt af alle arter af traditionelt vildtlevende pattedyr og fugle og derunder også arter, der ikke findes vildtlevende her i landet. Krydsninger mellem vildt og tamdyr vil også være omfattet af anmeldelsespligten, såfremt krydsningen adfærdsmæssigt kan sidestilles med vildt.
Ved denne generelle anmeldelsespligt sikres, at der, når opdræt af nye arter af vildt påbegyndes, kan foretages en vurdering af, om opdræt af den pågældende art kan ske på forsvarlig måde i relation til dyrevelfærd, den eksisterende vildtbestand og dyresundheden.
Om afgrænsningen af landbrugsmæssigt opdræt af vildt over for andre former for opdræt henvises til de almindelige bemærkninger.
Stk. 2 fastsætter, at opdræt af ræve er omfattet af loven jf. almindelige bemærkninger.
Det vil med hjemmel i stk. 3 kunne fastsættes, til hvilken myndighed anmeldelse skal indgives, og hvilke oplysninger vedrørende bl.a. bedriftens indretning og drift samt uddannelse af personer beskæftiget i bedriften, anmeldelsen skal indeholde. Administrationen af reglerne forventes henlagt til Veterinærdirektoratet.
Til § 2
Der vil med hjemmel i stk. 1 kunne nedlægges forbud mod opdræt af bestemte arter af vildt, hvis det skønnes, at et sådant opdræt ikke kan ske på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis, eller hvis det vil kunne udgøre en fare for den eksisterende vildtbestand. Med hjemmel i denne bestemmelse vil det gældende forbud mod opdræt af andre hjortedyr end krondyr og dådyr blive opretholdt.
Forbud mod opdræt kan være begrænset herunder som anført i bestemmelsen til et forbud mod, at bestemte arter af vildt opdrættes på samme bedrift. Der vil med hjemmel i bestemmelsen også kunne indføres et forbud mod opdræt af bestemte arter af vildt i dele af landet.
Forbud i henhold til stk. 2 mod indførsel af dyr og avlsmateriale af vildt kan omfatte forbud mod indførsel af alle dyr og alt avlsmateriale af en bestemt dyreart, når indførslen sker med henblik på opdræt. Et sådant forbud vil kunne være begrundet i hensynet til dyrevelfærd eller til vildtbestanden her i landet.
Et indførselsforbud vil dog også kunne være begrænset. Det gældende forbud mod indførsel af krondyr, samt sæd og embryoner heraf, der genetisk afviger fra den danske stamme, vil blive opretholdt med hjemmel i bestemmelsen.
Til § 3
Ansvaret for, at udførsel af opdrættet vildt til jagtformål ikke sker til lande med jagtformer, som er forbudt i Danmark, påhviler eksportøren. Overholdelsen af det eksisterende udførselsforbud i henhold til hjorteloven sikres ved, at eksportøren skal afgive skriftlig erklæring til Veterinærdirektoratet om formålet med eksporten. En lignende fremgangsmåde påtænkes anvendt for alt opdrættet vildt, som udføres levende.
Til § 4
Det Etiske Råd vedrørende Husdyr har i en udtalelse af 28. december 1990 om opdræt af fasaner og agerhøns anført, at opdræt i mørke ikke bør finde sted, da det forringer fuglenes evne til at overleve i naturen. I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 1 at forbyde opdræt af fjervildt i mørke.
Stk. 2 giver landbrugsministeren hjemmel til at fastsætte regler for indretning og drift af bedrifter med opdræt af vildt. Bestemmelsen omfatter de samme forhold, som er omhandlet i dyreværnslovens § 3 og § 4, stk. 1. De påtænkte regler for opdræt af de forskellige arter af vildt fremgår i hovedtræk af de almindelige bemærkninger.
For bedrifter med opdræt af hjorte er det hensigten at indføre en godkendelse af den enkelte bedrift. Der vil ved godkendelsen af bedriften blive fastsat det maksimale antal hjorte, som må holdes på det areal, som er udlagt til opdræt.
Der påtænkes endvidere fastsat specifikationer for bursystemer, som skal anvendes ved opdræt af ræve og harer.
Med hjemmel i stk. 3 tænkes de gældende regler for mærkning af hjorte og for indberetning af undslupne hjortedyr opretholdt. Overholdelse af disse regler tænkes fortsat at skulle være en betingelse for, at undslupne hjortedyr lovligt kan genindfanges eller kan nedlægges uden for jagttiden.
Stk. 4 fastsætter, at de tre væsentligste kriterier, som skal lægges til grund ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3, er hensynet til dyrevelfærd, forebyggelse af husdyrsygdomme og sikring af den naturlige fauna mod uønsket påvirkning. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil opdræt af vildt fortsat være omfattet af husdyrsygdomsloven, og stk. 2 og 3 tænkes i husdyrsygdomsmæssig henseende kun anvendt til at regulere særlige forhold for bedrifter med opdræt af vildt.
Til § 5
Der tænkes stillet krav om, at personer, som forestår driften af bedrifter med opdræt af vildt, skal have gennemgået et af Veterinærdirektoratet godkendt kursus i vildtopdræt.
Personer, som i en længere periode inden lovens ikrafttræden har forestået opdræt af vildt, tænkes undtaget fra kravet om at skulle gennemgå et kursus i vildtopdræt.
Til § 6
Bestemmelsen i stk. 1 pålægger enhver, som udsætter opdrættet vildt på den fri vildtbane eller afhænder opdrættet vildt med henblik på udsætning, ansvaret for, at de pågældende dyr efter udsætningen må forventes at have den nødvendige etablerings- og overlevelsesevne. Bestemmelsen omfatter ikke hensynet til beskyttelse af den fritlevende vildtbestand, da dette spørgsmål er reguleret i jagtloven.
Stk. 2 bemyndiger landbrugsministeren til at fastsætte regler for transport og aflivning af opdrættet vildt. Det er tanken at fastsætte regler på disse områder i det omfang, særlige forhold af især dyreværnsmæssig karakter gør det nødvendigt.
Bestemmelsen tænkes for nærværende anvendt til at opretholde de gældende regler for slagtning af opdrættede hjorte, herunder kravet om, at opdrættede hjortedyr på bedriften kun må aflives af ejeren, dennes personale eller af personer, som Veterinærdirektoratet har bemyndiget til det.
Det vil desuden være nødvendigt at fastsætte regler om slagtning af opdrættet vildt til opfyldelse af Rådets direktiv af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt (91/495/EØF). Direktivets art. 6 fastsætter, at opdrættet klovbærende vildt som hovedregel skal slagtes på slagteri, men at det kan tillades slagtet på bedriften, hvis det opdrættede vildt af dyrevelfærdsmæssige årsager eller for at undgå risiko for personer, der skal håndtere dyrene, ikke kan transporteres.
Til § 7
Stk. 1 svarer til § 5, stk. 1, i hjorteloven. Bestemmelsen indebærer, at vildt, som opdrættes, ikke er omfattet af jagtloven, men af husdyrlovgivningen, herunder mark- og vejfredsloven.
Stk. 2 viderefører reglerne i hjortelovens § 5, stk. 2 og 4, idet den dog er begrænset til kun at omfatte dyr, som er mærket i overensstemmelse med de gældende regler herom. For at ejeren af undslupne hjortedyr lovligt kan indfange eller nedskyde dyrene i henhold til denne bestemmelse, er det tanken fortsat at stille krav om, at der forud skal være sket indberetning til Veterinærdirektoratet om de undslupne dyr.
Ræve i opdræt vil som hidtil være omfattet af reglen i mark- og vejfredslovens § 1, stk. 2, hvorefter et undsluppet opdrættet pelsdyr først betragtes som vildt, når det har været undsluppet i 2 måneder. Harer og fjervildt, som opdrættes, adskiller sig ikke fra de i Danmark fritlevende dyr, og da det ikke er hensigten at stille krav om mærkning af disse dyr, vil det ikke være muligt at foretage en sikker identifikation af undslupne dyr, hvorfor indfangning eller nedskydning ikke vil være tilladt i større omfang, end hvad der gælder efter jagtloven.
Til § 8
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger tænkes udgifterne ved den løbende administration af lovforslaget søgt dækket gennem opkrævning af gebyrer.
Stk. 1 bemyndiger landbrugsministeren til at udstede regler, hvorefter det pålægges ejeren af bedrifter, hvor der opdrættes vildt, helt eller delvist at betale udgifterne, herunder en andel af udgifterne til administration, ved tilsyn og kontrol efter loven. Der tilsigtes gennemført en ordning, hvor der fastsættes faste gebyrer for sædvanlige tilsyn eller kontrol med bedrifter. Såfremt yderligere tilsyn eller kontrol er nødvendig, tænkes den enkelte bedrift pålagt at dække udgifterne herved.
Stk. 2 åbner mulighed for at opkræve gebyrer for registrering og godkendelse m.v. af bedrifter med opdræt af vildt. Det er hensigten at fastsætte gebyrer for godkendelse af bedrifter med opdræt af hjorte, samt gebyrer for registrering af bedrifter med opdræt af andre arter af vildt.
Til § 10
Tilsvarende bestemmelser findes bl.a. i husdyrsygdomsloven og hjorteloven.
Til § 11
Tilsvarende bestemmelse findes i husdyrsygdomsloven.
Til § 12
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger omfatter lovforslaget som udgangspunkt alle indhegninger med hjortedyr. En række indhegninger med hjorte, som f.eks. Jægersborg Dyrehave, er dog etableret primært med jagtmæssige eller rekreative formål for øje. Bestemmelsen åbner derfor mulighed for at undtage sådanne dyrehaver helt eller delvis fra reglerne om opdræt af hjorte.
Ved afgørelse af, om en dyrehave kan opnå dispensation fra regler om hjorteopdræt, er det hensigten at lægge afgørende vægt på, at ejeren kan godtgøre, at den ikke vil blive drevet med henblik på kødproduktion eller salg af levende dyr. Der kan knyttes særlige vilkår til dispensationer, herunder at jagtlovens regler for indhegninger med hjorte skal overholdes.
Til § 13
Administrationen af loven agtes henlagt til Veterinærdirektoratet. Stk. 1 giver mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af Veterinærdirektoratet og om begrænsning af klageadgangen.
Stk. 2 åbner mulighed for efter forhandling med vedkommende minister at henlægge opgaver til andre ministeriers institutioner.
Til § 14
Som led i den fælles landbrugspolitik i EF, herunder fjernelsen af handelshindringer, gennemføres der løbende harmonisering på landbrugsområdet. Bestemmelsen bemyndiger landbrugsministeren til at udstede de regler, som er nødvendige for at gennemføre de af EF vedtagne beslutninger, direktiver og forordninger.
Til § 15
Under hensyn til, at grovere forhold vil være undergivet sanktioner i henhold til anden lovgivning, bl.a. dyreværnsloven, skønnes det tilstrækkeligt, at der er mulighed for at pålægge bøde- eller hæftestraf, hvilket svarer til sanktionsniveauet for overtrædelse af tilsvarende bestemmelser i dyreværnsloven.
Til § 17
Bestemmelsen giver ejere af bedrifter med opdræt af vildt, som er i drift ved forslagets ikrafttræden, en frist på 3 måneder til at foretage anmeldelse. Bedrifter, der er registrerede som enten hjortefarme eller dyrehaver i henhold til hjorteloven, er ikke omfattede af denne anmeldelsespligt, men vil automatisk blive registrerede som bedrifter med opdræt af hjorte, og tænkes efter en kort overgangsperiode underlagt de foreslåede nye regler om bl.a. godkendelse.
Efter 2. behandling den 30. april 1992
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 198
Forslag til Lov om opdræt af vildt og ræve
Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)
den 22. januar 1992
Vedtaget ved tredjebehandling den 5. maj 1992
Lov nr. 341 af 14/05/1992