1991 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL PRODUKTUDVIKLING AF JORDBRUGS- OG FISKERIPRODUKTER
Table of Provisions (98)
Statutory Text (98 Articles)
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Der kan inden for beløbsrammer fastsat på finansloven efter ansøgning gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.
§ 1. Der kan inden for beløbsrammer fastsat på finansloven efter ansøgning gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.
§ 1. Der kan inden for beløbsrammer fastsat på finansloven efter ansøgning gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.
Kapitel 2
Produktudvikling i det primære jordbrug
Kapitel 2
Produktudvikling i det primære jordbrug
Kapitel 2
Produktudvikling i det primære jordbrug
§ 2. Der kan gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter i det primære jordbrug, hvis formål er
1) videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og produktionsprocesser i jordbruget,
2) udvikling af nye herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske produktionsmetoder for velkendte jordbrugsprodukter eller for alternative jordbrugsprodukter,
3) udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den jordbrugsmæssige udnyttelse af en jordbrugsbedrift, eller
4) erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf. nr. 1-3.
§ 2. Der kan gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter i det primære jordbrug, hvis formål er
1) videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og produktionsprocesser i jordbruget,
2) udvikling af nye herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske produktionsmetoder for velkendte jordbrugsprodukter eller for alternative jordbrugsprodukter,
3) udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den jordbrugsmæssige udnyttelse af en jordbrugsbedrift, eller
4) erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf. nr. 1-3.
§ 2. Der kan gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter i det primære jordbrug, hvis formål er
1) videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og produktionsprocesser i jordbruget,
2) udvikling af nye herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske produktionsmetoder for velkendte jordbrugsprodukter eller for alternative jordbrugsprodukter,
3) udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den jordbrugsmæssige udnyttelse af en jordbrugsbedrift, eller
4) erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf. nr. 1-3.
Kapitel 3
Produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugs- og fiskeriprodukter
Kapitel 3
Produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugs- og fiskeriprodukter
Kapitel 3
Produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugs- og fiskeriprodukter
§ 3. Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter samt til grupper eller sammenslutninger af sådanne ejere eller forpagtere.
Stk. 2. Tilskud kan endvidere ydes til virksomheder, institutioner eller personer til udviklingsarbejde med formål som nævnt i § 2, hvis det sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive umiddelbart anvendeligt i jordbruget.
Stk. 3. Tilskud efter dette kapitel kan ikke ydes til stat og kommuner.
§ 3. Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter samt til grupper eller sammenslutninger af sådanne ejere eller forpagtere.
Stk. 2. Tilskud kan endvidere ydes til virksomheder, institutioner eller personer til udviklingsarbejde med formål som nævnt i § 2, hvis det sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive umiddelbart anvendeligt i jordbruget.
Stk. 3. Tilskud efter dette kapitel kan ikke ydes til stat og kommuner.
§ 3. Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter samt til grupper eller sammenslutninger af sådanne ejere eller forpagtere.
Stk. 2. Tilskud kan endvidere ydes til virksomheder, institutioner eller personer til udviklingsarbejde med formål som nævnt i § 2, hvis det sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive umiddelbart anvendeligt i jordbruget.
Stk. 3. Tilskud efter dette kapitel kan ikke ydes til stat og kommuner.
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
§ 4. Det er en betingelse for ydelse af tilskud,
1) at ansøgeren råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre projektet,
2) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse, og
3) at projektet har en reel nyhedsværdi for jordbruget.
§ 4. Det er en betingelse for ydelse af tilskud
1) at ansøgeren råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre projektet,
2) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse, og
3) at projektet har en reel nyhedsværdi for jordbruget.
§ 4. Det er en betingelse for ydelse af tilskud,
1) at ansøgeren råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre projektet,
2) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse, og
3) at projektet har en reel nyhedsværdi for jordbruget.
§ 5. Tilskud ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 400.000 kr. til hvert projekt. Denne beløbsgrænse kan dog fraviges ved projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 40.000 kr.
Stk. 4. Procentgrænsen i stk. 1 og beløbsgrænsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 5. Tilskud ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 400.000 kr. til hvert projekt. Denne beløbsgrænse kan dog fraviges ved projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 40.000 kr.
Stk. 4. Procentgrænsen i stk. 1 og beløbsgrænsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 5. Tilskud ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 400.000 kr. til hvert projekt. Denne beløbsgrænse kan dog fraviges ved projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 40.000 kr.
Stk. 4. Procentgrænsen i stk. 1 og beløbsgrænsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 6. Til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger nedsættes et rådgivende udvalg. Udvalget består af 7 medlemmer, der beskikkes af landbrugsministeren. Eet medlem beskikkes som repræsentant for Landbrugsministeriet, eet medlem for Industriministeriet og eet medlem for Landbrugsministeriets forsknings- og forsøgsvirksomhed. 4 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Landbrugsministeriets repræsentant er formand for udvalget.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter det rådgivende udvalgs forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for udvalget.
§ 6. Til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger nedsættes et rådgivende udvalg. Udvalget består af 7 medlemmer, der beskikkes af landbrugsministeren. Eet medlem beskikkes som repræsentant for Landbrugsministeriet, eet medlem for Industriministeriet og eet medlem for Landbrugsministeriets forsknings- og forsøgsvirksomhed. 4 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Landbrugsministeriets repræsentant er formand for udvalget.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter det rådgivende udvalgs forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for udvalget.
§ 6. Til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger nedsættes et rådgivende udvalg. Udvalget består af 7 medlemmer, der beskikkes af landbrugsministeren. Eet medlem beskikkes som repræsentant for Landbrugsministeriet, eet medlem for Industriministeriet og eet medlem for Landbrugsministeriets forsknings- og forsøgsvirksomhed. 4 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Landbrugsministeriets repræsentant er formand for udvalget.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter det rådgivende udvalgs forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for udvalget.
§ 7. Landbrugsministeren træffer afgørelse efter dette kapitel.
Stk. 2. Det rådgivende udvalg træffer dog afgørelse om tildeling af tilskud til de i § 5, stk. 2, nævnte projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede, når tilskuddet udgør mindst 400.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser efter stk. 2.
§ 7. Landbrugsministeren træffer afgørelse efter dette kapitel.
Stk. 2. Det rådgivende udvalg træffer dog afgørelse om tildeling af tilskud til de i § 5, stk. 2, nævnte projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede, når tilskuddet udgør mindst 400.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser efter stk. 2.
§ 7. Landbrugsministeren træffer afgørelse efter dette kapitel.
Stk. 2. Det rådgivende udvalg træffer dog afgørelse om tildeling af tilskud til de i § 5, stk. 2, nævnte projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede, når tilskuddet udgør mindst 400.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser efter stk. 2.
§ 8. Der kan gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.
§ 8. Der kan gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.
§ 8. Der kan gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.
§ 9. Tilskud kan ydes til private erhvervsvirksomheder, grupper af private erhvervsvirksomheder m.v. og forsknings- og forsøgsinstitutioner.
§ 9. Tilskud kan ydes til private erhvervsvirksomheder, grupper af private erhvervsvirksomheder m.v. og forsknings- og forsøgsinstitutioner.
§ 9. Tilskud kan ydes til private erhvervsvirksomheder, grupper af private erhvervsvirksomheder m.v. og forsknings- og forsøgsinstitutioner.
§ 10. Det er en betingelse for ydelse af tilskud,
1) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,
2) at projektet har en reel nyhedsværdi for jordbrugssektoren eller fiskerisektoren, og
3) at projektet betyder en forøgelse af ansøgers samlede udviklingsaktivitet.
§ 10. Det er en betingelse for ydelse af tilskud
1) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,
2) at projektet har en reel nyhedsværdi for jordbrugssektoren eller fiskerisektoren, og
3) at projektet betyder en forøgelse af ansøgers samlede udviklingsaktivitet.
§ 10. Det er en betingelse for ydelse af tilskud,
1) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,
2) at projektet har en reel nyhedsværdi for jordbrugssektoren eller fiskerisektoren, og
3) at projektet betyder en forøgelse af ansøgers samlede udviklingsaktivitet.
§ 11. Tilskud kan, hvor private virksomheder indgår i projektet, udgøre indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med produktudviklingen.
Stk. 2. Tilskud kan, når udviklingsarbejdet gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner, udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.
Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 100.000 kr.
§ 11. Tilskud kan, hvor private virksomheder indgår i projektet, udgøre indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med produktudviklingen.
Stk. 2. Tilskud kan, når udviklingsarbejdet gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner, udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.
Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 100.000 kr.
§ 11. Tilskud kan, hvor private virksomheder indgår i projektet, udgøre indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med produktudviklingen.
Stk. 2. Tilskud kan, når udviklingsarbejdet gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner, udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.
Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 100.000 kr.
§ 12. Landbrugsministeren nedsætter et bevillingsnævn, der træffer afgørelse om tildeling af tilskud.
Stk. 2. Bevillingsnævnet består af 13 medlemmer, der beskikkes af landbrugsministeren. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Landbrugsraadet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet fælles udtalelse fra de berørte brancheorganisationer inden for jordbrugssektoren. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Stk. 3. Landbrugsministeren udpeger nævnets formand.
Stk. 4. Landbrugsministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke brancheorganisationer der skal afgive fælles udtalelse efter stk. 2.
Stk. 5. For medlemmerne beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 2-4.
§ 12. Landbrugsministeren nedsætter et bevillingsnævn, der træffer afgørelse om tildeling af tilskud.
Stk. 2. Bevillingsnævnet består af 13 medlemmer, der beskikkes af landbrugsministeren. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Landbrugsrådet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet fælles udtalelse fra de berørte brancheorganisationer inden for jordbrugssektoren. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Stk. 3. Landbrugsministeren udpeger nævnets formand.
Stk. 4. Landbrugsministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke brancheorganisationer der skal afgive fælles udtalelse efter stk. 2.
Stk. 5. For medlemmerne beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 2-4.
§ 12. Landbrugsministeren nedsætter et bevillingsnævn, der træffer afgørelse om tildeling af tilskud.
Stk. 2. Bevillingsnævnet består af 13 medlemmer, der beskikkes af landbrugsministeren. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Landbrugsraadet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet fælles udtalelse fra de berørte brancheorganisationer inden for jordbrugssektoren. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Eet medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Stk. 3. Landbrugsministeren udpeger nævnets formand.
Stk. 4. Landbrugsministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke brancheorganisationer der skal afgive fælles udtalelse efter stk. 2.
Stk. 5. For medlemmerne beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 2-4.
§ 13. Landbrugsministeren fastsætter bevillingsnævnets forretningsorden og de nærmere regler for nævnets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for nævnet.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at nævnet i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser.
§ 13. Landbrugsministeren fastsætter bevillingsnævnets forretningsorden og de nærmere regler for nævnets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for nævnet.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at nævnet i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser.
§ 13. Landbrugsministeren fastsætter bevillingsnævnets forretningsorden og de nærmere regler for nævnets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for nævnet.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at nævnet i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser.
§ 14. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der kan opnå tilskud efter denne lov.
§ 14. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der kan opnå tilskud efter denne lov.
§ 14. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der kan opnå tilskud efter denne lov.
§ 15. Projekter skal gennemføres på de vilkår og inden for de tidsfrister, som fastsættes i en tilskudsaftale.
Stk. 2. Tilskud ydes kun, hvis virkningerne af projektet kan påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets påbegyndelse. Landbrugsministeren kan fravige denne tidsfrist, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Tilskud ydes ikke til omkostninger, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om udbetaling af tilskudsbeløb, herunder forskudsbeløb.
§ 15. Projekter skal gennemføres på de vilkår og inden for de tidsfrister, som fastsættes i en tilskudsaftale.
Stk. 2. Tilskud ydes kun, hvis virkningerne af projektet kan påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets påbegyndelse. Landbrugsministeren kan fravige denne tidsfrist, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Tilskud ydes ikke til omkostninger, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om udbetaling af tilskudsbeløb, herunder forskudsbeløb.
§ 15. Projekter skal gennemføres på de vilkår og inden for de tidsfrister, som fastsættes i en tilskudsaftale.
Stk. 2. Tilskud ydes kun, hvis virkningerne af projektet kan påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets påbegyndelse. Landbrugsministeren kan fravige denne tidsfrist, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Tilskud ydes ikke til omkostninger, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om udbetaling af tilskudsbeløb, herunder forskudsbeløb.
§ 16. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis
1) ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,
2) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskuddet eller
3) vilkårene for tildelingen af tilskuddet ikke opfyldes.
§ 16. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis
1) ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,
2) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskuddet, eller
3) vilkårene for tildelingen af tilskuddet ikke opfyldes.
§ 16. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis
1) ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,
2) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskuddet eller
3) vilkårene for tildelingen af tilskuddet ikke opfyldes.
§ 17. Bevillingsnævnets afgørelser truffet i henhold til kapitel 3 samt afgørelser truffet af det rådgivende udvalg i henhold til § 7, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 17. Bevillingsnævnets afgørelser truffet i henhold til kapitel 3 samt afgørelser truffet af det rådgivende udvalg i henhold til § 7, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 17. Bevillingsnævnets afgørelser truffet i henhold til kapitel 3 samt afgørelser truffet af det rådgivende udvalg i henhold til § 7, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 18. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.
§ 18. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.
§ 18. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.
§ 19. Ansøgeren har efter anmodning pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de vilkår, der er fastsat i tilskudsaftalen, opfyldes. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter og virksomheder m.v., hvortil der er ydet tilskud, for at foretage eftersyn af bedriften m.m. samt regnskaber, forretningsbøger m.m.
§ 19. Ansøgeren har efter anmodning pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de vilkår, der er fastsat i tilskudsaftalen, opfyldes. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter og virksomheder m.v., hvortil der er ydet tilskud, for at foretage eftersyn af bedriften m.m. samt regnskaber, forretningsbøger m.m.
§ 19. Ansøgeren har efter anmodning pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de vilkår, der er fastsat i tilskudsaftalen, opfyldes. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter og virksomheder m.v., hvortil der er ydet tilskud, for at foretage eftersyn af bedriften m.m. samt regnskaber, forretningsbøger m.m.
§ 20. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at tilskud ydet i henhold til kapitel 2 og 3 skal tilbagebetales og forrentes på markedslignende vilkår, hvis projektet udnyttes kommercielt.
Stk. 2. For tilskud ydet i henhold til kapitel 2 bortfalder kravet om tilbagebetaling, hvis tilskudsmodtageren afstår fra at søge beskyttelse af enerettigheder til de nye produkter og produktionsmetoder.
§ 20. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at tilskud ydet i henhold til kapitel 2 og 3 skal tilbagebetales og forrentes på markedslignende vilkår, hvis projektet udnyttes kommercielt.
§ 20. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at tilskud ydet i henhold til kapitel 2 og 3 skal tilbagebetales og forrentes på markedslignende vilkår, hvis projektet udnyttes kommercielt.
Stk. 2. For tilskud ydet i henhold til kapitel 2 bortfalder kravet om tilbagebetaling, hvis tilskudsmodtageren afstår fra at søge beskyttelse af enerettigheder til de nye produkter og produktionsmetoder.
§ 21. Inden for de i § 1 nævnte rammebeløb afholdes udgifter til oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed i forbindelse med denne lov.
§ 21. Inden for de i § 1 nævnte rammebeløb afholdes udgifter til oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed i forbindelse med denne lov.
§ 21. Inden for de i § 1 nævnte rammebeløb afholdes udgifter til oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed i forbindelse med denne lov.
§ 22. Overlader landbrugsministeren sine beføjelser til at træffe afgørelse efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven til et under ministeriet oprettet direktorat eller institution, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 22. Overlader landbrugsministeren sine beføjelser til at træffe afgørelse efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven til et under ministeriet oprettet direktoratet eller institution, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes til højere administrativ myndighed.
§ 22. Overlader landbrugsministeren sine beføjelser til at træffe afgørelse efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven til et under ministeriet oprettet direktorat eller institution, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 23. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, interessentskab, forening eller lignende, kan der pålægges selskabet eller foreningen som sådant bødeansvar.
§ 23. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, interessentskab, forening eller lignende, kan der pålægges selskabet eller foreningen som sådant bødeansvar.
§ 23. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, interessentskab, forening eller lignende, kan der pålægges selskabet eller foreningen som sådant bødeansvar.
§ 24. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om lovens administration.
§ 24. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om lovens administration.
§ 24.23.11.10. Produktudvikling i
jordbruget 25,5 mill. kr.
§ 24.23.13.10. Produktudvikling i
forarbejdning m.v. af
jordbrugsprodukter (tekstanm. 13) 147,1 mill. kr.
§ 24.23.13.30. Det fødevare-
teknologiske forsknings- og
udviklingsprogram (tekstanm. 19) 30,0 mill. kr.
Det er hensigten at henlægge administrationen af loven til Jordbrugsdirektoratet.
Admistrationen af de gældende love kræver 6,0 årsværk fordelt på 3,2 AC og 2,8 kontorfunktionær. Dette forventes også at være tilfældet ved den foreslåede lov. Hertil kommer honorar til uafhængige medlemmer af bevillingsnævnet.
Øvrige driftsudgifter beløber sig til ca. 1 mill. kr., der bl.a. forudsættes anvendt til EDB og køb af fremmede tjenesteydelser, herunder revisionsbistand i forbindelse med opgørelse af tilbagebetingskrav. Til anskaffelse af nyt EDB-system afsættes i 1992 yderligere 0,6 mill. kr. De nævnte udgifter vil blive afholdt ved omprioriteringer inden for Landbrugsministeriets driftsmidler.
5. Notifikation for EF-Kommissionen.
Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.
6. Høring.
Lovforslaget har været forelagt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Fiskeriindustri- og Eksportforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danske Husmandsforeninger, De danske Landboforeninger og Landbrugsrådet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Efter bestemmelsen i stk. 1 fastsættes een samlet tilsagnsramme årligt på finansloven. For 1992 vil dette, som anført i de almindelige bemærkninger, ske på tillægsbevillingsloven.
Som nævnt under de almindelige bemærkninger foreslås det, at merindtægter af tilbagebetalte midler går tilbage til ordningen, således at tilbagebetalingsprovenuet kan anvendes til nye tilskud. Merindtægter af tilbagebetaling fra lov nr. 364 og lov nr. 365 foreslås endvidere fra finansåret 1992 anvendt til nye tilskud, ligesom det foreslås, at en ikke udnyttet del af tilsagnsrammen og tilskudsbevillingen kan overføres til senere finansår.
Tilsagnsrammen samt bemyndigelsen til genanvendelse af merindtægter af tilbagebetaling og til at overføre til senere finansår vil blive søgt optaget i en tekstanmærkning til finansloven.
Til § 2
Bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-3, svarer til nr. 1-3 i § 1 i lov nr. 364. Som en ændring foreslås, jf. nr. 4, at der gives mulighed for at yde tilskud til en eventuel erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet. Det har vist sig, at den manglende mulighed for finansiering af markedsføringen har virket begrænsende for udviklingen i jordbrugets primærvirksomheder.
Det vil endvidere blive tilstræbt, at der etableres flere projekter inden for primærlandbruget, herunder non food-projekter.
Til § 5
Tilskudsprocenten foreslås forhøjet fra 40 til 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet.
Maksimumsgrænsen for tilskud foreslås forhøjet fra 300.000 kr. til 400.000 kr. pr. projekt, og grænsen for mindstestørrelsen af de tilskudsberettigede omkostninger foreslås forhøjet fra 30.000 kr. til 40.000 kr.
Maksimumsgrænsen på 400.000 kr. foreslås ophævet for samarbejdsprojekter med mindst 5 deltagere.
De tilskudsberettigede omkostninger opgøres som under den hidtil gældende ordning.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til § 6 i lov nr. 364. Antallet af medlemmer i det rådgivende udvalg foreslås dog forøget fra 6 til 7 med et medlem udpeget efter indhentet udtalelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Til § 7
Det foreslås, at det rådgivende udvalg i større samarbejdsprojekter, hvor tilskud udgør mindst 400.000 kr., tillægges besluttende kompetence. På denne måde bliver disse sager proceduremæssigt afstemt med kapitel 3, hvor bevillingsnævnet har bevillingskompetencen. I øvrige sager i medfør af kapitel 2 er det fortsat landbrugsministeren (Jordbrugsdirektoratet), der udøver bevillingskompetencen.
Til § 8
Det foreslås, at der kan gives tilskud til produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, herunder i forbindelse med det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram. Vedrørende det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram henvises til de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår fiskerisektoren foreslås det, at der ydes tilskud til udvikling af nye produkter baseret på råvarer fra fiskeriet samt til udviklingsopgaver af teknisk/videnskabelig karakter, der er en forudsætning herfor. Der vil endvidere kunne ydes tilskud til at støtte markedsføring og afsætning af de udviklede produkter i introduktionsperioden. Det er især målet at tilgodese en fornyelse i produktsortimentet til eksportmarkederne samt at udnytte lidet anvendte eller utraditionelle fiskearter.
Vedrørende den fremtidige orientering af produktudviklingsindsatsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til § 2 i lov nr. 365. Formuleringen »forsknings- og forsøgsprojekter« er dog udeladt i bestemmelsen, hvis formål er at afgrænse de tilskudsberettigede. Ændringen er af redaktionel karakter og ikke udtryk for ændring af den hidtidige praksis.
Til § 11
Det foreslås, at tilskudsprocenten forhøjes fra 40 til 50 pct. af de tilskudsberettigede meromkostninger til private virksomheder.
I stk. 2 fastslås den gældende praksis, hvor der kan ydes tilskud med en højere procentsats end den i stk. 1 nævnte for så vidt angår det udviklingsarbejde, der gennemføres af forsknings-eller forsøgsinstitutioner. Forsknings- og forsøgsinstitutioner defineres som offentlige forskningsinstitutioner, brancheforskningsinstitutter og selvejende forskningsinstitutioner eller institutter, der i forbindelse med produktudviklingsarbejdet udfører opgaver af tilsvarende karakter. Det er en forudsætning for ydelse af højere tilskud end 50 pct., at de pågældende institutters forsknings- og udviklingsarbejde offentliggøres eller stilles til rådighed for alle virksomheder i den pågældende sektor.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til § 8 i lov nr. 365 dog således, at antallet af medlemmer i bevillingsnævnet forøges fra 11 til 13, fordi projekter vedrørende forarbejdning af råvarer fra fiskeriet medtages under ordningen. Tre medlemmer beskikkes efter fælles indhentet udtalelse fra de berørte brancheorganisationer inden for jordbrugssektoren. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis Landbrugsrådet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De resterende syv medlemmer vil, foruden repræsentanter for Landbrugsministeriet, Fiskeriministeriet og Industriministeriet, fortrinsvis omfatte uafhængige erhvervspersoner.
Medlemmerne af bevillingsnævnet må ikke have tilknytning til enkeltvirksomheder i fødevaresektoren.
Til § 15
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til § 5, stk. 2, i lov nr. 365. Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte projekter efter lovforslagets kapitel 2.
Til § 16
Det foreslås, at beføjelsen vedrørende tilbagebetaling ved misligholdelse og lignende for hele ordningen udøves af landbrugsministeren.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til § 14 i lov nr. 365. Det foreslås endvidere, at den administrative rekurs afskæres for så vidt angår det rådgivende udvalgs afgørelser i medfør af lovforslagets § 7, stk. 2.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til § 6 i lov nr. 365.
Det forventes, at brancherne fortsat stiller midler til rådighed for produktudviklingsprojekter. Produktionsafgiftsmidler vil som hidtil anvendes som branchebidrag ved projekter, der gennemføres af forsknings-og forsøgsinstitutioner, og som kommer den pågældende sektor til gode.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til § 8 i lov nr. 364 og til § 12 i lov nr. 365.
Til § 20
Tilbagebetalingen vil blive fastsat, således at denne sker i form af en afgift på den omsætning, som skabes gennem projektet. Afgiften fastsættes som en procentdel af denne omsætning og beregnes fra det tidspunkt, hvor produktet markedsføres. Tilbagebetalingen vedvarer, indtil der i alt er betalt afgift svarende til det udbetalte tilskud med tillæg af renter. Der vil kunne fastsættes en øvre grænse for tilbagebetalingsperiodens længde, ligesom der vil kunne fastsættes en nedre grænse for det tilbagebetalingspligtige tilskud. Den årlige rente forventes fastsat svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg.
Det foreslås, at der ikke beregnes rente af tilbagebetalingen for projekter, der modtager tilskud i henhold til det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram. Baggrunden herfor er, at Industriministeriet for sin del af programmet ikke beregner rente af tilbagebetalingen.
Det bemærkes, at der herudover vil være regler om tilbagebetaling ved misligholdelse, jf. § 16.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til § 9 i lov nr. 364 og til § 13 i lov nr. 365.
Til § 22
Det er hensigten, at Jordbrugsdirektoratet som efter de gældende love skal udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.
Der vil blive fastsat bestemmelser om, at Jordbrugsdirektoratets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Til § 23
Bestemmelserne svarer til straffebestemmelserne i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordringer for landbrugsvarer m.v.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til § 11 i lov nr. 364 og § 15 i lov 365.
Til § 26
Da forslaget skal notificeres af EF-Kommissionen, bestemmer landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Efter 2. behandling den 24. april 1992
§ 24. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om lovens administration.
§ 25. Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.
§ 25. Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.
§ 25. Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.
§ 26. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at ansøgninger om tilskud, der er fremsendt i henhold til lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 1990, eller lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, kan indgå i ansøgningerne i medfør af denne lov.
§ 26. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at ansøgninger om tilskud, der er fremsendt i henhold til lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget, som ændret ved lov nr. 851 af 20. december 1989, eller lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, kan indgå i ansøgningerne i medfør af denne lov.
§ 26. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at ansøgninger om tilskud, der er fremsendt i henhold til lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 1990, eller lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, kan indgå i ansøgningerne i medfør af denne lov.
§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund.
Lovforslaget tilsigter at forlænge de nuværende ordninger om tilskud til produktudvikling, henholdsvis lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget og lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter. Samtidig sker der en samling af ordningerne i een lov, den maksimale tilskudsprocent forhøjes, tilbagebetalingsreglerne ændres, og ordningen udvides til også at omfatte produktudvikling i forarbejdning m.v. af fiskeriprodukter.
Lov nr. 364 af 10.juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget blev vedtaget af Folketinget i 1987. Vedtagelsen skete samtidig med vedtagelsen af lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, jf. lov nr. 365 af 10.juni 1987.
Om behandlingen af lov nr. 364 henvises til Folketingstidende 1986/87 spalte 5022, 11628, 11806, A 2515, B 1665.
Loven er ændret ved lov nr. 851 af 20. december 1989. Om behandlingen af lovændringen henvises til Folketingstidende 1989/90 spalte 1993, 2515, 3517, 3971, A1889.
Om behandlingen af lov nr. 365 henvises til Folketingstidende 1986/87 spalte 5022, 11629, 11806, A 2523, B 1671.
2. Produktudviklingslovenes hidtidige funktion.
Lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget.
Ordningens formål var at fremme produktudviklingen og forbedre produktionsprocessen i jordbruget. Begge disse målsætninger havde til hensigt at understøtte indtjeningen i erhvervet. En øget produktudvikling gør erhvervet mindre afhængig af prisen som konkurrenceparameter og øger derved konkurrenceevnen.
Efter ordningen er der ydet tilskud til jordbrugsbedrifter inden for landbrug og gartneri samt til virksomheder, institutioner eller personer, som varetager udviklingsarbejde, der hører ind under lovens formål.
Frem til den 1. december 1991 var der indkommet 498 ansøgninger. Der var bevilget tilskud til 292 projekter. 10 ansøgninger var endnu ikke færdigbehandlet. De resterende har enten modtaget afslag, er opgivet af ansøger eller overført til anden ordning.
Der var pr. den 31. december 1991 givet tilsagn om tilskud for 39,2 mill. kr. Det gennemsnitlige tilskud pr. projekt udgør ca. 131.000 kr.
33 pct. af de iværksatte projekter vedrører landbrugssektoren, 48 pct. gartnerisektoren, resten kan henføres til institutioner og virksomheder i øvrigt. Den forholdsvis store repræsentation af projekter fra gartnerisektoren skyldes bl.a., at der er større tradition for udviklingsarbejde på de enkelte bedrifter i gartnerisektoren end i landbrugssektoren.
Lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter.
Ordningens formål var at styrke udviklingsaktiviteten i jordbrugets forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder med henblik på at skabe en bedre indtjeningsevne.
Dette er sket gennem tilskud til produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af udviklingsarbejdet.
Der er ydet tilskud til private erhvervsvirksomheder, grupper af private erhvervsvirksomher m.v., forsknings- og forsøgsinstitutioner samt til forsknings- og forsøgsprojekter.
Frem til den 1. december 1991 var der indkommet 477 ansøgninger. Heraf var der bevilget tilskud til 288 projekter. Et mindre antal af de resterende ansøgninger var endnu ikke fædigbehandlet. Resten har enten modtaget afslag, er opgivet af ansøger eller overført til anden ordning.
Der var pr. den 31. december 1991 givet tilsagn om tilskud for 325,6 mill. kr. Det gennemsnitlige tilskud pr. projekt udgør ca. l mill. kr.
Produktudviklingsordningernes funktion har været genstand for en evaluering, der er gennemført af konsulentfirmaet PLS Consult. Evalueringen omfatter projekter, der har modtaget tilskud i årene 1988-90. Undersøgelsen har haft til formål at belyse produktudviklingsordningernes betydning for igangsætning og gennemførelse af projekter vedrørende udvikling af nye produkter og produktionsprocesser. I evalueringen indgår endvidere en undersøgelse af virksomhedernes forventninger til de gennemførte projekter og afsætningen af nye produkter.
En hovedkonklusion fra evalueringsrapporterne er, at produktudviklingsordningerne med succes har bidraget til udviklingen af nye produkter. Flere nye produkter inden for fødevaresektoren har fundet plads både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Eksempler på produkter, der er udviklet med produktudviklingstilskud, er
- Lev Let, det nye fedtfattige kødpålæg,
- Kærgården,
- Nye produkter til det japanske marked.
Rapporten peger på, at der generelt er tilfredshed med ordningernes administration, der beskrives som velfungerende, ubureaukratisk og brugervenlig.
Produktudviklingsordningerne vurderes som rummelige erhvervsfremmeordninger, der gennem medfinansiering af udviklingsprojekter har bidraget til at dække erhvervets behov for produktudvikling i virksomheder og forskningsinstitutioner. Det er samtidig vurderingen, at produktudviklingsordningen i de kommende år kan blive et erhvervspolitisk unikt instrument, der på markant vis kan bidrage til fødevareindustriens produktudvikling.
Landbrugsministeriet gennemfører inden for den gældende lovs ramme i samarbejde med Undervisningsministeriet og Industriministeriet det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram, 1990-1994 (FØTEK).
Programmets overordnede mål er på længere sigt at sikre og styrke dansk fødevareindustris position på det internationale marked ved dels at fremme danske fødevarevirksomheders udnyttelse af danske og udenlandske forskningsresultater og dels at fremme dansk deltagelse i EFs forsknings- og udviklingsprogrammer på fødevareområdet.
Landbrugsministeriets indsats under det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram vedrører dels tilskud til tværministerielle samarbejdsprojekter dels tilskud til andre projekter inden for Landbrugsministeriets støttelovgivning. Samarbejdsprojekterne gennemføres som forpligtende samarbejde mellem f.eks. erhvervsvirksomheder og forskningsinstitutioner eller teknologiske serviceinstitutter.
Det i henhold til § 8 i loven nedsatte bevillingsnævn træffer afgørelser i Landbrugsministeriets regi om tilskud under det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram.
De tre ministeriers indsats koordineres i en tværministeriel koordineringsgruppe med 6 medlemmer, hvoraf landbrugsministeren, undervisnings- og forskningsministeren og industriministeren hver udpeger 2 medlemmer. Endvidere er oprettet et tværministerielt programsekretariat, hvor Jordbrugsdirektoratet repræsenterer Landbrugsministeriet.
3. Lovforslaget.
Blandt andet i lyset af evalueringsresultaterne er det regeringens opfattelse, at produktudviklingsordningerne bør videreføres.
Fødevaresektoren er et af de områder, hvor vækstmulighederne for danske virksomheder anses for gode. Generelt vil konkurrencesituationen blive yderligere skærpet i de kommende år. For at bevare og udbygge den nuværende position må fødevaresektoren derfor koncentrere sig om de områder, hvor Danmark har særlige fordele at bygge på. Det vil sige de kvalitetsbetonede og rene fødevarer. Det kan ske gennem en fortsat produktudviklingsindsats og et udbygget samarbejde mellem kontrolmyndigheder og virksomheder fra »jord til bord«.
På denne baggrund foreslås en videreførsel af de to ordningers hovedprincipper, idet ordningerne dog foreslås samlet i een lov. Der vil inden for rammerne af forslaget som efter den hidtidige ordning vedrørende produktudvikling i forarbejdning kunne ydes tilskud til projekter under det fødevareteknologiske forsknings-og udviklingsprogram.
Ved at samle de to ordninger i een lov sikres størst mulig administrativ og bevillingsmæssig koordination mellem ordningerne, og dermed at det fødevareindustrielle kompleks kan ses i sammenhæng (produktudvikling »fra jord til bord«).
Ved afgrænsningen af hvilke projekter, der kan opnå tilskud, vil der derfor fremover blive lagt vægt på projekter, der har til formål at fremme produktionen af produkter, hvor »nøgleordene« er kvalitet og »naturlighed«, jf. eksempelvis begrebet »Denmark Naturally«.
Arbejdsmiljøaspektet vil ligeledes blive tillagt stor betydning ved den faglige bedømmelse af projekterne.
Reglerne om bevilling, tilskudsberettigede projekter og omkostninger m.v. foreslås kun justeret på enkelte mindre punkter i forhold til de gældende ordninger. Der foreslås dog en forhøjelse af den maksimale tilskudsprocent fra 40 til 50 og en ændring af tilbagebetalingsreglerne, idet der skal ske tilbagebetaling, når tilskudsmodtageren opnår indtægter i form af omsætning eller fordele ved udnyttelse af resultaterne af de aktiviteter, hvortil der er ydet tilskud. Tilbagebetalingsreglerne koordineres med tilbagebetalingsreglerne i Industriministeriets tilsvarende ordninger.
Fiskeriministeren har i den nyligt afgivne fiskeripolitiske redegørelse til Folketinget påpeget, at der bør etableres en produktudviklingsordning for fiskerisektoren, således at der kan gives økonomisk incitament (tilskud) til udvikling af nye produkter baseret på de danske fiskeressourcer samt til de udviklingsopgaver af teknisk/videnskabelig karakter, der er en forudsætning herfor. Ministeren oplyste i den forbindelse, at produktudviklingsordningen for fiskerisektoren ville blive søgt indarbejdet i landbrugsministerens forslag til ny produktudviklingslov, således at der etableres een samlet lov for produktudvikling af fødevarer.
Det foreslås derfor i nærværende lovforslag, at der tillige kan ydes tilskud til produktudvikling i forarbejdning og forædling af fiskeriprodukter. I øvrigt afgrænses projekter som i de to hidtidige love.
Der vil i samarbejde mellem Industriministeriet og Landbrugsministeriet blive fastlagt retningslinier for samarbejdet mellem erhvervsfremmeordningerne i de to ministerier i overenstemmelse med principperne for den hidtidige afgrænsning mellem Industriministeriets og Landbrugsministeriets erhvervsfremmeordninger.
Loven foreslås at gælde indtil videre med klausul om revision efter 5 år.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Der foreslås en samlet tilsagnsramme for den nye lov. Ved fastlæggelsen af tilsagnsrammen på de årlige finanslove tages hensyn til forventede indtægter af tilbagebetaling. Herudover foreslås det, at der kan optages en forhøjelse af tilsagnsrammen og tilskudsbevillingen på de årlige tillægsbevillingslove, der svarer til merindtægter af tilbagebetaling i medfør af reglerne i §§ 16 og 20 i denne lov og i medfør af reglerne i § 7 i lov nr. 364 og §§ 7 og 10 i lov nr. 365. Tilsagnsrammer og tilskudsbevillinger, der ikke er anvendt, kan anvendes i senere finansår.
Tilsagnsrammen samt bemyndigelsen til genanvendelse af indtægter af tilbagebetaling og til at overføre til senere finansår vil blive søgt optaget i en tekstanmærkning til finansloven.
På forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1992 vil tekstanmærkningen blive søgt optaget og samtidig sammenlægges følgende konti på finansloven for 1992: § 24.23.13.10. Produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, L 365 1987 (tekstanm. 13), § 24.23.11.10. Produktudvikling i jordbruget, vedrørende en planlagt forlængelse af L 364 og § 24.23.13.30. Det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram (tekstanm. 19) under § 24.23.17. Produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter.
Såfremt ordningen ophører, tilfalder fremtidige indtægter af tilbagebetaling statskassen.
Tilsagnsrammerne forventes at blive 180,0 mill. kr. i 1992, 70,0 mill. kr. i 1993, 40,0 mill. kr. i 1994 og 40,0 mill. kr. i 1995. Disse tilsagnsrammer omfatter de tre gældende ordninger samt lovforslaget.
I nedenstående skema er vist skønnede tilsagn og udbetalinger.
--------------------------------------------------------------------- Forventede udbetalinger --------------------------------------- Mill. kr. Tilsagn F BO 1 BO 2 BO 3 Efter 1992 1993 1994 1995 1995 --------------------------------------------------------------------- Udestående tilsagn pr. 31. dec. 1991 252,2 93,7 92,7 65,8 Tilsagnsgivning: 1992: 180,0 45,0 50,0 50,0 35,0 1993: 70,0 12,5 20,0 20,0 17,5 1994: 40,0 8,0 12,2 19,8 1995: 40,0 8,0 32,0 --------------------------------------------------------------------- I alt 582,2 138,7 155,2 143,8 75,2 69,3 --------------------------------------------------------------------- Heraf finanslov 99,0 85,4 73,7 52,2 67,8 Heraf genbevilling TB 39,7 69,8 70,1 23,0 --------------------------------------------------------------------- Indtægter 1,5 1,5 1,5 1,5 50,0 ---------------------------------------------------------------------
Udestående tilsagn på 252,2 mill. kr. fordeler sig med henholdsvis 17,5 mill. kr. vedrørende lov nr. 364, 203,0 mill. kr. vedrørende lov nr. 365 og 31,7 mill. kr. vedrørende det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram.
På finansloven for 1992 er optaget tilsagnsrammer på henholdsvis 15,0 mill. kr. og 64,9 mill. kr. vedrørende lov nr. 364 og det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram. Disse tilsagnsrammer er indeholdt i tilsagnsrammen på 180,0 mill. kr. Den resterende tilsagnsramme vedrører uudnyttede tilsagnsbeløb fra tidligere finansår på henholdsvis 3,9 mill. kr., 58,0 mill. kr. og 21,8 mill. kr. samt genanvendelse af annullerede eller ikke fuldtud udnyttede tilsagn fra de tre ordninger.
Den samlede genbevillingssaldo på 202,6 mill. kr. fordeler sig således under ordningerne
§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 196
Forslag til Lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter
Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)
den 22. januar 1992
Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1992
Lov nr. 340 af 14/05/1992