1991 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSREGISTRET

§ 1

I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

3. § 2 affattes således

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger, optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«

4. § 5 affattes således

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse, telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan Erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre oplysninger, der

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,

3) angiver, om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«

5. § 9, stk. 1 , affattes således

»Såfremt Erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse herom.«

6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til: »lovbestemmelserne«.

7. § 11 affattes således

» § 11. Enhver kan fra Erhvervsregistret få oplysning om registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed, ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne, art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister, såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis. Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.«

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

10. § 15 affattes således

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 1

I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om Det Centrale erhvervsregister«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

3. § 2 affattes således

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske personer, der uden at være omfattet af stk.1 varetager administration af formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger, optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«.

4. § 5 affattes således

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse, telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan erhvervsregistret udover de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre oplysninger, der

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,

3) angiver om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«.

5. § 9, stk. 1 , affattes således

»Såfremt erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse herom.«.

6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til: »lovbestemmelserne«.

7. § 11 affattes således

» § 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysning om registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed, ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne, art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister, såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis. Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

10. § 15 affattes således

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«.

§ 1. Under Økonomiministeren oprettes et centralt erhvervsregister, der

1) bistår offentlige myndigheder i erhvervsregisteringsspørgsmål,

2) efter anmodning kan give oplysninger om de registrerede enheder til offentlige myndigheder, jf. § 10, samt til andre, jf. § 11, og

3) medvirker ved samordning og forenkling af den offentlige erhvervsregistrering.

3. § 2 affattes således

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger, optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige myndigheders registre en entydig nummering af enhederne.«

§ 1

I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

3. § 2 affattes således

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger, optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«

4. § 5 affattes således

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse, telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan Erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre oplysninger, der

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,

3) angiver, om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«

5. § 9, stk. 1 , affattes således

»Såfremt Erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse herom.«

6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til: »lovbestemmelserne«.

7. § 11 affattes således

» § 11. Enhver kan fra Erhvervsregistret få oplysning om registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed, ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne, art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister, såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis. Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.«

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

10. § 15 affattes således

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den xx. måned 1992.

Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Ved erhvervsregisterloven (lov nr. 151 af 24. april 1975) er under økonomiministeren oprettet Det Centrale Erhvervsregister. Registret bliver i henhold til erhvervsregisterbekendtgørelsen (nr. 318 af 7. juni 1983) administreret af Danmarks Statistik.

Registrets formål er bl.a. at stille visse grundlæggende oplysninger om erhvervsvirksomheder til rådighed for såvel offentlige myndigheder som private.

I erhvervsregisterloven er der fastsat regler for, hvilke oplysninger der må optages i registret, og for, hvilke oplysninger der må videregives henholdsvis til offentlige myndigheder og institutioner og til andre (private virksomheder og personer).

Reglerne for videregivelse til private er gjort mere restriktive end til offentlige myndigheder og institutioner, dels fordi man ved oprettelsen af registret ikke havde større kendskab til de private brugeres behov for oplysninger, dels fordi det måtte påregnes, at oplysningernes kvalitet i etableringsfasen ikke ville være så god, at det kunne forsvares at markedsføre oplysningerne til en bredere kreds. Endelig havde det også betydning, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen generel registerlovgivning, hvorfor grænsen for, hvad der måtte anses for at være sensitive oplysninger, ikke var fastlagt.

I de 16 år, Det Centrale Erhvervsregister har været i drift, er der i forbindelse med registrets anvendelse indhøstet erfaringer om dels, hvilke oplysninger de private brugere efterspørger, dels hvorledes de registrerede virksomheder opfatter situationen.

Fra mange af registrets private brugere er der fremkommet ønsker om adgang til oplysninger, der hidtil har været forbeholdt offentlige myndigheder, men som det næppe vil være betænkeligt at lade også private virksomheder og personer få gavn af. Det drejer sig om videregivelse af størrelsesgruppe, offentligt tilgængelige telefonnumre og navne på ansvarlige indehavere. Der er desuden fremkommet ønsker om, at de registrerede virksomheders status som eksportør eller importør skal kunne registreres og videregives.

Endvidere er der fra registrerede virksomheder fremsat ønske om fritagelse for reklamehenvendelser.

Endelig finder Danmarks Statistik, at det vil være hensigtsmæssigt, at bl.a. reglerne om registrering af offentligt tilgængelige oplysninger om koncerntilhørsforhold m.v. tydeliggøres i loven.

2. På denne baggrund er det fundet nødvendigt at tage de pågældende regler for registrering og videregivelse op til overvejelse. De fremkomne ønsker har været forelagt Erhvervsregisterrådet.

Erhvervsregisterrådet er nedsat i medfør af § 3 i erhvervsregisterloven. Rådet har som opgave at bistå økonomiministeren i erhvervsregistreringsspørgsmål. Både Rådet og ministeren kan tage initiativ til ændringer i bestemmelserne angående Det Centrale Erhvervsregister. Det er ved erhvervsregisterlovens vedtagelse forudsat, at ministeren ikke kan udvide registrets anvendelsesområde eller fastsætte mere liberale regler for videregivelse af oplysninger fra registret end tiltrådt af Erhvervsregisterrådet.

Rådet kan gå ind for de stillede forslag om videregivelse af ikke sensitive oplysninger, idet det blev fremhævet, at liberaliseringen af videregivelsesreglerne kun gælder oplysninger, der normalt er tilgængelige i forvejen.

Erhvervsregisterrådet har herefter indstillet til økonomiministeren, at erhvervsregisterloven ændres således

- at Det Centrale Erhvervsregister får adgang til at videregive oplysninger om beskæftigelsesstørrelsesgrupper også til private brugere,

- at Det Centrale Erhvervsregister får mulighed for på beregningsmæssig basis at registrere en størrelsesgrænse for enheder uden ansatte lønmodtagere, der kan anvendes til udsondring af de mindste enheder ved videregivelse af oplysninger til såvel offentlige som private brugere,

- at der gives Det Centrale Erhvervsregister adgang til at videregive oplysninger om virksomhedernes telefonnumre også til private, såfremt disse er optaget i de officielle telefonbøger eller er offentligt tilgængelige i telefonselskabernes nummerdatabaser,

- at der gives erhvervsenhederne adgang til at få registreret i Det Centrale Erhvervsregister, at oplysninger fra dette register ikke må benyttes til skriftlige eller telefoniske reklamehenvendelser, således at sådan anvendelse bliver ulovlig.

- at bestemmelsen i lovens § 2 forenkles og præciseres således, at der bliver adgang til at registrere oplysninger om eventuel sammenhæng mellem juridiske enheder, f. eks. koncernforhold, idet der dog ikke uden virksomhedens tilladelse må videregives oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige andre steder.

- at der også for private brugere gives adgang til at få oplysning om navne på personligt ansvarlige indehavere af enkeltmandsfirmaer, partrederier, interessentskaber og kommanditselskaber,

- at der åbnes mulighed for at registrere og videregive oplysninger om, hvorvidt erhvervsenhederne er eksportører eller importører.

De detaljerede regler forudsættes som hidtil fastsat af økonomiministeren i en bekendtgørelse efter høring af Erhvervsregisterrådet.

3. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre grænserne over for Industriministeriets selskabsretlige registre.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre angår enkelte selskabers forhold. De adskiller sig fra erhvervsregistret ved, at de er forbundet med en juridisk prøvelse og retsvirkninger. Endvidere sælger styrelsen årsregnskaber m.v. for enkelte selskaber.

Ligesom erhvervsregistret er registreringerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under udvikling. Industriministeren forbereder en større modernisering af selskabsretten i folketingsåret 1992/93. I denne forbindelse vil der mellem Danmarks Statistik og Industriministeriet finde en drøftelse sted med henblik på en klarere afgrænsning.

4. Lovforslaget betyder, at Det Centrale Erhvervsregister kan yde en bedre service, og at offentlige og private brugere i højere grad ligestilles. En forventet mindre indtægtsstigning for Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed vil kunne finansiere en begrænset omkostningsforøgelse ved administrationen af Det Centrale Erhvervsregister. Lovforslaget medfører iøvrigt ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Tidligere benyttedes betegnelsen »Erhvervsregistret« om det i henhold til § 1 i erhvervsregisterloven oprettede centrale erhvervsregister. Efter gennemførelsen af Lov om Offentlige Myndigheders Registre (jf. senest lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991), hvorefter der skelnes klart mellem administrative registre og statistikregistre, har det vist sig hensigtsmæssigt at benytte betegnelsen »Det Centrale Erhvervsregister« om det administrative register, der føres i henhold til erhvervsregisterloven. Herved undgås det bedre, at der anvendes upræcise udtryk som »Danmarks Statistiks Erhvervsregister«, der let giver anledning til forveksling med de af Danmarks Statistik benyttede statistikregistre, hvorfra der hverken til offentlige myndigheder eller private må udleveres oplysninger om de enkelte registreringer.

Med betegnelsen Det Centrale Erhvervsregister fremgår det tydeligere, at der er tale om et centralt administrativt register, der står til rådighed for såvel private som alle offentlige myndigheder. Dette til forskel fra de interne virksomhedsregistre i Told-og Skattestyrelsen, det interne erhvervsstatistiske register i Danmarks Statistik og de lokale erhvervsregistre oprettet i mange kommuner.

Til nr. 2

Ændringen i § 1. stk. 1, er en konsekvens af ændring nr. 1 samt en ajourføring af den gældende tekst.

Til nr. 3

Til § 2

Til stk. 1. I den hidtidige bestemmelse er det fastslået at registret skal indeholde enheder, som i henhold til lov er berettiget eller forpligtet til registrering hos offentlige myndigheder.

Med de udvidelser af registreringspligten, der er sket siden erhvervsregisterlovens gennemførelse i 1975, senest ved indførelse af arbejdsmarkedsbidragene, er nu i praksis alle selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere registreringspligtige. Denne bestemmelse har derfor mistet sin betydning. Som følge heraf foreslås en mere direkte formulering af bestemmelserne om, hvilke enheder der optages i Det Centrale Erhvervsregister.

Til stk. 2. Ved juridiske enheder forstås såvel fysiske personer (indehavere af enkeltmandsejede virksomheder) som juridiske personer (aktie- og anpartsselskaber, andelsselskaber, foreninger, fonde og interessentskaber m.v.).

Til stk. 3. Bestemmelsen giver økonomiministeren bemyndigelse til efter forhandling med Erhvervsregisterrådet at fastsætte regler for registrering i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en enkelt organisatorisk (forretningsmæssig) enhed eller indgår i en koncern. Denne gruppe er formentlig talmæssigt lille, og det er med den hidtidige formulering lidt uklart, om koncernforhold og andre former for økonomisk samarbejde mellem juridiske enheder vil kunne registreres.

Til stk. 4. Denne bestemmelse er en præcisering af den hidtidige § 2, stk.2, hvor det er fastslået, at økonomiministeren efter forhandling med Erhvervsregisterrådet kan bestemme, at også andre end de i stk. 1 nævnte enheder kan registreres i registret. I modsætning til tidligere giver denne bestemmelse nu kun adgang til registrering af juridiske personer (selskaber, fonde, foreninger, interessentskaber m.v.), men ikke fysiske personer, der kun vil kunne registreres, hvis de er omfattet af stk. 1.

Til stk. 5. Denne bestemmelse er en præcisering af den hidtidige § 1, stk. 1, nr. 3. Det bestemmes, at hvis en registreret virksomhed er opdelt på flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger, så optages også disse afdelinger i registret. Som eksempel kan nævnes de enkelte butikker, der indgår i en butikskæde, og de enkelte filialer i en bank.

Til stk. 6. I den hidtidige § 2 stk. 3 er det fastsat, at registret gennemfører en entydig nummering af enhederne. Det var ved lovens vedtagelse forudsætningen, at et sådant nummer skulle bruges af alle offentlige myndigheder. Det har imidlertid hidtil ikke vist sig muligt at gennemføre en sådan fælles nummerering, fordi det først måtte sikres, at registrene i Told- og Skattevæsenet er i stand til at bruge de tildelte numre i den daglige administration.

Det Centrale Erhvervsregister har siden erhvervsregisterlovens ikrafttræden i samarbejde med Told- og Skattevæsenet arbejdet på at få gennemført fælles regler for registrering og nummertildeling, hvilket imidlertid forudsatte omlægninger af told- og skatteadministrationen, der nu er gennemført.

På baggrund heraf foreslås formuleringen af det nye stk. 6, der svarer til det hidtidige stk. 3, udformet således, at det ikke længere ensidigt påhviler Det Centrale Erhvervsregister at gennemføre en sådan entydig nummerering, men at registret skal gennemføre denne i samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Til nr. 4

Til § 5

Til stk. 1. I forhold til den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, foreslås »navne og identifikationsnumre på eventuelle direkte ansvarlige indehavere« indsat i stedet for »ejer«. Ved den foreslåede formulering præciseres, at kun navne på direkte ansvarlige indehavere, men ikke f.eks. aktionærer, andelshavere eller kommanditister, registreres. Når der anvendes udtrykket »direkte ansvarlige« og ikke »personligt ansvarlige«, skyldes det, at ansvarlige deltagere i f.eks. interessentskaber og kommanditselskaber ikke behøver at være personer, men godt kan være f.eks. anpartsselskaber eller fonde m.v.

Der er ikke tale om en udvidet hjemmel til at optage identifikationsnumre i registret, idet hjemlen i forvejen findes i § 5, stk. 1 (». . . under hvilke eventuelle numre . . . enhederne er registreret i andre registre under det offentlige.«). Med formuleringen ønskes det alene præciseret, at det kun er for de direkte ansvarlige indehavere, der optages indehaveridentifikationsnummer i erhvervsregistret. For personer vil det være personnummeret, og for selskaber, der optræder som direkte ansvarlige indehavere, vil det være de numre, som selskaberne i øvrigt er optaget under i registret.

Endvidere foreslås det at lade »eventuelle« udgå af »under hvilke eventuelle numre og former«, da ordet er overflødigt.

Til stk. 2. Stykket giver økonomiministeren bemyndigelse til at give regler om optagelse i erhvervsregistret af et begrænset antal yderligere oplysninger, der er opregnet i stykket. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte de detaljerede regler i loven, men det forudsættes, at reglerne fastlægges i samarbejde med erhvervslivet og efter forelæggelse i Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, stk. 1. Indtil reglerne er fastsat, kan oplysningerne ikke optages i erhvervsregistret.

De nugældende regler er fastsat i Bekendtgørelse om erhvervsregistret (Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 318 af 7. juni 1983) og giver adgang til registrering af registerenhedernes samlede beskæftigelse og aktie- og anpartsselskabers aktie- og indskudskapital.

I forhold til den gældende bestemmelse er nr. 1 uændret. Som eksempel på oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er offentligt tilgængelige, kan nævnes aktieselskabers registreringsnummer, aktiekapital og årsregnskaber jf. § 158 stk.1. i aktieselskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september 1991).

Det foreslås at nr. 2 udgår, da den ikke længere har nogen betydning.

Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i loven, fordi det på daværende tidspunkt ikke var helt klart, hvilke oplysninger det ville være nødvendigt at registrere, når næringsbrevsordningen blev afløst af en registrering i erhvervsregistret.

Endvidere foreslås det, at den hidtidige nr. 3, der nu bliver nr. 2, udvides således, at det for virksomheder uden ansatte lønmodtagere bliver muligt at foretage en opdeling i to størrelsesgrupper. En antalsmæssigt stor del af virksomheder uden ansatte lønmodtagere er ganske små, ofte bierhvervsvirksomheder, som i relation til en del anvendelser af registret ikke er relevante. En sådan opdeling i to størrelsesgrupper vil derfor give mulighed for at friholde de allermindste virksomheder ved udtræk fra registret, når det ønskes. Beregningsmetoden bygger på omsætningsforhold i de enkelte brancher og enheder, men uden at der i Det Centrale Erhvervsregister om den enkelte enhed registreres andet end, om den beregnede størrelse ligger over eller under den angivne grænse. En sådan størrelsesgrænse kan beregnes af Danmarks Statistik og overføres til Det Centrale Erhvervsregister. Det antages, at en rimelig grænse vil svare til en halv fuldtidsbeskæftiget.

Det foreslås som nyt nr. 3, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte regler for registrering af oplysninger, der angiver, om en enhed har eksport- eller importaktivitet.

Der har i de senere år været en stigende interesse for at kunne få udsnit fra registret, som kun omfatter de ca. 10 pct. af registerenhederne, der har eksport- eller importaktivitet, så det anses for hensigtsmæssigt, at oplysninger til brug herfor optages i registret. Oplysningerne findes i de administrative registre, der benyttes til opdatering af Det Centrale Erhvervsregister, og der forekommer ikke at være afgørende tekniske vanskeligheder forbundet med optagelsen af oplysningerne, i hvert fald ikke på lidt længere sigt.

Endelig foreslås som nyt nr. 4, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte regler for registrering af oplysninger, der angiver om en enhed frabeder sig reklamehenvendelser.

Baggrunden herfor er, at en del registrerede virksomheder har anmodet om at blive slettet af registret eller eventuelt at få registreret en kode, der angiver, at adressen ikke må benyttes til reklamehenvendelser. I Lov om private registre (lovbekendtgørelse nr. 662 af 2. oktober 1987) findes i kapitel 4 regler for private adresserings- og kuverteringsbureauer. Hvis en person eller virksomhed fremsætter skriftlig begæring til et sådant bureau om at blive slettet af dettes register, er bureauet forpligtet til at gøre dette efter lovens § 18. Da Det Centrale Erhvervsregister imidlertid er et offentligt register, der skal sikre en vis offentlighed om virksomhedernes eksistens og identitet af hensyn til offentlige myndigheder, kunder, leverandører og kreditorer m.v., kan en sletning i dette register af en eksisterende virksomhed ikke komme på tale. Det vil derimod være hensigtsmæssigt at indføre en kode, der angiver, at virksomheden ikke ønsker tilsendt reklame. Reglerne i erhvervsregisterloven vil hermed komme i bedre overensstemmelse med reglerne for private adresseringsbureauer i Lov om private registre.

Om anvendelsen af koden henvises til ændring nr. 7, § 11, stk. 5 og 7.

Til nr. 5

Til § 9

Til stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er en ajourføring af den hidtidige bestemmelse, der fastslog, at erhvervsregistret skal give enhver, der registreres, skriftlig meddelelse herom. Bestemmelsen skulle dog først træde i kraft efter økonomiministerens bestemmelse, jf. § 14, stk. 2. Dette er imidlertid ikke bestemt, da erhvervsregistret er baseret på oplysninger i eksisterende registre, der selv udsender meddelelse til enheder, der registreres. Samtidig meddeles det, at enheden bliver registreret i Det Centrale Erhvervsregister. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at der alene gives skriftligt besked fra Det Centrale Erhvervsregister såfremt registret optager enheder der ikke er optaget i andre offentlige registre. Bestemmelsen tænkes anvendt i forbindelse med den foreslåede § 2, stk. 2 for registrering i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en enkelt organisatorisk (forretningsmæssig) enhed eller indgår i en koncern.

Til nr. 6

Ændringen i § 10, stk. 3 er en konsekvens af gennemførelsen af Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985), idet reglerne om partsoffentlighed nu er indsat i denne lov, mens de generelle regler fortsat findes i Lov om Offentlighed i Forvaltningen (nu lov nr. 572 af 19. december 1985). Den foreslåede formulering dækker såvel begge disse love som eventuelle fremtidige lovregler.

Til nr. 7

Til § 11

Til stk. 1. I forhold til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, foreslås »telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,» tilføjet. Ifølge § 10 i erhvervsregisterloven kan registret videregive oplysninger om telefonnummer til offentlige, men ikke til private brugere. Mange private brugere har imidlertid fremsat ønske om at kunne få telefonnumre fra Det Centrale Erhvervsregister, dels fordi det sparer tid for brugerne, dels fordi telefonnummeret er et godt middel til identifikation af virksomhederne i brugernes egne kunderegistre. Da oplysninger om telefonnummer er af så almindelig interesse, må det anses som et naturligt led i den service, Det Centrale Erhvervsregister skal yde sine private kunder. Det skal præciseres, at der alene er tale om at videregive telefonnumre, der er optaget i de officielle telefonbøger eller er offentligt tilgængelige i telefonselskabernes nummerdatabaser. Dette vil formentligt kunne sikres gennem et samarbejde med telefonselskaberne. Da forholdene endnu ikke er helt klarlagt, foreslås det dog, at bestemmelsen om videregivelse af telefonnumre først træder i kraft efter økonomiministerens bestemmelse, jf. forslagets § 2, stk. 2.

I de fleste tilfælde vil navnet på den ansvarlige indehaver indgå i det virksomhedsnavn, der er optaget i Det Centrale Erhvervsregister, idet hovedparten af virksomhederne er underlagt de regler, der findes i Firmaloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. juni 1986 om handelsregistre, firma og prokura), om det navn, hvorunder forretningen drives. For en del enkeltmandsfirmaer, ansvarlige interessentskaber og kommanditselskaber gælder det imidlertid, at disse ikke er forpligtet til at lade disse oplysninger om ansvarlige indehavere indgå i virksomhedsnavnet, enten fordi de tilhører den stadig voksende gruppe af servicevirksomheder, for hvilke firmaloven ikke gælder, eller fordi de er omfattet af undtagelsesbestemmelser i Firmaloven. Den foreslåede tilføjelse vil ligestille virksomhederne, og i forbindelse med retssager vil tilføjelsen give advokater og de fordringshavere, de repræsenterer, mulighed for at finde frem til en modpart i alle tilfælde.

Til stk. 2. Det præciseres, at retten til at få oplysninger fra erhvervsregistret efter stk.1. ikke omfatter indehaveres personnumre. Der sker hermed ikke ændring af de tidligere gældende regler.

Til stk. 3. Bestemmelsen giver økonomiministeren bemyndigelse til efter forhandling med Erhvervsregisterrådet at fastsætte regler for, i hvilket omfang oplysninger om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan videregives også til private, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 2, nr. 2 og 3, beskrevet i ændring nr.4.

Til stk. 4. Den foreslåede ændring er en konsekvens af det tilføjede stk. 2 i § 11.

Til stk. 5. Denne bestemmelse er en følge af den foreslåede tilføjelse om registrering af oplysninger, der angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser, § 5, stk. 2, nr. 4, jf. bemærkningerne til ændring nr. 4.

Tilføjelsen medfører, at oplysninger videregivet fra erhvervsregistret ikke vil indeholde oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser. Dog undtages oplysninger videregivet efter reglerne i stk. 6 og 7.

Til stk. 6. Det materiale, der videregives fra erhvervsregistret kan anvendes til mange forskellige formål f.eks. både af advokater til brug i retssager og af brugere til identifikation af virksomhederne i brugernes egne kunderegistre. I sådanne tilfælde må oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelse, videregives, hvis modtageren af oplysningerne erklærer, at oplysningerne ikke vil blive brugt til reklamehenvendelser. For yderligere at sikre ønsket om beskyttelse mod reklamehenvendelser er det desuden fastsat, at oplysninger modtaget under denne betingelse ikke må videregives til andre samlet eller gruppevis. Der vil derimod ikke være noget i vejen for, at enkeltstående oplysninger gives videre, f.eks. til en klient fra en advokat, der har fået oplysninger fra registret om en forsvunden debitors nye adresse.

Til stk. 7. I de specielle tilfælde f.eks. ved videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer og erhvervsorganisationer, hvor oplysninger leveret fra Det Centrale Erhvervsregister ønskes anvendt dels til reklamehenvendelser, dels til andre formål, kan oplysninger om virksomheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ligeledes videregives. Ved sådanne leverancer skal det være angivet, hvilke enheder der har frabedt sig reklamehenvendelser. Det påhviler da modtageren af oplysningerne at erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.

Dette foreslås præciseret i straffebestemmelserne i erhvervsregisterloven, jf. ændring nr. 8.

Til nr. 8

Til § 13

Til stk. 2. Bestemmelsen er en konsekvens af de tilføjede stk. 6 og 7 i § 11, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 6 og 7 i ændring nr. 7.

Til nr. 9

§ 2. Erhvervsregistret opbygger og fører en fortegnelse over enheder, som i henhold til lov er berettiget eller forpligtet til registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner, og som

1) beskæftiger lønnet medhjælp eller

2) udøver selvstændigt erhverv eller

3) er filialer eller afdelinger under de i nr. 1 og 2 nævnte enheder.

Stk. 2. Økonomiministeren kan efter forhandling med Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte enheder registreres, såfremt de i henhold til lov er berettiget eller forpligtet til registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner.

Stk. 3. Registret gennemfører en entydig nummerering af enhederne.

4. § 5 affattes således

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse, telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan erhvervsregistret udover de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre oplysninger, der

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomhed,

3) angiver om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

§ 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse, telefonnummer, beliggenhed, ejer og ejerform, art, herunder branche, samt under hvilke eventuelle numre og former enhederne er registreret i andre registre under det offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre oplysninger, der

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige for registret ved overtagelse af opgaver i forbindelse med næringsbrevenes afløsning af en anmeldelsespligt eller

3) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper efter samlet beskæftigelse.

5. § 9, stk. 1, affattes således

» § 9. Såfremt erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse herom.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. Lovens titel affattes således

»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.

Lov om Erhvervsregistret.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

§ 9. Erhvervsregistret skal give enhver, der registreres, skriftlig meddelelse om optagelse i registret.

6. I § 10, stk. 3, ændres »lov« til: »lovbestemmelserne«.

§ 10. Erhvervsregistret kan meddele offentlige myndigheder og institutioner oplysninger om enhedens registreringsnummer og de i § 5, stk. 1, nævnte oplysninger samt andre i registret optagne oplysninger, som i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang ikke offentligt tilgængelige oplysninger, der er optaget i registret, kan videregives til offentlige myndigheder og institutioner, samt i hvilket omfang og på hvilke betingelser den modtagende myndighed kan videregive sådanne oplysninger, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En offentlig myndighed eller institution må til private kun videregive oplysninger, der er modtaget fra erhvervsregistret, i videre omfang end fastsat i § 11, for så vidt videregivelse af oplysningerne er påkrævet efter lov om offentlighed i forvaltningen.

7. § 11 affattes således

» § 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysning om registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed, ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne, art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1. omfatter ikke oplysninger om indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister, såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.

Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.«

§ 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysninger om registerede enheders, registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed, ejerform og art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om udlevering af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 13. Den, der undlader rettidigt at meddele oplysninger efter § 8 eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde.

Stk. 2. I de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 14, stk. 2 bortfalder som konsekvens af den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, jf. bemærkningerne til ændring nr. 5.

Til nr. 10

Muligheden for ved kongelig anordning at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland har hidtil ikke været benyttet og foreslås nu fjernet.

De vigtigste kilder til opdatering af Det Centrale Erhvervsregister - registrene under Told- og Skattestyrelsen - dækker ikke Færøerne og Grønland, og det vil hverken for de registrerede virksomheder eller registret være hensigtsmæssigt at søge oplysningerne tilvejebragt på anden måde. For eventuelle brugere i Færøerne og Grønland af registeroplysninger om lokale virksomheder ville det desuden være bekosteligt og besværligt at skulle indhente oplysninger fra Det Centrale Erhvervsregister.

Til § 2

Som stk. 2 foreslås det, at bestemmelserne om videregivelse af oplysninger om telefonnumre, jf. bemærkningerne til forslagets § 1 nr. 7, først træder i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Reglerne i § 9 træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelser.

10. § 15 affattes således

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Efter 2. behandling den 28. april 1992

Ingen

Nr LSF 193

Forslag til Lov om ændring af lov om Erhvervsregistret

Fremsat af økonomiministeren (Fogh Rasmussen)

den 23. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1992

Lov nr. 354 af 14/05/1992