Legislator Case Law & Legislation
199112K00189 DK

1991 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

§ 1

I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri §§ 3 og 4, kan opnå licens.«

2. § 7, stk. 1, affattes således

»Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer, der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en særlig tilladelse.«

3. Efter § 7 indsættes

» § 7 a. Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3 vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3 eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.

Stk. 2. Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejere ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 2 for en nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overtages som led i gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med fartøjer. Ministeren kan endvidere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og stk. 2, således at det tillades et selskab i henhold til § 3 a i lov om saltvandsfiskeri at erhverve et fartøj til erstatning for et forlist fartøj. Det nyerhvervede fartøj må højst have samme fangstkapacitet som det forliste.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter regler om, at udstedelse og opretholdelse af tilladelse i medfør af § 7, stk. 1, er betinget af, at fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fiskerfartøj skal erhverves helt eller delvis for egne midler, og at tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvis anmeldelse om ejerskifte ikke er modtaget i Fiskeriministeriet senest 30 dage efter ejerskiftet.«

4. § 8 affattes således

» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte foranstaltninger«: », de i § 7 nævnte regler«.

6. § 14 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

§ 1

I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri §§ 3-4, kan opnå licens.«

2. § 7, stk. 1, affattes således

» § 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer, der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en særlig tilladelse.«

3. Efter § 7, indsættes

» § 7a. Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3 vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3 eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.

Stk. 2. Hvis et fartøj skifter ejer bortfalder tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejere ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 2 for en nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overtages som led i gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med fartøjer. Ministeren kan endvidere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og stk. 2, således at det tillades et selskab i henhold til § 3a i lov om saltvandsfiskeri, at erhverve et fartøj til erstatning for et forlist fartøj. Det nyerhvervede fartøj må højst have samme fangstkapacitet som det forliste.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter regler om, at udstedelse og opretholdelsen af tilladelse i medfør af § 7, stk. 1 er betinget af, at fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fiskerfartøj skal erhverves helt eller delvis for egne midler og at tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvis anmeldelse om ejerskrifte ikke er modtaget i Fiskeriministeriet senest 30 dage efter ejerskiftet.«

4. § 8, affattes således

» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte foranstaltninger«

», de i § 7 nævnte regler«

6. § 14 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets sigte og baggrund

Forslaget indgår i en sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri og forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering, der fremsættes for Folketinget samtidig hermed. Forslagene tager højde for de domme 221/89, 3/87 og 217/87, der er afsagt af EF-domstolen vedr. kravene til registrering af fiskerfartøjer, besætning om bord på fartøjer og betingelserne for udstedelse af tilladelse til deltagelse i fiskeri.

Ifølge dommene er det ikke tilladt at stille krav om bopæl eller indfødsret til ejerne af fartøjerne eller de ansvarlige for fiskeriet, på en sådan måde, at borgere i andre EF-lande udelukkes. Hvis ejerne er et selskab, kan der heller ikke stilles krav om, at dette er registreret i det pågældende medlemsland. Dommene åbner mulighed for at stille krav, der sikrer en reel økonomisk forbindelse mellem fiskerfartøjet og det pågældende medlemsland - idet der skal være tale om en varig økonomisk aktivitetsudøvelse her i landet - og at fartøjet styres og dets operationer dirigeres fra medlemsstaten.

Dommene erklærer eksplicit, at medlemslandene kan stille krav i forbindelse med registreringen af fiskerfartøjer og tilladelse til fiskeri, betingelserne skal blot være i overensstemmelse med EF-retten.

Dommene har betydning for 3 sæt af danske retsregler

1) registrering af fiskerfartøjer, der reguleres af lov om skibsregistrering,

2) retten til at blive registreret som erhvervsfisker eller bierhvervsfisker i medfør af lov om saltvandsfiskeri med ret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri og

3) reglerne i lov om regulering af fiskeriet om tilladelse til anvendelse af fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri.

Forslaget indeholder bemyndigelse for fiskeriministeren til at gennemføre fællesskabsretten. Dette vil som en konsekvens af de nævnte domme betyde, at personer, der er omfattet af EF-reglerne herom, opnår rettigheder til fiskeri og registrering af fiskerfartøjer.

Til sikring af den reelle økonomiske forbindelse mellem fiskeriaktiviteterne og havnen, hvor fartøjerne er registreret - samt med henblik på kontrol - vil der blive indført regler om, at det kan gøres til en betingelse for registreringen, udstedelse og opretholdelse af denne, at aktiviteterne administreres, dirigeres og styres fra Danmark. Tilsvarende krav vil blive stillet i forbindelse med tilladelse til anvendelse og opretholdelse af tilladelse til erhvervsmæssig anvendelse af et fiskerfartøj.

Med henblik på at sikre at de begrænsede fiskeressourcer anvendes af de reelle erhvervsudøvere, stiller saltvandsfiskeriloven krav om, at erhvervsmæssigt fiskeri kun må udøves af registrerede erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber. Berettigede til at blive registreret og bevare registrering er personer, der har haft 3/5 af deres bruttoindtægt ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder fra fiskeri. Denne status oparbejdes for den langt overvejende del af erhvervsfiskere ved arbejde om bord på et fiskerfartøj. Det betragtes dog også som personlig virksomhed ved fiskeri at dirigere og styre et eller flere fartøjers fiskeri fra land. For selskaber skal en vis del af indskudskapitalen hidrøre fra registrerede erhvervsfiskere. Dette krav til deltagerne i erhvervsfiskerselskaber blev indført ved en ændring af saltvandsfiskeriloven i 1986. Blandt fiskeriets organisationer har det siden været opfattelsen, at dette krav burde udstrækkes til ikke blot at gælde de personer og selskaber for hvis regning og risiko fiskeriet drives, men også for ejere af fiskerfartøjer.

Dette er baggrunden for, at der i forslaget foreslås indført krav om, at Fiskeriministeriets tilladelse til anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri kun udstedes til erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre noget større administration. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for de givne rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

til § 1

Ad 1.

Der er tale om en konsekvensrettelse. Den gældende bestemmelse henviser ligeledes til saltvandsfiskeriloven.

Ad 2.

Bestemmelsen viderefører den gældende kapacitetsregulering. Der administreres ud fra retningslinier, der er forhandlet med kapacitetsudvalget. Dette er et underudvalg, der efter aftale med § 9-udvalget særligt varetager rådgivning om regulering af fiskerflådens fangstkapacitet. Udvalget består af repræsentanter for Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening og SID.

Ved udarbejdelse af retningslinierne er der lagt vægt på EF-strukturpolitik og de mål, der i flådeprogrammerne er lagt for fiskerflåderne. Administrationen har i høj grad været præget af erkendelsen i erhvervet af behovet for en stram kapacitetsstyring. Indtil videre er den danske fiskerflåde reduceret fra en samlet tonnage på 136.680 BRT pr. 1. januar 1987 til ca. 111.000 BRT.

Ifølge den hidtidige udformning af § 7, stk. 1 krævedes tilladelse til anvendelse af fartøjer over 5 GT til erhvervsmæssigt fiskeri. Dette har imidlertid vist sig at være en utilstrækkelig regulering, da også mindre fartøjer har en betydelig fangstkapacitet. Siden 1988 har der som led i de løbende reguleringsbekendtgørelser været stillet krav om tilladelse også til fartøjer under 5 GT, hvis disse er længere end 6 meter.

Ad 3.

I stk. 1-2 gennemføres kravet om, at ikke blot driften af fiskeriet, men også ejerforholdet til fartøjet skal tilhøre personer eller selskaber, der er registreret som erhvervsfiskere.

Stk. 3-4 giver fiskeriministeren mulighed for dispensation. For selskaber, der er godkendt på grundlag af fiskeri før ændringer af saltvandsfiskeriloven i 1986 - og registreret efter den 1. juli 1986 - kan der udstedes tilladelse til at et nyerhvervet fartøj kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis et tidligere fartøj forliser, uden at selskabet ændrer sine vedtægter i overensstemmelse med § 3 i saltvandsfiskeriloven. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri. Allerede ved ændring af saltvandsfiskeriloven i 1986 blev det bestemt, at disse selskaber ikke måtte udvide deres fangstkapacitet. Det er derfor naturligt, at den undtagelse, der åbnes i tilfælde af forlis, ikke giver mulighed for at udvide fangstkapaciteten. Disse tilladelser, vil på samme måde som den øvrige kapacitetsadministration, blive drøftet i § 9-udvalget, eller hvis den hidtidige ordning fortsætter, i det særlige kapacitetsudvalg, der er et underudvalg af § 9-udvalget.

Der kan dispenseres fra ejerkravet, hvis f.eks. et pengeinstitut overtager et fartøj, fordi ejeren har misligholdt sine forpligtelser over for pengeinstituttet. Det kan ikke udelukkes, at pengeinstituttet i et afgrænset tidsrum kan få tilladelse til at udleje fartøjet til en erhvervsfisker.

Der kan dispenseres fra ejerkravet, hvis en skibshandler som led i handel med fartøjer, modtager et fiskerfartøj som kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Det er ikke hensigten, at en skibshandler kan få tilladelse til at udleje fartøjet, men vil kun kunne have fartøjet liggende med henblik på salg en vis periode uden at tilladelsen til at fartøjet kan anvendes erhvervsmæssigt bortfalder.

Bestemmelsen i stk. 5 giver fiskeriministeren bemyndigelse til at gennemføre krav, der sikrer, at fartøjet har den tilknytning til den økonomiske aktivitet i det øvrige danske fiskerierhverv, der kan stilles i overensstemmelse med EF-retten. Desuden åbnes der mulighed for at kræve, at fartøjets aktiviteter styres og dirigeres fra Danmark.

Ad 4.

Det er forudsat i loven, at alene fartøjer, der er registreret her i landet, kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Skibsregistret fører særregister over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri og for mindre skibe en fiskerfartøjsfortegnelse. Skibsregistret, der henhører under Industriministeriet, registrerer som hovedregel kun fartøjer i ovennævnte særregister eller fartøjsfortegnelse, såfremt der foreligger tilladelse fra fiskerimyndighederne om fartøjets anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri.

En registrering af tilladelser til anvendelse af fartøjet til erhvervsfiskeri findes i Fiskeriministeriet.

Ad 5.

Det præciseres i teksten, at fiskeriministeren også forud for fastsættelse af regler om kapacitetsspørgsmål skal forhandle spørgsmålet om kapacitetsretningslinier med § 9-udvalget. I praksis forventes det, at § 9-udvalget vil foretrække, at en stor del af rådgivningen fortsat vil kunne finde sted i det underudvalg, som reguleringsudvalget har nedsat til drøftelse af kapacitetsspørgsmål.

Ad 6.

Loven var optaget til revision i folketingssamlingen 1987-88 og i folketingssamlingen 1988-89.

Begge gange med forslag om bortfald af § 14. Ingen af de nævnte lovforslag nåede frem til vedtagelse.

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 5, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri §§ 3-4, kan opnå licens.«

Stk. 2. Kun personer eller selskaber, som opfylder betingelserne i § 1 i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer samt de i § 3 i lov nr. 209 af 16. maj 1978 nævnte personer og selskaber, kan opnå licens.

2. § 7, stk. 1, affattes således

» § 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer, der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en særlig tilladelse.«

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

§ 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, gøre anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer over 5 GT, der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, betinget af en særlig tilladelse.

4. § 8, affattes således

» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

§ 8. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte foranstaltninger«

», de i § 7 nævnte regler«

Stk. 2. Med udvalget forhandles de i § 3 nævnte retningslinjer, de i §§ 4 og 5 nævnte foranstaltninger samt sådanne spørgsmål i øvrigt, for hvilke fiskeriministeren skønner udvalgets bistand formålstjenlig.

6. § 14 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1991 189 Valid

Nr LSF 189

Forslag til Lov om ændring af lov om regulering af fiskeriet

Fremsat af fiskeriministeren (Kent Kirk)

den 22. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1992

Lov nr. 332 af 14/05/1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →