1991 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER (UDDELING AF VISSE KURSGEVINSTER)

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger, som ændret ved lov nr. 350 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 9 indsættes som nyt stk. 2

»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en fonds bestyrelse uden fondsmyndighedens samtykke uddele aktiver svarende til det foregående regnskabsårs nettokursgevinster, som efter reglerne i kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Bestyrelsens beslutning om at anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6 måneder efter det foregående regnskabsårs afslutning. I øvrigt finder § 29, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »fondsmyndighedens samtykke«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »2« til: »3«.

4. I § 43, stk. 2, indsættes som nyt nummer

»1) uddeler aktiver i strid med § 9, stk. 1 og 2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, eller«.

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

§ 1

I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger, som ændret ved lov nr. 350 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 9 indsættes som nyt stk. 2

» Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en fonds bestyrelse uden fondsmyndighedens samtykke uddele aktiver svarende til det foregående regnskabsårs nettokursgevinster, som efter reglerne i kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Bestyrelsens beslutning om at anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6 måneder efter det foregående regnskabsårs afslutning. I øvrigt finder § 29, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »fondsmyndighedens samtykke«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »2« til

»3«.

4. I § 43, stk. 2, indsættes som nyt nummer

»1) uddeler aktiver i strid med § 9, stk. 1-2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, eller«.

Nummer 1)-3) bliver herefter nummer 2)-4).

§ 2

Uddeling i henhold til § 1, nr. 1, af aktiver svarende til nettokursgevinster, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1991, kan foretages med skattemæssig virkning for det nævnte indkomstår, såfremt uddelingen er foretaget senest ved fondens rettidige indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991.

§ 2

Uddeling i henhold til § 1, nr. 1, af aktiver svarende til nettokursgevinster, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1991, kan foretages med skattemæssig virkning for det nævnte indkomstår, såfremt uddelingen er foretaget senest ved fondens rettidige indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Formålet med dette lovforslag er at sikre, at ikke-erhvervsdrivende fonde i lighed med erhvervsdrivende fonde har mulighed for at mindske kursgevinstbeskatningen ved at anvende kursgevinster til uddeling.

Det foreslås at ophæve fondslovens forbud mod at uddele den bundne kapital uden fondsmyndighedens samtykke for så vidt angår nettokursgevinster, som i medfør af kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af en fonds skattepligtige indkomst. Hvis fondsbestyrelsen vælger at uddele af den bundne kapital inden for de rammer, som lovforslaget giver mulighed for, betyder det som hovedregel, at der opnås et hertil svarende fradrag i fondens skattepligtige indkomst.

Denne ændring af fondsloven er efter Justitsministeriets opfattelse den bedste løsning på de problemer, som den i 1991 gennemførte ændring af kursgevinstloven medfører for de ikke-erhvervsdrivende fonde, medmindre man undtager disse fonde fra den generelle kursgevinstbeskatning.

Et udkast til dette lovforslag har været drøftet med Finansrådet, Realkreditrådet og Skatteministeriet.

2. Baggrunden for lovforslaget.

Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) ændret, bl.a. således at fonde og selskaber m.v. med virkning fra den 27. december 1990 er omfattet af kursgevinstlovens regler om generel skattepligt af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Ved kursgevinst eller -tab forstås forskellen mellem afståelses- eller indfrielsessum og anskaffelsessum. De fordringer, som er omfattet af kursgevinstloven, er navnlig obligationer og pantebreve.

Tidligere blev fonde og selskaber, der ikke var pengenæringsdrivende, beskattet efter samme regler som privatpersoner af deres danskmøntede fordringer og gæld. Kursgevinster på fordringer, som opfyldte mindsterentekravet, var således skattefri, og kurstab på fordringer var ikke fradragsberettigede. Gevinst og tab på gæld skulle som udgangspunkt heller ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Ved den nævnte ændring af kursgevinstloven er alle kursgevinster på fordringer gjort skattepligtige for fonde og selskaber m.v., uanset fordringens pålydende rente, ligesom kurstab kan fradrages. Også kursgevinster og kurstab på gæld skal fremover som hovedregel medregnes ved opgørelsen af en fonds skattepligtige indkomst.

Under Folketingets behandling af den nævnte lovændring fremsatte skatteministeren et ændringsforslag, hvorefter visse ikke-erhvervsdrivende fonde skulle undtages fra den generelle kursgevinstbeskatning. Dette ændringsforslag blev ikke vedtaget. Imidlertid anførte Folketingets Skatteudvalg bl.a. følgende i tillægsbetænkning af 30. maj 1991 (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg B, spalte 1293 ff)

»Skatteministeren har overfor udvalget oplyst følgende

Som et ændringsforslag til 2. behandling havde skatteministeren bl.a. foreslået, at nogle af fondene skulle undtages fra den generelle kursgevinstbeskatning. Det var således foreslået at undtage de fonde, der udelukkende er almenvelgørende eller almennyttige, og som ikke er omfattet af erhvervsfondsloven. Dette ændringsforslag blev dog stemt ned ved 2. behandling.

Baggrunden for ændringsforslaget var bl.a., at de ikke-erhvervsdrivende fonde ikke har mulighed for at uddele de kursgevinster, der knytter sig til den bundne kapital. Fondene kan således i modsætning til de erhvervsdrivende fonde ikke ad denne vej minimere kursgevinstbeskatningen.

Da det er materielle regler, der er årsag til den manglende uddelingsmulighed, kan problemet løses ved en ændring af disse regler, således at der gives adgang til at uddele kursgevinster, uanset om de er knyttet til den bundne kapital.

Justitsministeriet oplyser, at dette formentlig kræver ændring af fondslovens § 9. Dette vil nærmere blive undersøgt i løbet af sommeren, og regeringen agter i givet fald at fremsætte lovforslag herom i begyndelsen af næste folketingssamling. Lovforslaget vil have virkning fra 1991.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) tilkendegiver, at man vil medvirke til en gennemførelse af et eventuelt lovforslag i den kommende folketingssamling efter de principper, som er angivet i skatteministerens ovenstående tilkendegivelse. Et eventuelt lovforslag skal have virkning fra og med 1991.«

Justitsministeriet har herefter nærmere overvejet spørgsmålet om fortolkningen af fondslovens regler om den bundne kapital og finder, at en almindelig adgang til uddeling af kursgevinster forudsætter en ændring af fondslovens § 9.

3. Beskatningsreglerne.

3.1. Fondsbeskatningsloven.

Efter fondsbeskatningslovens regler opgøres den skattepligtige indkomst for alle fonde, der er omfattet af fondslovene, som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler for indregistrerede aktieselskaber. Fonde er således bl.a skattepligtige af alle former for renteindtægter, ligesom bl.a. renteudgifter og driftsomkostninger er fradragsberettigede.

Fondsbeskatningsloven indeholder endvidere nogle særlige fradragsregler. Fonde har således navnlig fradragsret for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Der er endvidere fradragsret for uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål, når modtageren er skattepligtig her i landet. Fonde kan endvidere i et vist omfang fradrage beløb, der hensættes til senere uddeling til konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Med henblik på konsolidering kan fonde endvidere fradrage et beløb svarende til 25% af et indkomstårs (regnskabsårets) uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål. Desuden gælder der et særligt bundfradrag for fonde.

Fonde betaler således som hovedregel ikke skat af de beløb, der anvendes til uddeling i overensstemmelse med fondens formål.

3.2. Kursgevinstloven.

En kursgevinst skal normalt være realiseret, enten ved salg eller indfrielse, før den kan være skattepligtig efter kursgevinstloven. Der er dog mulighed for i stedet at anvende et »lagerprincip«, hvorefter beskatningen sker på grundlag af kursudviklingen i indkomståret.

Der findes ingen samlede oplysninger om, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde, der eventuelt anvender lagerprincippet.

4. Fondslovens regler om den bundne kapital og om anvendelse af overskud.

4.1. De bundne aktiver.

Fonde er normalt bestemt til at virke uden tidsbegrænsning, og i § 9 i fondsloven fastslås hovedprincippet om, at en ikke-erhvervsdrivende fonds kapital er urørlig og ikke må uddeles af bestyrelsen, medmindre stifteren har bestemt andet i fondens vedtægt. Efter bestemmelsens stk. 1 må en fonds bestyrelse ikke uden fondsmyndighedens samtykke uddele

1) de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor,

2) de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling, og

3) de aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering af fondens formue.

De aktiver, der er omfattet af denne bestemmelse, benævnes ofte den bundne kapital. Affattelsen af fondslovens § 9, stk. 1, svarer til fondsudvalgets udkast i betænkning nr. 970/1982. Heri anfører udvalget bl.a, at afgrænsningen af den bundne kapital bygger på tilsynsmyndighedernes praksis med hensyn til stadfæstede fonde: »Bestemmelsen indebærer, at den bundne kapital - bortset fra første regnskabsår - typisk vil omfatte de aktiver, der forelå ved stiftelsen, samt den forøgelse, der normalt vil fremkomme ved kursgevinster, fondsaktier, tegningsrettigheder, arv eller gave, der tilfalder fonden, samt henlæggelser af overskud til konsolidering« (betænkningen s. 55-56).

Fondsmyndigheden kan give tilladelse til, at bestyrelsen bruger af den bundne kapital, hvis der er et særligt, konkret behov for det.

Ikke-erhvervsdrivende fonde har således i dag ikke nogen almindelig adgang til at udnytte fondsbeskatningslovens fradragsregler ved at uddele kursgevinster af de bundne aktiver.

Lov om erhvervsdrivende fonde bygger på et helt andet kapitalbegreb. En erhvervsdrivende fond skal have en »grundkapital« svarende til reglerne om, at aktieselskaber skal have en vis egenkapital. Fondens øvrige midler kan i princippet anvendes til uddeling. Bestyrelsen kan disponere over de aktiver, der indgår i grundkapitalen, idet denne blot (til sikring af kreditorerne) udgør en passivmargin, som begrænser uddelingsmulighederne.

4.2. Forbudspåtegning af de bundne aktiver.

Som nævnt ovenfor er ikke-erhvervsdrivende fondes bundne kapital principielt urørlig. Denne rådighedsindskrænkning skal i videst muligt omfang sikres ved forbudspåtegning (prohibering) af fondenes aktiver, dvs. ved notering, tinglysning eller på anden måde, jf. fondslovens § 9, stk. 3.

Hovedparten af de ikke-erhvervsdrivende fonde har deres obligationer og pantebreve m.v. indskrevet i depot i en godkendt forvaltningsafdeling i et pengeinstitut eller - for så vidt angår obligationer - på en konto i et realkreditinstitut. Depotet, henholdsvis indskrivningskontoen, er i så fald forsynet med en påtegning om, at der ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan rådes over aktiverne ved salg eller pantsætning eller på anden måde, medmindre der er tale om ombytning, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 97 af 15. marts 1985, § 15, stk. 1. Er obligationerne ikke anbragt i depot eller i et realkreditinstitut forsynes den pågældende fonds konto i Værdipapircentralen med den nævnte forbudspåtegning, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Kontante midler, der fremkommer ved bl.a. udtrækning af obligationer eller afdrag på eller indfrielse af pantebreve eller gældsbreve m.v., skal indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut med henblik på genanbringelse hurtigst muligt, jf. den ovenfor nævnte bekendtgørelses § 3. Også denne »§ 3-konto« skal være forsynet med forbudspåtegning.

4.3. Anvendelse af overskud.

Fondsloven bygger bl.a. på en grundlæggende sondring mellem den bundne kapital, der principielt er urørlig, og afkastet af den bundne kapital, som derimod - efter fradrag af administrationsudgifter, skattebetaling m.v. - skal anvendes til opfyldelse af fondens formål.

Der kan ikke opbygges en »fri« kapital, som bestyrelsen kan anvende når den vil, idet det kun er tilladt at spare overskud op til senere år, hvis det er af betydning for varetagelsen af fondens formål.

Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser af overskuddet til konsolidering. I praksis accepterer fondsmyndigheden normalt henlæggelser på op til 25% af overskuddet. Henlæggelser indgår i den bundne kapital og kan således ikke uddeles på et senere tidspunkt.

Reglerne om anvendelse af overskud findes navnlig i fondslovens § 29.

Efter fondslovens § 30 kan fondsmyndigheden efter forhandling med bestyrelsen pålægge bestyrelsen at uddele enten mere eller mindre, hvis uddelingens størrelse må antages at indebære fare for en krænkelse af fondens vedtægt.

5. Lovforslagets udformning.

5.1. Justitsministeriet har i overensstemmelse med Skatteudvalgets ovenfor nævnte tilkendegivelse overvejet, hvordan de fondsretlige regler mest hensigtsmæssigt kan udformes, således at ikke-erhvervsdrivende fonde kan få almindelig adgang til at uddele kursgevinster af den bundne kapital og dermed mindske eller helt eliminere den nyindførte kursgevinstbeskatning.

Det må nævnes, at en adgang til at uddele aktiver svarende til kursgevinster af den bundne kapital ikke kan gennemføres uden i et vist omfang at bryde med fondslovens grundlæggende princip om, at bestyrelsen ikke må råde over en fonds bundne kapital til uddeling, medmindre stifteren har bestemt andet i vedtægten.

I den forbindelse må det endvidere nævnes, at en almindelig praksis, hvorefter fondene uddeler beløb svarende til kursgevinster af den bundne kapital, vil kunne medføre, at fondene på længere sigt bliver mindre velkonsoliderede, bl.a. fordi de i nogle år vil kunne lide nettokurstab.

Den ændrede udformning af fondslovens § 9 m.v., som er indeholdt i dette lovforslag, er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse den bedste løsning, såfremt man ikke ønsker at undtage ikke-erhvervsdrivende fonde fra den generelle kursgevinstbeskatning.

5.2. For at mindske risikoen for udhuling af fondenes kapital, foreslås det, at fondsbestyrelsen kun må uddele beløb svarende til det foregående regnskabsårs nettokursgevinster (kursgevinster minus kurstab). Bestyrelsen kan således kun uddele, hvis fonden i det foregående regnskabsår har vundet mere på de bundne aktiver end den har tabt.

Uddelinger har efter skattelovgivningens regler skattemæssig virkning for det indkomstår, hvor fonden endeligt har forpligtet sig overfor modtageren. Forpligtelsen vil have skattemæssig virkning, selv om beløbet ikke er endeligt fastsat. Fonde med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål har endvidere mulighed for med skattemæssig virkning for det pågældende indkomstår at foretage hensættelser til senere uddeling til konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter indkomstårets afslutning. Beslutningen om hensættelse skal være truffet inden fonden indgiver selvangivelse for det pågældende indkomstår.

5.3. Det foreslås, at bestyrelsen uden fondsmyndighedens tilladelse skal kunne uddele aktiver svarende til nettokursgevinsterne af den bundne kapital. Forslaget indebærer, at der jævnligt vil opstå behov for at frigive aktiver, der hører til den bundne kapital, og som derfor er forbudspåtegnede, jf. ovenfor i pkt. 4.2. Formålet med forbudspåtegningen er at sikre, at der ikke disponeres uretmæssigt over den bundne kapital, og Justitsministeriet har derfor overvejet, på hvilken måde man bedst kan sikre, at en bestyrelse ikke kræver flere aktiver frigivet, end hvad der svarer til årets nettokursgevinst.

Nogle fonde har samtlige bundne aktiver opbevaret i en godkendt forvaltningsafdeling i et pengeinstitut, og i disse tilfælde vil det efter det for Justitsministeriet oplyste være forholdsvis enkelt for forvaltningsafdelingen at kontrollere bestyrelsens oplysninger om størrelsen af årets nettokursgevinster. Et stort antal fonde har imidlertid aktiverne, eventuelt nogle af aktiverne, opbevaret andre steder, og i disse tilfælde vil det ikke uden en omfattende sagsbehandling - som fondene i givet fald måtte betale for - være muligt for fondsmyndigheden eller det enkelte depotsted at foretage en sådan kontrol af bestyrelsens oplysninger. Udover de godkendte forvaltningsafdelinger laver de mest benyttede depotsteder, som f.eks. realkreditinstitutter, i dag ikke regnskabsmæssige opgørelser for fondene, fordi depotstederne ikke er i besiddelse af de fornødne oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at nettokursgevinster af bundne aktiver ikke vil fremgå af fondes selvangivelser som en særskilt post.

På den baggrund og i lyset af den omfattende afbureaukratisering af fondslovgivningen, som er trådt i kraft den 1. januar 1992, jf. lov nr. 350 af 6. juni 1991, har Justitsministeriet ikke fundet det hensigtsmæssigt at udforme ordningen sådan, at frigivelse af bundne aktiver forudsætter, at fondsmyndigheden eller depotstedet forinden foretager en bilagskontrol.

Depotstedet skal således efter forslaget frigive forbudspåtegnede aktiver på grundlag af bestyrelsens (skriftlige) anmodning herom.

Med hjemmel i fondslovens § 9, stk. 2 (der efter forslaget bliver stk. 3), agter Justitsministeriet at fastsætte regler om, at forvaltningsafdelinger og andre, som er depotsted, kan frigive aktiver på grundlag af bestyrelsens oplysninger om nettokursgevinstens størrelse.

Fondsloven indeholder en række bestemmelser, der på anden måde sikrer en forsvarlig kontrol med forvaltningen af fondenes formuer.

Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 blev samtlige fonde således pålagt at udpege en revisor, der bl.a. har pligt til ved sin regnskabsgennemgang at påse, at fonden har overholdt fondslovgivningen, vedtægten m.v., og at give fondsmyndigheden meddelelse, hvis der er problemer i en fond, jf. navnlig fondslovens §§ 23 og 25. Fondsmyndigheden kan desuden foretage stikprøvekontrol af fondenes årsregnskaber.

Fondsloven indeholder endvidere i §§ 40-42 regler om bestyrelsesmedlemmers, direktørers og revisorers erstatningspligt for skade, som de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt tilføjer fonden.

Endelig har fondsmyndigheden under visse omstændigheder mulighed for at afsætte bestyrelsesmedlemmer, bl.a. hvis de gør sig skyldige i handlinger, som gør de pågældende uværdige til fortsat at sidde i bestyrelsen, jf. fondslovens §§ 13-14.

For yderligere at understrege bestyrelsens ansvar for rigtigheden af de oplysninger, man giver depotstedet, foreslås der imidlertid indføjet en ny bestemmelse i fondslovens § 43, stk. 2, hvorefter uddeling i strid med fondslovens § 9, stk. 1-2, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Under visse kvalificerende omstændigheder vil uretmæsig uddeling af en fonds bundne kapital formentlig kunne være strafbar efter bestemmelser i straffelovens kapitel 28 om berigelsesforbrydelser.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget fremsættes på baggrund af den ovenfor under pkt. 2 nævnte ændring af kursgevinstlovens § 2, og forslaget skønnes i sammenhæng hermed ikke at ville få økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås, at fondsbestyrelsen uden fondsmyndighedens samtykke kan uddele beløb svarende til årets nettokursgevinster (gevinster minus tab) af de bundne aktiver, hvis kursgevinsterne og -tabene efter kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Kursgevinster på andet end fordringer og gæld - f.eks. aktier - er således ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse, og tab på sådanne andre aktiver indgår ikke i nettoopgørelsen.

Det overlades efter bestemmelsen til bestyrelsen at beslutte, om den vil uddele kursgevinsterne. Beslutter bestyrelsen ikke at uddele, vil aktiverne fortsat være en del af den bundne kapital, og der opstår således ikke spørgsmål om henlæggelse af kursgevinsterne. For at undgå, at der påny opstår »frie« kapitaler, foreslås det, at bestyrelsens beslutning om at foretage uddeling skal være truffet inden 6 måneder efter udgangen af regnskabsåret, og at fondslovens § 29, stk. 1, i øvrigt finder tilsvarende anvendelse. Er beslutningen ikke truffet inden udløbet af den nævnte frist, kan uddeling ikke senere besluttes. Henvisningen til § 29, stk. 1, medfører, at bestyrelsen, når den har besluttet sig for at foretage uddeling, har pligt til at anvende beløbet til opfyldelse af fondens formål. Midlerne kan kun spares op i det omfang, det har betydning for opfyldelsen af formålet.

Til nr. 2 og 3.

Ændringerne i nr. 2 og 3 er konsekvensændringer.

Til nr. 4.

Det foreslås, at uddeling af bundne aktiver i strid med fondslovens § 9, stk. 1-2, skal kunne straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre, der forsætligt eller uagtsomt medvirker, vil således kunne straffes, hvis bestyrelsen uden fondsmyndighedens samtykke uddeler en større del af de bundne aktiver end svarende til de kursgevinster, som er nævnt i den foreslåede § 9, stk. 2.

Til § 2

I overensstemmelse med tilkendegivelsen fra et flertal i Folketingets Skatteudvalg, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2, foreslås en regel, der sikrer, at fondene kan nå at få fradrag for uddelinger af kursgevinster, der vedrører indkomståret 1991, med skattemæssig virkning for det nævnte indkomstår, selv om nærværende lovforslag først kan træde i kraft i 1992.

Fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991 er den 30. juni 1992.

Det bemærkes, at fonde efter de almindelige regler i skattelovgivningen kan opnå fradrag med virkning for indkomståret 1991, såfremt man inden rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991 har foretaget hensættelse af nettokursgevinsterne til senere uddeling til konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesreglen.

Ingen

Nr LSF 187

Forslag til Lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger (Uddeling af visse kursgevinster)

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 22. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. marts 1992

Lov nr. 187 af 23/03/1992