1991 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM DET DANSKE KLASSELOTTERI A/S

Bilag 1

Udkast

til

Vedtægter for Det Danske Klasselotteri A/S.

Selskabets navn, hjemsted og formål

§ 1. Skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at

drive klasselotteri.

Stk. 2. Aktiekapitalens størrelse fastsættes til 15 mio. kr., der fremkommer ved, at skatteministeren bemyndiges til ved stiftelsen at indskyde statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 3. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 4. Selskabet indtræder i Det Kgl. Københavnske Klasselotteris rettigheder og forpligtelser.

Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 6. Selskabets navn skal være Det Danske Klasselotteri A/S.

Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde aktier i selskabet.

Stk. 8. For selskabet gælder aktieselskabsloven med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 9. Selskabet kan etablere medarbejderaktieordninger.

§ 1. Skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at

drive klasselotteri.

Stk. 2. Aktiekapitalens størrelse fastsættes til 15 mill. kr., der fremkommer ved, at skatteministeren bemyndiges til ved stiftelsen at indskyde statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 3. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 4. Selskabet indtræder i Det Kgl. Københavnske Klasselotteris rettigheder og forpligtelser.

Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 6. Selskabets navn skal være Det Danske Klasselotteri A/S.

Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde aktier i selskabet.

Stk. 8. For selskabet gælder aktieselskabsloven med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 9. Selskabet kan etablere medarbejderaktieordninger.

§ 1. Selskabets navn er Det Danske Klasselotteri A/S. Selskabets hjemsted er Frederiksberg Kommune.

§ 1. Bevillingen gives til at drive klasselotteri for et tidsrum af 5 år fra nærværende bevillings datering.

Stk. 2. Klasselotteri er karakteriseret ved, at lodsedlerne er gennemgående for alle klasser, samt at spillerne kan forny lodsedlerne fra den ene klasse til den anden og fortsætte spillet på samme nummer til næste lotteri.

Stk. 3. Klasselotteriet skal drives i overensstemmelse med ovenfor beskrevne karakteristika.

Stk. 4. Selskabet er berettiget til at ændre på antallet af lodder, antallet af lodsedler, prisen på lodsedlerne samt gevinsternes størrelse, antal og sammensætning.

§ 1. Der trækkes årligt to klasselotterier efter en plan, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Lodsedlerne betegnes med numre og udstedes i lodder som hele og halve samt enten fjerde- og ottendedele eller femte- og tiendedele.

Stk. 2. Lodsedlernes pris og antal samt gevinsternes andel af den samlede indskudssum fastsættes på finansloven.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter reglerne om tilsyn med og ledelse af klasselotteriets trækning. Ministeren eller den, han bemyndiger hertil, træffer den endelige adminstrative afgørelse af spørgsmål, der opstår under trækningen.

§ 1. Lodsedlerne til klasselotteriet, der ifølge § 3 i lov af 6. marts 1869 om klasselotteriets ordning forhandles gennem de autoriserede klasselotterikollektører, kan også forhandles ved foranstaltning af klasselotteriets direktorat for så vidt angår ikke fornyede lodsedler, dog således, at fornyelsen af disse lodsedler derefter atter finder sted gennem de pågældende klasselotterikollektører.

§ 1. Af de gevinster i klasselotteriet, der fra og med det 269de lotteri tilfalder spillerne i lotteriet, skal der svares en afgift til statskassen på 15 pct. beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

§ 1. I overensstemmelse med nedenstående regler svares afgift til staten af gevinster

a) i Landbrugslotteriet og Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet),

b) ved bortlodninger, der sker i henhold til lov om gevinstopsparing,

c) ved bortlodninger, hvortil der i henhold til § 2 i lov af 6. marts 1869 kræves tilladelse fra det offentlige, herunder bortlodning ved tombola,

d) ved andre her i landet afholdte bortlodninger, der må anses for offentlige, og

e) ved her i landet afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der må anses for offentlige.

7. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, indsættes i § 5 »klasselotteriet,» før »Landbrugslotteriet«.

Bilag 2

Udkast

til

Bevilling til Det Danske Klasselotteri A/S til at drive klasselotteri i Danmark.

I henhold til § 2 i lov nr. xx af xx 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S meddeles bevilling til selskabet Det Danske Klasselotteri A/S til at drive klasselotteri på følgende vilkår

§ 2. Skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Afgiftens størrelse fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Bevillingen gives for indtil 10 år ad gangen. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 2. Skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Afgiftens størrelse fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Bevillingen gives for indtil 10 år ad gangen. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 2. Selskabets formål er at drive klasselotteri i henhold til en af skatteministeren meddelt bevilling.

Selskabet skal drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. af 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S.

Selskabets aktiekapitel

§ 2. Det Danske Klasselotteri A/S betaler en afgift af indskudssummen på 6 pct. Indskudssummen er spillernes betaling for lodsedlerne, excl. stempelafgift. Beløbet for det enkelte lotteri forfalder til betaling 5 søgnedage efter sidste trækningsdag i sidste klasse. Beløbet indbetales til Skatteministeriet.

Stk. 2. Afgiftens størrelse kan optages til forhandling, dog tidligst efter 2 år fra bevillingens datering.

§ 2. Al anden Foranstaltning af Lottospil her i Riget eller Colligeren for samme saavelsom al Colligeren her i Landet for fremmede Lotterier eller Falbydelse af disses Lodsedler, ligesom Besørgelsen af dermed i Forbindelse staaende Forretninger, skal være forbudt under Straf af Bøde.

De alt meddelte særlige Tilladelser til Lottospil vedblive dog at være gjældende for den Tid, hvor hvilken de ere givne, og der skal derhos fremtidig kunne meddeles Bevilling til Lotterier i udelukkende veldædige Øiemed og med indskrænket Afsætningskreds saasom til en By eller et Amt, ligesom ogsaa Bevilling skal kunne tilstaaes til Oprettelsen af Lotterier eller Fortsættelsen af bestaaende Lotterier, der ere forbundne med andre Foretagender og kun fremtræde som Middel til disses Befordring. Ligeledes kan der, naar særegne Omstændigheder tale derfor, meddeles Bevillinger til Tombolaer.

4. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet ophæves.

§ 2. Forbudet i § 3 i loven af 6. marts 1869 mod at drive handelsforretning med klasselotterisedler omfatter al erhvervsmæssig afhændelse og medvirken ved afhændelse af disse lodsedler.

Afhændelse af en klasselotteriseddel til fyldestgørelse af et krav mod vedkommende spiller skal være forbudt. Overtrædelse af dette forbud straffes som overtrædelse af forbudet mod at drive handelsforretning med klasselotterisedler.

Den tilladelse, som personer med bevilling til at drive pantelånervirksomhed hidtil har haft til at afhænde de hos dem pantsatte klasselotterisedler i den stand, hvori sedlerne er pansatte, jf. § 3, stk. 1, pkt. 2, i lov nr. 709 af 22. december 1920, ophæves.

§ 2. Falder gevinst på et nummer, der er delt i halve, fjerdedele, ottendedele eller andre brøkdele, beregnes afgiften selvstændigt for hver af de på del-sedlerne faldne gevinstbeløb.

Stk. 2. Derimod får det ingen indflydelse på afgiftsberegningen, at flere personer i forening spiller på samme seddel, en hel seddel eller en del-seddel.

Bilag 3

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 3. Af indskudssummen anvendes mindst 65 pct. og højst 72 pct. til gevinster.

§ 3. Af indskudssummen anvendes mindst 65 pct. og højst 72 pct. til gevinster.

§ 3. Selskabets aktiekapital udgør 15 mill. kr.

Aktiekapitalen, der er fuldt indbetalt, er fordelt på aktier a 100 kr. eller multipla heraf.

§ 3. Af indskudssummen skal minimum 65 pct. og maksimum 72 pct. anvendes til gevinster.

§ 3. Lodsedlerne til Classelotteriet forhandles gjennem de autoriserede Classelottericollecteurer, og det forbydes alle Andre at drive Handelsforretning med disse Lodsedler.

§ 3. Lovens § 1 træder i kraft straks. Lovens § 2 træder i kraft den 1. april 1933.

5. Lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990 ophæves.

§ 3. Afgiften berigtiges derved, at den ved lotteriets foranstaltning afkortes i gevinstbeløbet ved dettes udbetaling.

§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

§ 4. Aktierne skal lyde på navn og skal noteres i selskabets aktiebog. Aktierne er omsætningspapirer. Udover de i § 5 nævnte gælder ikke andre indskrænkninger i aktiernes omsættelighed. Transport af en aktie har ingen gyldighed overfor selskabet, før transporten er noteret i aktiebogen. Selskabet er uden ansvar for noterede påtegningers rigtighed eller ægthed. Ingen aktionær har særlige rettigheder.

Mortifikation af bortkomne aktier kan ske uden dom i overensstemmelse med reglerne herom.

Selskabets aktiebreve forsynes ikke med udbyttekuponer, men udbyttet sendes med frigørende virkning for selskabet til aktionærerne under den adresse, som er noteret i aktiebogen på dagen for den ordinære generalforsamlings afholdelse, efter generalforsamlingens godkendelse.

Udbytte, der på grund af selskabet utilregnelige forhold ikke har kunnet udbetales i 5 år efter den dag, det forfalder til betaling, tilfalder selskabet.

§ 4. Selskabet forpligter sig til at sikre et landsdækkende salg.

§ 4. Klasselotterigevinster, der fra og med det 269de lotteri tilfalder spillerne i lotteriet, er fritaget for indkomstskat til stat og kommune.

§ 4 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved klasselotteriet.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om tjenestemandspension.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf. aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved klasselotteriet.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om tjenestemandspension.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf. aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

§ 5. Ifølge lov nr. . . . af . . . . . . . . . 1992 om Det Danske Klasselotteti A/S ejes samtlige aktier ved selskabets stiftelse af den danske stat. Skatteministeren er ved nævnte lovs § 1 bemyndiget til - efter forudgående godkendelse af Folketingets Finansudvalg - at afhænde indtil 25 pct. af aktiekapitalen. Et eventuelt yderligere aktiesalg herudover forudsætter forudgående tilslutning fra Folketinget.

Generalforsamlinger

§ 5. Selskabet skal udarbejde en plan over lotteriets og trækningernes afvikling. Planen skal være offentlig tilgængelig.

§ 5 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

3. I § 2, 1. pkt. udgår: »anden«.

§ 5. Klasselotterigevinster, der som faldne i et tidligere lotteri efter de almindelige regler er indkomstskattepligtige for skatteåret 1943-44 eller følgende skatteår, er fritaget for indkomstskat til stat og kommune, såfremt gevinsten ville være fritaget for afgift efter reglerne i § 1, jfr. § 2.

Stk. 2. I modsat fald skal vinderen befri sig og eventuelle medvindere for indkomstskattepligten derved, at han betaler afgift af gevinsten beregnet efter § 1, jfr., § 2.

Stk. 3. Den, der ønsker at benytte denne adgang, må ved indgivelse af sin selvangivelse for pågældende skatteår fremsætte begæring om beregning af afgift af gevinsten i overenstemmelse med nærværende lov og give de fornødne oplysninger efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Afgiften beregnes da af den amtstue, i hvis distrikt den pågældende har bopæl, og skal indbetales til amtstuen inden 6 uger efter modtagelsen af amtstuens afgiftsberegning. Under særlige omstændigheder kan skatteministeren tilstå forlængelse af fristen. Betales den beregnede afgift ikke rettidigt genindtræder indkomstskattepligt for den pågældende og hans eventuelle medvindere.

§ 5. Afgiften af gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet anmeldes til og indbetales i statskassen af lotterierne efter nærmere af finansministeren fastsatte regler.

8. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 ændres i § 6, stk. 1, »amtstue, i hvis distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område« og i § 7, »oppebørselsmyndigheden« til: »told- og skatteregionen«.

§ 6. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 6. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 6. Generalforsamlingen har indenfor de ved lovgivningen og vedtægterne fastsatte grænser den højeste myndighed i selskabets anliggender.

Alle generalforsamlinger skal afholdes på selskabets hjemsted eller i Storkøbenhavn og indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages og højst 4 ugers varsel skriftligt til de noterede aktionærer.

Indkaldelsen skal indeholde angivelse af tid og sted for generalforsamlingen samt oplysninger om dagsorden, herunder angivelse af det væsentligste indhold af forslag, om hvilke der skal træffes beslutning. Hvis der foreligger forslag, til hvis afgørelse der kræves kvalificeret majoritet, skal dette angives.

Der kan kun træffes beslutning om de forslag, der er nævnt i indkaldelsen.

§ 6. Selskabets midler skal anbringes forsvarligt og bedst muligt.

Stk. 2. For hvert lotteri indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut et beløb af den indbetalte indskudssum svarende til den af selskabet fastsatte procentsats til gevinster. Kontoen skal klausuleres til anvendelse til gevinstudbetalinger.

§ 6. De til lovens gennemførelse fornødne nærmere regler fastsættes af skatteministeren. Denne bemyndiges til at afholde de med afgiftens berigtigelse forbundne udgifter.

§ 6, stk. 1. I andre tilfælde end de i § 5 omhandlede skal den, hvem afgiftens berigtigelse påhviler, senest 14 dage efter, at resultatet af en bortlodning eller en konkurrence, hvor der bortloddes gevinster eller er udsat præmier, der omfattes af afgiftspligten efter nærværende lov, foreligger, indgive anmeldelse i to eksemplarer, indeholdende beregning af afgiften, til den amtstue, i hvis distrikt anmelderen har hjemsted.

§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5 A ophæves.

3. I § 2, 1. pkt., udgår »anden«.

Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet ophæves.

Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra

»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

2. I § 5 indsættes: »klasselotteriet,» før »Landbrugslotteriet«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.

4. I § 7 ændres »oppebørselsmyndigheden« til: »told- og skatteregionen«.

5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december 1942«, og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af statspræmieobligationer«.

§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5A ophæves.

3. I § 2, 1. pkt., udgår: »anden«.

Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet ophæves.

Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra

»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

2. I § 5 indsættes »klasselotteriet,» før »Landbrugslotteriet«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.

4. I § 7, ændres »oppebørselsmyndigheden« til: »told- og skatteregionen«.

5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december 1942« og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af statspræmieobligationer«.

§ 7. Den ordinære generalforsamling afholdes senest hvert års 30. september.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller en af revisorerne finder det hensigtsmæssigt, eller når det begæres af aktionærer, der tilsammen ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Begæringen skal indgives skriftligt til bestyrelsen og indeholde en angivelse af, hvad der ønskes forhandlet på generalforsamlingen. Denne skal indkaldes inden 14 dage efter begæringens indgivelse.

§ 7. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed.

Stk. 2. Selskabets regnskaber revideres af to revisorer, som i henhold til vedtægterne for selskabet er en statsautoriseret revisor og Rigsrevisionen.

Stk. 3. Tilsyn og kontrol med afviklingen af lotteriet føres af Notarius Publicus.

Stk. 4. Udgifterne til statsautoriseret revisor, Rigsrevisionen og Notarius Publicus afholdes af selskabet.

§ 7

I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m. som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991 foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

Lov om klasselotteriet og forbud mod lotteri m.m.

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5A ophæves.

§ 7. Denne lov træder straks i kraft.

6. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 indsættes i § 1 efter litra b) som nyt litra

»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

§ 7. Indgivelse af behørig afgiftsanmeldelse kan om fornødent fremtvinges ved dagbøder, der pålægges af finansministeren eller af oppebørselsmyndigheden efter bemyndigelse af finansministeren.

9. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 udgår i § 11 »lov nr. 519 af 19. december 1942« og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af statspræmieobligationer«.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, stk. 1-4, og § 7.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, stk. 1-4 og § 7.

§ 8. Hvert aktiebeløb på 100 kr. giver een stemme.

Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en eller flere rådgivere. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig fuldmagt, dateret mindre end eet år før generalforsamlingens afholdelse.

§ 8. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på overholdelsen af bevillingen.

Stk. 2. Skatteministeren fører tilsyn med at nærværende bevilling overholdes.

Stk. 3. Nærværende bevilling kan ikke omsættes eller gøres til genstand for kreditorforfølgning.

Stk. 4. Skatteministeren kan tilbagekalde bevillingen, såfremt selskabet ikke efterkommer de af ministeren trufne afgørelser og udstedte påbud.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget indeholder forslag om at omdanne Det Kgl. Københavnske Klasselotteri til et aktieselskab, som ved en bevilling fra skatteministeren får tilladelse til at afholde klasselotteri.

Omdannelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, der i dag organisatorisk er et direktorat under Skatteministeriet, skal ses i lyset af regeringens bestræbelser for modernisering og effektivisering af den offentlige sektor.

Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der i denne moderniseringsproces gives de statslige institutioner tilstrækkelig store frihedsgrader til at effektivisere virksomheden.

Derfor foreslås Det Kgl. Københavnske Klasselotteri omdannet til et aktieselskab.

Der bliver i første omgang tale om et rent statsligt aktieselskab.

Efter en overgangsperiode er det hensigten at udbyde op til 25 pct. af aktierne i selskabet til salg på det frie marked, idet det fremtidige forretningsmæssige grundlag gør det hensigtsmæssigt at sikre en vis privat indflydelse på selskabets drift.

Selskabet vil kunne etablere medarbejderaktieordninger. Det er hensigten at udbyde op til 5 pct. af selskabets aktier, inden for det samlede udbud på 25 pct., til medarbejderne, herunder kollektørerne.

2. Klasselotteriet er i forhold til andre lotterier karakteriseret ved, at lodsedlerne er gennemgående for alle klasser (trækninger). Det er ligeledes karakteristisk, at spillerne kan forny lodsedlerne fra den ene klasse til den anden og spille på det samme nummer år efter år. Endelig er det karakteristisk, at gevinstudbetalingen af den samlede indskudssum er relativ høj. Gevinstandelen er på finansloven for 1991 fastsat til 72 pct. af indskudssummen. Det kan til sammenligning nævnes, at tips- og lottogevinster udgør 45 pct. af indskudssummen, mens gevinstandelen ved totalisatorspil udgør mellem 60 og 80 pct.

Klasselotteriet afholder i dag to årlige lotterier - opdelt på 6 klasser. I hvert lotteri og klasse indgår der 200.000 lodder. I lotteriets 6 klasser forekommer der i alt 31 trækningsdage og der afholdes trækninger i alle årets måneder. Lodder udstedes som trehalve, hele, halve, fjerdedele eller ottendedeles sedler, der giver ret til udbetaling af tilsvarende andel af gevinst.

3. Selskabsdannelsen indebærer, at klasselotteriet fremover kan tilrettelægge sine aktiviteter på grundlag af en kommerciel vurdering.

Det bliver ved omdannelsen til et aktieselskab muligt at bevare klasselotteriet som det klassiske spil det er og med de traditioner, der er forbundet hermed, samtidig med at lotteriet udvikles og moderniseres.

Aktieselskabet får mulighed for indenfor rammerne af klasselotteriets karakteristika at finde frem til den markedsmæssigt optimale sammensætning af antal lodder, antal lodsedler, lodsedlernes pris samt gevinsternes antal og størrelse. Forslaget indebærer dog, at gevinstandelen normalt ikke kan overstige 72 pct. og ikke kan være mindre end 65 pct.

4. Reglerne om klasselotteriet findes i lov om klasselotteri og forbud mod andet lotteri m.m. af 6. marts 1869 med senere ændringer, lov nr. 187 af 23. juni 1932 ang. salget af lodsedler til klasselotteriet, samt lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet med senere ændringer. Herudover findes der, som tekstanmærkninger på finansloven, bestemmelser om prisen for lodsedler, antallet af lodder samt gevinstandelens størrelse af indskudssummen. Endelig er der i lov om stempelafgift fastsat regler for stempelafgift for lodsedler.

Grundlaget for en ændring af betingelserne for klasselotteriet må tilvejebringes ved lov. Efter lovforslaget kan skatteministeren meddele bevilling til et selskab, der oprettes til formålet. Bevillingen giver selskabet eneret til at drive klasselotteri i Danmark og selskabet overtager ved stiftelsen driften af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri. Det vil dog fortsat være muligt at opretholde Landbrugslotteriet og Varelotteriet, som er private lotterier, der drives i henhold til kgl. bevilling udfærdiget gennem Justitsministeriet. Der sker endvidere ingen ændringer i Justitsministeriets adgang til at meddele enkeltstående bevillinger til afholdelse af lotterier.

I lovforslaget foreslås selskabets aktiekapital fastsat til 15 mill. kr.

Størrelsen af aktiekapitalen er fastsat udfra den forventede omsætning og arten af selskabets virksomhed.

Det er vurderet, at der ved omdannelsen af klasselotteriet til et aktieselskab er behov for en egenkapital på 20 mill. kr.

Egenkapitalen forudsættes tilvejebragt ved at indskyde nettoaktiver, der foreløbig er skønnet til en samlet værdi af 34,7 mill. kr. Aktiverne består af den goodwill, der er anset at være knyttet til lotteriet (40 mill. kr.), inventar og driftsmidler (0,2 mill. kr.) og periodeafgrænsningsposter (0,2 mill. kr.). Passiverne udgøres af feriepengeforpligtelser (5,7 mill. kr.). De endelige værdiansættelser og opgørelser foretages samtidig med, at klasselotteriet indskydes i selskabet ved dettes stiftelse. Værdiansættelserne udføres af eksterne vurderingsmænd.

Forpligtelsen til at betale gevinster udtrukket i lotterier afsluttet før selskabets overtagelse af klasselotteriet, men ikke udbetalt til spillerne, påhviler staten. Af praktiske grunde vil selskabet forestå udbetalingerne mod refusion fra staten.

Ved overførslen af disse nettoaktiver fra statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri til Det Danske Klasselotteri A/S modtager staten som betaling aktier for en pålydende værdi af 15 mill. kr. samt kontant et beløb, der forventes at udgøre 14,7 mill. kr. Det kontante beløb forudsættes tilvejebragt ved låneoptagelse. Aktiernes indre værdi svarer herefter til egenkapitalen i selskabet, dvs. 20 mill. kr.

Efter lovforslaget betaler selskabet en løbende afgift til staten for retten til at drive lotteriet.

Det forventes, at omdannelsen gennemføres med virkning fra 1. april 1992.

Det hidtidige tilsyn og kontrol med klasselotteriet har dels bestået i det almindelige underordnelsesforhold til Skatteministeriet, og dels det særlige tilsyn ved trækningerne. For at sikre et fornødent overordnet tilsyn og kontrol med selskabet og afviklingen af lotteriet, vil der i bevillingen kunne fastsættes nærmere regler herom.

I bevillingen fastsættes tillige størrelsen af den afgift, som selskabet skal betale til staten.

5. Henset til ønsket om at oprette et selskab, der på almindelige forretningsmæssige vilkår driver lotterivirksomhed, skønnes det hensigtsmæssigt i størst muligt omfang at underlægge selskabet den lovgivning, som er gældende for private forretningsdrivende selskaber.

Der tænkes her blandt andet på bestemmelser om ledelse og ansvar, om regnskabsføring, om regnskabsaflæggelse og om skattemæssige forhold.

Selskabet er således underlagt de almindelige bestemmelser i aktieselskabsloven, medmindre andet er fastsat i nærværende lov.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægterne. Det er regeringens opfattelse, at bestyrelsen i det nystiftede selskab bør udgøres af 4 medlemmer, hvortil kommer muligheden for valg af 2 medarbejderrepræsentanter. Der gives således bestyrelsen en størrelse, så den vil kunne fungere smidigt og effektivt. For at sikre en fornøden fleksibilitet er det i udkastet til vedtægterne foreslået, at antallet af bestyrelsesmedlemmer - efter generalforsamlingens beslutning - skal være på mindst 4 og højest 6.

Skatteministeren vil have mulighed for at vælge både personer med indsigt og erfaring med lotterivirksomhed og personer med en høj grad af forretningsmæssig ekspertise.

6. Det Kgl. Københavnske Klasselotteri består i dag organisatorisk af to dele: Direktoratet med en hovedkollektion og kollektørerne.

Direktoratet varetager den daglige drift af lotteriet, herunder gennemførelse af gevinstudtrækninger.

Kollektørerne forestår sammen med hovedkollektionen salget af lodsedler til lotteriet.

Efter omdannelsen vil der fortsat være mulighed for at bibeholde et kollektørsystem. En ændring af det nuværende kollektørsystem bør efter regeringens opfattelse først gennemføres efter forhandlinger med kollektørerne. Ved vurdering af om ændringer skal gennemføres bør bl.a. indgå såvel forretningsmæssige som sociale hensyn. Regeringen finder dog, at den endelige afgørelse heraf må overlades til selskabets ledelse.

Direktoratet beskæftiger 10 tjenestemandsansatte og hovedkollektionen 4 tjenestemandsansatte medarbejdere. Endvidere er der beskæftiget 40-50 timelønnede medarbejdere svarende til ca. 14 fuldtidsansatte. Antallet af kollektører er for tiden ca. 440.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at det fastansatte personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse med overgangen til det nye selskab.

Lovforslaget har derfor været drøftet med Kollektørforeningen, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Ministerialbetjentforeningen.

Kollektørforeningen har under drøftelserne tilkendegivet, at der er behov for en modernisering af Klasselotteriet, og foreningen vil derfor ikke modsætte sig omdannelsen af lotteriet til et aktieselskab.

Statstjenestemændenes Centralorganisation II har tilkendegivet, at organisationen ikke har indvendinger til lovforslaget.

Danmarks Jurist- og Økonomforbund og Ministerialbetjentforeningen har ikke udtalt sig imod lovforslaget.

De nuværende 14 tjenestemænd i klasselotteriet bevarer ved selskabets overtagelse af driften deres ansættelsesforhold til staten, idet de i deres ansættelsesforhold samtidig forpligtes til fortsat at gøre tjeneste ved klasselotteriet.

Selskabet skal tilbyde de pågældende tjenestemænd overgang til ansættelse i selskabet. I tilfælde, hvor ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler staten fortsat løn, rådighedsløn m.v., dog mod refussion fra selskabet, og afholder udgifter til pension til de pågældende, dog mod at selskabet indbetaler pensionsbidrag for deres ansættelsestid i selskabet.

For så vidt angår kollektørerne og de timelønnede medarbejdere gælder det, at disse vil være omfattet af bestemmelserne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Efter aktieselskabslovgivningen er det kun medarbejdere, der er ansat i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v., der har valgret og kan være valgbare som medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse. De tjenestemandsansatte i det tidligere Kgl. Københavnske Klasselotteri, der gør tjeneste i Det Danske Klasselotteri A/S, er, indtil de måtte have modtaget og accepteret tilbud om ansættelse i selskabet, ansat i staten. For ikke at afskære dem fra indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads, får de efter forslaget ret til at deltage i valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til bestyrelsen, jf. aktieselskabslovgivningens bestemmelser.

7. Mens loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, fører praktiske hensyn til, at tidspunktet for selskabets stiftelse og overtagelse af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri fastsættes af skatteministeren.

Provenu

På finanslovsforslaget for 1992 er budgetteret med et overskud fra det nuværende klasselotteri på ca. 27 mill. kr. Hertil kommer stempel- og gevinstafgift på henholdsvis ca. 10 mill. kr. og ca. 20 mill. kr. årligt. Endelig medfører forudbetalingen af indskudsbeløb en rentefordel for staten, som skønnes til ca. 5 mill. kr. årligt. Statens samlede indtægt fra klasselotteriet er således godt 60 mill. kr. årligt.

Statens indtægt fra klasselotteriet i finansåret 1992 vil blive påvirket af omdannelsen. For det første vil staten udover aktier i selskabet modtage ca. 15 mill. kr. kontant for nettoaktiverne i selskabet.

For det andet vil staten modtage løbende indtægter fra selskabets virksomhed. Det drejer sig bl.a. om gevinst- og stempelafgift, der i øvrigt ikke umiddelbart vil blive påvirket af omdannelsen. Endvidere vil der indgå omsætningsafgift fra eet spil. Statens samlede løbende indtægter fra det nye selskabs virksomhed skønnes i 1992 at andrage ca. 30 mill. kr.

For det tredje vil der for perioden 1. januar til 31. marts 1992, hvor selskabet forventes at overtage driften, være et underskud fra klasselotteriet på ca. 45 mill. kr. Dette underskud skyldes navnlig, at en stor del af spillernes indskud i det igangværende spil primo 1992 er indbetalt og indtægtsført i finansåret 1991 uden hensyn til præmieudbetalingen i 1992.

Omdannelsen af klasselotteriet medfører således nogle ekstraordinære indtægter og udgifter og betalingsforskydninger for staten i finansåret 1992, herunder at der først betales selskabsskat og aktieudbytte i 1993. Alt i alt skønnes den samlede virkning at blive, at indtægter og udgifter i finansåret 1992 nogenlunde modsvarer hinanden. Målt i forhold til nettoindtægten ved uændret videreførelse af klasselotteriet kan indtægtsnedgangen i finansåret 1992 som følge af omdannelsen opgøres til ca. 60 mill. kr., hvilket hænger sammen med, at der i forbindelse med afviklingen af det hidtidige lotteri skal afholdes udgifter i 1992 til præmier vedrørende indskud foretaget i 1991, samtidig med at den nye virksomhedsform medfører en vis udskydelse af nogle indtægter.

For finansåret 1993, hvor der udover bl.a. stempel- og gevinstafgift vil indgå omsætningsafgift fra to spil, selskabsskat og aktieudbytte, skønnes statens indtægt at andrage ca. 55 mill. kr. eksklusiv konsolidering i selskabet. Af selskabsskatten på knap 6 mill. kr. skønnes den kommunale andel at andrage godt 1/2 mill. kr. Konsolidering i selskabet skønnes at blive ca. 4 mill. kr.

Administrative konsekvenser

Omkostninger ved stiftelsen af selskabet, der er opgjort til ca. 500.000 kr, afholdes af selskabet.

Spaltehenvisninger

Lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.v. er senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990/91 sp. 1380, 2716, 5518, 5854; tillæg A, 2941; tillæg B, 583; tillæg C, 481.

Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet, jf. Rigsdagstidende 1931/32 F sp. 5123, 5386, 5391; L sp. 1926, 1932, 1934; tillæg A, 7379; tillæg B, 2461, 2791; tillæg C, 2167.

Lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989/90 sp. 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v. er senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, jf. Folketingstidende 1989/90 sp. 5354, 9152, 9282; tillæg A, 3735; tillæg B, 1007; tillæg C, 639.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved loven oprettes et aktieselskab, der gives bevilling til at forestå driften af klasselotteri.

Selskabets formål vil alene være at drive klasselotteri. Selskabet vil således ikke kunne beskæftige sig med andre aktiviteter end afholdelse af klasselotteri.

Klasselotteriet omfatter i dag Direktoratet med en hovedkollektion samt et kollektørnet.

Denne organisering af klasselotteriet vil i det nye aktieselskabs regi kunne ændres. Det vil henhøre under det nye selskabs ledelse at finde frem til den optimale organisering af lotterivirksomheden.

Aktieselskabet får mulighed for inden for rammerne af klasselotteriets karakteristika at finde frem til den markedsmæssigt optimale sammensætning af antal lodder, antal lodsedler, lodsedlernes pris samt gevinsternes antal og størrelse.

Klasselotteriets produkt og markedssituation vil således være afgørende for beslutninger om ændringer af organisationen og lotteriet.

Selskabet skal fuldt ud respektere alle vilkår i kontrakter m.v., som er indgået af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, ligesom selskabet ved overtagelsen af klasselotteriet indtræder i samtlige Det Kgl. Københavnske Klasselotteris kontraktlige rettigheder.

Det nystiftede selskab overtager Det Kgl. Københavnske Klasselotteris driftsmidler og inventar på ejendommene Vodroffsvej 34, Suomisvej 2 og 4, 1927 Frederiksberg C og Vendersgade 33, 1363 København K. Selskabet overtager ikke de faste ejendomme.

Bestemmelsen indebærer også, at det nystiftede selskab indtræder i rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på overtagelsestidspunktet er ansat i Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, jf. herved loven om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. For så vidt angår tjenestemandsansat personale henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5.

Henset til, at selskabets eneste formål er at drive klasselotteri, er det fundet rigtigt at foreslå, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren. Som bilag 1 er optrykt udkast til vedtægter for Det Danske Klasselotteri A/S.

Det er regeringens hensigt, at der efter en overgangsperiode skal ske udbud af indtil 25 pct. af aktierne i det nystiftede selskab på det private kapitalmarked.

I overgangsperioden er det meningen, at selskabets ledelse skal udarbejde materiale, der kan danne det bedst mulige grundlag for udbud af aktier. Sideløbende hermed skal det undersøges, hvorledes et salg mest hensigtsmæssigt kan gennemføres.

Forslag om salg af aktier og vilkår herfor vil skulle forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Et eventuelt yderligere salg af aktier i selskabet vil skulle forelægges Folketinget.

I bestemmelsen fastslås det, at selskabet skal kunne etablere medarbejderaktieordninger. Hensigten hermed er dels at sikre en bredere kreds af købere, dels at skabe større motivation hos selskabets medarbejdere, herunder kollektørerne og fremme disses opbakning af selskabet.

Etablering af medarbejderaktieordninger forventes tidligst at skulle ske samtidig med, at en del af selskabets aktier udbydes til salg. Det bemærkes, at etablering af medarbejderaktieordninger sker efter reglerne i aktieselskabsloven, og at den skattemæssige behandling af medarbejderaktieordningerne finder sted efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 A.

Til § 2

Ved loven gives der bemyndigelse til skatteministeren til at udstede bevilling til afholdelse af klasselotteri med de karakteristika, der knytter sig til et sådant lotteri.

For retten til at drive klasselotteri betaler selskabet en afgift til staten, hvis størrelse fastsættes i bevillingen. Afgiften beregnes som en fast procentandel af indskudssummen (omsætningsafgift). Indskudssummen er spillernes betaling for lodsedlerne, excl. stempelafgift. Provenuet af afgiften vil således variere med indskudssummens størrelse og dermed også afspejle lotterivirksomhedens udvikling. Afgiftsprocenten fastsættes særskilt i bevillingen, og størrelsen af afgiften forhandles ved fornyelse af bevillingen.

Som bilag 2 er optrykt et udkast til bevilling. Ved fornyelse af bevillingen kan vilkårene dog ændres som følge af udviklingen i selskabet og på spillemarkedet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der ved udarbejdelsen af den første bevilling sikres, at vilkårene for bevillingen kan tilpasses de ændrede forhold, der måtte gøre sig gældende på tidspunktet for et eventuelt salg af aktier, hvorfor der i bevillingen er tilvejebragt mulighed herfor. Dog vil udstedelse af medarbejderaktier ikke alene medføre en genforhandling af bevillingen.

Det er hensigten, at bevillingen gives for et tidsrum på 5 år. Det kan dog ikke udelukkes, at udviklingen på f.eks. det internationale spillemarked eller salg af aktier kan medføre, at det vil være hensigtsmæssigt på et senere tidspunkt at udstede bevilling af kortere eller længere varighed. Det bemærkes, at bevilling til tips og lotto alene gives for et tidsrum på 5 år. Fornyelse af bevillingen kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Til § 3

Gevinstandelen beregnes som en procentsats af indskudssummen, excl. stempelafgift.

På finansloven for 1991 er klasselotteriets gevinstandel fastsat til 72 pct. Det findes hensigtsmæssigt at bevare denne procentandel som øvre grænse for selskabets fastsættelse af gevinstandelen, bl.a. for at undgå utilsigtede forskydninger på lotterimarkedet. I særlige tilfælde vil den faktiske gevinstandel dog som hidtil kunne overstige 72 pct. Da et klasselotteri netop er karakteriseret ved en høj gevinstandel, findes det samtidig nødvendigt med angivelse af en nedre grænse for gevinstandelens størrelse.

Til § 4

Ifølge § 4 fører skatteministeren tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Som nævnt i de almindelige bemærkninger har det hidtidige tilsyn og kontrol med Det Kgl. Københavnske Klasselotteri primært bestået i det almindelige underordnelsesforhold til det tidligere Skattedepartement og nu Told- og Skattestyrelsen og Departementet, samt et særligt tilsyn med trækningerne.

For at sikre et fornødent tilsyn og kontrol med såvel selskabets daglige drift som afviklingen af lotteriet, vil der i bevillingen kunne fastsættes nærmere regler herom.

Revisionen af selskabet foretages i overensstemmelse med gældende praksis for statsaktieselskaber af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor. Som vedtægtsbestemt revisor vil Rigsrevisionen beregne sig honorar for revisionsarbejdet.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at give skatteministeren mulighed for om fornødent at udstede påbud til selskabet.

Til § 5

Der er for tiden beskæftiget 10 tjenestemænd i Direktoratet og 4 tjenestemænd i hovedkollektionen.

I forbindelse med selskabets overtagelse af driften af klasselotteriet bevarer de tjenestemænd, der gør tjeneste ved Direktoratet og hovedkollektionen, deres hidtidige ansættelsesmæssige status som statstjenestemænd. De pågældende stillinger opføres fortsat som årsværk i anmærkningerne til finansloven.

De pågældende statstjenestemænd er forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved klasselotteriet, og de har under denne tjeneste som hidtil pligt til at tåle forandringer i stillingen, jf. herom tjenestemandslovens § 12.

Bestemmelserne indebærer, at de i Direktoratet samt hovedkollektionen tjenestegørende statstjenestemænd ikke vil have krav på ventepenge/rådighedsløn eller pension som følge af det nystiftede selskabs overtagelse af klasselotteriet.

Som det fremgår af bestemmelsens stk. 2, vil det nye selskab snarest muligt efter overtagelsen fremkomme med tilbud til de pågældende statstjenestemænd om disses overgang til ansættelse i selskabet.

Accept af dette tilbud vil indebære, at de pågældende herefter med det efter tjenestemandslovens gældende varsel bringer deres ansættelse til staten til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til Det Danske Klasselotteri A/S.

Indtil et ansættelsestilbud fra selskabet måtte være accepteret og tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsestilbudet ikke accepteres, opretholder de pågældende statstjenestemænd ansættelsesforholdet til staten, og staten udbetaler i tiden fra selskabets overtagelse af klasselotteriet fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de pågældende i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen.

Selskabet refunderer fra overtagelsestidspunktet udgifter til løn og eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de nævnte statstjenestemænd samt betaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og fremefter.

Efter aktieselskabslovgivningen er det kun medarbejdere, der er ansat i aktieselskaber og anpartselskaber m.v., der har valgret og kan være valgbare til hvervet som medarbejderrepræsentant i selskabets bestyrelse.

Tjenestemændene, der efter selskabets overtagelse af klasselotteriet fortsat gør tjeneste ved klasselotteriet, er, indtil de måtte have accepteret tilbud om ansættelse i selskabet, ansat i staten.

De er dermed afskåret fra at have indflydelse på spørgsmålet om medarbejderrepræsentation i selskabets bestyrelse og fra at blive indvalgt som repræsentant for medarbejderne.

Under hensyn til at de pågældende statstjenestemænd reelt er medarbejdere i selskabet, der også i alle praktiske henseender, bortset fra det formelle ansættelsesforhold, er de pågældendes arbejdsgiver, vil det være urimeligt at afskære dem fra indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere.

Der er derfor ved stk. 5 tilvejebragt lovgrundlag for en ensartet behandling af alle selskabets medarbejdere.

Til § 6

Det Danske Klasselotteri A/S skal fungere under privatretlige og frie konkurrencemæssige vilkår. Af konkurrencemæssige hensyn foreslås det derfor, at sager og dokumenter vedrørende omdannelsen og salg af aktier er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Til § 7

Det følger af intentionerne med loven, at det er nødvendigt at ophæve de bestemmelser, der vedrører foranstaltning af klasselotteri i lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m. med senere ændringer.

Det følger tillige af intentionerne med lovforslaget, at det er nødvendigt at ophæve lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet. Loven indeholder begrænsninger om salg af lodsedler.

Det er endvidere fundet mest hensigtsmæssigt at ophæve lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet med senere ændringer. Bestemmelserne om afgift af gevinster i klasselotteriet henføres i stedet til lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil med senere ændringer. Der sker herved ingen ændringer i størrelsen og beregningen af gevinstafgiften. Det foreslås endvidere, at den myndighed, hvortil afgiften skal indbetales, i fremtiden benævnes told- og skatteregion.

Vedrørende ophævelsen af og ændring i anden lovgivning henvises til bilag 3.

De lodsedler, der af selskabet udstedes i henhold til bevillingen, er som hidtil stempelpligtige efter stempellovens § 71.

Til § 8

I henhold til denne bestemmelse træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Hermed bemyndiges og forpligtes skatteministeren til at iværksætte oprettelsen af Det Danske Klasselotteri A/S.

Af praktiske grunde stiftes selskabet snarest efter 1. april 1992 med overtagelse af klasselotteriet med virkning fra 1. april 1992.

Til § 9

Nærværende lov gælder ikke for Færøerne, da lotteri er et særanliggende. Lotteri er ikke et særanliggende for Grønland, men det er valgt i første omgang ikke at lade loven gælde for Grønland.

§ 9. Senest 8 dage før hver generalforsamling skal dagsordenen og de fuldstændige forslag, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskabet med revisionsberetning og årsberetning, henligge til eftersyn for aktionærerne på selskabets hovedkontor.

Forslag fra aktionærer må for at komme til behandling og afgørelse på den ordinære generalforsamling være indgivet til bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen. Forslag, der er modtaget senest den 1. maj, anses for rettidigt indgivet.

§ 9. Denne bevillings vilkår kan ændres ved hver fornyelse.

Stk. 2. Bevillingens vilkår optages til forhandling samtidig med det første salg af aktier til private investorer.

København, den 1992

(skatteministeren)

Kopi af nærværende bevilling bedes returneret i underskrevet og dateret stand.

§ 10. Generalforsamlingen ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent, der afgør alle spørgsmål og måden for de foreliggende sagers behandling, afstemning og lignende.

Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol, der underskrives af dirigenten og bestyrelsen.

§ 11. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt flertal, medmindre andet fremgår af lovgivningen eller disse vedtægter. For at være beslutningsdygtig skal mindst halvdelen af den stemmeberettigede aktiekapital være repræsenteret på generalforsamlingen. Er det nævnte aktiebeløb ikke repræsenteret på den pågældende generalforsamling, indkalder bestyrelsen inden 8 dage og med 8 dages varsel til en ny ekstraordinær generalforsamling, som er beslutningsdygtig uden hensyn til den repræsenterede aktiekapitals størrelse.

Til vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægterne og opløsning af selskabet udkræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital er repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Er det nævnte stemmeberettigede aktiebeløb ikke repræsenteret på den pågældende generalforsamling, men er beslutningen i øvrigt vedtaget af 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital uden hensyn til den repræsenterede aktiekapitals størrelse.

I de tilfælde, hvor der indkaldes til en ny generalforsamling, fordi den første generalforsamling ikke har været beslutningsdygtig, skal fuldmagter til at møde på den første generalforsamling, for så vidt de ikke overfor selskabet måtte være skriftligt tilbagekaldt, anses for gyldige også med hensyn til den anden generalforsamling.

Med hjemmel i lov nr. af 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S skal selskabets vedtægter og ændringer i disse godkendes af skatteministeren.

§ 11. Det har sit forblivende ved de i lov nr. 519 af 19. december 1942, lov nr. 278 af 9. juni 1948, jfr. lov nr. 265 af 14. juni 1951, samt lov nr. 123 af 23. marts 1948, jfr. lov nr. 451 af 25. november 1950, indeholdte regler om afgift af henholdsvis gevinster i Klasselotteriet og ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer.

§ 12. På den ordinære generalforsamling skal forelægges

1. Valg af dirigent.

2. Beretning om selskabets virksomhed.

3. Årsregnskab.

4. Forslag om anvendelse af overskud, derunder fastsættelse af udbytte eller forslag til dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.

5. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne i henhold til § 9.

6. Forslag til valg af medlemmer til bestyrelsen.

7. Forslag til valg af 1 statsautoriseret revisor.

Selskabets ledelse

§ 13. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabet og skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.

§ 14. Generalforsamlingen vælger mindst 4 og højst 6 medlemmer af bestyrelsen. Hertil kommer det antal medlemmer, der måtte blive valgt i henhold til aktieselskabslovens regler om medarbejderrepræsentation, uanset at selskabet ikke har eksisteret i 3 år.

§ 15. De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer afgår årligt på den ordinære generalforsamling. Fratrædende medlemmer kan genvælges.

Bestyrelsens vederlag fastsættes af generalforsamlingen.

§ 16. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet under ansvar overfor generalforsamlingen.

Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange om året, og i øvrigt når et medlem af bestyrelsen eller af direktionen eller en af revisorerne forlanger det.

Skatteministeren udpeger, sålænge staten er aktionær, formand og næstformand blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, hvorved bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Forretningsordenen godkendes, sålænge staten er aktionær, af skatteministeren. Over forhandlingerne føres en protokol, der underskrives af bestyrelsens medlemmer.

I ethvert møde forelægges revisionsprotokollen, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Sagerne afgøres ved simpel stemmeflerhed. Er stemmerne lige, gør formandens eller i hans forfald næstformandens stemme udslaget. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede.

§ 17. Bestyrelsen udnævner en direktion på 1 til 3 medlemmer til varetagelse af selskabets daglige ledelse.

§ 18. Til at forpligte selskabet kræves to underskrifter, der kan gives af to medlemmer af bestyrelsen, hvoraf det ene medlem skal være bestyrelsens formand eller næstformand, af et medlem af bestyrelsen i forening med en direktør eller af to direktører i forening. Bestyrelsen kan meddele kollektiv prokura.

Selskabets midler

§ 19. I overensstemmelse med bevillingens § 6, stk. 2, skal der for hvert lotteri, på en særskilt konto i et pengeinstitut, indsættes et beløb af den indbetalte indskudssum svarende til den af selskabet fastsatte procentsats til gevinster. Kontoen skal klausuleres til anvendelse til gevinstudbetalinger.

Bestyrelsen påser, at selskabets øvrige midler er anbragt på en betryggende og til selskabets virksomhed tjenlig måde.

Regnskab og revision

§ 20. Selskabets regnskabsår er 1. april til 31. marts. Første regnskabsår løber fra stiftelsen til den 31. marts 1993.

Selskabets årsregnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom.

§ 21. Revisionen af selskabets regnskaber foretages af en af generalforsamlingen valgt statsautoriseret revisor samt af Rigsrevisor.

Valget af den statsautoriserede revisor gælder for 1 år ad gangen. Den fratrædende statsautoriserede revisor kan genvælges.

Ingen

Nr LSF 180

Forslag til Lov om Det Danske Klasselotteri A/S

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 16. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. marts 1992

Lov nr. 235 af 08/04/1992