1991 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RETTENS PLEJE I GRØNLAND

§ 1

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984, foretages følgende ændringer

1. I kapitel 1, § 15, indsættes som stk. 2

»Stk. 2. En sag behandles endvidere af landsretten som 1. instans, når dette for sagsområder, der henhører under hjemmestyret, er fastsat ved landstingslov eller landstingsforordning.«

2. I kapitel 1, § 5, kapitel 2, § 9, stk. 2, og § 11, stk. 1, og kapitel 7, § 19, stk. 3, ændres »ministeren for Grønland« til: »justitsministeren«.

3. I kapitel 2, § 24, og kapitel 7, § 23, stk. 1 og stk. 2, og § 24 ændres »Ministeren for Grønland« til: »Justitsministeren«.

4. I kapitel 5 indsættes efter § 20

» § 20 a. Intet landstingsmedlem kan tiltales eller underkastes frihedsberøvelse af nogen art uden Landstingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning.

Stk. 2. For sine ytringer i Landstinget kan intet af dets medlemmer uden tingets samtykke drages til ansvar uden for samme.«

5. I kapitel 7, § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »Skatter«: »og afgifter«.

6. I kapitel 7, § 12, stk. 4, ændres »skattekrav« til: »skatte- og afgiftskrav«.

§ 1

1. I kapitel 1, § 15, indsættes som stk. 2

»Stk. 2. En sag behandles endvidere af landsretten som 1. instans, når dette for sagsområder, der henhører under hjemmestyret, er fastsat ved landstingslov eller landstingsforordning.«

2. I kapitel 1, § 5, kapitel 2, § 9, stk. 2, og § 11, stk. 1, og kapitel 7, § 19, stk. 3, ændres »ministeren for Grønland« til: »justitsministeren«.

3. I kapitel 2, § 24, og kapitel 7, § 23, stk. 1 og stk. 2, og § 24 ændres »Ministeren for Grønland« til: »Justitsministeren«.

4. I kapitel 5 indsættes efter § 20

» § 20 a. Intet landstingsmedlem kan tiltales eller underkastes frihedsberøvelse af nogen art uden Landstingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning.

Stk. 2. For sine ytringer i Landstinget kan intet af dets medlemmer uden tingets samtykke drages til ansvar uden for samme.«

5. I kapitel 7, § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »Skatter«: »og afgifter«.

6. I kapitel 7, § 12, stk. 4, ændres »skattekrav« til: »skatte- og afgiftskrav«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af

21. marts 1984, foretages følgende ændringer

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Efter lovforslaget indsættes der i retsplejeloven en bestemmelse om parlamentarisk immunitet for landstingsmedlemmer (§ 1, nr. 4).

Endvidere tilvejebringes efter ønske fra Hjemmestyret hjemmel til, at grønlandske afgiftskrav - ligesom skattekrav - kan tvangsinddrives umiddelbart, dvs. uden at kravet forinden skal fastslås ved dom eller retsforlig (§ 1, nr. 5 og 6).

I øvrigt foreslås, at Grønlands Landsret skal være 1. instans ved behandlingen af en bestemt type sag, hvis dette i særlige tilfælde er fastsat ved landstingslov eller landstingsforordning (§ 1, nr. 1).

Endelig foreslås i lovteksten »ministeren for Grønland« erstattet af »justitsministeren« på baggrund af ressortomlægningen pr. 1. januar 1989 (§ 1, nr. 2 og 3).

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Lovforslagets bestemmelser om tvangsinddrivelse af grønlandske afgiftskrav vil medføre en betydelig effektivisering af inddrivelsen af disse krav.

I øvrigt indebærer forslaget ikke økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

3. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Statsministeriet samt hos landsdommeren og politimesteren i Grønland.

Lovforslaget har endvidere været forelagt Landstinget, som har tilsluttet sig det.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1.

Alle retssager i Grønland behandles som udgangspunkt af kredsretterne som 1. instans, jf. kapitel 1, § 13, stk. 1, i lov om rettens pleje i Grønland. Disse retter beklædes af lægmænd.

For så vidt angår områder, der ikke er omfattet af kommunalinddelingen, behandles sager dog af Landsretten som 1. instans, jf. kapitel 1, § 13, stk. 2. Sager kan endvidere indbringes for landsretten som 1. instans, såfremt Landsretten træffer bestemmelse herom efter indstilling fra kredsdommeren eller efter anmodning fra parterne, jf. kapitel 1, § 15.

Det kan i ganske særlige tilfælde være hensigtsmæssigt, at bl.a. visse sager af offentligretlig karakter eller sager, der kræver særlig juridisk indsigt, altid påbegyndes i Landsretten. Derfor foreslås, at der indsættes en ny regel, hvorefter en sag skal behandles ved Landsretten som 1. instans, når dette er fastsat ved landstingslov eller landstingsforordning. Der kan være tale om såvel civile sager som straffesager. Det forudsættes, at bestemmelsen kun vil finde anvendelse i enkelte undtagelsestilfælde, hvor det ligger klart, at der i alle sager af den pågældende type er behov for landsretsbehandling i 1. instans uden særlig bestemmelse herom efter § 15. Endelig forudsættes, at Landstinget foretager høring af landsdommeren, forinden en bestemmelse af den pågældende art optages i en landstingslov eller landstingsforordning

Det kan nævnes, at sådanne bestemmelser allerede findes bl.a. i landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, § 38, i landstingslov nr. 11 af 21. november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri, § 28, stk. 2, og i landstingslov nr. 12 af 22. november 1984, § 13, stk. 2.

Til nr. 2 og 3.

Der er alene tale om en ajourføring af lovens tekst, således at denne bringes i overensstemmelse med de faktiske ressortforhold.

Til nr. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse kan landstingsmedlemmer kun underkastes strafferetlig forfølgning og frihedsberøvelse, hvis Landstinget meddeler samtykke hertil, eller den pågældende gribes på fersk gerning (stk. 1). Endvidere tillægges landstingsmedlemmer anvarsfrihed for ytringer i Landstinget, medmindre tinget samtykker i, at et medlem drages til ansvar for sine udtalelser (stk. 2).

Bestemmelserne er i overensstemmelse med § 33 i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret.

Beskyttelsen i stk. 1 foreslås dog udvidet, således at den gælder, uanset om Landstinget er samlet.

Bestemmelsen svarer til § 728 a i retsplejeloven for Færøerne.

Til nr. 5.

Efter den gældende retsplejelov er der adgang til umiddelbar tvangsinddrivelse af både grønlandske og danske skattekrav.

For at kunne inddrive afgiftskrav i henhold til den grønlandske lovgivning er det imidlertid i dag nødvendigt at få dom for, at kravet består.

Denne fremgangsmåde gælder kun for grønlandske afgiftskrav, idet bestemmelsen i kapitel 7, § 1, stk. 2, nr. 5, giver hjemmel til tvangsfuldbyrdelse af afgiftskrav, der kan tvangsfuldbyrdes i Danmark.

På denne baggrund forslås der skabt hjemmel til umiddelbar tvangsinddrivelse også af grønlandske afgifter.

Hjemmestyret har oplyst, at ændringen for tiden vil indbære, at der kan ske umiddelbar inddrivelse af afgiftskrav i henhold til følgende lovgivning

1. Landstingslov nr. 8 af 25. oktober 1985 om restaurationsafgift af salg og servering af stærke drikke.

2. Landstingslov nr. 16 af 29. oktober 1985 om registrering af og kontrol med ind- og udførsel af varer til og fra Grønland.

3. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 11. marts 1986 om afgift på rejer (gammel rejeafgift).

4. Landstingslov nr. 3 af 16. juni 1987 om afgift af motorkøretøjer.

5. Landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987 om lotteriafgift.

6. Landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift med senere ændringer.

7. Landstingslov nr. 1 af 6. maj 1989 om indførsel af varer og om indførselsafgifter med senere ændringer.

8. Landstingslov nr. 3 af 17. maj 1990 om afgift af automatspil.

9. Landstingslov nr. 16 af 18. oktober 1990 om afgift af passagerflyvning internt i Grønland og

10. Landstingslov nr. 20 af 25. oktober 1990 om afgift på rejer (ny rejeafgift).

Det er over for Justitsministeriet oplyst, at der alene vedrørende motorafgift årligt har verseret omkring 100 sager ved kredsretterne for at skaffe grundlag for tvangsfuldbyrdelse, og at antallet af sager er stigende.

Til nr. 6.

Den foreslåede ændring af kapitel 7, § 12, stk. 4, indebærer, at der kan ske tilbageholdelse i udbetaling af penge, der tilkommer skyldneren, ikke blot som hidtil for grønlandske skattekrav, men også for grønlandske afgiftskrav, hvis der fastsættes regler herom i den grønlandske afgiftslovgivning.

Ingen

Nr LSF 175

Forslag til Lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 15. januar 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. februar 1992

Lov nr. 188 af 23/03/1992