1991 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORLÆNGELSE AF DELE AF SKIBSVÆRFTSAFTALEN)

§ 1

I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove. (Skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989 og lov nr. 120 af 1. marts 1991, foretages følgende ændring

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1992« til: »31. december 1993«, og »31. december 1994« ændres til: »31. december 1995«.

§ 1

I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove. (Skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989 og lov nr. 120 af 1. marts 1991, foretages følgende ændring

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1992« til: »31. december 1993«, og »31. december 1994« ændres til: »31. december 1995«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med den 1. januar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

1.

Lovforslaget - og især et tilknyttet aktstykke til finansloven for 1992 - har til formål at kompensere de danske værfter for de ulige konkurrenceforhold, som vil følge af, at EF-Kommissionen forventelig kun vil foretage en mindre nedsættelse af loftet for støtte til skibsbygningsindustrien.

Den videre behandling af lovforslaget skal således ses i lyset af de aktuelle drøftelser i EF-Kommissionen om EF-støtteloftet for 1992.

Forslaget tager udgangspunkt i fællesudtalelsen af 24. januar 1991 fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, hvori det fremhæves, at »såfremt EF-Kommissionen imod forventning ikke i betydende grad nedsætter støtteloftet yderligere for 1992, må den danske aftrapningsordning ligeledes tages op til revision«, jf. flertalsudtalelsen i betænkning over det af Socialdemokratiet den 28. december 1990 fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skattelove. (Forlængelse af dele af skibsværftsaftalen), se Folketingstidende 1991-92, 2. samling, tillæg B sp. 67.

Lovforslaget er en konsekvens af en etårig udskydelse af den igangværende aftrapning af den danske indeksfinansieringsordning.

2.

Lovforslaget sikrer de ændringer af skattelovgivningen, der er nødvendige, for at den igangværende aftrapning af indekslåneordningen for skibe kan udskydes med et år, jf. skibsværftsaftalen fra august 1986 og især industriministerens aktstykke nr. 55 af 4. november 1988 samt finansloven for 1992, § 26.34.21 (tekstanmærkning nr. 63).

Lovforslaget går ud på at forlænge den tidsbegrænsede fritagelse for realrenteafgift og kursgevinstbeskatning for indeksobligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond som led i skibsværftsaftalen. Endvidere går lovforslaget ud på at forlænge den tidsbegrænsede skattefritagelse for den særlige inflationsgaranti, som kan ydes efter skibsværftsaftalens indeksfinansieringsordning.

Det er en umiddelbar forudsætning for lovforslaget, at Folketingets Finansudvalg tiltræder et aktstykke til finansloven for 1992 med blandt andet følgende indhold

»Den igangværende aftrapning af den danske indeksfinansieringsordning fastholdes, men udskydes med et år, således at ordrer placeret senest i 1992 med kontraktretlig levering senest i 1994 kan finansieres på i øvrigt gældende 1991-vilkår (45 pct. indekslån og 35 pct. OECD-lån) og ordrer inden udgangen af 1993 og leveret senest 1995 kan finansieres på de nugældende 1992-vilkår (30 pct. indekslån og 50 pct. OECD-lån), dog således at de støttelofter, som EF fastsætter, respekteres.«

3.

Den 26. november 1990 vedtog EF's Ministerråd et nyt direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien. I direktivet fastlægges de overordnede rammer for støtte til værftsindustrien i EF i årene 1991-93. Idet direktivet omfatter skibe leveret indtil 3 år efter direktivets udløb, omhandler direktivet reelt perioden frem til udgangen af 1996.

Ifølge direktivet fastsætter EF-Kommissionen med intervaller af højst 12 måneder en øvre grænse for den støtte, der må ydes til værfterne i de enkelte medlemslande.

For 1991 er støtteloftet på 13 pct. for kontrakter på 10 mio. ecu (ca. 80 mio. kr.) eller mere og 9 pct. for kontrakter mindre end 10 mio. ecu.

EF-Kommissionen har endnu ikke fastsat støtteloftet for 1992, men det er forventningen, at der kun vil blive tale om en mindre nedsættelse af støtteloftet.

4.

Folketingets Finansudvalg godkendte den 17. november 1988 et aktstykke af 4. november 1988 fra industriministeren, hvorved skibsværftsaftalens indeksfinansieringsordning aftrappes over en 3-årig periode (1989-91).

Den 24. januar 1991 tilsluttede et flertal i Folketingets Erhvervsudvalg sig en udskydelse af aftrapningen med et år - til 1992. Det skete for at kompensere danske værfter for de ulige konkurrenceforhold, som ville blive en følge af, at EF-Kommissionen havde fastsat støtteloftet for 1991 til 13 pct.

Beslutningen er senest blevet bekræftet i finansloven for 1992, § 26.34.21 (tekstanmærkning nr. 63), hvor industriministeren bemyndiges til at udstede en inflationsgaranti i forbindelse med ordningen.

Ordningen betyder, at ny- og ombygninger af skibe kan finansieres af obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond i en kombination af indekslån og lån på OECD-lignende vilkår, hvor anvendelsen af indekslån gradvis reduceres. Pr. 1. januar 1993 vil skibsfinansieringen således med den nuværende aftrapning alene bestå af nominelrentelån på 80 pct. af kontraktsummen.

Indeksfinansieringsordningens aftrapning er vist i tabel 1.

5.

Den danske støtteordning adskiller sig generelt fra EF's støtteloftsregler ved at ligge på et betydelig lavere niveau og ved kun at omfatte skibe leveret indtil 2 år efter kontraktunderskrivelsen - mod EF-reglernes 3 år.

EF-Kommissionen har den 5. juni 1991 opgjort, at støtteelementet i den danske indeksordning (4 pct.-obligationer) andrager 5,0 pct. for skibe beordret i 1991 og leveret senest i 1993 (45 pct. indeksfinansiering). For levering i 1994 er støtteelementet 3,3 pct. (30 pct. indeksfinansiering).

Tabel 1: Indeksfinansieringsordningens nuværende aftrapning.

--------------------------------------------------------------------- Skibe Skibe leveret Indekslån i pct. OECD-lån i pct. beordret senest af kontrakt- af kontraktsum senest sum --------------------------------------------------------------------- 1988 1990 80 - 1989 1991 60 20 1990 1992 45 35 1991 1993 45 35 1992 1994 30 50 1993 - 0 80 ---------------------------------------------------------------------

Ved indeksfinansiering med 2,5 pct.-obligationer har EF-Kommissionen opgjort støtteelementet til henholdsvis 3,5 pct. og 2,3 pct.

EF-Kommissionen har samtidig meddelt, at den opfatter den danske anpartsordning som støtte til skibsbygningsindustrien, og den har opgjort støtteelementet heri til 4,3 pct.

Danmark anerkender ikke EF-Kommissionens syn på den danske anpartsordning. Den danske regering har imidlertid taget EF-Kommissionens holdning til efterretning i forbindelse med EF-Kommissionens godkendelse af den forlængede aftrapningsordning, og regeringen har anmeldt anpartsordningen under EF's skibsstøtteregler.

Folketinget har den 13. december 1991 besluttet at forlænge den danske anpartsordning til og med udgangen af 1993.

Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning og den danske anpartsordning er gengivet i tabel 2.

Tabel 2: Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning og den danske anpartsordning (pct.) .

--------------------------------------------------------------------- Indeks- Anparts- DK(i alt) ordning ordning --------------------------------------------------------------------~ Skibe beordret i 1992 og leveret senest i 1994 - 4 pct.-obligationer 3,3 4,3 7,6 - 2,5 pct.-obligationer 2,3 4,3 6,6 --------------------------------------------------------------------- Skibe leveret senest i 1995 - 4,3 4,3 ---------------------------------------------------------------------

De fleste EF-lande udnytter EF-støtteloftet fuldt ud. Tabel 2 viser derfor, at de danske værfter - med den nuværende aftrapningsordning - vil være i en meget ulige konkurrencesituation, såfremt der kun bliver tale om en mindre reduktion af støtteloftet i EF fra de nuværende 13 pct. Det vil især være tilfældet for projekter, som af den ene eller anden grund ikke kan udnytte anpartsordningen, og for leverancer i 1995.

6.

Skibsværfterne i Europa søger sædvanligvis i december måned at forhandle sig til nye kontrakter om fremtidig levering af skibe. Årets første 11 måneder er anvendt til projektering, forhandling af underleverandøraftaler og andre forhold, som indgår i en nybygningskontrakt.

Rederne er næsten umulige at få i tale før sidst på året, fordi de venter på EF-Kommissionens afgørende beslutninger om støttelofter for det kommende år.

De kontrakter, som de europæiske værfter indgår for øjeblikket, indebærer aflevering af skibene i 1994 og 1995. Dette er normal leveringstid for større skibsværfter.

Tyske, franske, spanske, italienske, hollandske og britiske værfter, som søger at afsætte de samme skibstyper som de danske værfter, har en meget gunstig forhandlingsposition, såfremt der kun bliver tale om en mindre reduktion af EF-støtteloftet fra de nuværende 13 pct. De vil nemlig kunne modtage denne forholdsvis høje direkte statsstøtte for leverancer til effektuering i 1994 og 1995.

For danske værfter er situationen med de gældende danske bestemmelser ganske anderledes. For leverancer i 1994 ydes rederne en finansieringsstøtte, der svarer til 3,3 pct. af kontraktsummen, og i 1995 er finansieringsstøtten 0 pct. (ekskl. eventuel anpartsfinansiering).

Ved en fuld udnyttelse af både indeksfinansiering og anpartsfinansiering er finansieringsstøtten - efter EF-Kommissionens opfattelse - henholdsvis 7,6 pct. og 4,3 pct.

Det er helt umulige konkurrencebetingelser, selv om danske værfter er Europas mest effektive.

7.

For delvis at afbøde den konkurrenceforvridning, som den fortsatte skibsbygningssubsidiering indebærer til ugunst for den ellers konkurrencedygtige danske værftsindustri, bør den igangværende aftrapning af den danske indekslåneordning for skibe udskydes med et år.

Det betyder, at ordrer placeret senest i 1992 med kontraktretlig levering senest i 1994 kan finansieres på i øvrigt gældende 1991-vilkår (45 pct. indekslån og 35 pct. OECD-lån) og ordrer inden udgangen af 1993 og leveret senest 1995 kan finansieres på de nugældende 1992-vilkår (30 pct. indekslån og 50 pct. OECD-lån), dog således at de støttelofter, som EF fastsætter, respekteres.

Støttelementet i den danske indeksfinansieringsordning - ved en udskydelse af aftrapningen med et år - og den danske anpartsordning er gengivet i tabel 3.

Tabel 3: Støtteelementet i den danske indeksfinansieringsordning - ved en udskydelse af aftrapningen med et år - og den danske anpartsordning (pct.).

--------------------------------------------------------------------- Indeks- Anparts- DK(i alt) ordning ordning --------------------------------------------------------------------- Skibe beordret i 1992 og leveret senest i 1994 - 4 pct.-obligationer 5,0 4,3 9,3 - 2,5 pct.-obligationer 3,5 4,3 7,8 --------------------------------------------------------------------- Skibe leveret senest i 1995 - 4 pct.-obligationer 3,3 4,3 7,6 - 2,5 pct.-obligationer 2,3 4,3 6,6 ---------------------------------------------------------------------

8.

Indekslån til finansiering af skibe udstedes af Danmarks Skibskreditfond med en pålydende rente på 2,5 pct. p.a. eller en pålydende rente på 4 pct. p.a.

Låntager forpligtes til alene at betale renter og afdrag på basis af indeksregulering svarende til en årlig inflation på enten 3 pct. for 2,5 pct.-obligationer eller 1,5 pct. for 4 pct.-obligationer, idet staten påtager sig at dække omkostningerne ved en eventuel indeksregulering herudover.

Lånene udbetales kontant af Danmarks Skibskreditfond, hvis indeksobligationer overtages af Danmarks Nationalbank til kurs pari. Udbetalingen under den statslige indeksgaranti medfører ikke beskatning for låntager.

Hvert enkelt lån forhåndsgodkendes af Industriministeriet for at sikre, at lånevilkårene stedse respekterer Danmarks forpligtelser over for EF og OECD.

9.

EF's 7. direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien og fastsættelsen af EF's støtteloft for 1991, hvor loftet blev bragt ned fra 20 til 13 pct., har været vigtige skridt i den rigtige retning.

EF-Kommissionen vil med al sandsynlighed fortsætte denne udvikling ved fastsættelsen af støtteloftet for 1992. Men der er desværre langtfra udsigt til, at der for 1992 vil blive tale om den betydelige yderligere reduktion, som var forventet for et år siden.

De danske bestræbelser på at opnå yderligere afvikling af værftssubsidier gennem internationale aftaler bør imidlertid fortsættes især i EF- og OECD-regi.

Såfremt det i aftrapningsperioden lykkes at etablere internationale aftaler om væsentlige yderligere reduktioner i den maksimalt tilladte værftsstøtte, må den danske aftrapningsordning derfor igen tages op til revision.

Såfremt EF-Kommissionen ikke i betydende grad nedsætter støtteloftet yderligere for 1993, må den danske aftrapningsordning ligeledes tages op til revision.

Ingen

Nr LSF 171

Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af forskellige skattelove (Forlængelse af dele af skibsværftsaftalen)

Fremsat af Nyrup Rasmussen (S) Poul Andersen (S) Løvig Simonsen (S) Sonja Albrink (CD) Bente Juncker (CD)

den 20. december 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. marts 1992

Lov nr. 190 af 23/03/1992