1991 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE

Kapitel 1

Lovens område

Den forsikringsberettigede personkreds

Kapitel 1

Lovens område

Den forsikringsberettigede personkreds

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere. Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden.

Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med § 10.

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere. Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden.

Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med § 10.

Kapitel 2

Arbejdsskaden

Kapitel 2

Arbejdsskaden

§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren, herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren, herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

Kapitel 3

Anmeldelse og sagsoplysning

Kapitel 3

Anmeldelse og sagsoplysning

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer

1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,

2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden,

3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at kunne anses for arbejde efter § 1 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, og

4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer

1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,

2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden,

3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget, uden at kunne anses for arbejde efter § 1, dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, og

4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.

Kapitel 4

Arbejdsskadens anerkendelse

Kapitel 4

Arbejdsskadens anerkendelse

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om social bistand.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

Den forsikringspligtige arbejdsgiver

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om social bistand.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

Den forsikringspligtige arbejdsgiver

Kapitel 5

Ydelserne

Kapitel 5

Ydelserne

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har forsikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har forsikringspligt for enhver person, omfattet af § 1, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde ombord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

Kapitel 6

Årslønsfastsættelsen

Kapitel 6

Årslønsfastsættelsen

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de forsikringsselskaber, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, staten og de kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter denne lov, jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig sygdom, som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de forsikringsselskaber, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, staten og de kommuner, der ikke har regnet forsikring efter denne lov jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

Kapitel 7

Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling

Kapitel 7

Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling

§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde, er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten overlader den pågældende til arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret, anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.

§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde, er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten overlader den pågældende til arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret, anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.

Kapitel 8

Forsikringspligtens ordning

Kapitel 8

Forsikringspligtens ordning

§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for egen regning, tegne forsikring for sin egen person.

§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for egen regning, tegne forsikring for sin egen person.

Kapitel 9

Afgørelser og klageadgang

Kapitel 9

Afgørelser og klageadgang

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov

1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, og

3) erhvervssygdomme, jf. § 10.

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov

1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, og

3) erhvervssygdomme, jf. § 10.

Kapitel 10

Erhvervssygdomsudvalget

Kapitel 10

Erhvervssygdomsudvalget

§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov

1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.

2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.

§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov

1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke sygdomme, der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.

2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødselen vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1 eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Arbejdsskadestyrelsen afgør, om den anmeldte sygdom skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

Kapitel 12

Slutnings- og overgangsbestemmelser

Kapitel 12

Slutnings- og overgangsbestemmelser

§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23.

§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

Stk. 2. Er den anmeldte personskade ikke udelukkende forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23.

§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt men eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt meen eller en persons død anses at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 52.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 52.

§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5 ugers dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver.

Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter § 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres efterladte.

§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver.

Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter § 8, og for personer, omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres efterladte.

§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.

Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45, eller

2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.

Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.

Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45, eller

2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.

Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med.

§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med.

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.

§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf, samt forlange at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge, udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.

§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.

§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.

Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.

Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

§ 25. Ydelserne efter loven er

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt men, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 25. Ydelserne efter loven er

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt meen, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt godtgørelse efter § 33 i denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt godtgørelse efter § 33 i denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22, eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til erstatning bortfalde.

§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22, eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til erstatning bortfalde.

§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentlig bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt meen nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 30. Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt men, kan udgifterne herved betales.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige men.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under behandling.

§ 30. Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt meen, kan udgifterne herved betales.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige meen.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under behandling.

§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om der tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt men kan udbetales i tiden, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommmer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt meen. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om der tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt meen kan udbetales i tiden, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 32. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Godtgørelse for varigt men

§ 32. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Godtgørelse for varigt meen

§ 33. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt men, tilkommer der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis mengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Mengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør ved en mengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved lavere mengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan mengodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år. Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Genoptagelse af erstatningsspørgsmål

§ 33. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt meen, tilkommer der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis meengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Meengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Meengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør ved en meengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved lavere meengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan meengodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år. Meengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Genoptagelse af erstatningsspørgsmål

§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5 års fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 5 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden, og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år, og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 5 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med 1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.

§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med 1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb, eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.

§ 37. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død stod som eneforsørger efter lov om social bistand.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 37. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død stod som eneforsørger efter lov om social bistand.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 36 og 37 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 43.

Fælles bestemmelser

§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 36 og 37 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 43.

Fælles bestemmelser

§ 39. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden den skadelidte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der som følge af dødsfaldet de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1 og 2 lægges til grund for fastsættelse af erstatningen efter denne lov, ses der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om tjenestemandspension.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes erstatning efter denne lov.

§ 39. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden den skadelidte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der som følge af dødsfaldet de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet udover den pension, der svarer til afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1 og 2 lægges til grund for fastsættelse af erstatningen efter denne lov, ses der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om tjenestemandspension.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes erstatning efter denne lov.

§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen, henholdsvis forsikringsselskabet, krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr., reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr., reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1 - 5, med forholdet mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal, ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af såvel en løbende erstatningsydelse som en kapitalerstatning beregnes erstatningen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

§ 43. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 32 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes efter den erstatningsberettigedes begæring herom den del af erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb. Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter den erstatningsberettigedes begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

§ 43. Løbende årlig erstatning, tilkendt efter § 32 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct., skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende årlig erstatning, tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover, omsættes, efter den erstatningsberettigedes begæring herom, den del af erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb. Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter den erstatningsberettigedes begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til den berettigede.

Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 14-dages-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.

§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til den berettigede.

Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 14-dages-fristen til betaling sker med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.

§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen efter denne lov. Det samme gælder civillisten.

§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen efter denne lov. Det samme gælder civillisten.

§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 52, der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 52, der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.

§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2, på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.

§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende forsikringsansvarets art og omfang.

§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende forsikringsansvarets art og omfang.

§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk. 2, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk. 2, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag-til-dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på tidspunktet for tilbagekaldelsen af koncessionen.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, for hvert kalenderår på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på tidspunktet for tilbagekaldelsen af koncessionen.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3. for hvert kalenderår på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 52. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri.

Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at tegne forsikring for sig selv, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4 bruttoregistertons.

§ 52. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri.

Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at tegne forsikring for sig selv, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4 bruttoregistertons.

§ 53. Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 53. Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.

§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde er omfattet af loven, for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde er omfattet af loven for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.

§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i erhvervssygdomssager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.

§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang, som nævnt i § 55, i erhvervssygdomssager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.

§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2-4, og § 48, stk. 5, kan indbringes for finansministeren.

§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2 - 4, og § 48, stk. 5, kan indbringes for finansministeren.

§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 8 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, et medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 6 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, to medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter denne lov.

§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter denne lov.

§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af forsikring efter loven ugyldige.

§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af forsikring efter loven ugyldige.

§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til sådanne krav, er ugyldige.

§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til sådanne krav, er ugyldige.

§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende forsikringsselskabs ydelser af statskassen.

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende forsikringsselskabs ydelser af statskassen.

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade, som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade, som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af socialministeren.

§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af socialministeren.

§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kapitel 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kap. 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl der.

Stk. 2. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl der.

Stk. 2. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde.

§ 69. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige på virkninger, der indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

§ 70. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2 anvendes denne lovs §§ 43 og 44 i stedet for §§ 39 og 40 i lov om arbejdsskadeforsikring

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb, og

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for § 34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen, og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.

Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan ske, fatsættes af chefen for Arbejdskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

§ 71. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

3) ved høring af sagens parter og

4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for § 34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.

Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan ske, fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

§ 71. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden, har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 72. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter den tidligere lov, der forbliver i kraft efter den 1. januar 1993.

§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. januar 1993.

§ 73. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4 og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

§ 74. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

På baggrund af Betænkning nr. 1142/88 om revision af arbejdsskadeforsikringsloven, som er udarbejdet med deltagelse af blandt andet arbejdsmarkedets parter, og de i øvrigt indvundne erfaringer med anvendelsen af arbejdsskadeforsikringsloven, har regeringen fundet det nødvendigt at fremsætte forslag til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade til afløsning af lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 407 af 6. juni 1991.

Der har været nedsat forskellige analysegrupper og udvalg på arbejdsskadeforsikringsområdet, som har overvejet mulighederne for yderligere præmiegraduering, inddragelse af afledede offentlige udgifter under arbejdsskadeforsikringen og udlægning af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til forsikringsselskaberne m.v.

Overvejelserne har ikke givet anledning til forslag til lovændring, fordi det ikke har været muligt at finde en præmiegradueringsmodel eller en model for inddragelse af afledede offentlige udgifter under arbejdsskadeforsikringen, som var forebyggende uden at kræve megen administration.

Heller ikke overvejelserne om strukturændringer på arbejdsskadeforsikringsområdet har givet anledning til lovændringer, fordi der ikke har været politisk opbakning til den foreslåede omstrukturering af arbejdsskadeforsikringsområdet.

De forslag, der herefter står tilbage, er af mere teknisk karakter og indeholder også ændringer, som henstillinger m.v. fra ombudsmanden har givet anledning til.

De tekniske lovændringer, som her foreslås, har konsekvenser for en række bestemmelser i arbejdsskadeforsikringsloven.

Det ville derfor blive uoverskueligt, hvis ændringerne var fremkommet i form af ændringsforslag til den gældende arbejdsskadeforsikringslov. Regeringen har derfor valgt, at fremsætte forslag til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade til afløsning af den gældende arbejdsskadeforsikringslov. Forslaget indeholder desuden en sproglig modernisering.

Lovforslaget viderefører således den gældende ordning, som er opbygget på følgende grundregler

Arbejdsgiveren er erstatningspligtig over for sine ansatte og disses efterladte (de sikrede) for følger af de ansattes personskade, der skyldes arbejdet for arbejdsgiveren eller de forhold, hvorunder det foregår (arbejdsskade).

Arbejdsgiveren (forsikringstageren) er pligtig at afgive sin erstatningsrisiko til et arbejdsskadeforsikringsselskab (forsikringsgiveren), som udreder ydelser efter loven.

Sammenholdt med den sociale sikringslovgivning i øvrigt har arbejdsskadeforsikringsloven således følgende særegenheder

Den sikrede personkreds er i princippet alene de til arbejdet antagne personer under aktiv beskæftigelse.

De for ordningens finansiering ansvarlige er i princippet alene de ansattes arbejdsgivere.

Ordningen drives finansielt på privat forsikringsmæssigt grundlag.

Lovforslaget har været til høring hos de relevante ministerier og organisationer m.v. De forslag til ændringer, som høringsrunden har givet anledning til, er i et vist omfang indarbejdet i lovforslaget.

1. Arbejdsskadebegrebet

Lovforslagets arbejdsskadebegreb og forsikringsmæssige dækning omfatter ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet, samt erhvervssygdomme. Erhvervssygdomme omfatter nu dels sygdomme, der er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, dels andre erhvervsbetingede sygdomme og endelig sygdomme hos det levendefødte barn, der skyldes moderens arbejde under graviditeten.

2. Fristregler

Der foreslås for ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger en sagsbehandlingsfrist for anerkendelse/afvisning på 3 måneder regnet fra tilfældets anmeldelse.

For sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme foreslås en frist på 9 måneder.

Der foreslås samtidig adgang til overskridelse af fristerne med begrundelse herfor, når stillingtagen undtagelsesvis ikke kan nås inden fristerne.

Det foreslås endvidere, at alle frister for behandling af sager regnes fra datoen for anmeldelsen.

Svarende til fristen på 5 år for afgørelser foreslås en 5 årig frist for genoptagelse af afgørelser om sygebehandling m.v. efter forslagets § 30.

Endelig foreslås, at anmeldelsesfristen ændres fra 8 til 9 dage i overensstemmelse med forslaget fra teknikergruppen vedrørende fælles anmeldesystem for at få en fælles tidsfrist for anmeldelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

3. Arbejdsgivernes partsstatus

Arbejdsgiverne er efter den tidligere praksis i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen blevet anset for ankeberettigede for så vidt angår anerkendelse/afvisning af konkrete sager efter arbejdsskadeforsikringsloven men ikke for så vidt angår erstatningsudmålingen m.v.

Folketingets ombudsmand har den 22. marts 1990 udtalt, at arbejdsgivere, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ikke er klageberettigede i forhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse/afvisning af sager efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Efter lovforslaget lovfæstes den tidligere praksis, hvorefter arbejdsgiverne får ankeadgang for så vidt angår Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af konkrete arbejdsskadesager. Arbejdsgiverne kan i denne forbindelse få aktindsigt i oplysninger om arbejdspladsen, men ikke i oplysninger om skadelidtes personlige forhold.

4. Betydningen af forudbestående lidelse

Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen har hidtil haft den praksis, at kun de følger, der kan tilskrives arbejdsskaden, anerkendes og kompenseres.

Ombudsmanden har rejst tvivl om lovmedholdeligheden af styrelsernes praksis og har blandt andet henvist til den almindelige erstatningsret.

Efter de almindelige erstatningsregler ydes der fuld erstatning, selv om der indtræder usædvanlige komplikationer, eller følgerne skyldes skadelidtes særlige dispositioner, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede var nedsat, eller den forudbestående lidelse med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige de samme følger af skaden.

En ændring af styrelsernes praksis, således at den kommer til at svare til de almindelige erstatningsretlige regler, vil betyde, at nogle skadelidte ikke får den erstatning, som de efter styrelsernes nuværende praksis er berettigede til, mens andre vil få erstatning for skadefølger, der ikke kan henføres til arbejdsskaden.

Det foreslås derfor, at den hidtidige praksis, hvorefter der alene ydes kompensation for de skadefølger, der kan henføres til arbejdsskaden, præciseres i loven.

5. Godtgørelse for varigt meen

Mens gældende lov anvender terminologien »meenerstatning«, bruger lovforslaget den mere korrekte benævnelse »meengodtgørelse«, da der er tale om kompensation for et ikke-økonomisk tab, det vil sige for den varige forringelse af skadelidtes personlige livsførelse. Også lov om erstatningsansvar anvender terminologien »godtgørelse« i forbindelse med kompensation for varigt meen.

Godtgørelse udbetales efter forslaget fortsat som et kapitalbeløb een gang for alle, men i modsætning til gældende lov, som fastsætter kapitalbeløbet på grundlag af en alders- og kønsbestemt kapitaliseringsfaktor, indfører forslaget en mere enkel beregningsmetode, principielt svarende til erstatningsansvarslovens, hvorefter den skadelidte direkte efter loven kan beregne godtgørelsens størrelse, når meenprocenten er fastsat.

Enhver berettiget med 100 pct. meen, som ikke er fyldt 60 år, får således efter forslaget udbetalt en meengodtgørelse på 340.000 kr. og ved mindre meenprocenter en forholdsmæssig andel heraf. Er den berettigede fyldt 60 år ved skadens indtræden, nedsættes godtgørelsen med 5 pct. for hvert år, pågældende var over 59 år ved skadens indtræden. Nedsættelse finder sted til og med det fyldte 69. år. Er den berettigede ved skadens indtræden 70 år eller derover, udgør godtgørelsen 50 pct. af fuld godtgørelse. Forslagets regler om vurderingsgrundlaget for fastsættelse af meenprocenten og om mindsteprocent på 5 for udløsning af godtgørelse svarer til gældende lovs regler.

6. Kapitalisering af erstatning for tab af erhvervsevne

Erhvervsevnetabserstatninger under 50 pct. udbetales som hidtil som et kapitalbeløb.

Ved erhvervsevnetabserstatninger på 50 pct. eller derover foreslås det, at der efter begæring udbetales et kapitalbeløb svarende til 50 pct. erhvervsevnetab, mens den resterende erhvervsevnetabserstatning betales som løbende ydelse.

Der er således tale om en stramning i forhold til gældende praksis for så vidt angår omfanget af kapitalisering, men også en lempelse, idet kapitaliseringsbegæring altid skal imødekommes. Forslaget skal ses i sammenhæng med ILO-konvention 102 og Den Europæiske Kodeks for Social Sikring, hvorefter erhvervsevnetabserstatning ydes som periodisk ydelse. Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med den fremtidige udvikling af området for forsørgelsesmuligheder ved indkomstbortfald for eksempel gennem opbygning af en egentlig arbejdsmarkedspension. Målet i et sådant system må være en samordning af løbende ydelser, som sikrer en fremtidig forsørgelse, samtidig med at det sociale pensionssystem aflastes.

7. Kapitalisering af erstatning for tab af forsørger til en efterladt ægtefælle/samlever.

Det foreslås, at erstatning for tab af forsørger udbetales som løbende ydelse svarende til de gældende regler, men således at der åbnes mulighed for, at erstatningen kapitaliseres efter anmodning fra den erstatningsberettigede uden nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold.

Da der er tale om kapitalisering af en mindre ydelse, der løber over en kortere årrække, er der ikke behov for de samme begrænsninger, som ved erhvervsevnetabserstatningerne.

8. Øvrige ændringer.

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, foreslås følgende ændringer i forhold til den gældende lov

Udvidelse af forsikringsdækningen til medarbejdende ægtefæller, der deltager i driften af den fælles virksomhed på grundlag af lønaftale efter kildeskatteloven (§ 1).

Præcisering af forsikringsdækning af personer, der udfører tillidshverv (§ 3).

Præcisering af rederes forsikringspligt for personer, der er antaget til at udføre arbejde på skibet efter skibsførerens anvisninger (§ 5).

Hjemmel til at Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fordelingen af udgifterne til erstatninger, jf. §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 47, stk. 1, 48, stk. 4 og 51, stk. 2.

Forenklet regel om fastsættelse af skadedato i erhvervssygdomssager (§ 11).

Ændring af reglerne om nedsættelse af erstatningen til skadelidte på grund af »egen skyld« i overensstemmelse med de konventioner herom, som Danmark har tiltrådt (§ 29).

Hjemmel til erstatning af udgifter til sygebehandling m.v., efter sagen er afgjort (§ 30).

Hjemmel til af arbejdsskadeerstatningen at dække erstatning, der efter andre regler er udbetalt til skadelidte som følge af samme skade (§ 40).

Forenkling af erstatningsforvaltningen ved direkte udbetaling af erstatningerne fra forsikringsselskaberne til de berettigede i stedet for gennem kommunernes socialforvaltninger (§ 44).

Bedre forrentning af erstatningerne (§ 44).

Ændring af finansieringsreglerne (§ 53).

Hjemmel for Erhvervssygdomspoolen, der er oprettet i medfør af lov om forsikringsvirksomhed, til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i erhvervssygdomssager, der henføres under fordelingen i forslagets § 6, stk. 3, (§ 56).

Hjemmel til at styrelsen kan afgive udtalelser efter erstatningsansvarslovens § 10 og kræve betaling herfor (§ 66).

Hjemmel til udvidet genoptagelse af sager, der er afgjort efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde (§ 70).

Bortfald af reglerne om henstillinger til skadelidte om arbejdets udførelse jf. § 22 i den gældende lov, idet disse regler ikke længere anvendes i praksis.

Bortfald af de særlige regler om udbetaling af kapitalbeløb til umyndige personer gennem kommunernes socialforvaltninger, jf § 40, stk. 1, i gældende lov.

Modernisering af lovens terminologi (»hans« ændret til det kønsneutrale »dennes« eller »den pågældende«).

9. Forholdet til det øvrige sociale system

Der foreslås indføjet en hjemmel for socialministeren til at udarbejde retningslinier for et formaliseret samarbejde under sagsbehandlingen, således at der sker en koordinering af de nødvendige hjælpeforanstaltninger for de arbejdsskadede.

Retningslinierne udarbejdes efter forhandling med kommuner m.fl.

10. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Sammenholdt med udgifterne efter den gældende lov tilstræber lovforslaget en omkostningsneutral løsning for så vidt angår ydelserne efter loven.

Ophævelsen af den særlige partshøringsregel i den gældende lovs § 53, stk. 2, og overgangen til forvaltningslovens almindelige regler vil medføre merudgifter på ca. 2 mio. kr. årligt. Herunder direkte lønudgifter på ca. 1,25 mio. kr. årligt til 6 årsværk og afledede udgifter på ca. 0,75 mio. kr. årligt.

Merudgifterne ved at Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte regler for fordelingen af de erstatninger m.v., som forsikringsselskaberne betaler i fællesskab, er anslået til 220.000 kr. til løn svarende til 1,0 årsværk. De afledede udgifter er anslået til 110.000 kr. Ialt 330.000 kr. årligt.

De samlede udgifter, der således anslås til ca. 2,3 mio. kr. årligt, vil blive dækket dels af betalingen fra forsikringsselskaberne m.fl., dels inden for Socialministeriets rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 1. Nyt er dog, at arbejdsgiverens ægtefælle medtages under forsikringsdækningen, hvis ægtefællerne har indgået en aftale i overensstemmelse med kildeskattelovens regler herom. Efter kildeskatteloven (§ 25a, stk 7) kan en aftale kun tillægges skattemæssig virkning, hvis arbejdsgiverægtefællen overholder sine pligter til at indeholde og udbetale A-skat. Forsikringsdækningen ophører, hvis lønaftalen ophæves. Medarbejdende ægtefæller i øvrigt, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, er som hidtil ikke omfattet af forsikringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for parter omfattet af lov om registreret partnerskab.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2.

Til § 3

Ved bestemmelsens punkt 2 kodificeres den hidtidige praksis om forsikringsdækning, hvorefter tillidsmanden er dækket af virksomhedens arbejdsskadeforsikring under udførelse af sine hverv som valgt tillidsmand på virksomheden, hvis hvervet i den konkrete situation direkte vedrører virksomhed/virksomhedsledelse på den ene side og medarbejder/medarbejdere på den anden side. Sikkerhedsrepræsentanter er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende lovs § 3.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4.

Til § 5

I bestemmelsen kodificeres den hidtidige praksis vedrørende rederens udvidede forsikringspligt for personer, der er antaget til arbejde om bord på skib, der er registreret i eller skal registreres i Dansk Internationalt Skibsregister. Samtidig præciseres, at rederens udvidede forsikringspligt alene gælder for personer, der udfører arbejde om bord under skibsførerens anvisninger. Rederens særlige forsikringspligt efter denne bestemmelse omfatter således ikke eksterne reparatører, der midlertidigt udfører arbejde om bord. Eksterne håndværkere m.fl. vil i stedet været forsikret af arbejdsgiveren i land efter bestemmelsen i stk. 1.

Rederen har fortsat forsikringspligten for restaurationspersonale m.v.

I forhold til gældende lov tydeliggøres, at den forsikringsfri medhjælp forekommer både i arbejdsgiverens private husholdning og i arbejdsgiverens private tjeneste - også uden for husholdningen. Det afgørende kriterium er således, at der er tale om personlig tjenestegerning af ikke erhvervsmæssig karakter. Ud over »husholdning« kan eksempelvis nævnes medhjælp i en have eller ved vedligeholdelsesarbejder på en privatbolig. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende lovs § 5.

Til § 6

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 6.

Fordelingsgrundlaget for udgifterne vedrørende disse sager ændres. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen fortsat skal udbetale erstatningerne forskudsvis og fordele udgifterne over en pulje, der finansieres af alle arbejdsgivere (forsikringsselskaber, forsikringsforbund, staten og de kommuner, som ikke har afgivet deres risiko efter loven).

Denne fordeling har hidtil fundet sted på grundlag af præmieindtægt. Det foreslås, at fordelingen fremover finder sted på grundlag af regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finantilsynet.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8.

Til § 9

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 9. Ved bestemmelsen defineres begrebet »arbejdsskade« som omfattende arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og erhvervssygdomme. Det er fundet værdifuldt at bevare dette overbegreb, som er indført med den gældende lov, og som anvendes generelt af befolkning og myndigheder. Hertil kommer, at ordet »arbejdsskade« anvendes i lovforslaget.

Efter den gældende lov er der mulighed for at anerkende arbejdsskade som følge af skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed. Dette forelås i overensstemmelse med praksis præciseret til højst 5 dages varighed.

Til § 10

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 10, stk. 1 og 3. Bestemmelsen giver en ny definition af begrebet erhvervssygdomme, der nu omfatter dels sygdomme, der er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, dels andre erhvervsbetingede sygdomme og endelig sygdomme hos det levendefødte barn, der skyldes moderens arbejde under graviditeten.

Efter gældende lov er der pligt til at forelægge de tilfælde, der anmeldes efter § 10, stk. 3, 1. pkt., for Erhvervssygdomsudvalget, inden afgørelse træffes. Endvidere skal skadelidtes begæring om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget efterkommes, når begæringen er fremsat inden afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet.

Efter forslaget afgør Arbejdsskadestyrelsen, om tilfælde, der er omfattet af forslagets § 10, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

På denne måde undgås forelæggelse af udsigtsløse sager for Erhvervssygdomsudvalget. Det forudsættes stadig, at anerkendelse kun kan finde sted efter forelæggelse for udvalget.

Til § 11

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 10, stk. 2, og stk. 4.

Der er ikke med den foreslåede lovtekst tilstræbt nogen ændring i den gældende retstilstand, hvorefter der skal være årsagssammenhæng mellem en pådraget erhvervssygdom og beskæftigelsen. Den omvendte bevisbyrde gælder fortsat alene for sygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Forslagets stk. 2 afløser den gældende lovs § 10, stk. 4, om fastsættelse af skadedato.

Efter den gældende lov er der tre forskellige muligheder for at fastsætte skadedatoen for erhvervssygdomme, og Arbejdsskadestyrelsen skal så vidt muligt vælge den skadedato, der er mest gunstig for skadelidte. Skadedatoen fastsættes på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet, og på dette tidspunkt kan det i erstatningsmæssig henseende være vanskeligt at overskue, hvilken af de tre muligheder, der vil være gunstigst for skadelidte.

Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis fastsættes skadedatoen i langt den overvejende del af erhvervssygdomssagerne til »diagnosetidspunktet«, det vil sige det tidspunkt, hvor den skadelidte af en læge bliver gjort bekendt med, at sygdommen må være erhvervsbetinget og samtidig er anmeldt. Det foreslås derfor, at skadedatoen i erhvervssygdomssager altid fastsættes til anmeldelsestidspunktet. Dette tidspunkt er objektivt konstaterbart og vil medføre en administrativ lettelse.

Til § 12

Bestemmelsen er ny.

Der er rejst kritik af Arbejdsskadestyrelsens praksis med at anerkende skadetilfælde, hvor skadelidtes aktuelle helbredsmæssige situation ikke udelukkende er en følge af arbejdsskaden, men er en kombination af følger af en arbejdsskade og konkurrerende forhold, ligesom det er kritiseret, at Arbejdsskadestyrelsen anerkender visse skadetilfælde som forværring af forudbestående lidelse.

Der foreslås i stk. 1 indsat en lovhjemmel til at anerkende disse skadetilfælde i overensstemmelse med hidtidig praksis. Beslutning om eventuelt forbehold forudsættes truffet i forbindelse med stillingtagen til anerkendelse.

Der henvises endvidere til § 26 og bemærkningerne hertil samt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsens stk. 2 skal forhindre, at skadelidte først i forbindelse med erstatningsfastsættelsen får kendskab til, at erstatningen er nedsat på grund af en forudbestående lidelse. En sådan nedsættelse af erstatningen er begrundet i anerkendelsen jf. ovenfor, og må af skadelidte kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse efter reglerne for klage over afviste tilfælde, jf. § 55.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15.

Til § 15

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 16. Anmeldelsesfristen er ændret således, at der nu gælder samme frist som for anmeldelse efter arbejdsmiljøloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17.

Til § 17

Bestemmelsen afløser den gældende lov, § 16, stk. 1, for så vidt angår adressat for anmeldelsen som kan være enten forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsgiveren skal således sende anmeldelsen til sit forsikringsselskab.

Anmeldelse skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er selvforsikrer (staten, de selvforsikrende kommuner og visse arbejdsgivere) samt i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er fritaget for at tegne forsikring (privat tjeneste, jf. § 5, stk. 3) eller ikke har opfyldt forsikringspligten. Endvidere skal forsøg på redning af menneskeliv her i landet anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Om anmeldelse af erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen se også § 18.

Til § 18

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 12.

Til § 19

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 18.

Der indsættes en bemyndigelse for socialministeren til at fastsætte retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaberne og kommunerne m.fl. Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger.

Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for anmeldelse m.v. Det forudsættes, at reglerne kommer til at indeholde bestemmelser om, at skadelidte allerede ved anmeldelsen skal tage stilling til, om der må indhentes oplysninger til brug for sagen.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 19.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 20.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 21.

I stk. 2 er det præciseret, at rejseudgifter kun refunderes, når behandlingen m.v. sker efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen.

Til § 23

Med bestemmelsen, der er ny, indføres frister for Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til, om et anmeldt skadetilfælde er omfattet af loven (anerkendelsesspørgsmålet). Med bestemmelsen imødekommes et ønske fra arbejdstagerside om, at skadelidte - i dødstilfælde dennes efterladte - så tidligt som muligt underrettes herom. Bestemmelsen må sammenholdes med § 31, som fastsætter frist for den samlede sagsbehandlingstid for et anmeldt skadetilfælde (afgørelsesfrist på maksimalt 2 år).

Efter bestemmelsen er fristen 3 måneder ved anmeldte ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, de såkaldte »glatte skader«, som erfaringsmæssigt kræver forholdsvis kort behandlingstid. For anmeldte sygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, er fristen fastsat til 9 måneder, da anerkendelsesvurderingen i disse sager ofte beror på speciallægeerklæring.

For sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen, gælder ingen frist for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Dette skyldes, at der for disse sygdomme er særlige dokumentationsvanskeligheder, og at disse sager kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. forslagets § 58. Det skal dog understreges, at 2 års fristen i forslagets § 31 også gælder i disse sager.

Bestemmelsens stk. 2 tager specielt sigte på tilfælde, hvor en forsikret person afgår ved døden på et tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen behandler en endnu ikke afgjort skadesag efter stk. 1.

Bestemmelsens stk. 3 tager sigte på konkrete tilfælde, hvor forsvarlig stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister. Skadelidte eller de efterladte skal i så fald - inden fristens udløb - underrettes om fristoverskridelsen med begrundelse herfor.

Til § 24

Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen knytter sig til forslagets § 23 og regulerer adgangen til at genoptage skadetilfælde, der tidligere er afvist. Der foreslås indført en 5 års frist for genoptagelse.

Stk. 2 vedrører den særlige situation, at Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om, at en anmeldt sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen i forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, og ikke kan anerkendes efter forslagets § 10, stk. 1, nr. 2 eller stk. 2. Optages sygdommen på grund af ny medicinsk viden m.v. senere på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sagen efter anmodning fra skadelidte eller dennes efterladte, genoptages til fornyet behandling, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Til § 25

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 24. Som en mere korrekt beskrivelse er gældende lovs »erstatning« for varigt meen ændret til »godtgørelse« for varigt meen, da meengodtgørelse ikke ydes for et økonomisk tab, men for forringelse af skadelidtes personlige livsførelse. Der henvises endvidere til forslagets almindelige bemærkninger.

Til § 26

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med forslagets § 12 og bemærkningerne hertil samt lovforslagets almindelige bemærkninger. I konsekvens af bestemmelsen i forslagets § 12, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen har adgang til at anerkende skadestilfælde, hvor arbejdsskaden ikke udelukkende har medført skadesfølgerne, indføres der her en adgang for Arbejdsskadestyrelsen til at nedsætte eller efter omstændighederne lade erstatningen helt bortfalde, således at skadelidte alene opnår kompensation for arbejdsskadens følger, og ikke for forudbestående (eventuelt medfødte) eller konkurrerende lidelser mv. Der er ikke ved bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis.

Samtidig med afgørelsen om skadens anerkendelse underrettes skadelidte om eventuelle forbehold, der vil blive tillagt vægt ved erstatningsudmålingen eller udmålingen af godtgørelsen. Ved afgørelsen af erstatningen eller godtgørelsen underrettes skadelidte om vægtningen af forbeholdet.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34, stk. 1, idet den hidtidige 1 års frist er udvidet til en 5 års frist.

Til § 28

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23. Som følge af, at gældende lovs § 22 ophæves ved dette lovforslag, er bestemmelsen sprogligt ændret.

Til § 29

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 14. Ved den foreslåede formulering bringes bestemmelsen i overensstemmelse med de af Danmark ratificerede konventioner om social sikring, henholdsvis den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i 1952 vedtagne konvention om minimumsnormer for social tryghed (ILO-konvention nr. 102), ratificeret af Danmark den 22. juli 1955, og Den Europæiske Kodeks for social sikring af 16. april 1964, ratificeret af Danmark den 12. december 1972.

Erstatningen kan herefter kun nedsættes, hvis skadelidte har fremkaldt skaden forsætligt eller ved en handling eller undladelse, der er ulovlig. Tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn eller selvforskyldt beruselse vil herefter i sig selv ikke være tilstrækkeligt til, at erstatningen eller godtgørelsen kan nedsættes eller bortfalde.

Til § 30

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 25.

Det er fortsat forsikringsselskaberne, efter bemyndigelse fra Arbejdsskadestyrelsen, og Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til spørgsmål efter denne bestemmelse.

Den gældende lovs betingelse om, at optræningen skal foretages i de optræningsinstitutioner, Arbejdsskadestyrelsen har godkendt hertil, er bortfaldet, da den af styrelsen skønnede optræning kan finde sted på enhver efter sygesikringsloven eller sygehusloven godkendt institution eller afdeling.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen har skadelidte kun ret til betaling af disse udgifter, mens sagen er under behandling. Det vil sige, indtil der er truffet formel afgørelse om erstatningen for varigt meen og tab af erhvervsevne. I en række sager er det på et tidligt tidspunkt af sagsbehandlingen klart, at der ikke er andre erstatningsberettigende følger end behandlingsudgifter efter denne bestemmelse. Dette er for eksempel typisk tilfældet ved tandskader. Hvis styrelsen traf formel afgørelse om erstatningsspørgsmålene, ville for eksempel en længerevarende tandbehandling ikke kunne betales efter lov om arbejdsskadeforsikring. For ikke at afskære skadelidte fra retten til at få dækket behandlingsudgifterne har Arbejdsskadestyrelsen udviklet en praksis, hvorefter den enkelte sag »henlægges.« Når en sag er »henlagt« er der ikke truffet en formel afgørelse om varigt meen og tab af erhvervsevne. Dette indebærer, at udgifterne ved en længerevarende behandling kan betales. Folketingets ombudsmand har kritiseret styrelsens praksis med at »henlægge« denne type af sager og har specielt peget på, at sagen derved holdes åben på ubestemt tid. Arbejdsskadestyrelsen agter at ophøre med den hidtidige henlæggelsespraksis.

I bestemmelsens stk. 5 er derfor i forhold til den gældende lov foretaget den udvidelse, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om, at de i stk. 1-4 omhandlede udgifter kan dækkes under særlige omstændigheder, selv om sagen på betalingstidspunktet ikke er under behandling.

Herved opnås, at der blandt andet kan betales for udgifter til tandbehandling hos børn eller unge mennesker, hvor den endelige behandling må afvente kæbernes og tændernes udvoksning.

Til § 31

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 26. Fristerne i bestemmelsens stk. 1 er uændrede men løber i modsætning til de gældende regler fra anmeldelsestidspunktet, da Arbejdsskadestyrelsen først fra dette tidspunkt har mulighed for sagsbehandling.

Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, indfører samme frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser af efterladteerstatningerne.

Bestemmelsen gælder, uanset at fristerne efter forslagets § 23 er overskredet.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 27.

Til § 33

Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 28.

Vurderingsgrundlaget svarer til den gældende lov, ligesom der fortsat kun ydes godtgørelse for varigt meen, hvis meenprocenten fastsættes til 5 eller derover. Ved bestemmelsens stk. 3 indføres i loven et fast beløb, 340.000 kr., som godtgørelse for 100 pct. varigt meen og en forholdsmæssig del heraf ved lavere meengrader. Beløbene reguleres efter løntallet. Som efter gældende lov kan meengodtgørelsen i ganske særlige tilfælde fastsættes til 120 pct. af meengodtgørelsen ved 100 pct. varigt meen.

Ved bestemmelsens stk. 5 indføres en nedtrapning af meengodtgørelsen ved stigende alder efter det fyldte 60. år. Fra og med det fyldte 70. år udgør meengodtgørelsen dog i alle tilfælde halvdelen af maksimal ydelse. Nedtrapningsreglen svarer til reglen i erstatningsansvarslovens § 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 34

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 29. Med forslaget indføres en frist på 5 år også for genoptagelse af sager efter forslagets § 30 (behandlingsudgifter m.v.). Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 30.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 30. Partnerne i et registreret partnerskab ligestilles med ægtefæller.

Til § 36

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 31.

Til § 37

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32.

Til § 38

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 33. Bestemmelsen indeholder en præcisering af, at løbende ydelse til afdødes eventuelle stedbørn ikke kan omsættes til kapitalbeløb.

Til § 39

Bestemmelsen svarer, bortset fra stk. 4, 2. pkt., der er nyt, til den gældende lovs § 35.

Bestemmelsen har til formål at undgå dobbelterstatning (fuld tilskadekomstpension + fuld arbejdsskadeerstatning). Da arbejdsskadeforsikringsselskabet er pligtigt at afholde det fulde arbejdsskadeerstatningsbeløb, er der i bestemmelsens stk. 4, sidste pkt. indsat en regel om, at forsikringsselskabet til pensionsgiveren udbetaler et beløb svarende til fradraget i skadelidtes eller de efterladtes erstatning på grund af den forhøjede pension. Herved lovfæstes praksis, jf. også den dagældende ulykkesforsikringslov § 42, stk. 2.

Til § 40

Bestemmelsen omhandler en række situationer, hvor arbejdsskadeforsikringsselskabet forpligtes til at betale erstatning til andre end skadelidte og dennes efterladte.

Bestemmelsens stk. 1 svarer til den gældende lovs § 36.

Bestemmelsens stk. 2, som er ny, må ses i sammenhæng med den gældende lovs § 55, efter hvilken skadelidtes krav mod en erstatningsansvarlig skadevolder nedsættes svarende til arbejdsskadeerstatningen. Den foreslåede bestemmelse tager højde for de situationer, hvor skadelidte eller de efterladte har modtaget erstatningsbeløb fra skadevolderen eller dennes ansvarsforsikringsselskab, men endnu ingen eller kun delvis erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven. Bestemmelsens sigte er undgåelse af dobbelterstatning. Ved bestemmelsen pointeres, at erstatningskravet og erstatningsforpligtelsen skal vedrøre samme erstatningsart (erhvervsevnetabserstatning contra erhvervsevnetabserstatning, meengodtgørelse contra meengodtgørelse og så videre). Endvidere pointeres, at arbejdsskadeforsikringsselskabet kun kan forpligtes indenfor det beløb, det på tidspunktet for kravets fremsættelse stadig er pligtigt at betale efter arbejdsskadeforsikringsloven. Har skadelidte på dette tidspunkt eksempelvis fået udbetalt erhvervsevnetabserstatning som engangskapital, skal arbejdsskadeforsikringsselskabet naturligvis ikke godtgøre et fremsat krav for tab af erhvervsevne.

Til § 41

Ved bestemmelsen indføres hjemmel til skønsmæssigt at fastsætte en årsløn, når skadelidte på grund af en erhvervssygdom har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode, inden sygdommen anmeldes. Bestemmelsen er en følge af forslaget i § 11, stk. 2, hvorefter skadedatoen altid fastsættes til anmeldedatoen. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende lovs § 37.

Til § 42

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 38.

Til § 43

Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., svarer til den gældende lovs § 39, stk. 1, 1. pkt.

2. og 3. pkt. er ny og afløser den gældende lovs § 39, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2.

Med de nye kapitaliseringsregler indføres en ret for den erstatningsberettigede til at vælge mellem løbende erstatning og kapitalerstatning. For den efterladtes vedkommende kan den fulde erstatning for hele erstatningsperioden begæres kapitaliseret, hvorimod der for den, der er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, er lagt loft på kapitaliseringsmuligheden. Specielt med hensyn til erhvervsevnetabserstatningen er bestemmelsen for så vidt angår valgfriheden en videreførelse af den allerede efter gældende lov meget lempelige kapitaliseringsadgang, hvorimod omfanget af kapitaliseringsmuligheden er en begrænsning i forhold til gældende lov, som giver mulighed for total kapitalisering.

Bestemmelsen vil medføre administrativ forenkling.

Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende lovs § 39, stk. 3.

Da størrelsen af de anvendte kapitaliseringsfaktorer øver indflydelse på forsikringsselskabernes økonomi, forudsættes det, at Arbejdsskadestyrelsen før indstillingen til socialministeren forelægger sagen for Finanstilsynet.

Til § 44

Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 40.

Efter bestemmelsen skal nu også kapitalerstatningsbeløb ligesom løbende erstatningsydelse udbetales af forsikringsselskabet direkte til den berettigede. Erfaringerne har vist, at kommunerne altovervejende finder det ubetænkeligt at udbetale kapitalerstatningsbeløbene til fri rådighed. Bestemmelsen drager konsekvensen heraf. Samtidig undgås unødigt formynderi og administration.

Den gældende lovs regler om kapitalbeløb tilkendt umyndige personer udgår, da de fraviger de almindelige personretlige regler, hvorefter umyndiges midler bestyres af henholdsvis værgen og en godkendt forvaltningsafdeling under tilsyn af Civilretsdirektoratet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan udbetale erstatning og godtgørelse til skadelidte i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilket selskab der er forpligtet til at betale.

Med bestemmelsen ændres også rentefoden ved for sen udbetaling af såvel kapitalerstatning som løbende erstatningsydelse fra den gældende lov: »1 pct. under Nationalbankens diskonto« til: »1 pct. over Nationalbankens diskonto.«

Ved bestemmelsens stk. 3 præciseres, at rentekravet ikke kan rejses over for forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen, hvis udbetalingen ikke kan iværksættes på grund af kommunens forhold.

Til § 45

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 41.

Til § 46

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 42.

Til § 47

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 43.

Efter den gældende bestemmelse vil samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, få ret til en andel i den pågældende præmieindtægt. Imidlertid er der inden for arbejdsskadeforsikringsområdet ikke en entydig sammenhæng mellem den aktuelle præmieindtægt og de erstatninger, som et forsikringsselskab skal betale. Den nuværende fordeling efter præmieindtægt foreslås derfor ændret.

Til § 48

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 44.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for fordelingen af udgifterne.

Til § 49

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 45.

Til § 50

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 46.

Til § 51

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 48.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for fordelingen af udgifterne og de overdragne kapitaler

Til § 52

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 49.

Til § 53

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 52. Ved bestemmelsen skabes en hjemmel for Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse til at kræve betaling for administration af loven. Betaling kan også kræves hos andre statsinstitutioner, der efter gældende lov ikke bidrager til styrelsens administration. Endvidere indføres en hjemmel for socialministeren til at fastsætte regler om betalingen, som kan opkræves som betaling pr. sag eller som et samlet beløb. Indtægterne fra betalingen vil fremgå af de årlige bevillingslove.

Der indføres en hjemmel til, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan kræve statistiske oplysninger og lignende.

Til § 54

Bestemmelsen, der afløser den gældende lovs § 53, stk. 1, fastslår, at Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om alle spørgsmål efter loven, medmindre andet er bestemt. Gældende lov § 53, stk. 2, om partshøring ophæves med forslaget. I stedet finder de generelle regler i forvaltningsloven anvendelse.

Til § 55

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 54. Med den foreslåede ændring præciseres kredsen af ankeberettigede. Det bemærkes, at arbejdsgiveren ikke er part i arbejdsskadesager, men at arbejdsgiveren har adgang til at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af konkrete sager for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiverens aktindsigt i arbejdsskadesager omfatter udelukkende de oplysninger, der vedrører virksomheden og arbejdsmiljøet.

Til § 56

Bestemmelsen er ny.

I de tilfælde, hvor en bestemt arbejdsgiver i erhvervssygdomssager ikke med rimelig sandsynlighed kan udpeges, kan Arbejdsskadestyrelsen fordele udgifterne til erstatning m.v. til samtlige forsikringsselskaber m.v.

Det skønnes hensigtsmæssigt, at Arbejdsskadestyrelsens beslutninger herom kan efterprøves for at sikre, at der ikke sker økonomisk spekulation i at henføre konkrete sager under fordelingsbestemmelsen.

Det foreslås at gøre erhvervssygdomspoolen, der er oprettet i medfør af § 210 g, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, klageberettiget.

Til § 57

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 54 b.

Til § 58

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 11. I forslaget er bestemmelsen om Erhvervssygdomsudvalget nu placeret efter forslagets kapitel om afgørelser og klageadgang.

Til § 59

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 55 og må sammenholdes med forslagets § 40, stk. 2, om godtgørelse til skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab i tilfælde, hvor de pågældende allerede har betalt erstatning.

Til § 60

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 56.

Til § 61

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 57.

Til § 62

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 58. Ved den foreslåede formulering bringes gældende lovs § 58 i overensstemmelse med ordlyden i den tilsvarende bestemmelse i lov om social pension § 11.

Til § 63

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 59.

Til § 64

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 60.

Til § 65

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 61. Med bestemmelsen tydeliggøres, at de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger ikke må være ansat i eller tage del i ledelsen af et godkendt forsikringsselskab.

Til § 66

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 62.

I Bestemmelsen er indsat en hjemmel til, at styrelsen kan afgive udtalelser efter erstatningsansvarslovens § 10 og kræve betaling herfor.

Til § 67

Med bestemmelsen indføres i stk. 4 bødeansvar for det offentlige. I øvrigt svarer bestemmelsen til den gældende lovs § 63.

Til § 68

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 64.

Til § 69

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 1993.

Til § 70

Ved denne ikrafttrædelsesbestemmelse ophæves den gældende lov om arbejdsskadeforsikring.

Den gældende lovs regler finder dog fortsat anvendelse på arbejdsskade indtruffet før den 1. januar 1993.

Med bestemmelserne i stk. 3 sikres en administrativ enkel løsning, hvorefter forslagets bestemmelser om kapitalisering af løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl.(§ 43) og forslagets bestemmelser om udbetaling af erstatnings- og godtgørelsesbeløb (§ 44) også finder anvendelse på sager, der efter stk. 2 i øvrigt skal behandles efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Videre sikres med bestemmelsen i forslagets stk. 4, at kapitalisering af løbende årlig invaliditetserstatning efter ulykkesforsikringsloven også finder sted på grundlag af forslagets bestemmelse i § 43.

Endvidere imødekommes i forslagets stk. 4 et ønske fra fagbevægelsen om øget mulighed for at genoptage sager, der er omfattet af ulykkesforsikringsloven. Den nye regel går ud på, at bestemmelsen i forslagets § 34 finder anvendelse også for sager, der tidligere er afgjort efter ulykkesforsikringsloven.

Dødsfald som følge af skade, der er sket før den 1. april 1978, afgøres fortsat efter reglerne i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Forslaget stk. 5 og 6 svarer til gældende lovs § 66, stk. 4-6.

Til § 71

Bestemmelsen sikrer en løntalsreguleret erstatning til personer, der er eller bliver berettiget efter tidligere lovgivning.

Til § 72

Bestemmelsen sikrer lovhjemmel for socialministeren til at opretholde allerede udstedte administrative forskrifter.

Til § 73

Bestemmelsen opretholder de hidtidige anerkendelser for forsikringsselskaber til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Endvidere opretholdes visse arbejdsgiveres fritagelse for at tegne forsikring.

Til § 74

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 68, stk. 1.

§ 75. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold.

Oprindeligt fremsat forslag

Ingen

Nr LSF 168

Forslag til Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Fremsat af socialministeren (Else Winther Andersen)

den 18. december 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. maj 1992

Lov nr. 390 af 20/05/1992