1991 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE UDDANNELSESLOVE M.M. (FRIE ERHVERVSSKOLER, FORENKLING, DECENTRALISERING OG REGELSANERING)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991og § 1 i lov nr. 133 af 26. februar 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 19 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

2. § 47, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening og 1 tilforordnet udpeget af undervisnings- og forskningsministeren.«

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1976 til udbygningen af universiteterne i København, Odense og Århus at anvende et samlet beløb på 1.250 mill. kr.

§ 1. Amtsrådet overtager skolerådets opgaver efter §§ 29, 32 og 34 i skoletilsynsloven.

Stk. 2. Amtskommunen træder i stedet for skolefonden efter §§ 30, 31 og 32 i skoletilsynsloven og §§ 18, 36, 70, 71 og 81 i lov om fritidsundervisning m. v.

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1978 at anvende 385 mill. kr. til udbygningen af 1. etape af Odense universitetscenter.

§ 1. Undervisningsministerens bemyndigelse til indtil 1. april 1984 af anvende 525 mill. kr. (1969-priser) til at opføre et bygningskompleks (Panum instituttet) til brug for Københavns universitets lægevidenskabelige institutter erstattes som led i en begrænsning af Københavns universitets udbygning i Nørre Fælled-området af en bemyndigelse for ministeren til indtil 1. januar 1985 at anvende 440 mill. kr. (samme prisbasis) til opførelse af Panum instituttet til brug for universitets lægevidenskabelige institutter, Københavns tandlægehøjskole samt andre institutioner inden for sundhedsuddannelserne.

§ 1. Med det formål af uddanne piloter til danske koncessionerede luftfartsselskaber oprettes der ved Skolen for luftfartsuddannelserne en særlig uddannelse af erhvervspiloter.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at gennemføre en plan, hvorefter Landscentralen for Undervisningsmidlers virksomhed afvikles inden udgangen af 1990.

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991og § 1 i lov nr. 133 af 26. februar 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 19 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

2. § 47, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening og 1 tilforordnet udpeget af undervisnings- og forskningsministeren.«

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991, indsættes i § 19 a som Stk. 5

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 2, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1980, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991, indsættes i § 19a som stk. 5

»Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 2, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 1. Staten yder støtte til Den Frie Lærerskole i Ollerup under betingelse af,

1) at institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af undervisningsministeren,

2) at institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er fastlagt af undervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og

3) at institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.

2. § 3a affattes således

» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 1. Der oprettes en statsskole som forsøgscenter for undervisningen i 8.-10. skoleår. Skolen indrettes i tilknytning til ungdomsbyen i Rødovre på ejendommen matr.nr. 1 aq, Islev by og sogn.

§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved States pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.

§ 1

Undervisningsministeren bemyndiges til - om nødvendigt ved ekspropriation - at erhverve de med henblik på udvidelse af den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, nødvendige arealer, beliggende ved Lundtoftesletten i Lyngby-Tårbæk kommune.

§ 1. En kommunalbestyrelse kan i månederne november-april iværksætte eller foranledige iværksat vederlagsfri skolebespisning, jfr. stk. 2, for børn i skolernes 10 første klasser og eventuelle særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder samt, når dette af hensyn til det enkelte barns helbredstilstand efter skolelægens skøn må anses for ønskeligt, for børn i skolernes øvrige klasser. I den øvrige del af af skoleåret kan en kommunalbestyrelse til børn i skolernes nævnte 10 klasser og eventuelle særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder yde 1/4 l sødmælk daglig.

Stk. 2. Skolebespisningen i henhold til stk. 1, 1. punktum, kan enten ydes i form af et måltid tilstrækkelig nærende mad eller i form af ydelse af 1/4 l sødmælk i forbindelse med fornødent vitamintilskud.

Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan yde bidrag til foreninger, som vederlagsfrit iværksætter skolebespisning i det i stk. 1 og 2 angivne omfang.

Stk. 4. Når skolen indberetter til kommunalbestyrelsen, at et skolesøgende barn lider under utilstrækkelig ernæring, drager kommunalbestyrelsen - efter at have indhentet en erklæring fra skolelægen - omsorg for, at der vederlagsfrit i månederne november-april hver skoledag ydes barnet et måltid tilstrækkelig nærende mad i skoletiden, dog kun hvis forældrene ønsker det.

§ 1 affattes således

» § 1. Undervisningsministeren bemyndigestil at anvende et samlet beløb, beregnet efter byggepriserne i april 1962, på 564 mill. kr., heri indbefattet allerede givne bevillinger, til udbygning af den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, og Danmarks ingeniørakademi på Lundtoftesletten.«

Givet på Amalienborg, den 4. juni 1965.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. B. Andersen. Undervisningsmin. j. nr. 750-63-2.

Folketingstid. 1964-65: 2870, 3189, 5273, 5509; A 1329; B. 745; C. 529.

Bilag 2

I de følgende bilag er optrykt de love, der foreslås ophævet

Bilag 3. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole.

Bilag 4. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær- og landbohøjskole med senere ændringslov.

Bilag 5. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning med senere ændringslov.

Bilag 6. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi med senere ændringslov.

Bilag 7. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til Københavns Teknikum.

Bilag 8. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns Teknikum.

Bilag 9. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning med senere ændringslov.

Bilag 10. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.

Bilag 11. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense universitetscenter med senere ændringslove.

Bilag 12. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum instituttet ved Københavns universitet, Københavns tandlægehøjskole m.v.

Bilag 13. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af erhvervspiloter.

Bilag 14. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af Landscentralen for Undervisningsmidler.

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.«

2. I § 15 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 2. Lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for udbygningen af Odense universitetscenter efter 1. april 1978 fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1974-75.

Givet på Christiansborg slot, den 29. april 1970.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Folketingstid. 1969-70: 1685, 2221, 4952, 5138; A. 1289; B. 857; C. 458.

Undervisningsmin. j. nr. 3. afd. 1. ktr. 54-4-1-69.

Lov nr. 144 af 24. april 1975.

Undervisningsmin. j. nr. 1975-3412-3.

Lov om ændring af lov om udbygning af Odense universitetscenter.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

I § 2 i lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense universitetscenter ændres »senest i folketingsåret 1974-75« til: »i folketingsåret 1976-77.«

Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1975.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

Ritt Bjerregaard.

Lov nr. 546 af 17. november 1976.

Folketingstid. 1976-77: 104, 776, 1091, 1322; A. 363; C. 13.

Undervisningsmin., dep., 1. afd. j. nr. 1974-3212-3.

Lov om ændring af lov om udbygning af Odense universitetscenter.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

I lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense universitetscenter som ændret ved lov nr. 144 af 24. april 1975, ophæves § 2.

Givet på Christiansborg slot, den 17. november 1976.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

Ritt Bjerregaard.

§ 2. Lov nr. 175 af 29. april 1970 om opførelse af et lægevidenskabeligt institutkompleks (Panum instituttet) ved Københavns universitet ophæves.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1977.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

Ritt Bjerregaard. Undervisningsmin., dept. 3. afd., j. nr. 1975-74/2008-8.

§ 2. Den elementære del af den praktiske erhvervspilotuddannelse foregår ved forsvarets flyveskole efter samme vejledende retningslinier, som gælder for den tilsvarende del af forsvarets pilotuddannelse.

Stk. 2. Skolen for luftfartsuddannelserne kan med godkendelse fra det nævn, som er nedsat efter § 3, indgå aftale med en eller flere flyveskoler om den øvrige del af den praktiske uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om uddannelsen.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr. 419 af 13. juni 1973 om en landscentral for undervisningsmidler.

Givet på Amalienborg, den 7. marts 1990

Under vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn

FREDERIK

Kronprins

/ Bertel Haarder

Efter 2. behandling den 28. april 1992

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.«

2. I § 15 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.«

2. I § 15 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i medfør af § 2, stk. 3, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 2

I lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, udbyder mindst en af de skoleperioder, der er godkendt efter § 4, stk. 2 eller 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.«

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af Undervisnings- og forskningsministeren er godkendt hertil.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og varer 2 år.

2. I § 15 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i medfør af § 2, stk. 3, kan, uanset bestemmelserne i stk. 1-3, opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 2

Udgifterne ved erhvervelsen bevilges på finans- eller tillægsbevillingslove.

Givet i Kongeskibet »Dannebrog«, København, den 16. juni 1958.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Jørgen Jørgensen. Undervisningsmin. Folketingstid. 1957-58: 4319, 4752, 5100, 5279; A. 2225; B. 1271; C. 1079.

§ 2. Den hjælp, der i medfør af de foregående regler ydes til skolebespisning, opføres på en særlig konto.

Stk. 2. Af statskassen ydes der kommunerne et tilskud svarende til 1/2 af deres udgifter i henhold til § 1, stk. 1-3, til mælk og vitamintilskud til børn fra skolens 7 første klasser og eventuelle særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder samt til børn fra skolens øvrige klasser, når bespisningen ydes, fordi dette af hensyn til det enkelte barns sundhedstilstand efter skolelægens skøn må anses for ønskeligt. Samme tilskud ydes kommunerne af deres udgifter i henhold til § 1, stk. 4.

§ 2. De for de enkelte finansår fornødne bevillinger meddeles på de årlige finanslove.

Givet på Amalienborg, den 22. maj 1963.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. Helveg Petersen. Undervisningsmin. j. nr. 750/611.

Folketingstid. 1962-63: 87, 585, 5033, 5154; A 177; B. 721, 777; C. 359.

Lov nr. 202 af 4. juni 1965.

Lov om ændring af lov om udbygning af Danmarks tekniske højskole

og Danmarks ingeniørakademi.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi foretages følgende ændringer

§ 2. I folketingsåret 1968-69 fremsættes der for folketinget lovforslag om, hvor den fremtidige udbygning af Københavns universitet skal gennemføres, og om erhvervelse af de dertil fornødne arealer. Samtidig fremsættes forslag om den geografiske placering af nye centre for højere uddannelse, hvis oprettelse skal indgå i den samlede planlægning af de højere uddannelsers udbygning.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at videreføre forberedelsen og gennemførelsen af allerede projekteret eller planlagt udbygning af Københavns universitets lægevidenskabelige og matematisk-naturvidenskabelige fakulteter.

§ 2. Det fastsættes inden den 1. april 1970 ved lov, i hvilket omfang følgende opgaver henlægges til amtsrådet

1. Skoledirektionens funktioner som tilsynsmyndighed for landkommunernes skolevæsen efter §§ 18-20 i skoletilsynsloven.

2. Undervisningsministerens funktioner som tilsynsmyndighed for købstadkommunernes og de hermed ligestillede kommuners skolevæsen efter § 24 i skoletilsynsloven.

3. Amtsungdomsnævnets funktioner efter § 77 i lov om fritidsundervisning m. v.

Stk. 2. Tilsynet med Frederiksberg kommunes skolevæsen og fritidsundervisningsvirksomhed m. v. varetages af undervisningsministeren.

Bilag 3

Lov nr. 216 af 16. juni 1958

Lov om erhvervelse af arealer til den polytekniske læreanstalt,

Danmarks tekniske højskole.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget, og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 9 affattes således

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve. Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 3. lovforslag om de bevillingsmæssige rammer for universitetsudbygningen efter 1. april 1976 fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1974-75.

Givet på Amalienborg, den 31. maj 1968.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Undervisningsmin., 3. afd. 1. kt., j. nr. 53-24-3/67.

Folketingstid. 1967-68: 1177, 2279, 3052, 3195; A 2317; B. 375; C. 251.

Lov nr. 143 af 24. april 1975.

Folketingstid. 1974-75: 568, 2845; A 1441; C. 167.

Undervisningsmin. j. nr. 1974-3412-1.

Lov om ændring af lov om universiteternes udbygning.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 3 i lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteterens udbygning ophæves.

Givet på Christiansborg slot, den 24. april 1975.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

Ritt Bjerregaard. Undervisningsmin. 1. afd. j. nr. 08-08-13-69. Bilag 10

Lov nr. 247 af 4. juni 1969.

Lov om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes

og skolefondenes opgaver m. v.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 3. De i henhold til skoletilsynslovens § 21, stk. 1, udnævnte amtsskolekonsulenter fortsætter indtil den 31. marts 1972, dog længst for resten af deres ansættelsesperiode, deres virksomhed efter skoletilsynslovens §§ 22 og 23 for deres hidtidige område og de inden for dette beliggende købstæder, jfr. skoletilsynslovens § 27.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de i henhold til skoletilsynslovens § 25, stk. 1, udnævnte konsulenter for specialundervisningen og de i henhold til § 25, stk. 5, udnævnte medhjælpere for konsulenten.

Stk. 3. De i henhold til § 12, stk. 4, i lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v. udnævnte konsulenter for ungdomsundervisningen fortsætter deres virksomhed inden for deres hidtidige område indtil den 31. marts 1972, dog længst for resten af deres ansættelsesperiode.

§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for erhvervspilotuddannelsen.

Stk. 2. Nævnet består af 8 medlemmer, der udpeges således: 5 af de koncessionerede luftfartsselskaber, 1 af forsvarsministeren, 1 af ministeren for offentlige arbejder og 1 af undervisningsministeren.

Stk. 3. Det medlem, som undervisningsministeren udpeger, er tillige formand for nævnet.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 9 affattes således

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve. Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 9 affattes således

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve. Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

2. § 18, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 3

I lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 9 affattes således

» § 9. Med henblik på at social- og sundhedsassistenter og andre ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til de videregående social- og sundhedsuddannelser, afholdes en fælles adgangsprøve. Ansøgerne betaler helt eller delvis udgifterne til afholdelsen af prøven.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om prøvens indhold og afvikling og om betalingen.«

§ 3. Er der til et seminarium, der uddanner lærere til folkeskolen, knyttet en privat øvelsesskole, finder reglerne i §§ 1 og 2 tilsvarende anvendelse, hvis øvelsesskolen har ledelse fælles med seminariet og opfylder betingelserne for godkendelse som fast øvelsesskole.

3. § 3a affattes således

» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 3. Højskolen ledes af en bestyrelse, hvori såvel arbejdsgivere som arbejdstagere inden for den grafiske industri og den grafiske kommunikationsindustri samt højskolens personale skal være repræsenteret.

Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af en rektor, der ansættes af bestyrelsen efter godkendelse af Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om højskolens organisation og godkender dens vedtægter.

3. § 7a affattes således

» § 7a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 3. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i § 2 i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 3 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 3. Denne lov har virkning fra den 1. april 1962.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan efter forhandling med det færøske hjemmestyre ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de ændringer, som måtte være hensigtsmæssige under hensyn til de særlige færøske forhold.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland.

Givet i Amtsgården, Rønne, den 22. juni 1962.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Kongens Navn

MARGRETHE

Tronfølger.

K. Helveg Petersen.

Lov nr. 252 af 4. juni 1969.

Lov om ændring af lov om offentlig skolebespisning.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning ophæves § 2 med virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970.

Givet på Christiansborg Slot, den 4. juni 1969.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Folketingstid. 1968-69: 3567, 4063, 7096, 7340; A 3737; B. 2241; C. 881.

Undervisningsmin. j. nr. 09-36-01/68.

Bilag 4

Lov nr. 154 af 31. maj 1961.

Lov om udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær-

og landbohøjskole.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Landbrugsministeren bemyndiges til i finansårene 1961-62-1969-70 at lade foretage en udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær- og landbohøjskole overensstemmende med de af højskolens arkitekter forelagte, af landbrugsministeriets byggeudvalg vedrørende højskolen tiltrådte forslag med visse ændringer.

Endvidere bemyndiges ministeren til snarest at erhverve de for etablering af en veterinær- og landbohøjskole ved Odense nødvendige arealer og til at forberede og påbegynde opførelse af en sådan skole.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 1961.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Karl Skytte.

landbrugsmin. j. nr. L. J. 1961 nr. 6307.

Folketingstid. 2584, 2746, 3567, 3951; A. 1419; B. 663; C. 509.

Lov nr. 345 af 18. juni 1969.

Lov om ændring af lov om udbygning og ombygning m.v. af

den kgl. veterinær- og landbohøjskole.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær- og landbohøjskole foretages følgende ændringer: I stk. 1 ændres »finansårene 1961-62- 1969-70« til: »finansårene 1961-62-1972- 73«, og stk. 2 udgår.

Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 1969.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen. Folketingstid. 1968-69: 4752, 5718, 8141; A 4499; B. 2869; C. 1439.

Undervisningsmin. 3. afd. 1. kt. j. nr. 53-34-168. Undervisningsmin. j. nr. 170-61.

Folketingstid. 1961-62: 3121, 3250, 5591, 5604; A. 1021; B. 1213; C. 743. Bilag 5

Lov nr. 226 af 22. juni 1962.

Lov om offentlig skolebespisning.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr. 281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 9 indsættes efter stk. 2

» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 25 ophæves.

3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr. 281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 9 indsættes efter stk. 2

» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 25 ophæves.

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr. 281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 9 indsættes efter stk. 2

»Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 4. § 1, § 2, stk. 2, og § 3 har virkning fra den 1. april 1970.

Givet på Christiansborg slot, den 4., juni 1969.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Helge Larsen.

§ 4. Nævnet fører tilsyn med, at uddannelsen opfylder de koncessionerede luftfartsselskabers særlige behov, og rådgiver undervisningsministeren om væsentlige ændringer i uddannelsens struktur eller indhold.

Stk. 2. Nævnet indstiller hvert år til undervisningsministeren, hvor mange elever der bør optages ved den særlige erhvervspilotuddannelse det samme år. Undervisningsministeren fastsætter det endelige optagelsestal. Optagelse kan finde sted en eller flere gange om året.

§ 4

I lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr. 281 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 9 indsættes efter stk. 2

» Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af erhvervsskolens bestyrelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 25 ophæves.

3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.«

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af teknikums bestyrelse.«

2. § 6 a affattes således

» § 6 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af teknikums bestyrelse.«

2. § 6a affattes således

» § 6a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af teknikums bestyrelse.«

§ 5. Nævnet nedsætter et optagelsesudvalg på indtil 5 medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber, forsvarsministeren og Skolen for luftfartsuddannelserne.

Stk. 2. Udvalget forestår udvælgelsen af eleverne. Udvalget skal i forbindelse hermed tage hensyn til, at der sikres de koncessionerede luftfartsselskaber den fornødne tilgang af velkvalificerede erhvervspiloter.

§ 5

I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af teknikums bestyrelse.«

2. § 6 a affattes således

» § 6 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

Bilag 6

Lov nr. 187 af 22. maj 1963.

Lov om udbygning af Danmarks tekniske højskole

og Danmarks ingeniørakademi.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1970 at anvende et samlet beløb, beregnet efter byggepriserne i april 1962, på 500 mill. kr., heri indbefattet allerede givne bevillinger, til udbygningen af Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi på Lundtoftesletten.

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«

2. § 8 a affattes således

» § 8 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«

2. § 8a affattes således

» § 8a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 6. Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for teknika og fastsætter bestemmelser om institutionernes drift og virksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter i forbindelse hermed nærmere bestemmelser om ansættelsesforhold og kan herunder fastsætte bestemmelser om, at bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4, i den nævnte lov gælder for medlemmer af teknikas bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra vedkommende teknikum.

2. § 6a affattes således

» § 6a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 6 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 12., juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis handelshøjskolafdelingens bestyrelse.«

§ 6. Nævnet nedsætter endvidere en bedømmelseskommission på 3 medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber, forsvarsministeren og statens luftfartsvæsen.

Stk. 2. Efter indstilling fra uddannelsesstedet afgør kommissionen, om en elev skal ophøre med uddannelsen, fordi eleven ikke anses for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et koncessioneret luftfartsselskab. Kommissionen træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 6

I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af handelshøjskolens styrelsesråd henholdsvis handelshøjskoleafdelingens bestyrelse.«

2. § 8 a affattes således

» § 8 a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

Bilag 7

Lov nr. 203 af 4. juni 1965.

Lov om erhvervelse af arealer til Københavns Teknikum.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Undervisningsministeren bemyndiges til at yde Københavns Teknikum statslån til dækning af udgifterne ved erhvervelse af arealer ved Sømose i Ballerup-Måløv kommune til opførelse af et nyt teknikum. Erhvervelsen af arealerne kan om nødvendigt gennemføres ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Givet på Amalienborg, den 4. juni 1965.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. B. Andersen. Undervisningsmin. j. nr. 208 C-1-03-4.

Folketingstid. 1964-65: 2293, 2875, 5267, 5509; A 1071; B. 733, 921; C. 527.

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af seminariets bestyrelse.«

2. § 3 ophæves.

3. § 3 a affattes således

» § 3 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af seminariets bestyrelse.«

2. § 3 ophæves.

3. § 3a affattes således

» § 3a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af seminariets bestyrelse.«

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4, i den nævnte lov gælder for medlemmer af seminariernes bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen for vedkommende seminarium efter indhentet godkendelse fra Undervisningsministeren.

2. § 3 ophæves.

§ 7 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser for nævnets, optagelsesudvalgets og bedømmelseskommissionens virksomhed.

§ 7

I lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således

»Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af seminariets bestyrelse.«

2. § 3 ophæves.

3. § 3 a affattes således

» § 3 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

Bilag 8

Lov nr. 231 af 3. juni 1967.

Lov om udbygning af Københavns Teknikum.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Undervisningsministeren bemyndiges til at yde Københavns Teknikum statslån til hel eller delvis dækning af udgifter indtil et beløb, der svarer til 185 mill. kr. beregnet efter byggepriserne i april 1966, ved en udbygning på teknikums arealer ved Sømose i Ballerup-Måløv Kommune.

Givet på Christiansborg slot, den 3. juni 1967.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. B. Andersen. Undervisningsmin., 2. afd. 3. kt. j. nr. 77-57-07/65.

Folketingstid. 1966-67: 1699, 2236, 4336, 4416; A 2109; B. 1209; C. 635.

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Klage

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2.pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3a

Klage

§ 8. Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for de institutioner, der er omfattet af loven, og fastsætter bestemmelser om institutionernes drift og virksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter i forbindelse hermed nærmere regler om ansættelsesforhold og kan herunder fastsætte regler om, at bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på personale, der ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4, i den nævnte lov gælder for medlemmer af institutionernes styrelsesråd og bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra vedkommende handelshøjskole eller handelshøjskoleafdeling.

2. § 8a affattes således

» § 8a. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser inden for nærmere fastsatte områder ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 8 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og husholdsningsøkonom, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 8. Udgifterne ved den særlige erhvervspilotuddannelse dækkes ved årlige bidrag fra de koncessionerede luftfartsselskaber.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de koncessionerede luftfartsselskaber, hvordan bidragene skal pålignes selskaberne, herunder bestemmelser om indbetaling af forskud og endelig afregning af bidragene.

§ 8

I lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Klage

§ 8a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Bilag 9

Lov nr. 209 af 31. maj 1968.

Lov om universiteternes udbygning.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Klage

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2.pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3a

Klage

§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om en fælles adgangsprøve til de videregående social- og sundhedsuddannelser med henblik på, at social- og sundhedsassistenter og andre hermed ligestillede ansøgere kan opfylde de almene betingelser for adgang til uddannelserne

2. § 18, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 3. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.«

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

2. § 25 ophæves.

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 9

I lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, 2. pkt. , ophæves.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Klage

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2 , udgår »efter godkendelse af Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

3. I § 5 ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

4. § 7 a affattes således

» § 7 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2 , udgår: »efter godkendelse af Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte.«

3. § 7a affattes således

» § 7a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 10. Bestyrelsen har den overordende ledelse af seminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3a

Klage

§ 10. Bestyrelsen har den overordende ledelse af håndarbejdsseminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra forstanderen. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger håndarbejdsseminariets forstander og efter forslag fra forstanderen seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af forstanderen skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

2. Efter § 14 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3a

Klage

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, udgår: »efter godkendelse af Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3, ændres: »fastsætter« til: »kan fastsætte.«

§ 10. Amtskommunerne tilbyder de tjenestemænd, der pr. 31. december 1985 er ansat ved de institutioner, som overtages, ansættelse i tilsvarende stillinger på følgende vilkår.

1) Rektorer og tjenestemandsansatte lærere tilbydes med virkning fra 1. januar 1986 ansættelse som tjenestemænd ved det amtskommunale skolevæsen på samme vilkår, som gælder for tilsvarende tjenestemænd ved amtskommunens gymnasieskoler og kursus.

2) Andet tjenestemandsansat personale tilbydes fra 1. januar 1986 ansættelse som tjenestemænd i amtskommunen på samme vilkår, som gælder for tilsvarende tjenestemænd i amtskommunerne.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

§ 10

I lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2 , udgår »efter godkendelse af Undervisningsministeriet«.

2. I § 3, stk. 3 , ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

3. I § 5 ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

4. § 7 a affattes således

» § 7 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over højskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

Bilag 11

Lov nr. 176 af 29. april 1970.

Lov om udbygning af Odense universitetscenter.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26

» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26

» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten - lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26

» § 26a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten - lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 11. Såfremt en statstjenestemand ikke ønsker at modtage ansættelse på de vilkår, der er nævnt i § 10, opretholdes ansættelsesforholdet som statstjenestemand under udførelse af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at institutionen overtages af amtskommunen. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand, kan senest den 31. december 1990 søge overgang til ansættelse på vilkår som nævnt i § 10.

Stk. 4. Amtskommunen udbetaler uden refusion fra staten lønning til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

§ 11. Tandlæger kan uddanne laboratorietandteknikere.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang tandlæger må anvende medhjælpere til instrumentel behandling af patienter. Behandlingen skal udføres efter tandlægens instruktion og under dennes tilsyn.

Stk. 3. Regler for uddannelse af medhjælpere til instrumentel behandling fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at udenlandske uddannelser i erhvervsmæssig henseende ligestilles med de af stk. 3 omfattede uddannelser.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

/ Bertel Haarder

§ 11

I lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. indsættes efter § 26

» § 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

Bilag 12

Lov nr. 307 af 8. juni 1977.

Lov om udbygning af Panum instituttet ved Københavns universitet,

Københavns tandlægehøjskole m. v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes efter § 35

» § 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes efter § 35

» § 35a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten - lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes efter § 35

» § 35a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder - uden refusion fra staten- lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 12. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes gymnasieskoler og kursus. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes gymnasieskoler og kursus. Statens tilskud beregnes efter reglerne i loven om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Amtskommunen afholder pensionsudgifterne vedrørende andet tjenestemandsansat personale, som ansættes efter § 10, eller som senere ansættes efter § 11, stk. 3.

Stk. 3. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende de tjenestemænd, som efter § 11, stk. 1, opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 4. Staten refunderer amtskommunen udgifterne efter stk. 2 i forhold til den del af vedkommende tjenestemands pensionsalder, som er optjent indtil 31. december 1985.

Stk. 5. Amtskommunen refunderer staten udgifterne efter stk. 3 for andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere i forhold til den del af tjenestemandens pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

§ 12

I lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. indsættes efter § 35

» § 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

Bilag 13

Lov nr. 354 af 4. juni 1986.

Undervisningsmin. dep. 1. afd. j. nr. 1985-3482-40

Lov om uddannelse af erhvervspiloter

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 39 a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter »optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

2. I § 41 indsættes som stk. 3

» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres efterladte.«

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 39a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter »optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

2. I § 41 indsættes som stk. 3

» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres efterladte.«

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 39a, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5. Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.

3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 3a, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal, specialundervisningen og klassedannelsen.

5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter § 3a, stk. 1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen.

2. I § 41 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Amtsrådet forestår administrationen af tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres efterladte.«

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 39 a, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter »optagelse«: », hel eller delvis fri forplejning«.

2. I § 41 indsættes som stk. 3

» Stk. 3 . Amtsrådet forestår administrationen af tjenestemandspensioner m.v. til folkeskolens lærere og deres efterladte.«

Bilag 14

Lov nr. 140 af 7. marts 1990

Lov om nedlæggelse af Landscentralen for

Undervisningsmidler

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 1987, affattes § 14 a således

» § 14 a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 1987, affattes § 14a således

» § 14a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 1987, affattes § 14a således

» § 14a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 14 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 14

I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 1987, affattes § 14 a således

» § 14 a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2 . Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

- - -

§ 14a. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over et seminariums afgørelser indbringes for ministeren.«

- - -

§ 14a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes § 3 således

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes § 3 således

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes § 3 således

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 15

I lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, affattes § 3 således

» § 3. En social højskoles afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 16. juni 1987, affattes § 8 a således

» § 8 a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 16. juni 1987, affattes § 8a således

» § 8a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 16. juni 1987, affattes § 8a således

» § 8a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 16. juni 1987, affattes § 8 a således

» § 8 a. Instituttets afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til: ».«, og § 1, nr. 3, ophæves.

2. § 3 a affattes således

» § 3 a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 1, nr. 2 ændres », og« til: ».« og § 1, nr. 3., ophæves.

2. § 3a affattes således

» § 3a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til: ».« og § 1, nr. 3., ophæves.

§ 17. Skolenævnet godkender efter indstilling fra lærerrådet anskaffelse af materialer til skolebiblioteket.

Stk. 2. Nærmere regler om skolebibliotekernes indretning og virksomhed fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med de kommunale organisationer og, for så vidt angår regler om samarbejde med folkebibliotekerne, efter forhandling med ministeren for kulturelle anliggender.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 17

I lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 10. februar 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 1, nr. 2, ændres », og« til: ».«, og § 1, nr. 3, ophæves.

2. § 3 a affattes således

» § 3 a . Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over lærerskolens afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) indsættes efter § 10

» § 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse indsættes efter § 10

» § 10a. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 18. Undervisningen på offentlige skoler for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse.

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse indsættes efter § 10

» § 10a. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

- - -

§ 18

I lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) indsættes efter § 10

» § 10 a. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 19

I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet indsættes

» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til undervisningen m.v. på private terapiassistentskoler, der udbyder uddannelser, som kan danne grundlag for autorisation som terapiassistent.«

§ 19

I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter, som ændret ved § 31 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 8 - 10, og i stedet indsættes

» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 19

I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om terapiassistenter, som ændret ved § 31 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet indsættes

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en terapiassistenskoles drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 8. Undervisningsministeren godkender terapiassistentskoler og uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere bestemmelser om uddannelsen efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 9, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 19

I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, ophæves § 1, stk. 8-10, og i stedet indsættes

» Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren godkender uddannelsessteder i praktik og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 9. En terapiassistentskoles afgørelse efter regler fastsat i medfør af stk. 8 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 10. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 11. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en terapiassistentskoles drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til undervisningen m.v. på private terapiassistentskoler, der udbyder uddannelser, som kan danne grundlag for autorisation som terapiassistent.«

§ 19a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet indsættes

» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6 - 8, og i stedet indsættes

» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet indsættes

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.'

Stk. 6. Undervisningsministeren godkender fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere bestemmelser om uddannelsen efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 7, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 20

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved § 32 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 1, stk. 6-8, og i stedet indsættes

» Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren godkender fodterapeutskoler og kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 7. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.«

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6, og i stedet indsættes

»Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.'

§ 21

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 310 af 4. juni 1986, ophæves § 11, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 3 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. Regler om uddannelse af jordemødre fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 22

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 34 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. Danmarks Jordemoderskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende skolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes

» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes

» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes

»Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med sundhedsministeren.

§ 23

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, ophæves § 2, stk. 4, og i stedet indsættes

» Stk. 4. Bestemmelser om uddannelse af sygeplejersker fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 5. En sygeplejeskoles afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 24

I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved § 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 24

I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved § 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 24

I lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved § 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6, og i stedet indsættes

»Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. Regler om uddannelse af kliniske tandteknikere fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 5, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 24

I lov nr. l00 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved § 36 i lov nr. 217 af 23. april 1986, ophæves § 2, stk. 5 og 6 , og i stedet indsættes

» Stk. 5. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 5 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende en uddannelsesinstitutions drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved lov nr. 948 af 27. december 1991, ophæves § 34, stk. 3 og 4 , og i stedet indsættes

» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for ministeren.«

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987 og ved § 5 i lov nr. 818 af 19. december 1989, ophæves § 34, stk. 3 og 4 , og i stedet indsættes

» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for ministeren.«

§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af undervisnings- og forskningsministeren efter indhentet udtalelse fra skolen.

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987 og ved § 5 i lov nr. 818 af 19. december 1989, ophæves § 34, stk. 3 og 4, og i stedet indsættes

Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelse af apotekernes tekniske personale.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 25

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved lov nr. 948 af 27. december 1991, ophæves § 34, stk. 3 og 4 , og i stedet indsættes

» Stk. 3. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 indbringes for ministeren.«

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 238 af 8. april 1992, ophæves § 14, stk. 2 , og i stedet indsættes

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som ændret ved lov nr. 365, nr. 370, nr. 399, nr. 400, nr. 401, nr. 402, nr. 403, nr. 404 og nr. 406, alle af 6. juni 1991, ophæves § 14, stk. 2 , og i stedet indsættes

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som ændret ved lov nr. 365, nr. 370, nr. 399, nr. 400, nr. 401, nr. 402, nr. 403, nr. 404 og nr. 406, alle af 6. juni 1991, ophæves § 14, stk. 2, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter dog bestemmelser om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter dog bestemmelser om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 26

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 238 af 8. april 1992, ophæves § 14, stk. 2 , og i stedet indsættes

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 26b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2

» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2

» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2

»Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 27

I lov nr. 142 af 13. maj 1964 om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår indsættes i § 1 som stk. 2

» Stk. 2. Kommunen og amtskommunen betaler efter samme regler som ved friskoler og private grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v., bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i henholdsvis kommunen eller amtskommunen, og som er optaget på skolen.«

§ 28

I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, som ændret ved § 44, stk. 3, i lov nr. 411 af 6. juni 1991, udgår »og ved Statens Pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre«.

§ 28

I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår: »og ved Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre«.

§ 28

I § 1 I lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår: »og ved Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.«

§ 28

I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, som ændret ved § 44, stk. 3, i lov nr. 411 af 6. juni 1991, udgår »og ved Statens Pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre«.

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse, kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse, kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse, kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser indbringes for ministeren.

- - -

§ 29

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelsen af hospitalslaboranter, herunder deres videre uddannelse, kliniske diætister, bandagister, økonomaer og radiografer.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser indbringes for ministeren.

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august 1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17, stk. 3 og 4.

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august 1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17, stk. 3 og 4.

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august 1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17, stk. 3 og 4.

§ 30

I lov om folkebiblioteker, jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 22. august 1985, som ændret senest ved lov nr. 227 af 6. april 1990, ophæves § 17, stk. 3 og 4.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves § 39.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves § 39.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styringslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves § 39.

§ 31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) ophæves § 39.

§ 32

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, ophæves.

Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ophæves.

Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning ophæves.

Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi ophæves.

Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning ophæves.

Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v. ophæves.

Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense Universitetscenter ophæves.

Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum Instituttet ved Københavns Universitet, Københavns Tandlægehøjskole m.v. ophæves.

Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af erhvervspiloter ophæves.

Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 32

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole ophæves.

Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af den kgl. veterinær- og landbohøjskole ophæves.

Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning ophæves.

Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi ophæves.

Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning ophæves.

Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v. ophæves.

Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense universitetscenter ophæves.

Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum instituttet ved Københavns universitet, Københavns tandlægehøjskole m.v. ophæves.

Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af erhvervspiloter ophæves.

Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget indebærer ændringer af en række love inden for Undervisnings- og Forskningsministeriets område som led i den afbureaukratiserings- og regelsaneringsproces, der er i gang i ministeriet. De enkelte forslag kan opdeles i tre grupper, der alle er led i denne proces

a) øgede frihedsgrader på erhvervsrettede ungdomsuddannelser,

b) decentralisering af beslutningskompetence til en række uddannelsesinstitutioner under ministeriet og

c) forslag til en klarere og enklere regelstruktur.

De enkelte forslag er en naturlig fortsættelse af den afbureaukratiseringsproces, som er begyndt med de seneste års reformer og lovrevisioner, og som begrunder et samlet lovforslag. Det indebærer især en betydelig regelsanering, hvor bestemmelserne for de enkelte områder samles i hovedlovene for områderne, og hvor ministeriets samlede lovgrundlag ajourføres, sådan at overblikket ikke belastes af forældede og nu overflødige bestemmelser.

Hovedpunkterne i lovforslaget

A. Øgede frihedsgrader på erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Frie erhvervsskoler

Erhvervsuddannelsesloven og loven om de erhvervsgymnasiale uddannelser binder idag uddannelserne til de godkendte erhvervsskoler. Ganske vist er der i erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, hjemmel til at godkende, at også andre skoler, institutioner og virksomheder kan udbyde uddannelserne og opnå statstilskud til direkte undervisningsudgifter samt i et begrænset omfang til fællesudgifter. Men hjemmelen er ikke fulgt op med muligheden for at opkræve delvis betaling for deltagelsen i undervisningen og prøver m.v. Der er derfor ikke reelt samme mulighed som inden for fx. grundskole- eller gymnasieområdet for at opbygge friskoler uden for det etablerede system.

Forslaget har været forelagt for Erhvervsuddannelsesrådet, der har afgivet en delt indstilling. Arbejdsgiversiden har tilsluttet sig princippet om betaling ved de frie erhvervsskoler, medens arbejdstagersiden har ønsket at fastholde princippet om vederlagsfri undervisning.

Forslaget medfører ikke generelle undervisningsafgifter på erhvervsuddannelsesområdet. Eventuelle friskoler vil være i konkurrence med de ordinære erhvervsskoler, hvor undervisningen fortsat er vederlagsfri.

På det erhvervsgymnasiale område er det slet ikke muligt at drive frie skoler. Efter loven er det kun erhvervsskoler, der kan udbyde uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Der er således ikke som efter erhvervsuddannelsesloven eller som for de gymnasiale uddannelser iøvrigt mulighed for frie skoler.Der er ingen reel begrundelse for denne forskel. Det har derfor været vanskeligt at begrunde afvisningen af konkrete ønsker om at etablere frie erhvervsgymnasier. Forslaget giver alene mulighed for friskoler, medens virksomheder m.v. ikke - som efter erhvervsuddannelsesloven - får mulighed for at udbyde uddannelserne.

I lighed med erhvervsuddannelsesloven bør staten kunne yde tilskud til direkte undervisningsudgifter og i begrænset omfang til fællesudgifterne svarende til, hvad der gælder for frie grundskoler og private gymnasier m.v. Det offentlige tilskud antages derfor at blive 70 - 80% af tilskuddet til offentlige skoler. Derfor skal frie erhvervsgymnasier have mulighed for at opkræve betaling for deltagelse i undervisning og prøver i det omfang, som andre sammenlignelige friskoler kan.

Forslaget har været forelagt for Erhvervsuddannelsesrådet, der har indstillet, at frie erhvervsskoler forudsætter, at det er skoler, der samtidig udbyder relevante adgangsgivende erhvervsuddannelser. Med hensyn til delvis betaling for undervisningen m.v. er indstillingen delt. Arbejdstagersiden ønsker at opretholde princippet om vedrelagsfri undervisning, medens arbejdsgiversiden ikke udtaler sig imod det.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Endvidere stilles der forslag om to ændringer til loven om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

Fri adgangsprøve

For det første foreslås adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser givet fri. Efter den nuværende lov er det kun social- og sundhedsassistenter og hermed ligestillede ansøgere, der har adgang til prøven. Adgangsprøven skal dels give social- og sundhedsassistenter mulighed for at dokumentere studieegnethed i forbindelse med optagelse ved en mellemlang videregående uddannelse inden for det sociale og sundhedsmæssige område, dels muliggøre en forenkling og harmonisering af adgangsbetingelserne ved de pågældende uddannelser.

Fri adgang til prøven skal sikre, at også uddannelsessøgende med f.eks. en erhvervsuddannelse eller med en utraditionel baggrund skal kunne få adgang til at få prøvet og dokumenteret almen studiekompetence inden for videregående social- og sundhedsuddannelser, uden at der forud for prøven skal tages stilling til, om de er formelt kvalificerede til at indstille sig til denne prøve. Ved således at lade uddannelsessøgende vurdere på deres reelle kvalifikationer modvirkes blindgyder i uddannelsessystemet.

Forslaget skal endelig ses i sammenhæng med, at adgangsbestemmelserne til området skal revideres og forenkles. En bred adgang til adgangsprøven vil kunne modvirke, at forenklingen af adgangskravene til selve uddannelserne kommer til at betyde en skærpelse til fordel for ansøgere med en traditionel baggrund som studentereksamen eller hf.

Lærebøger

For det andet foreslås det at genindføre muligheden for, at eleverne selv skal anskaffe de lærebøger, der har varig erhvervsmæssig værdi for dem. Ønsket om at genindføre denne mulighed kom fra skolerne efter reformens vedtagelse, og forslaget er senere blevet tiltrådt af de færdiguddannedes organisationer, Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunal Arbejder Forbund. Amtsrådsforeningen i Danmark har ligeledes tiltrådt den foreslåede formulering.

En eventuel besparelse i amtskommunerne vil ikke blive søgt hjemtaget efter bestemmelsen om det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Ændringen har altså alene pædagogisk og ikke økonomisk begrundelse.

B. Decentralisering af beslutningskompetence til en række uddannelsesinstitutioner under ministeriet

Klageadgang

Det foreslås at lovfæste klageadgangen fra institutioner med videregående uddannelser til ministeriet i en række uddannelses- og institutionslove, bortset fra institutioner omfattet af lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner.Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der træffes af institutionerne, ikke kan påklages til ministeriet. Indskrænkningen i klageadgangen kan især komme på tale ved statsinstitutioner, hvor alle afgørelser idag kan påklages til ministeriet som øverste forvaltningsmyndighed. Der kan blive tale om afskæring både af afgørelser vedrørende uddannelserne og vedrørende institutionernes drift og virksomhed. Bestemmelserne er forskelligt udformet alt efter, om der er tale om statsinstitutioner, selvejende institutioner eller områder, hvor begge institutionsformer udbyder uddannelserne.

Bestemmelserne svarer til § 18 i den nye lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, § 24 i den nye lov om uddannelse af pædagoger og § 28 i erhvervsskoleloven. Ændringerne skal gøre det muligt for ministeriet at fastsætte ens regler for klageadgang på sammenlignelige uddannelsesområder.

Decentralisering

Endvidere foreslås dels udlægning til erhvervsskolerne, teknika, handelshøjskolerne, handelshøjskoleafdelingerne og de private seminarier af kompetencen vedrørende suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål for tjenestemandslignende ansatte, dels at ophæve ministeriets kompetence til at godkende rektoransættelser ved seminarier, der er godkendt til at uddanne ernærings- og husholdningsøkonomer, ved håndarbejdsseminarier og ansættelse af lederen og ved Den Frie Lærerskole i Ollerup. Det sidste forslag svarer til, hvad der gælder efter den nye læreruddannelseslov og den nye pædagoguddannelseslov. Tilsvarende foreslås ministeriets kompetence til at godkende ansættelse af rektor ved Den Grafiske Højskole ophævet. Forslagene er en konsekvens af den udvikling, der går ud på at tillægge bestyrelserne for de selvejende institutioner under ministeriet øget kompetence og ansvar som led i en decentralisering. Forslagene er kun et mindre led i denne sammenhæng.

C. Forslag til en klarere og enklere regelstruktur

Ministeriet har i foråret 1991 iværksat en regelsaneringsproces, hvor det overordnede mål naturligvis er, at der skal være færre centralt fastsatte regler, færre bindinger og øget frihed til at træffe beslutninger decentralt og til at indrette sig efter de lokale forhold og ønsker. Forslagene om øgede frihedsgrader ved de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og om decentraliseringer af beslutningskompetence er et led i denne udvikling; men det er også et mål i sig selv at skabe en klar og enkel regelstruktur, hvor brugerne af undervisningssystemet - det være sig elever, lærere eller skolernes ledelse - kan sætte sig ind i reglerne på et givet område uden at skulle søge reglerne mange forskellige steder og uden at skulle kombinere regler fra mange forskellige forskrifter.

På Undervisnings- og Forskningsministeriets område var antallet af forskrifter efterhånden blevet så stort, at det var blevet et reelt problem for brugerne at sætte sig ind i den del af regelsættet, som den enkelte havde brug for. Den samlede mængde af forskrifter var således over 2.500. Ministeriet gennemførte til støtte for regelsaneringsprocessen i foråret 1991 en undersøgelse blandt brugerne af undervisningssystemet af deres forventninger og krav til ministeriets regulering. Selvom der ikke var enighed blandt de forskellige brugergrupper om, hvilke regler der kunne undværes, så var den generelle reaktion, at den samlede regelmasse var for stor og uoverskuelig, og at man gerne så den reduceret og gerne deltog i et sådant arbejde.

Gennem de senere års reformer og lovrevisioner er grunden blevet lagt for en væsentligt mere overskuelig regelstruktur, og ministeriet har i løbet af 1991 således allerede kunnet reducere antallet af administrative forskrifter med mere end 1/3. I løbet af det næste år forventes det, at antallet af forskrifter ialt næsten kan halveres i forhold til udgangspunktet, når bl.a. den nye læreruddannelseslov og den nye pædagoguddannelseslov træder i kraft. På to områder er det dog ikke muligt for ministeriet alene at sætte regelsaneringen i værk. På løn- og personaleområdet reguleres forhold af aftaler med organisationerne, og en enklere lovstruktur nødvendiggør en række forslag til lovændringer.

På løn- og personaleområdet har ministeriet gennemført og er i forhandlinger med organisationerne om nye arbejdstidsaftaler på de forskellige områder, som kan skabe grundlag for væsentligt færre regler og bindinger end de nuværende.

Forslagene her skal fremme en enklere lovstruktur, hvor forældede og nu overflødige love ophæves, og hvor reglerne på de enkelte områder samles i hovedlove. Samlet medfører lovforslaget, at 12 love vil kunne ophæves, at yderligere 2 love vil kunne ophæves i forbindelse med et senere forslag til nye bidrags- og tilskudsregler for private gymnasier, studenter- og hf-kurser, og endelig at 1 lov mister sin betydning på Undervisnings- og Forskningsministeriets område. Forslagene medfører ikke ændringer i den nuværende retstilstand.

Forslagene til ophævelse af nu overflødige love, der har opfyldt deres formål, skal også ses i sammenhæng med etableringen af regeldatabaserne under Retsinformation. I de kommende år vil det elektroniske medium i stigende grad blive anvendt, og her er det et naturligt krav, at overskueligheden ikke forringes ved, at regeldatabasen indeholder uaktuelle forskrifter, der formelt set stadig er i kraft, selvom de har opfyldt deres formål. Forslagene skal derfor også fremme en samlet ajourføring af ministeriets lovstruktur, så kun de love, der i dag danner grundlag for ministeriets virksomhed, står tilbage. På dette punkt er lovforslaget en engangsforanstaltning, der for fremtiden sikrer overskueligheden ved brug af lovdatabasen.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslagene vedrørende friskoler inden for erhvervsuddannelsesområdet og de erhvervsgymnasiale uddannelser kan medføre en vis besparelse for staten som følge af, at friskolerne får et lavere tilskud til fællesudgifter end erhvervsskolerne. Besparelsen afhænger af, hvor mange elever der vil vælge en friskole frem for en godkendt erhvervsskole. Det er ikke muligt at foretage et skøn herover.

For så vidt angår ændringsforslagene til lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet vil den frie adgang til adgangsprøven medføre, at flere tilmelder sig til prøven. Til gengæld foreslås det, at deltagerne selv skal betale for deltagelsen i prøven, hvorved forslaget bliver udgiftsneutralt. Bestemmelsen har samtidig til formål at medvirke til, at kun personer, der har et konkret optagelsesformål med prøven og en rimelig chance for at bestå prøven, melder sig til den. Deltagerbetalingen vil blive i størrelsesordenen 500 kr.

Hvis eleverne selv anskaffer de nødvendige lærebøger til obligatoriske områdefag m.v., vil amtskommunernes udgifter til lærebogsindkøb på uddannelserne falde. Amtskommunernes eventuelle besparelse vil ikke blive søgt hjemtaget efter bestemmelsen om det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

De øvrige forslag er udgiftsneutrale.

Administrativt vil ændringsforslagene til loven om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser betyde en lettelse. Den ordning som den nuværende adgangsprøve sigter på, forudsætter, at en skole forud for prøven skal tage stilling til, om en ansøger kan ligestilles med social- og sundhedsassistenter og dermed kan få adgang til prøven. Det vil være unødvendigt administrationskrævende at foretage en vurdering af den enkelte ansøgers uddannelsesmæssige baggrund, når prøven i sig selv skal dokumentere, om ansøgeren er studieegnet. Hvis amtskommunerne efter det andet forslag træffer beslutning om, at eleverne selv skal anskaffe sig lærebøgerne i de obligatoriske områdefag, vil det betyde en lettelse for skolerne, idet de ikke skal administrere bogudlån.

De øvrige forslag, herunder navnlig forslagene til decentraliseringer af beslutningskompetence, vil medføre begrænsede administrative lettelser i ministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Erhvervsuddannelsesloven)

Forslag om øgede muligheder for frie erhvervsskoler. Efter erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 2, kan andre skoler m.v. end erhvervsskoler godkendes til at udbyde erhvervsuddannelser. Disse skoler m.v. modtager sædvanligt statstilskud efter lovens § 19 til dækning af de direkte undervisningsudgifter (taxametertilskud). Skolerne kan tillige få helt eller delvist tilskud til dækning af fællesudgifter i henhold til § 12 i lov om erhvervsskoler.

I overensstemmelse med praksis før erhvervsuddannelses- og -skolereformen får visse offentlige, godkendte ikke-erhvervsskoler f.eks. husholdningsskolerne fuldt statstilskud, medens rent private skoler, som der er blevet mulighed for efter reformen, kun får delvis dækning af fællesudgifter. Lovforslaget har til formål at give disse skoler mulighed for at opkræve betaling for deltagelse i undervisningen, prøver m.v. til supplerende dækning af skolens udgifter. De frie erhvervsskoler får herved vilkår svarende til, hvad der gælder for private skoler inden for anden lovgivning. En nærmere regulering af betalingens størrelse m.v. findes ufornøden, da konkurrenceforholdene i sig selv indebærer tilstrækkelig regulering, og da de ordinære erhvervsskoler er et åbent tilbud for alle elever og virksomheder.

Til § 2

(Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til

højere handelseksamen og højere teknisk eksamen)

Forslaget har til hensigt at muliggøre godkendelse af private skoler for hhx og htx med tilhørende elevbetaling og reduceret offentligt tilskud, jf. den allerede eksisterende adgang til at godkende private erhvervsuddannelser og private gymnasier, hf-kurser m.v. Hhx og htx er det eneste skoleområde for ungdomsuddannelser, der ikke rummer nogen mulighed for privat skoledrift.

Forslaget giver mulighed for at placere uddannelserne på andre skoler end erhvervsskoler, når sådanne skoler har et uddannelsesmiljø, der er relevant. Det er ikke tanken at godkende private eller offentligt gymnasiskoler til undervisning efter loven, da disse skoler netop ikke har det relevante erhvervsfaglige miljø. De private skoler skal således være godkendt til at udbyde de skoleperioder i erhvervsuddannelserne, der giver adang til hhx og htx.

Der ydes taxametertilskud til uddannelsen ifølge § 14 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser, ligesom der efter erhvervsskolelovens § 26, stk. 2, kan ydes delvis tilskud til fællesudgifter.

Efter forslagets nr. 2 skal frie erhvervsgymnasier have mulighed for at opkræve betaling for deltagelse i undervisningen og prøver m.v. svarende til det øvrige privatskoleområde, herunder de andre gymnasiale uddannelser. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 1.

Til § 3

(Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet)

Nr. 1

Der henvises til de generelle bemærkninger under A og til de økonomiske og administrative konsekvenser.

Prøven iværksættes første gang sommeren 1992 og tænkes afholdt på et begrænset antal gymnasiale institutioner (f.eks. et voksenuddannelsescenter pr. amtskommune afhængigt af behovet).

Nr. 2

Forslaget giver det enkelte amtsråd mulighed for at bestemme, at eleverne selv skal anskaffe sig lærebøgerne i de obligatoriske områdefag. Lærebøgerne i disse fag udgør den altovervejende del af lærebøgerne til uddannelserne og er samtidig de lærebøger, som har varig erhvervsmæssig værdi for eleverne. Der henvises iøvrigt til de generelle bemærkninger under A.

Samtidig ændres stk. 3 således, at beslutningen om, i hvilket omfang eleverne skal betale for fotokopier og i begrænset omfang andre materialer til undervisningsbrug, træffes direkte af amtsrådet og ikke som nu af amtsrådet efter delegation fra ministeriet. Denne ændring gør det nuværende stk. 4 overflødig.

Til §§ 4-7

(Lov om erhvervsskoler, lov om teknika, lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger og seminariestøtteloven)

Forslag om udlægning til institutionerne af kompetencen vedrørende suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål for tjenestemandslignende ansatte, og forslag om lovfæstelse af klageadgang. Der henvises til de generelle bemærkninger under B.

De nærmere regler vedrørende suspension m.m., herunder om udpegning af forhørsledere vil blive fastsat administrativt i ansættelsesbekendtgørelsen.

Samtidig foreslås § 3 i seminariestøtteloven om øvelsesskoler ophævet. Øvelsesskolerne er ved Akt 225 af 27. maj 1987 overført til den kommunale sektor, og bestemmelsen kan derfor ophæves.

Til §§ 8-10

(Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, lov om uddannelse til håndarbejdslærer og lov om Den Grafiske Højskole)

Der henvises til de generelle bemærkninger under B.

Til §§ 11 og 12

(Lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.)

Forslagene træder i stedet for §§ 10 - 12 i lov om amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986, og tilsigter alene en lovteknisk forenkling og modernisering, og forslaget indebærer i øvrigt ingen ændring af den bestående retstilstand. Forslaget skal tillige forberede et senere forslag om ophævelse af overtagelsesloven i forbindelse med nye bidrags- og tilskudsregler for private gymnasier, studenter- og hf-kurser.

Forslaget til § 26b, stk. 1, og § 35b, stk. l, omfatter alle rektorer og tjenestemandsansatte lærere, det vil sige ikke kun statstjenestemænd. Statens tilskud til pensioner til rektorer og tjenestemandsansatte lærere i Københavns kommune beregnes efter regler i lovgivningen om pensioner til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Til § 13

(Folkeskoleloven)

Nr. 1

Forslaget giver mulighed for at ophæve den gamle, men stadigt gældende lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning. Loven om offentlig skolebespisning har i flere år ikke haft nogen reel betydning, hvilket en rundspørge blandt nogle af landets største kommuner og en høring af Kommunernes Landsforening har bekræftet. Der findes i dag andre regler, der sikrer, at børn, der af helbredsmæssige grunde har særlige ernæringsbehov, får disse behov opfyldt.

Loven er imidlertid hjemmelen for kommunerne til at kunne tilbyde eleverne f.eks. gratis skolemælk. På den baggrund og på baggrund af ønsket om, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at kunne tilbyde hel eller delvis vederlagsfri forplejning, herunder hel eller delvis gratis skolemælk, foreslås det, at der, samtidig med ophævelsen af lov om offentlig skolebespisning, indsættes en hjemmel i lov om folkeskolen for kommunerne til at yde hel eller delvis vederlagsfri forplejning.

Nr. 2

Forslaget giver mulighed for at ophæve lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v.

I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev det med den nævnte lov bl.a. pålagt amtskommunerne at overtage administrationen af folkeskolepensioner og understøttelser m.v. samt at bistå som hidtil ved arbejdet med den pligtige enkeforsørgelse. Administrationen omfattede på det tidspunkt også tjenestemandsansatte rektorer og lærere ved kommunale gymnasier og tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk medhjælp ved den kommunale ungdomsskole. De øvrige bestemmelserne i loven er i dag erstattet af anden lovgivning, selv om bestemmelserne ikke formelt er ophævet.

Pensionsadministrationen følger den til enhver tid gældende tjenestemandspensionslovgivning m.v. og består bl.a. i løbende opgørelse af lærernes med fleres pensionsalder, beregning og udbetaling af pensioner m.v. til pensionerede tjenestemænd og deres efterladte.

Pensionsudgifterne refunderes fuldt ud af staten, jf. folkeskolelovens § 41, § 12 i lov om amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v.(se bemærkningerne til §§ 11 og 12), samt § 5, stk. 3, i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Samtidig blev det i tilskudslovgivningen forudsat, at amtskommunernes udgifter til denne administration blev dækket via amtskommunernes adgang til skatteudskrivning.

Forslaget indebærer ingen ændring af den bestående retstilstand, men tilsigter alene en lovteknisk modernisering og forenkling.

Amtskommunernes opgaver på dette område vil herefter som hidtil omfatte tjenestemænd og timelærere med flere i folkeskolen samt en række andre tjenestemænd ansat ved det amtskommunale og kommunale skole- og undervisningsvæsen med status som tjenestemænd i folkeskolen. Det omfatter tjenestemandsansatte rektorer og lærere i gymnasiet m.v. og kursus til højere forberedelseseksamen (bortset fra de rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang valgte at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd) samt tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk medhjælp ved den kommunale ungdomsskole, som efter 1. juni 1988 henhører under Kulturministeriet.

Til § 14-26

Lovfæstelse af klageadgangen fra en række institutioner til ministeriet. Der henvises til de generelle bemærkninger under B.

Til § 27

(Lov om en statsskole som forsøgscenter for 8. - 10. skoleår)

Efter § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser betaler kommunerne og amtskommunerne bidrag til Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre. Hjemmelen foreslås overført uændret til ovennævnte lov, da bidragsloven senere vil blive foreslået ophævet i forbindelse med forslag om, at bestemmelserne om bidrag til private gymnasier mv. overføres til gymnasie- og hf-lovene. Bestemmelserne om bidrag til friskoler er overført til friskoleloven i sidste Folketingssamling.

Til § 28

(Lov om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser)

Konsekvens af § 27; der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 29-31

I lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser) blev der indført hjemmel til at afskære klageadgangen mellem ministeriets departement og direktorater. Ministeriet har indført en flad struktur, og dermed er loven overflødig på dette ministeriums område. De fleste bestemmelser ophæves i forbindelse med lovfæstelsen af klageadgangen, men de resterende bestemmelser fra loven ophæves i §§ 30 og 31. Loven indeholder imidlertid ministeriets hjemmel til at udbyde og fastsætte regler for en række social- og sundhedsuddannelser, der tidligere henhørte under Indenrigsministeriet. Denne hjemmel er gentaget her i § 29 for de uddannelser, der fortsat udbydes.

Til § 32

Ophævelse

De love, der er nævnt i stk. 2 og 3, stk. 5 -8, stk. 10 og 11 og stk. 13, er i dag overflødige, idet de har opfyldt deres formål. Der er fortrinsvis tale om bevillingslove for byggeri, der for længst er afsluttet. Lovene foreslås formelt ophævet af de ordensmæssige hensyn, der er nævnt i de generelle bemærkninger under C. Ophævelsen af lov om udbygning af Københavns Teknikum berører ikke den udbygning, der for øjeblikket foregår af Københavns Teknikum på arealerne i Ballerup. Denne udbygning finder sted med sædvanlig bevillingshjemmel, senest Akt 40 af 14. november 1990.

Stk. 4 og stk. 9 er konsekvenser af § 13, og der henvises til bemærkningerne hertil.

I stk. 12 foreslås lov om uddannelse af erhvervspiloter ophævet. Baggrunden for loven var en forventning om stigende behov for piloter i de koncessionerede luftfartsselskaber, samtidig med at der ventedes en voksende afgang af piloter. Endvidere var det hensigten at dæmpe afgangen fra Flyvevåbenet.

Forudsætningerne blev imidlertid ændret, især fordi der ikke længere var behov for at modvirke en afvandring af piloter fra forsvaret. I 1990 indstillede nævnet for erhvervspilotuddannelsen, der er nedsat efter loven, at der ikke skulle optages elever på forsøgsuddannelsen. Herefter har der ikke været aktivitet på området ud over afvikling af de igangværende forsøgshold, og der er således ikke længere behov for loven. De sidste elever, der er under uddannelse efter loven, færdiggør uddannelsen med udgangen af 1991. Der vil herefter i alt være uddannet 19 elever efter loven.

§ 32

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 216 af 16. juni 1958 om erhvervelse af arealer til Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, ophæves.

Stk. 3. Lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m.v. af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ophæves.

Stk. 4. Lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning ophæves.

Stk. 5. Lov nr. 187 af 22. maj 1963 om udbygning af Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi ophæves.

Stk. 6. Lov nr. 203 af 4. juni 1965 om erhvervelse af arealer til Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 7. Lov nr. 231 af 3. juni 1967 om udbygning af Københavns Teknikum ophæves.

Stk. 8. Lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning ophæves.

Stk. 9. Lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m.v. ophæves.

Stk. 10. Lov nr. 176 af 29. april 1970 om udbygningen af Odense Universitetscenter ophæves.

Stk. 11. Lov nr. 307 af 8. juni 1977 om udbygning af Panum Instituttet ved Københavns Universitet, Københavns Tandlægehøjskole m.v. ophæves.

Stk. 12. Lov nr. 354 af 4. juni 1986 om uddannelse af erhvervspiloter ophæves.

Stk. 13. Lov nr. 140 af 7. marts 1990 om nedlæggelse af Landscentralen for Undervisningsmidler ophæves.

§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 35b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter l. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil 31. december 1985.«

§ 35b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenesteand indtil 31. december 1985.«

Bestemmelserne svarer til §§ 10-12 i lov om amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986, gengivet nedenfor

§ 39

Stk. 1. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve ministerens beføjelser med hensyn til uddannelsen af kliniske diætister, beskæftigelsesvejledere, hospitalslaboranter, herunder videre uddannelse, økonomaer, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, plejere, radiografer og klinikassistenter for tandlæger.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 41. Udgiften til pensioner til tjenestemænd i folkeskolen og deres efterladte, herunder efterindtægt af pensioner, samt pligtige præmier afholdes af staten.

Stk. 2. Statens udgifter efter stk. 1 til Københavns Kommune fastsættes på grundlag af de pensionsregler, der gælder uden for København.

Ingen

Nr LSF 166

Forslag til Lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.m. (Frie erhvervsskoler, forenkling, decentralisering og regelsanering)

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 18. december 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 5. maj 1992

Lov nr. 352 af 14/05/1992