1991 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (SKATTETRÆK VED MANGLENDE SKATTEKORT)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer
1. I § 48, stk. 7, ændres »50 pct.« til: »60 pct.«
2. § 48, stk. 8, 2. pkt., affattes således
»Indeholdelse af A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger.«
3. I § 48, stk. 8, indsættes efter 2. pkt.
»Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen, såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige.«
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer
1. I § 48, stk. 7, ændres »50 pct.« til »60 pct.«.
2. § 48, stk. 8, 2. pkt., affattes således
»Indeholdelse af A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger.«.
3. I § 48, stk. 8, indsættes efter 2. pkt.
»Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen, såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige.«.

§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med 1. januar 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes som et led i 6 partiers aftale om finansloven for 1992, jf. også bemærkningerne til ændringsforslag til L 47.
Lovforslaget indeholder følgende elementer
- En forhøjelse af trækprocenten ved indeholdelse af A-skat, hvor der ikke er afleveret skattekort m.v.
- En præcisering af gældende praksis med hensyn til indeholdelsespligtiges brug af skattekortoplysninger modtaget fra skattemyndighederne.
Administrative og provenumæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser.
Forslaget om at forhøje trækprocenten fra 50 til 60 pct. ved indeholdelse af A-skat, hvor der ikke er afleveret skattekort, vil bidrage til at forebygge, at der opstår restancer i de relativt få tilfælde, hvor skattekortet ikke er afleveret. Der er ikke holdepunkter for nærmere at vurdere det beløbsmæssige omfang.
Spaltehenvisninger
Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat) er senest ændret ved lov nr. 391 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 5079, 5362, 6806, 7178; tillæg A, 4479; tillæg B, 1433; tillæg C, 815.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det foreslås, at trækprocenten ved indeholdelse af A-skat, hvor der ikke er afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, forhøjes fra de nuværende 50 pct. til 60 pct.
Forslaget sigter på gennemsnitligt at skabe bedre overensstemmelse mellem den faktisk anvendte trækprocent og trækprocenten efter skattekortet m.v.
Til nr. 2 og 3.
Det foreslås præciseret, at reglen i § 48, stk. 8, går forud for § 48, stk. 7, når indeholdelsespligtige har modtaget skattekortoplysninger fra skattemyndighederne.
Forslaget indeholder endvidere en præcisering af gældende praksis vedrørende indeholdelsespligtiges anvendelse af skattekortoplysninger, som er modtaget direkte fra skattemyndighederne.
Bestemmelsen i § 48, stk. 8, praktiseres således, at den indeholdelsespligtige kun må benytte de meddelte oplysninger vedrørende skattekortfradrag, såfremt skattekortet er afleveret. Uden denne praksis kunne det forekomme, at skattekortfradraget for personer med flere arbejdsgivere blev benyttet i mere end et ansættelsesforhold for den samme periode. Ombudsmanden har imidlertid henstillet, at der i givet fald tilvejebringes et klart regelgrundlag, for den nævnte praksis, derfor tydeliggøres bestemmelsen på dette punkt.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at forhøjelsen af trækprocenten fra 50 til 60 pct. skal have virkning fra 1. januar 1992.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 48. - - -
Stk. 7. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, skal der indeholdes 50 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.
Stk. 8. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger.
- - -
Ingen
Nr LSF 155
Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Skattetræk ved manglende skattekort)
Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)
den 10. december 1991
Vedtaget ved tredjebehandling den 19. december 1991
Lov nr. 896 af 21/12/1991