1991 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER OG LOV OM ANPARTSSELSKABER (KAPITALKRAV) (kapitalkrav)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september 1991, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., § 11, stk. 2, 1. pkt., og § 126, stk. 1, sidste pkt., ændres »300.000 kr.« til: »500.000 kr.«
2. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »300.000 kr.« til: »500.000 kr.«
§ 1
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september 1991, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., § 11, stk. 2, 1. pkt., og § 126, stk. 1, sidste pkt., ændres »300.000 kr.« til: »500.000 kr.«.
2. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »300.000 kr.« til: »500.000 kr.«.
§ 2
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september 1991, foretages følgende ændring
I § 1, stk. 3, § 6, stk. 2, 1. pkt., og § 95, stk. 1, sidste pkt., ændres »80.000 kr.« til: »200.000 kr.«
§ 2
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september 1991, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 3, § 6, stk. 2, 1. pkt., og § 95, stk. 1, sidste pkt., ændres »80.000 kr.« til: »200.000 kr.«.
§ 3
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 3
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. De selskaber, som senest den 6. december 1991 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres aktie- eller indskudskapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i aktieselskabslovens § 1, stk. 3, 2. pkt., henholdsvis anpartsselskabslovens § 1, stk. 3, begge som affattet ved denne lov. Mindstebeløbet skal samtidig være fuldt indbetalt. Hvis dette ikke er tilfældet og kapitalforholdene ikke berigtiges inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i aktieselskabslovens § 117 henholdsvis anpartsselskabslovens § 86. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. For de i stk. 2 nævnte aktieselskaber finder § 1, nr. 2, anvendelse fra den 1. januar 1997.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. De selskaber, som senest den 6. december 1991 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs o.lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres aktie- eller indskudskapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i aktieselskabslovens § 1, stk. 3, 2. pkt., henholdsvis anpartsselskabslovens § 1, stk. 3, begge som affattet ved denne lov. Mindstebeløbet skal samtidig være fuldt indbetalt. Hvis dette ikke er tilfældet, og kapitalforholdene ikke berigtiges inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst, om fornødent efter reglerne i aktieselskabslovens § 117, henholdsvis anpartsselskabslovens § 86. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. For de i stk. 2 nævnte aktieselskaber finder § 1, nr. 2, anvendelse fra den 1. januar 1997.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Ved erhvervsdrift i form af aktie- og anpartsselskaber begrænses det økonomiske ansvar for driften til den beholdne aktie-og indskudskapital samt eventuel yderligere egenkapital.
Det er herefter muligt at drive erhvervsvirksomhed på et spinkelt økonomisk grundlag. Private kreditorer har i disse situationer mulighed for at sikre deres tilgodehavender ved krav om sikkerhedsstillelse eller kaution, hvorimod offentlige tilgodehavender ikke kan sikres på samme måde.
Regeringen har iværksat en række initiativer til nedbringelse af restancer til det offentlige. I forlængelse heraf foreslås kapitalkravene i aktie- og anpartsselskaber forhøjet til henholdsvis 500.000 kr. og 200.000 kr. med henblik på at styrke soliditeten i selskaberne og dermed mindske risikoen for uerholdelige offentlige tilgodehavender.
De gældende kapitalkrav ved stiftelse af aktieselskaber og anpartsselskaber er henholdsvis 300.000 kr. og 80.000 kr. Disse beløb blev sidst ændret i 1982.
2. Forslaget indgår som led i det forlig, Regeringen har indgået med en række af Folketingets partier om finanslovsforslaget for 1992.
3. Lovforslaget forventes ikke at medføre nettomerudgifter for staten, idet de administrative merudgifter vil blive dækket ved registreringsgebyrer. Regeringen vil i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget afklare de nærmere personalemæssige konsekvenser af forslaget.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 Ved forslaget forhøjes kapitalkravet ved stiftelse af et aktieselskab fra 300.000 kr. til 500.000 kr. Endvidere forhøjes som en konsekvens heraf beløbsangivelserne i lovens § 11, stk. 2, 1. pkt., om indbetaling af aktiekapitalen, og i § 126, stk. 1, om kapitalkrav for et selskab, der efter at have været under likvidation, på ny skal træde i virksomhed.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 1. Efter forslaget må aktiekapitalen ved fradrag af egne aktier ikke udgøre under 500.000 kr.
For bestående selskaber er der taget særlige hensyn ved den foreslåede overgangsregel i § 4, stk. 3, således at bestemmelsen først finder anvendelse samtidig med, at de forøgede kapitalkrav skal opfyldes for disse selskaber.
Til § 2
Ved forslaget forhøjes kapitalkravet ved stiftelse af et anpartsselskab fra 80.000 kr. til 200.000 kr. Samtidig foreslås konsekvensændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
Til §§ 3 og 4
Det foreslås, at loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen, og at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.
I § 4, stk. 2 og 3, fastsættes en overgangsperiode på 5 år for opfyldelse af lovforslagets kapitalkrav i allerede registrerede eller anmeldte selskaber, der ikke er eller kommer under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning.
Det foreslås, at såfremt den fornødne kapitalforhøjelse ikke er foretaget inden 1. januar 1997, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranledige selskabet opløst efter udløbet af en af styrelsen fastsat frist.
Ingen
Nr LSF 150
Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber (Kapitalkrav)
Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)
den 6. december 1991
Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1991
Lov nr. 886 af 21/12/1991