1991 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM PRIVAT BORTSKAFFELSE AF SPILDEVAND PÅ SEJERØ OG ANDRE SMÅØER OG I OMRÅDER MED SPREDT BEBYGGELSE

§ 1. Loven gælder for etablering og drift af fælles private anlæg

til bortskaffelse af spildevand fra områder på Sejerø, der i en

spildevandsplan vedtaget af Bjergsted Kommunalbestyrelse er udlagt

til spildevandsbortskaffelse ved fælles foranstaltning, jf. dog § 8.

Stk. 2. Såfremt Bjergsted Kommune i områder på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, etablerer en fælles ordning for bortførsel af slam fra septiktanke eller tømningsordning for samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra sådanne ordninger.

§ 1. Loven gælder for etablering og drift af fælles private anlæg

til bortskaffelse af spildevand fra områder på Sejerø, der i en

spildevandsplan vedtaget af Bjergsted kommunalbestyrelse er udlagt

til spildevandsbortskaffelse ved fælles foranstaltning. Jf. dog § 8.

Stk. 2. Såfremt Bjergsted kommune i områder på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, etablerer en fælles ordning for bortførsel af slam fra septiktanke eller tømningsordning for samletanke, er det private spildevandslaug forpligtet til at modtage slam fra sådanne ordninger.

§ 1. Loven gælder for etablering og drift af fælles private anlæg

til bortskaffelse af spildevand fra områder på Sejerø, der i en

spildevandsplan vedtaget af Bjergsted Kommunalbestyrelse er udlagt

til spildevandsbortskaffelse ved fælles foranstaltning, jf. dog § 8.

Stk. 2. Såfremt Bjergsted Kommune i områder på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, etablerer en fælles ordning for bortførsel af slam fra septiktanke eller tømningsordning for samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra sådanne ordninger.

§ 2. I det område, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan bolig- og grundejere ved en afstemning beslutte, at spildevandet bortskaffes ved privat etableret anlæg. Til vedtagelse af beslutningen kræves et flertal bestående af mindst 75 pct. af samtlige mulige stemmer.

Stk. 2. Forud for afstemningen afholder Bjergsted Kmmunalbestyrelse et møde med de stemmeberettigede, hvor kommunen orienterer om lovens bestemmelser.

Stk. 3. Senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden afholder Bjergsted Kommunalbestyrelse den i stk. 1 nævnte afstemning. Afstemningen skal være hemmelig og skriftlig.

Stk. 4. Tildelingen af stemmer til den enkelte bolig- og grundejer, herunder erhvervsvirksomheder, sker efter det princip, at der tildeles een stemme for hvert tilslutningsbidrag, den enkelte forventes at blive opkrævet.

§ 2. I det område, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan bolig- og grundejere ved en afstemning beslutte, at spildevandet bortskaffes ved privat etableret anlæg. Til vedtagelse af beslutningen kræves et flertal bestående af mindst 75 pct. af samtlige mulige stemmer.

Stk. 2. Forud for afstemningen afholder Bjergsted kommunalbestyrelse et møde med de stemmeberettigede, hvor kommunen orienterer om lovens bestemmelser.

Stk. 3. Senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden afholder Bjergsted kommunalbestyrelse den i stk. 1 nævnte afstemning. Afstemningen skal være hemmelig og skriftlig.

Stk. 4. Tildelingen af stemmer til den enkelte bolig- og grundejer herunder erhvervsvirksomheder sker efter det princip, at der tildeles een stemme for hvert tilslutningsbidrag den enkelte forventes at blive opkrævet.

§ 2. I det område, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan bolig- og grundejere ved en afstemning beslutte, at spildevandet bortskaffes ved privat etableret anlæg. Til vedtagelse af beslutningen kræves et flertal bestående af mindst 75 pct. af samtlige mulige stemmer.

Stk. 2. Forud for afstemningen afholder Bjergsted Kmmunalbestyrelse et møde med de stemmeberettigede, hvor kommunen orienterer om lovens bestemmelser.

Stk. 3. Senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden afholder Bjergsted Kommunalbestyrelse den i stk. 1 nævnte afstemning. Afstemningen skal være hemmelig og skriftlig.

Stk. 4. Tildelingen af stemmer til den enkelte bolig- og grundejer, herunder erhvervsvirksomheder, sker efter det princip, at der tildeles een stemme for hvert tilslutningsbidrag, den enkelte forventes at blive opkrævet.

§ 3. Senest 2 uger før afstemningen efter § 2, stk. 1, fremsender Bjergsted Kommunalbestyrelse til grundejerne i områderne omfattet af § 1, stk. 1, status for de kloakfonde, der er oprettet i henhold til

1) Landvæsenskommissionskendelse afsagt den 16. december 1942.

2) Kloakvedtægt for Sejerby af 27. juni 1945.

3) Kloakvedtægt for Kongstrup by af 11. juli 1953.

§ 3. Senest 2 uger før afstemningen efter § 2, stk. 1, fremsender Bjergsted kommunalbestyrelse til grundejerne i områderne omfattet af § 1, stk. 1, status for de kloakfonde, der er oprettet i henhold til

1) Landvæsenskommissionskendelse afsagt den 16. december 1942.

2) Kloakvedtægt for Sejerby af 27. juni 1945.

3) Kloakvedtægt for Kongstrup by af 11. juli 1953.

§ 3. Senest 2 uger før afstemningen efter § 2, stk. 1, fremsender Bjergsted Kommunalbestyrelse til grundejerne i områderne omfattet af § 1, stk. 1, status for de kloakfonde, der er oprettet i henhold til

1) Landvæsenskommissionskendelse afsagt den 16. december 1942.

2) Kloakvedtægt for Sejerby af 27. juni 1945.

3) Kloakvedtægt for Kongstrup by af 11. juli 1953.

§ 4. Bolig- og grundejere, der er omfattet af § 2, stk. 1, skal oprette et spildevandslav med en bestyrelse, der varetager anlæggets etablering og drift.

Stk. 2. Bjergsted Kommunalbestyrelse indkalder senest 1 måned efter afstemningen bolig- og grundejerne omfattet af stk. 1 til en stiftende generalforsamling, der vælger en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder udkast til lavets vedtægter, der godkendes på en generalforsamling.

Stk. 4. Lavets vedtægter tinglyses på de omfattede ejendomme.

§ 4. Bolig- og grundejere, der er omfattet af § 2, stk. 1, skal oprette et spildevandslaug med en bestyrelse, der varetager anlæggets etablering og drift.

Stk. 2. Bjergsted kommunalbestyrelse indkalder senest 1 måned efter afstemningen bolig- og grundejerne omfattet af stk. 1 til en stiftende generalforsamling, der vælger en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder udkast til laugets vedtægter, der godkendes på en generalforsamling.

Stk. 4. Laugets vedtægter tinglyses på de omfattede ejendomme.

§ 4. Bolig- og grundejere, der er omfattet af § 2, stk. 1, skal oprette et spildevandslav med en bestyrelse, der varetager anlæggets etablering og drift.

Stk. 2. Bjergsted Kommunalbestyrelse indkalder senest 1 måned efter afstemningen bolig- og grundejerne omfattet af stk. 1 til en stiftende generalforsamling, der vælger en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder udkast til lavets vedtægter, der godkendes på en generalforsamling.

Stk. 4. Lavets vedtægter tinglyses på de omfattede ejendomme.

§ 5. Vestsjællands Amtsråd fastsætter en frist på ikke under 2 år for udførelse af et spildevandsanlæg, der besluttes udført ved privat foranstaltning.

Stk. 2. Såfremt fristen efter stk. 1 ikke overholdes, udfører Bjergsted Kommunalbestyrelse et offentligt anlæg. Vestsjællands Amtskommune fastsætter en ny frist for kommunens færdiggørelse af anlægget.

§ 5. Vestsjællands amtsråd fastsætter en frist på ikke under 2 år for udførelse af et spildevandsanlæg, der besluttes udført ved privat foranstaltning.

Stk. 2. Såfremt fristen efter stk. 1 ikke overholdes, udfører Bjergsted kommunalbestyrelse et offentligt anlæg. Vestsjællands amtskommune fastsætter en ny frist for kommunens færdiggørelse af anlægget.

§ 5. Vestsjællands Amtsråd fastsætter en frist på ikke under 2 år for udførelse af et spildevandsanlæg, der besluttes udført ved privat foranstaltning.

Stk. 2. Såfremt fristen efter stk. 1 ikke overholdes, udfører Bjergsted Kommunalbestyrelse et offentligt anlæg. Vestsjællands Amtskommune fastsætter en ny frist for kommunens færdiggørelse af anlægget.

§ 6. Udgifterne til etablering og drift af anlæg omfattet af en beslutning efter § 2, stk. 1, afholdes gennem bidrag fra bolig- og grundejerne. Udgifterne fordeles mellem ejerne efter bestemmelse herom i vedtægterne.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i tilfælde af uenighed om fordelingen af udgifterne til private spildevandsanlæg, finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Bidrag, som påhviler en fast ejendom, har samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 6. Udgifterne til etablering og drift af anlæg omfattet af en beslutning efter § 2, stk. 1, afholdes gennem bidrag fra bolig- og grundejerne. Udgifterne fordeles mellem ejerne efter bestemmelse herom i vedtægterne.

Stk. 2. Bestemmmelsen i § 5, stk. 2 i lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i tilfælde af uenighed om fordelingen af udgifterne til private spildevandsanlæg, finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Bidrag, som påhviler en fast ejendom, har samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 6. Udgifterne til etablering og drift af anlæg omfattet af en beslutning efter § 2, stk. 1, afholdes gennem bidrag fra bolig- og grundejerne. Udgifterne fordeles mellem ejerne efter bestemmelse herom i vedtægterne.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i tilfælde af uenighed om fordelingen af udgifterne til private spildevandsanlæg, finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Bidrag, som påhviler en fast ejendom, har samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 7. Bjergsted Kommunalbestyrelses beføjelser og forpligtelser efter de i § 3, nr. 1-3, nævnte landvæsensretsafgørelser og efter forlig af 15. september 1952 angående kloakering i Kongstrup by overføres til lavets bestyrelse, når valg har fundet sted. Bestyrelsen skal dog ikke stå i forskud med anlægs- og driftsudgifter. Kloakfondens formue overføres til lavet ved bestyrelsen.

§ 7. Bjergsted kommunalbestyrelses beføjelser og forpligtelser efter de i § 3, nr. 1-3, nævnte landvæsensretsafgørelser og efter forlig af 15. september 1952 angående kloakering i Kongstrup by overføres til laugets bestyrelse, når valg har fundet sted. Bestyrelsen skal dog ikke stå i forskud med anlægs- og driftsudgifter. Kloakfondens formue overføres til lauget ved bestyrelsen.

§ 7. Bjergsted Kommunalbestyrelses beføjelser og forpligtelser efter de i § 3, nr. 1-3, nævnte landvæsensretsafgørelser og efter forlig af 15. september 1952 angående kloakering i Kongstrup by overføres til lavets bestyrelse, når valg har fundet sted. Bestyrelsen skal dog ikke stå i forskud med anlægs- og driftsudgifter. Kloakfondens formue overføres til lavet ved bestyrelsen.

§ 8. Miljøministeren kan fastsætte tilsvarende regler om etablering af private spildevandsanlæg på småøer med ikke over 1.000 indbyggere og i områder med spredt bebyggelse.

Stk. 2. Ved spredt bebyggelse forstås områder, hvor der ikke findes samlet bebyggelse med over 200 indbyggere, og hvor spildevandsanlægget ikke forventes at skulle dimensioneres til at modtage mere spildevand end svarende til 1.000 personækvivalenter.

§ 8. Miljøministeren kan fastsætte tilsvarende regler om etablering af private spildevandsanlæg på småøer med ikke over 1.000 indbyggere og for områder med spredt bebyggelse.

Stk. 2. Ved spredt bebyggelse forstås områder, hvor der ikke findes samlet bebyggelse med over 200 indbyggere, og hvor spildevandsanlægget ikke forventes at skulle dimensioneres til at modtage mere spildevand end svarende til 1.000 personækvivalenter.

§ 8. Miljøministeren kan fastsætte tilsvarende regler om etablering af private spildevandsanlæg på småøer med ikke over 1.000 indbyggere og i områder med spredt bebyggelse.

Stk. 2. Ved spredt bebyggelse forstås områder, hvor der ikke findes samlet bebyggelse med over 200 indbyggere, og hvor spildevandsanlægget ikke forventes at skulle dimensioneres til at modtage mere spildevand end svarende til 1.000 personækvivalenter.

§ 9. Loven træder i kraft den 15. januar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 9. Loven træder i kraft den

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal åbne mulighed for, at beboerne på Sejerø kan etablere et privat pilotprojekt for spildevandsrensning på Sejerø. Erfaringerne fra dette projekt vil eventuelt kunne bruges ved andre tilsvarende projekter.

Sejerø er en del af Bjergsted kommune, og det private anlæg skal erstatte den spildevandsrensning, kommunen skulle etablere i henhold til kommunens spildevandsplan og regionplanens målsætning for overfladevandet og beskyttelsen af grundvandet.

I foråret 1991 rettede en gruppe borgere fra Sejerø henvendelse til miljøministeren med anmodning om, at der blev skabt mulighed for, at Sejerø spildevandslaug kunne etablere og drive et spildevandsanlæg på øen.

I henhold til Bjergsted kommunes spildevandsplan skulle kloakledningerne i de enkelte lokalområder renoveres samtidig med, at rensningsanlæggene blev udbygget. Beboerne fandt imidlertidig, at renoveringen af kloaknettet og rensningen af spildevandet kunne foretages billigere end forudsat i spildevandsplanen.

Den 20. februar 1991 fremsatte CD forslag til lov om stop for kloakering af sommerhusområder.

Miljøministeren udtrykte forståelse for forslaget, men fandt ikke, at en centralisering af beslutningskompetencen for kloakering af sommerhusområder var i overensstemmelse med regeringens bestræbelser med decentralisering og forenkling.

I stedet foreslog ministeren at gå i en anden retning og overveje, om beboerne i lokalområder som f.eks. sommerhusområder, små øer og mindre landsbyer i videre omfang burde have mulighed for selv at løse områdernes spildevandsproblemer.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg afgav den 29. maj 1991 beretning over lovforslaget. Samtidig afgav udvalget en særskilt beretning om spildevandsanlæg på Sejerø.

I denne beretning opfordrede udvalget miljøministeren til at arbejde videre med sagen om gennemførelse af et pilotprojekt for vurdering af alternative spildevandsløsninger på Sejerø.

Udvalget tilkendegav, at det var indstillet på at give miljøministeren det fornødne lovgrundlag med henblik på, at der kunne realiseres et pilotprojekt for Sejerø. Udvalget forudsatte, at projektet kunne udføres økonomisk og miljømæssigt forsvarligt.

Efter de gældende regler kan grundejere i et område etablere private spildevandsanlæg, når følgende betingelser er opfyldt

1. Området skal i kommunens spildevandsplan være udlagt til fælles spildevandsbortskaffelse og anlægget forudsat udført ved grundejernes foranstaltning.

2. Grundejerne i området skal være enige om projektets udførelse og finansiering.

Problemet i tidligere sager om at gennemføre et fælles privat spildevandsanlæg har gennemgående været, at der ikke har kunnet tilvejebringes enighed blandt grundejerne om at medvirke ved projektets tilvejebringelse og deltage i betalingen hertil.

Det foreliggende forslag gør det muligt at gennemføre projektet, hvis en afstemning viser, at mindst 75 pct. af samtlige mulige stemmer går ind for den private løsning. Bestemmelsen indebærer således også, at bolig- og grundejere, der repræsenterer op til 25 pct. af stemmerne, kan tvinges ind i et privat spildevandslaug, uanset at de måtte ønske en anden løsning af spildevandsproblemerne.

Lovforslaget fastlægger, på hvilken måde en privat løsning kan etableres.

Den 13. november 1991 vedtog Bjergsted kommunalbestyrelse et tillæg til kommunens spildevandsplan af 9. december 1987. Tillægget indebærer, at to områder på Sejerø i spildevandsplanen udlægges til spildevandsbortskaffelse ved fælles privat foranstaltning.

Efter lovforslagets vedtagelse gennemfører kommunalbestyrelsen en afstemning blandt bolig- og grundejerne.

Såfremt der viser sig at være det fornødne flertal, indkalder kommunalbestyrelsen til en stiftende generalforsamling til valg af bestyrelse.

Da afstemningen og valg af bestyrelse er af afgørende betydning for projektets videre forløb, og da der ikke må kunne opstå tvivl om afstemningens eller valgets gyldighed, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen forestår såvel afstemningen som valget.

Kommunalbestyrelsens beføjelser efter landvæsensretsafgørelserne for områderne overdrages samtidig til den valgte bestyrelse sammen med kloakfondens formue.

Herefter overtager bestyrelsen ansvaret for det videre arbejde.

Bestyrelsen udarbejder forslag til vedtægter for spildevandslauget og indkalder bolig- og grundejerne til en generalforsamling til vedtagelse af vedtægterne.

Den løsning af spildevandsproblemerne lauget vælger at gennemføre, skal være miljømæssigt forsvarlig i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven herom. Spildevandslauget må overholde vilkårene i amtskommunens udledningstilladelse, ligesom den almindelige tilsynsforspligtelse efter miljøbeskyttelsesloven fastholdes.

Spildevandsforholdene er i dag reguleret gennem en række landvæsensretsafgørelser. Flere af disse afgørelser indebærer oprettelse af kloakfonde, hvortil grundejerne har indbetalt bidrag til vedligeholdelse af kloaksystemet. Fondene har været administreret af Bjergsted kommune. Det følger af nyordningen af spildevandsbortskaffelsen, at fondene afvikles.

Såfremt det til etablering af et nyt spildevandsanlæg viser sig nødvendigt at ekspropriere rettigheder over fast ejendom, kan kommunalbestyrelsen gennemføre ekspropriationen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 665 af 16. december 1982 om ekspropriation til spildevandsanlæg. (Efter 1. januar 1992 lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, kap. 8).

For at gøre det muligt at gennemføre det private anlæg er det fastsat, at bidrag, der påhviler en fast ejendom, har samme pante- og fortrinsret som kommunale skatter. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om offentlige spildevandsanlæg i § 10 i lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsvedtægtsloven).

Såfremt spildevandslauget af økonomiske eller praktiske grunde ikke ser sig i stand til at gennemføre projektet, følger det af § 3, stk. 2, at Bjergsted kommune udfører et offentligt anlæg.

Der bliver således tale om offentlig overtagelse af et privat spildevandsanlæg. I denne situation skal anlæggets værdi opgøres, og værdien godtgøres spildevandslauget, jf. § 6, stk. 1, i betalingsvedtægtsloven. Lauget må fordele det indkomne beløb blandt medlemmerne i forhold til de indbetalte bidrag. Kommunen kan herefter opkræve tilslutningsbidrag til det offentlige anlæg.

Forslaget indeholder en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte tilsvarende regler om private spildevandsanlæg på øer med højst 1.000 indbyggere og i områder med spredt bebyggelse.

Ifølge lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter (med senere ændringer) har personer over 65 år, førtidspensionister og efterlønsmodtagere m.fl. ret til at få lån af kommunen til betaling af ejendomsskatter. Lånet forfalder først til betaling, når ejendommen skifter ejer.

Denne ordning kan kommunerne udvide til også at omfatte kloakbidrag. Bjergsted kommune har udvidet ordningen på denne måde.

Da ordningen omfatter kloakudgifter, der påhviler ejendommen, og da også bidrag til private spildevandsanlæg påhviler ejendommen, jf. betalingsvedtægtslovens § 5, stk. 1, kan pensionister m.fl., der deltager i det private spildevandslaug, benytte muligheden for at få lån til betaling af kloakbidrag.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, amtskommuner eller kommuner.

Bjergsted kommune får en eengangsudgift til afholdelse af orienteringsmøde, afstemning og stiftende generalforsamling. Udgifterne hertil må dog betragtes som værende minimale.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget angiver lovens gyldighedsområde jf. dog § 8. Efter forslaget er spildevandsplanen vedtaget af Bjergsted kommunalbestyrelse i henhold til bestemmelserne i § 61 f i miljøbeskyttelsesloven (efter 1. januar 1992 § 32) grundlaget for afgrænsningen af lovens saglige område.

Bjergsted kommune har den 13. november 1991 vedtaget et tillæg til kommunens spildevandsplan af 9. december 1987. I tillægget er det fastsat, at spildevandsbortskaffelsen i et delområde af Sejerø skal ske ved fælles privat foranstaltning. Lovforslaget omfatter således etablering af et eller flere private spildevandsanlæg i dette område.

Uden for dette område er der områder på Sejerø med spredt bebyggelse, hvor spildevandsbortskaffelsen sker gennem septiktanke eller i samletanke. For at undgå at Bjergsted kommune skal transportere slam fra Sejerø til Sjælland, er det i stk. 2 bestemt, at såfremt kommunen etablerer en fælles ordning for bortførsel af slam fra septiktanke eller en tømningsordning for samletanke, er spildevandslauget forpligtet til at modtage dette slam. Spildevandslauget er ikke forpligtet til at foretage selve tømningen af tanke.

Tømningsordninger skal økonomisk »hvile i sig selv«. Det vil sige, at kommunen opkræver bidrag, der skal svare til de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af ordningen. Der kan i bidraget indregnes et beløb til dækning af den del af et rensningsanlægs anlægs- og driftsudgifter m.v., der kan tilskrives ordningen.

Spildevandslauget kan således opkræve et beløb hos Bjergsted kommune, der svarer til spildevandsanlæggets anlægs- og driftsudgifter til behandling af slam fra tømningsordningerne.

Til § 2

Efter forslagets stk. 1 kan et flertal bestemme, at spildevandet bortskaffes ved et eller flere privat etablerede anlæg. En vedtagelse af den private spildevandsløsning kræver, at der ved afstemningen er flertal for løsningen, og at dette flertal udgør mindst 75 pct. af det samlede antal stemmer, der er tildelt de stemmeberettigede.

Det er også efter de gældende regler muligt at etablere fælles privat spildevandsbortskaffelse. Hertil kræves, at spildevandsplanen indeholder en bestemmelse om, at spildevandsanlægget etableres ved privat foranstaltning, og at der er enighed blandt grundejerne om at gennemføre anlægget.

Det nye i forslaget er, at der ikke længere kræves enstemmighed blandt grundejerne. Et flertal på mindst 75 pct. af det samlede antal tildelte stemmer kan med bindende virkning for mindretallet beslutte at gennemføre den private spildevandsløsning.

Det er derfor afgørende at få konstateret, om der er det fornødne flertal.

Efter stk. 3 overlades det til Bjergsted kommunalbestyrelse at gennemføre afstemningen. Afstemningen skal være skriftlig og hemmelig. I kravet om skriftlighed ligger ikke blot, at der skal anvendes stemmesedler men også, at der skal være adgang til at afgive stemme pr. brev.

Inden afstemningen afholder Bjergsted kommune et informationsmøde, hvor kommunen redegør for lovens indhold.

Inden afstemningen på Sejerø må der tages stilling til spørgsmålet om fordeling af stemmeret blandt bolig- og grundejere og erhvervsvirksomheder.

Lovforslaget fastsætter det princip, at der tildeles een stemme for hvert tilslutningsbidrag, den enkelte forventes at blive pålagt.

Da fordelingen af udgifterne til spildevandsanlægget efter lovforslagets § 6, stk. 1, først fastlægges i vedtægterne for spildevandslauget, er det imidlertid nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet, inden det ligger klart, hvordan tilslutningsbidragene fordeles.

Bjergsted kommune må forud for afstemningen foretage en beregning over, hvor mange tilslutningsbidrag den enkelte ejendom ville blive pålagt, såfremt kommunen skulle udføre anlægget og tildele stemmer i forhold hertil.

Bjergsted kommune fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af afstemningen. Der vil heri bl.a. kunne fastsættes regler om bekendtgørelse af afstemningen og om tilrettelæggelse og opgørelse af afstemningen.

Da loven jf. § 8 kan finde tilsvarende anvendelse på andre mindre øer og i områder med spredt bebyggelse, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at fastlægge bindende regler for en afstemnings gennemførelse. Afstemningen må i hvert tilfælde tilpasses de lokale forhold.

Til § 3

Der er på Sejerø to områder, Sejerby og Kongstrup by, der på grundlag af landvæsensretsafgørelser har fælles spildevandsbortskaffelse. For begge områder er det bestemt i kendelserne, at der skal oprettes kloakfonde til finansiering af etablering og drift af anlæggene. Forslaget pålægger Bjergsted kommunalbestyrelse at orientere grundejerne inden for disse områder om status for kloakfondene, før afstemningen i henhold til forslagets § 2 afholdes.

Til § 4

Såfremt afstemningen giver det fornødne flertal for at gennemføre en privat løsning, skal der oprettes et spildevandslaug med en bestyrelse.

For at undgå den situation, at ingen tager initiativ til at få valgt en bestyrelse, eller at flere grupper af grundejere samtidig tager et sådant initiativ, er det i forslaget bestemt, at Bjergsted kommune senest 1 måned efter afstemning indkalder til en stiftende generalforsamling, hvis eneste opgave er at vælge en bestyrelse.

Herefter overtager bestyrelsen det videre ansvar, og Bjergsted kommune har herefter alene den almindelige tilsynsforpligtelse, der følger af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Bestyrelsens første opgave er at udarbejde spildevandslaugets vedtægter.

Vedtægterne forudsættes bl.a. at skulle indeholde bestemmelser om generalforsamling, valg af bestyrelse, aflæggelse af regnskab, tegningsberettigede og ændring af vedtægterne. Endvidere skal vedtægten indeholde en oversigt over de enkelte boligenheders andel af de samlede udgifter jf. § 6, stk. 1.

Bestyrelsen indkalder til en generalforsamling til vedtagelse af vedtægterne.

Ønsker ingen at modtage valg til bestyrelsen, eller godkender generalforsamlingen ikke vedtægterne, eksisterer spildevandslauget ikke, og Bjergsted kommune overtager herefter en kommunes normale forpligtelser inden for spildevandsområdet.

Til § 5

Efter forslaget er det Vestsjællands amtsråd, der fastsætter en frist for gennemførelse af det eller de fællesanlæg, der ønskes udført ved privat foranstaltning.

Arbejdet med at etablere spildevandsanlægget kan først påbegyndes efter, at der har været afholdt afstemning, stiftende generalforsamling og generalforsamling til vedtagelse af spildevandslaugets vedtægter. Fristen for gennemførelse af anlægget, kan derfor ikke være under 2 år, derimod står det amtskommunen frit at fastsætte en længere frist eller at forlænge en frist.

Bestemmelsen i stk. 2, tager sigte på den situation, at spildevandslauget af økonomiske eller praktiske grunde ikke ser sig i stand til at gennemføre anlægget. I så fald overtager Bjergsted kommune ansvaret for spildevandsbortskaffelsen, og Vestsjællands Amtsråd må i denne situation eventuelt fastsætte en ny frist for gennemførelse af kommunens spildevandsanlæg.

Det private anlæg overtages herefter af kommunen efter reglerne i lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsvedtægtsloven). Det fremgår af denne lov, at anlæggets værdi skal godtgøres ejerne. Hvis kommunen og lauget ikke kan nå til enighed om anlæggets værdi, fastsattes den af landvæsensretten.

Den godtgørelse kommunen udbetaler spildevandslauget, fordeler lauget blandt medlemmerne i forhold til medlemmernes indbetaling.

Bjergsted kommune opkræver herefter sædvanligt tilslutningsbidrag og årlige anlægs- og driftsbidrag efter kommunens betalingsvedtægt.

Opkrævningen af tilslutningsbidrag kan ske, uanset om Bjergsted kommune har vedtaget en betalingsvedtægt efter betalingsvedtægtslovens regler, og således både før og efter 1. januar 1993, hvor kommunen skal have vedtaget en betalingsvedtægt efter betalingsvedtægtsloven.

Til § 6

Efter forslaget fordeles udgifterne til etablering og drift af de private anlæg mellem bolig- og grundejerne.

Stk. 2 tillægger de bidrag, der påhviler den enkelte ejendom, samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste ejendomme. Forslaget svarer til den retsstilling bidrag til offentlige spildevandsanlæg har efter § 10 i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg.

Det fremgår af tinglysningslovens § 4, stk. 4 at anlægsbidrag og driftsbidrag skal tinglyses på ejendommen.

Til § 7

Bjergsted kommunalbestyrelse er efter landvæsensretsafgørelserne om spildevandsanlæggene i Sejerby og Kongstrup by ansvarlig for driften af disse anlæg.

Efter forslaget overføres kommunalbestyrelsens beføjelser og forpligtelser til bestyrelsen for kloaklauget. Samtidig overføres kloakfondens formue til lauget.

Til § 8

Miljøministeren bemyndiges til at indføre tilsvarende regler for andre småøer og i områder med spredt bebyggelse.

Sammenslutningen af Danske Småøer omfatter øer med indtil 1.000 indbyggere. Lovforslaget anvender den samme grænse til definition af »småøer«.

Danmarks Statistiks Bolig- og Byggeregister anser områder for »landområder«, såfremt den samlede bebyggelse ikke overstiger 200 indbyggere. Lovforslaget anvender ligeledes denne grænse som overgrænse for spredt bebyggelse.

Da ordningen således skal kunne udvides til at omfatte andet end Sejerø, er det i § 1, stk. 1, alene fastsat, at området i kommunens spildevandsplan skal være udlagt til spildevandsbortskaffelse ved fælles foranstaltning og ikke fælles privat foranstaltning. En bestemmelse om, at området i spildevandsplanen skulle være udlagt til fælles privat foranstaltning, ville give kommunerne ret til at bestemme, hvorvidt borgerne skulle have adgang til selv at løse spildevandsproblemet.

Efter 2. behandling den 17. december 1991

§ 9. Loven træder i kraft den 15. januar 1992.

Ingen

Nr LSF 138

Forslag til Lov om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse

Fremsat af miljøministeren (Per Stig Møller)

den 4. december 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. december 1991

Lov nr. 8 af 03/01/1992