1991 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (KOMMUNAL PARKERINGSKONTROL)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages følgende ændring

Efter § 122 indsættes

»§ 122 a. Justitsministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelsen af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis overlades til kommunalbestyrelsen. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale parkeringskontrols virksomhed.

Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for en overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, foretages følgende ændring

Efter § 122 indsættes

» § 122a. Justitsministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelsen af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis overlades til kommunalbestyrelsen. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale parkeringskontrols virksomhed.

Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for en overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for en delvis overførsel af parkeringskontrollen fra politiet til kommunalbestyrelsen. Forslaget tager i første række sigte på at tilvejebringe hjemmel for etablering af en kommunal parkeringskontrol i Københavns og Frederiksberg kommuner.

2. Gældende regler

Reglerne om standsnings- og parkeringsafgifter er fastsat i færdselslovens § 121, og reglerne om parkeringskontrollører findes i § 122. Bestemmelserne er optaget som bilag til lovforslaget.

Efter færdselslovens § 121, stk. 1, kan politiet pålægge en afgift for overtrædelse af reglerne om standsning og parkering.

Bestemmelserne er fastsat ud fra

- færdselssikkerhedsmæssige og ordensmæssige hensyn (§ 121, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8).

- byplanmæssige hensyn (§ 121, stk. 1, nr. 6).

- afgiftsmæssige hensyn (§ 121, stk. 1, nr. 9).

For samtlige bestemmelser i færdselslovens § 121, stk. 1, bortset fra nr. 9, gælder, at parkering eller standsning i strid med disse bestemmelser vil kunne være til fare for andre eller volde unødig ulempe for færdslen. I disse tilfælde sanktioneres forholdet efter færdselslovens § 118, stk. 2, jf. stk. 1, med en bøde. I praksis anvendes bødehjemmelen sjældent.

Færdselslovens § 121, stk. 2-4, indeholder forskellige regler om standsnings- og parkeringsafgifter. Det skal fremhæves, at afgørelse om pålæggelse af afgift ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. § 121, stk. 2, 1. pkt. Afgiften tilfalder statskassen, jf. § 121, stk. 2, 2. pkt., og kan inddrives ved udpantning, jf. § 121, stk. 4, sidste pkt.

Afgiften for standsnings- og parkeringsovertrædelser er ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 144 af 11. marts 1991, som er udstedt i medfør af færdselslovens § 121, stk. 5, nr. 1, fastsat til 400 kr. De nærmere regler om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning af afgiften er fastsat i den nævnte bekendtgørelse samt i Justitsministeriets cirkulære nr. 76 af 29. marts 1977.

Efter færdselslovens § 122 kan parkeringskontrollen inden for bestemte områder overdrages til særlige parkeringskontrollører, der ansættes under politiet. Denne bestemmelse er udnyttet ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 319 af 16. juni 1981 om parkeringskontrollører. En sådan særlig parkeringskontrol, som supplerer den kontrol, som foretages af det politimæssigt uddannede personale, er for hovedstadsområdets vedkommende etableret som et samlet parkeringskorps for Københavns og Frederiksberg kommuner samt omegnspolitikredsene.

3. Forslaget om kommunale parkeringskontrol

3.1. Baggrunden

Efter drøftelse med Københavns kommune nedsatte Justitsministeriet i februar 1991 en arbejdsgruppe, der skulle vurdere de retlige, bevillingsmæssige og praktiske spørgmål, der knytter sig til en eventuel overflytning af parkeringskontrollen til kommunalt regi.

Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter for Justitsministeriet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Indenrigsministeriet.

Arbejdsgruppen afgav i august 1991 en beretning, hvori det er skitseret, hvordan en delvis overførsel af parkeringskontrollen til Københavns og Frederiksberg kommuner kan tilrettelægges.

Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse var et ønske fra Københavns kommune om en styrkelse af parkeringskontrollen i København. Kommunen havde med hjemmel i lov om offentlige veje § 107 afgiftsbelagt alle offentlige parkeringsmuligheder i den indre by og Christianshavn, hvilket indebar en forøgelse af de afgiftsbelagte pladser fra 2.500 til 13.800. Beslutningen var blevet fulgt op af en ændring af 28. juni 1990 i Københavns politis bekendtgørelse om parkering.

Lovforslaget bygger i det væsentlige på arbejdsgruppens anbefalinger.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.2.1. Efter Justitsministeriets opfattelse taler flere forhold for en delvis overførsel af parkeringskontrollen til kommunen. Justitsministeriet skal herved navnlig henvise til, at den parkeringsordning, der er etableret i København med betalingsautomater i den indre by og Christianshavn, ikke kan begrundes i færdselssikkerhedsmæssige eller andre politimæssige hensyn. Ordningen er derimod indført som led i Københavns kommunes trafikpolitik og ud fra ønsket om at sikre kommunen indtægter ved udlejning af offentligt gadeareal.

3.2.2. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der er en række parkeringsbestemmelser, hvor kontrollen helt vil kunne overlades til et kommunalt parkeringskorps. Det drejer sig om kontrollen med de afgiftsbelagte parkeringspladser og reglerne om anvendelse af parkeringsskiver.

Kontrollen med visse standsnings- og parkeringsbestemmelser forudsætter udøvelse af et særligt skøn over den konkrete parkerings eller standsnings lovlighed. Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt parkering kan ske i venstre side af vejen. Kontrollen med sådanne bestemmelser er efter Justitsministeriets opfattelse en politimæssig opgave, hvorfor alene politiet bør varetage kontrollen.

Justitsministeriet finder, at kontrollen med de øvrige standsnings- og parkeringsbestemmelser bør kunne udøves af såvel politiet som af et kommunalt parkeringskorps. Det drejer sig i første række om standsnings- og parkeringsforbud, der er angivet ved afmærkning. Herudover drejer det sig bl.a. om standsning og parkering ved fodgængerfelter, ved vejkryds og på fortove, cykelstier, helleanlæg og lignende.

3.2.3. De nærmere administrative regler om parkeringskontrollen i kommunalt regi skal fastsættes af justitsministeren.

Fordelingen af de enkelte kontrolopgaver fastsættes af justitsministeren efter forhandling med politiet og den eller de berørte kommunalbestyrelser.

I en politikreds, hvor kommunen overtager parkeringskontrollen, ansætter og instruerer kommunen personalet. Det praktiske arbejde med opkrævning og inddrivelse af afgifterne forudsættes i den forbindelse varetaget af kommunen.

Afgørelsen om afgift skal på linie med den nuværende ordning ikke kunne påklages til en højere administrativ myndighed. Afgiften skal - ligeledes på linie med den nuværende ordning - kunne inddrives ved udpantning.

Forudsætningen for, at en kommunal parkeringsordning kan varetages på en administrativt hensigtsmæssig måde er, at kommunen får terminaladgang til Centralregisteret for Motorkøretøjer. En sådan adgang vil kræve ændringer i centralregisterets registerforskrifter. Adgangen vil teknisk kunne begrænses til alene at vedrøre oplysninger til brug ved inddrivelse af parkeringsafgifter og vil kunne ske under kontrol af Rigspolitichefen. De nærmere regler om kommunal adgang til Centralregisteret for Motorkøretøjer fastsættes af Rigspolitichefen efter drøftelse med Registertilsynet og Justitsministeriet.

Reglerne i § 122 om parkeringskontrollører ansat under politiet skal gælde uændret, hvor der ikke sker en overførsel af parkeringskontrollen til kommunen.

3.2.4. Det er hensigten med lovforslaget i første omgang at åbne mulighed for at overføre parkeringskontrollen til Københavns og Frederiksberg kommuner.

Efter en passende prøveperiode, der efter Justitsministeriets opfattelse bør være på mindst 2 år, kan det tages op til overvejelse, om ordningen skal udvides til at gælde også for andre kommuner. Endvidere vil fordelingen af de enkelte kontrolopgaver mellem politi og kommune kunne tages op til fornyet overvejelse i lyset af de erfaringer, som indvindes fra ordningen i Københavns og Frederiksberg kommuner.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Efter forslaget tilfalder parkeringsafgift for en overtrædelse, der alene kontrolleres af kommunale parkeringskontrollører, vedkommende kommune. Anden parkeringsafgift tilfalder staten.

De nærmere vilkår i forbindelse med en overførsel af parkeringskontrollen til kommunalt regi forudsættes i hvert enkelt tilfælde aftalt mellem staten og vedkommende kommune. Det vil i den forbindelse bl.a. være en forudsætning for staten, at allerede ansatte parkeringskontrollører kan fortsætte deres arbejde under vedkommende kommune på uændrede ansættelsesvilkår.

De økonomiske og administrative konsekvenser for staten forudsættes indbudgetteret på de årlige bevillingslove.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Mens færdselsloven i § 122 indeholder hjemmel til at overdrage kontrollen med parkeringsreglerne til kontrollører ansat under politiet, åbner den foreslåede bestemmelse mulighed for, at parkeringskontrollen kan overdrages til en kommune.

Med udtrykket helt eller delvis menes dels, at der er kontrolopgaver, der er nævnt i § 121, der ikke kan overlades til kommunalbestyrelsen, dels at der er kontroloppgaver, der kan overlades til kommunalbestyrelsen samtidig med, at de fortsat kan udøves af politiet, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til stk. 2

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesregler. Det foreslås, at reglen træder i kraft den 1. januar 1992.

Bilag

Standsnings- og parkeringsafgifter

§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af

1) § 28, stk. 2, 1. pkt.

2) § 28, stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti, gangsti, midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele køretøjet på fortov,

3) § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2,

4) § 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom og nr. 3,

5) standsnings- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,

6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af § 40,

7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter § 92, selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning,

8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af §§ 92 og 93, og

9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges i medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.

Stk. 2. Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Afgiften tilfalder statskassen.

Stk. 3. Afgiften pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller overgives til føreren.

Stk. 4. Afgiften påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Afgiften kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om

1) størrelsen af den nævnte afgift og

2) fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og opkrævningen af denne.

Parkeringskontrollører

§ 122. Justitsministeren kan bestemme, at det inden for bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollører, der ansættes under politiet, helt eller delvis at varetage kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om parkeringskontrollørernes virksomhed.

Ingen

Nr LSF 135

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Kommunal parkeringskontrol)

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 27. november 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. december 1991

Lov nr. 942 af 27/12/1991