1991 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM GODTGØRELSE VEDRØRENDE ERHVERVSVIRKSOMHEDERS UDGIFTER TIL ADMINISTRATION AF SKATTER OG AFGIFTER

§ 1. Til skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad er afgiftspligtig efter

momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., kan der ydes en årlig

godtgørelse på 6.000 kr., hvis den pågældende ikke har nogen

ansatte. Hvis den pågældende har ansatte, nedsættes godtgørelsen med

2.000 kr. ganget med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte i

virksomheden. Hvis den pågældende driver flere virksomheder,

afhænger nedsættelsen af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede

ansatte i virksomhederne. For virksomheder med ansatte sker

beregningen på grundlag af virksomhedens ATP-bidrag i det pågældende

indkomstår.

Stk. 2. Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds med tillæg af udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat). Godtgørelse efter denne lov medregnes ikke ved opgørelsen.

Stk. 3. Hvis den skattepligtige driver en selvstændig virksomhed som nævnt i stk. 1 sammen med andre, er det alene denne virksomheds forhold, der er afgørende for, om der kan opnås godtgørelse for virksomheden. Godtgørelsen beregnes efter reglerne i stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., og kan ikke overstige 2,5 pct. af denne virksomheds overskud opgjort og korrigeret som i stk. 2, dog uden skattemæssige af- og nedskrivninger. Godtgørelsen fordeles ligeligt imellem indehaverne af virksomheden uden hensyn til ejerandelenes størrelse. Hvis antallet af indehavere er større end 10, ydes der ikke godtgørelse for denne virksomhed. Virksomhedens antal ansatte og indkomsten ved virksomheden tages ikke i betragtning ved beregning af en eventuel yderligere godtgørelse efter stk. 1. Den samlede godtgørelse til en skattepligtig i et indkomstår kan dog ikke overstige 6.000 kr.

Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Godtgørelsen modregnes i den skattepligtiges slutskat efter de regler, der er angivet i § 60, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), på samme måde som de i bestemmelsen nævnte beløb.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens administration, herunder om, hvilke oplysninger den skattepligtige skal afgive, for at godtgørelsen kan fastsættes.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, træffer afgørelser efter denne lov, herunder afgørelser i sager om klage over beregningen af godtgørelser. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 1. Til skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad består i afsætning af

momspligtige varer og ydelser, kan der ydes en årlig godtgørelse på

6.000 kr., hvis den pågældende ikke har nogen ansatte. Hvis den

pågældende har ansatte, nedsættes godtgørelsen med 2.000 kr. ganget

med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden. Hvis

den pågældende driver flere virksomheder, afhænger nedsættelsen af

det samlede antal fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomhederne. For

virksomheder med ansatte sker beregningen på grundlag af

virksomhedens ATP-bidrag i det pågældende indkomstår.

Stk. 2. Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds med tillæg af lønudgifter. Godtgørelse efter denne lov medregnes ikke ved opgørelsen.

Stk. 3. Hvis den skattepligtige driver en selvstændig virksomhed som nævnt i stk. 1 sammen med andre, er det alene denne virksomheds forhold, der er afgørende for, om der kan opnås godtgørelse for virksomheden. Godtgørelsen beregnes efter reglerne i stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., og kan ikke overstige 2,5 pct. af denne virksomheds overskud, opgjort og korrigeret som i stk. 2, dog uden skattemæssige af- og nedskrivninger. Godtgørelsen fordeles ligeligt imellem indehaverne af virksomheden uden hensyn til ejerandelenes størrelse. Hvis antallet af indehavere er større end 10, ydes der ikke godtgørelse for denne virksomhed. Virksomhedens antal ansatte og indkomsten ved virksomheden tages ikke i betragtning ved beregning af en eventuel yderligere godtgørelse efter stk. 1. Den samlede godtgørelse til en skattepligtig i et indkomstår kan dog ikke overstige 6.000 kr.

Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for indgivelse af anmodning om godtgørelse efter denne lov, herunder om hvilke oplysninger, der skal ledsage anmodningen. Skatteministeren fastsætter endvidere de nærmere regler om lovens administration, herunder om udbetaling af godtgørelsen og om klageadgang. Skatteministeren kan bestemme, at afgørelser efter denne lov ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 1. Til skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad består i afsætning af

momspligtige varer og ydelser, kan der ydes en årlig godtgørelse på

6.000 kr., hvis den pågældende ikke har nogen ansatte. Hvis den

pågældende har ansatte, nedsættes godtgørelsen med 2.000 kr. ganget

med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden. Hvis

den pågældende driver flere virksomheder, afhænger nedsættelsen af

det samlede antal fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomhederne. For

virksomheder med ansatte sker beregningen på grundlag af

virksomhedens ATP-bidrag i det pågældende indkomstår.

Stk. 2. Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds med tillæg af udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat). Godtgørelse efter denne lov medregnes ikke ved opgørelsen.

Stk. 3. Hvis den skattepligtige driver en selvstændig virksomhed som nævnt i stk. 1 sammen med andre, er det alene denne virksomheds forhold, der er afgørende for, om der kan opnås godtgørelse for virksomheden. Godtgørelsen beregnes efter reglerne i stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., og kan ikke overstige 2,5 pct. af denne virksomheds overskud opgjort og korrigeret som i stk. 2, dog uden skattemæssige af- og nedskrivninger. Godtgørelsen fordeles ligeligt imellem indehaverne af virksomheden uden hensyn til ejerandelenes størrelse. Hvis antallet af indehavere er større end 10, ydes der ikke godtgørelse for denne virksomhed. Virksomhedens antal ansatte og indkomsten ved virksomheden tages ikke i betragtning ved beregning af en eventuel yderligere godtgørelse efter stk. 1. Den samlede godtgørelse til en skattepligtig i et indkomstår kan dog ikke overstige 6.000 kr.

Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Godtgørelsen modregnes i den skattepligtiges slutskat efter de regler, der er angivet i § 60, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), på samme måde som de i bestemmelsen nævnte beløb.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens administration, herunder om, hvilke oplysninger den skattepligtige skal afgive, for at godtgørelsen kan fastsættes.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, træffer afgørelser efter denne lov, herunder afgørelser i sager om klage over beregningen af godtgørelser. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for beregningen af godtgørelsen.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

§ 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for beregningen af godtgørelsen.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

§ 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for beregningen af godtgørelsen.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

§ 3. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om de i § 2 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 3. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om de i § 2 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 3. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om de i § 2 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1992 og finder anvendelse for indkomståret 1991 og senere indkomstår.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1992 og finder anvendelse for indkomståret 1991 og senere indkomstår.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1992 og finder anvendelse for indkomståret 1991 og senere indkomstår.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås, at der indføres en særlig godtgørelse for små personligt ejede erhvervsvirksomheder som kompensation for udarbejdelse af skatte- og afgiftsregnskaber til det offentlige. Den byrde og de udgifter, som pligten til at udarbejde sådanne regnskaber medfører, er ofte forholdsmæssigt langt mere tyngende for små virksomheder end for de større virksomheder.

Godtgørelsen foreslås beregnet efter tilsvarende retningslinier, som gælder for den moderationsordning, der findes i lov om arbejdsmarkedsbidrag, som samtidig foreslås ophævet, jf. forslag til lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (Tillægsmoms på 3 pct.).

F.eks. vil godtgørelsen for en virksomhed med 1 ansat (foruden ejeren) udgøre 4.000 kr., forudsat overskuddet før renter tillagt lønudgiften overstiger 160.000 kr., mens den tilsvarende grænse under gældende regler er et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag på 160.000 kr.

Godtgørelsen foreslås forbeholdt skattepligtige ejere af selvstændige virksomheder, som i overvejende grad driver momspligtig virksomhed.

Vedrørende de ikke-momsregistrerede virksomheder, der hidtil har betalt arbejdsmarkedsbidrag efter moms-metoden, henvises til forslag til lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder indenfor den finansielle sektor. Ifølge nævnte lovforslag skal disse virksomheder svare lønsumsafgift, der dog ikke omfatter værdien af ejerens egen arbejdsindsats, hvilket er begrundelsen for, at de ikke er omfattet af den foreslåede godtgørelsesordning.

Provenumæssige konsekvenser

Det skønnes, at udgiften til den foreslåede godtgørelse vil andrage ca. 650 mill.kr. på helårsbasis. Godtgørelsen er skattepligtig. For finansåret 1992 ventes ligeledes en udgift på ca. 650 mill.kr.

Administrative konsekvenser

Lovforslagets administrative konsekvenser er omtalt i forslag til lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (Tillægsmoms på 3 pct.). Der henvises derfor til nævnte lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at godtgørelsen kan gives til personer, der driver selvstændig virksomhed, som i overvejende grad afsætter momspligtige varer og ydelser. Der er således tale om samme person- og virksomhedskreds, som kan opnå moderation efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, bortset fra personer, der driver personligt ejet, ikke-momsregistreret virksomhed eller momsregistreret virksomhed, som i overvejende grad afsætter ikke-momspligtige ydelser.

Om virksomheden i overvejende grad afsætter momspligtige varer og ydelser, må afgøres ved en samlet bedømmelse af virksomheden. Kravet vil f.eks. være opfyldt, hvis hovedparten af virksomhedens omsætning, overskud og arbejdsindsats vedrører den momspligtige andel. Hvis virksomheden hovedsagelig beskæftiger sig med handel, håndværk eller lignende, vil betingelsen være opfyldt, da alle varer og håndværksmæssige ydelser er omfattet af momspligten. Hvis virksomheden derimod hovedsagelig afsætter ydelser, der er undtaget fra afgiftspligten efter momslovens § 2, stk. 3, kan der kun opnås godtgørelse, hvis virksomheden er frivilligt registreret efter momslovens § 6.

Antallet af ansatte foreslås ligesom i arbejdsmarkedsbidragsloven beregnet på grundlag af virksomhedens indbetaling af ATP-bidrag, som på årsbasis kan omregnes til antal fuldtidsansatte. Størrelsen af godtgørelsen svarer også til den nugældende moderationsordning, idet det foreslås, at den skal udgøre henholdsvis 0 kr., 2.000 kr., 4.000 kr. og 6.000 kr. for virksomheder med henholdsvis 3, 2, 1 eller 0 ansatte. Da virksomhederne ofte har varierende beskæftigelse i årets løb, vil godtgørelsen i praksis som regel være et beløb, der ligger i intervallerne imellem de pågældende beløb, da det er den gennemsnitlige beskæftigelse i indkomståret, der er afgørende.

For at begrænse udbetaling af godtgørelse til personer, som kun driver erhvervsmæssig virksomhed i beskedent omfang, foreslås det, at godtgørelsen højst skal kunne udbetales med et beløb, der svarer til 2,5 pct. af den pågældendes investeringsfondsgrundlag (dvs. overskud med tillæg af renteudgifter o.lign. og fradrag for tilsvarende indtægter) med tillæg af virksomhedens lønudgifter. Den tilsvarende regel i arbejdsmarkedsbidragsloven går ud på, at moderationen ikke kan overstige bidragsforpligtelsen, dvs. 2,5 pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget.

For skattepligtige, der driver flere virksomheder, foreslås det, at samtlige virksomheder under et skal indgå i bedømmelsen af, om den pågældende skattepligtige kan opnå godtgørelse og i beregningen af godtgørelsens størrelse.

For virksomheder med flere ejere foreslås det, at godtgørelsen beregnes alene på grundlag af denne virksomheds forhold, og at en eventuel godtgørelse fordeles ligeligt til ejerne. Der ydes dog ikke godtgørelse, hvis antallet af ejere er større end 10. Det foreslås desuden, at der ikke skal tages hensyn til denne godtgørelse og denne virksomhed ved beregning af eventuel godtgørelse for andre virksomheder. Den samlede godtgørelse til en skattepligtig i et indkomstår skal dog ikke kunne overstige 6.000 kr.

Det foreslås desuden, at godtgørelsesbeløbet skal være skattepligtigt ligesom den nuværende moderation efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler for, til hvilken myndighed og i hvilken form anmodning om godtgørelse skal indgives, og om hvilke oplysninger der skal ledsage anmodningen. Skatteministeren skal desuden kunne fastsætte regler om, hvorledes og hvornår godtgørelsen skal udbetales og om klageadgang.

Efter den nugældende ordning modregnes moderationsbeløbet i det beløb, som virksomheden skal indbetale i arbejdsmarkedsbidrag.

Det er hensigten at tilvejebringe et godtgørelsessystem, der er så enkelt som muligt, og som medfører mindst muligt besvær for de godtgørelsesberettigede. Der stiles derfor imod, at ordningen i videst muligt omfang skal baseres på EDB, og at beregningen af godtgørelsesbeløbet skal foretages sammen med skatteberegningen og udelukkende eller hovedsagelig på grundlag af oplysninger, som det offentlige i forvejen kommer i besiddelse af. Det er desuden tanken, at ansøgning og eventuelle yderligere oplysninger skal indgives sammen med selvangivelsen, eventuelt ved særlige felter på denne. Godtgørelsen kan herefter normalt afregnes i forbindelse med årsopgørelsen, hvor den kan modregnes i den skattepligtiges slutskat. Den første gang godtgørelsen skal udbetales, er det imidlertid ikke sandsynligt, at beregningen kan baseres på en fuldt udbygget EDB-mæssig løsning, da dette forudsætter visse ændringer af de eksisterende EDB-systemer.

Til §§ 2 og 3

Bestemmelserne svarer til straffebestemmelserne i skatte- og afgiftslovene.

Til § 4

Det foreslås, at godtgørelsen første gang skal udbetales på grundlag af virksomhedernes beskæftigelse og skattemæssige regnskab i indkomståret 1991.

Efter 2. behandling den 17. december 1991

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 125

Forslag til Lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 27. november 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1991

Lov nr. 893 af 21/12/1991