1991 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM STATENS BYGGE- OG BOLIGFOND

Bilag 1

Lovbekendtgørelse nr. 427 af 11. juli 1973 om statens bygge- og boligfond § 1. Staten opretter en bygge- og boligfond, der yder lån til bygge-, bolig- og anlægsformål som bestemt i denne lov.

Stk. 2. Fonden bestyres af boligministeren. Fondens kasse- og regnskabsmæssige forvaltning udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

Stk. 3. Boligministeren kan henlægge de beføjelser, som er tillagt ham i denne lov, til Kongeriget Danmarks Hypotekbank.

§ 1

Lov om statens bygge- og boligfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 11. juli 1973, ophæves.

§ 1

Lov om statens bygge- og boligfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 11. juli 1973, ophæves.

Bilag 2

B-stykket i aktstykke vedrørende de statsgaranterede grunde.

Baggrunden for garantiordningen.

I årene 1981-83 blev der gennem 2 aktstykker (Akt 295 6/5 82 og Akt 182 18/2 83) etableret en særlig statsgaranti for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde. Statsgarantien blev etableret for at hjælpe nogle boligselskaber, som var kommet i økonomiske vanskeligheder. Selskaberne havde i slutningen af 1960' erne og begyndelsen af 1970' erne opkøbt et antal større arealer med henblik på opførelse af almennyttigt byggeri, men som følge af væsentligt ændrede forhold på byggeområdet og for flere af arealernes vedkommende tillige ændrede udbygningsplaner i kommunerne, kunne arealerne ikke påregnes bebygget indenfor de forudsatte tidsrum.

Statsgarantien blev ydet for tab på grundkøbesummer for 14 grundarealer, der var erhvervet af almennyttige boligselskaber inden d. 1.4.1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Garantien omfattede oprindeligt 22 grundarealer, men muligheden for at yde garanti blev kun aktuel for de 14 arealers vedkommende.

De 14 grunde, som blev omfattet af statsgarantien, var beliggende i kommunerne Høje-Tåstrup, Greve, Solrød, Ølstykke, Kalundborg og Århus.

Der henvises til oversigten i bilag I, hvori bl.a. er anført oplysninger om arealernes ejerforhold, beliggenhed, størrelse samt garantisum pr. 1.4. 1981. Endvidere er angivet skøn over den samlede garantisum pr. 31.12. 1991 som følge af de ventetidsomkostninger, der er påløbet i garantiperioden.

Garantiens omfang.

Statsgarantiordningen indebærer, at staten dækker eventuelle tab ved, at det enkelte grundareals skønnede værdi pr. 1.4.1981 med tillæg af ventetidsomkostninger efter denne dato ikke fuldt ud vil kunne medregnes som sædvanlig og rimelig grundkøbesum ved arealernes bebyggelse med støttet almennyttigt boligbyggeri, eller tab, der skyldes, at den salgssum, der opnås ved arealets afhændelse, er lavere end den skønnede værdi pr. 1.4.1981. Garantien udløses først for hvert enkelt af de 14 arealer, når hele det areal, hvortil der er meddelt garanti, er bebygget eller solgt til formål udenfor den almennyttige sektor.

Staten og Boligselskabernes Landsbyggefond hæfter for tab efter garantiforpligtelsen med henholdsvis 75 pct. og 25 pct., idet Boligselskabernes Landsbyggefonds hæftelse dog ikke kan overstige 30 mio. kr.

Garantiens udformning og betingelser for garantitilsagn.

Garantien for de 14 arealer blev ydet inden for en samlet værdi pr. 1.4.1981 på 396.323.713 kr. Den samlede skønnede værdi udgjorde oprindeligt 437.890.000 kr., men i overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler i garantiordningen, blev garantien alene ydet på grundlag af det ovennævnte beløb på knapt 400 mio. kr. Garantiperioden udgør tidsrummet fra garantiens meddelelse pr. 1.4.1981 til 31.12.1991. Garantibeløbet forfalder således til udbetaling senest d. 31.12.1991.

For at give staten mulighed for at varetage sine interesser i forbindelse med garantiens ophør, har de enkelte långivere forpligtet sig til ved statens indfrielse af garantien, at lade Boligministeriet indtræde i deres rettigheder i egenskab af panthavere for garantibeløbene. I forhold til afdelingen/boligselskabet indtræder ministeriet således i de oprindelige långiveres krav, herunder i adgangen til at forlange fordringen indfriet. Ministeriet vil herefter i tilfælde af manglende indfrielse kunne forlange arealet afhændet. Provenuet herved tilfalder staten. Statens krav som følge af indfrielsen anses for fuldt og endeligt fyldestgjort ved indbetalingen af dette beløb.

Der er i aktstykkerne åbnet mulighed for en forlængelse af garantien, såfremt det skønnes, at et eller flere af arealerne vil blive bebygget eller solgt inden for et kortere tidsrum og senest d. 31.12.1993. En eventuel forlængelse af garantien forudsætter dog, at der kan opnås enighed med de enkelte långivere herom.

Garantiordningen blev på baggrund af de 2 aktstykker etableret på en række nærmere angivne vilkår og under hensyn til de långivererklæringer, som blev afgivet af de enkelte långivere forud for garantiordningens etablering.

En af betingelserne for statens og Boligselskabernes Landsbyggefonds garantitilsagn var bl.a., at långiverne gav tilsagn om, at de ydede grundkreditter forblev indestående i garantiperioden, og at rentesatsen for grundkreditten med virkning fra den 1.4.1981 ikke oversteg Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto minus 1 procentpoint.

Herudover blev der bl.a. stillet krav om arealernes nyttiggørelse i garantiperioden samt ret for kommunen til at overtage den enkelte grund til den garanterede grundkøbesum på overtagelsestidspunktet. Ingen af de involverede kommuner har dog ønsket at benytte sig af denne adgang.

Grundlaget for fastsættelsen af den skønnede grundværdi pr. 1.4.1981.

Den skønnede værdi af den enkelte grund, som danner udgangspunkt for garantien, blev beregnet på baggrund af en vurdering foretaget af Boligministeriets grundpriskonsulent fra Statsskattedirektoratet. Værdien blev opgjort på kontantbasis pr. 1.4.1981.

Arealernes værdi blev fastsat således, at den svarede til den kontante pris, der skønnedes at kunne være opnået pr. 1.4.1981 ved et almindeligt frit salg under forudsætning af, at en køber straks kunne bebygge arealerne med en bebyggelsesprocent, der svarede til den, selskaberne lagde til grund ved arealernes erhvervelse.

Ved værdiskønnene blev der desuden bl. a. taget hensyn til den planlagte bebyggelsesform, arealernes beliggenhed i forhold til overordnede vejanlæg og offentlige transportmuligheder samt til omfanget af den forventede byggemodning.

Som ovenfor nævnt blev garantien for de 14 arealer ydet indenfor en samlet skønnet grundværdi pr. 1.4.1981 på knapt 400 mio. kr. Til sammenligning udgjorde den samlede vurderingssum for de 14 arealer ved den 17. alm. vurdering, som lå forud for den i aktstykkerne pr. 1.4.1981 beregnede skønnede grundværdi, ca. 110 mio.kr.

Bebyggede og/eller frasolgte arealer i garantiperioden.

I garantiperioden er statsgarantien alene blevet udløst for 4 af de 14 arealer, i hvilken forbindelse der er udbetalt et samlet garantibeløb på 20.900.375 kr. Boligselskabernes Landsbyggefonds andel af det udbetalte garantibeløb udgør 5.225.094 kr. De 4 arealer, for hvilke garantien er blevet udløst, er dels et areal beliggende i Århus kommune, som blev afhændet i 1985, dels 3 arealer beliggende i Ølstykke kommune, som blev bebygget/solgt i perioden 1981 - 1987. Der henvises iøvrigt til bilag I, hvori er anført oplysninger om udbetalte garantibeløb i garantiperioden.

Herudover er 2 arealer beliggende i Greve kommune (Blågårdsvejarealet og Rækkehus-arealet) frasolgt i henholdsvis 1984 og 1987. Garantien for disse 2 grunde er sammen med garantien for 3 andre grunde beliggende i Greve kommune ydet under eet, idet grundene ved garantiordningens etablering tilhørte et enkelt boligselskab. Garantien for disse 2 grunde har derfor ikke kunnet gøres op i løbet af garantiperioden, da garantien som ovenfor nævnt først udløses, når hele det areal, hvortil der er meddelt garanti, er bebygget eller solgt. Dette har indebåret, at der i perioden siden grundenes afhændelse er påløbet yderligere ventetidsomkostninger på den del af grundkreditten for de 2 arealer, som oversteg salgssummen.

For så vidt angår de resterende 8 arealer, er der for 7 af arealernes vedkommende frasolgt dele heraf i garantiperioden.

Om disse forhold henvises nærmere til den vedlagte oversigt over grundene (bilag I), i hvilken er anført oplysninger om frasalg i garantiperioden og de i forbindelse hermed opnåede salgspriser.

Forlængelse af garantiordningen.

Som ovenfor anført er der i aktstykkerne indføjet en klausul om genforhandling af garantiordningen. På baggrund heraf har der været ført forhandlinger med långiverne (Den Danske Bank og KAB - Bygge- og Boligadministration), om en forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af 2 af arealerne, som forventes færdigbebygget indenfor en kortere årrække og senest ved udgangen af 1996. Det drejer sig om Brogårds-arealet i Greve kommune (nu kaldet Lærkehegnet) og Torstorp i Høje-Tåstrup kommune.

På baggrund af disse forhandlinger er der opnået enighed mellem staten og långiverne om forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af disse 2 arealer i en periode på 5 år, d.v.s. til udgangen af 1996, på grundlag af en ny vurdering af de ubebyggede (mindre) dele af disse arealer.

Værdien af arealerne pr. 31.12.1991 skønnes at udgøre 26,3 mio. kr. Skønnet bygger på en vurdering af en række konkrete forhold på de enkelte grunde. Ved vurderingen er der bl.a. taget højde for grundprisniveauet i området, grundenes størrelse og beliggenhed samt især tidshorisonten for færdiggørelsen af byggeriet, jf. nedenfor. Kvm-værdien på de grunde, hvorpå garantien søges forlænget, er dermed nedvurderet betydeligt i forhold til kvm-værdien af grundene, der var udgangspunkt for den oprindelige garantiforpligtelse pr. 1.4.1981. Ifølge aftale med långiverne videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye grundkredit, som er omfattet af garantien, forrentes med Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto minus 1 procentpoint. For KAB - Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de administrerende selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.

Det er endelig aftalt, at der under forudsætning af enighed mellem parterne, vil være mulighed for at udbetale garantien inden 1996, hvis det ikke skønnes muligt at bebygge arealerne.

Bebyggelsesmuligheder på Lærkehegnet i Greve kommune.

Den ubebyggede del af Lærkehegnet, som videreføres under garantien, udgør et areal på ialt 79.996 m2.

På baggrund af kommunens udbygningsplaner for den ubebyggede del af Lærkehegnet, må det forventes, at arealet vil kunne færdigudbygges med almennyttigt byggeri inden udgangen af 1996. Der er således planlagt opførelse af 72 almennyttige boliger i 1992. Herudover var oprindeligt planlagt opførelse af 50 boliger i 1992 og 85 boliger i 1993, men af hensyn til kommunens økonomi, udlejningssituationen og byggerytmen kan det formentlig blive nødvendigt at foretage mindre forskydninger i disse byggerier, således at disse først kan forventes igangsat i 1994. Fra statens side er det tilkendegivet, at man vil være indstillet på at tildele kommunen den nødvendige kvote til færdigudbygning af arealet.

Værdien af den ubebyggede del af Lærkehegnet skønnes at udgøre 9,6 mio. kr.

Bebyggelsesmuligheder i Torstorp i Høje-Tåstrup kommune.

Den ubebyggede del af Torstorp, som videreføres under garantien, udgør et areal på ialt ca. 300.000 m2.

På en del af arealet er planlagt opførelse af 175 almennyttige boliger, hvoraf de 75 er optaget på Boligministeriets bevillingsprogram for 1991. De resterende 100 boliger er optaget på bevillingsprogrammet for 1992. Den del af arealet, som er udlagt til almennyttigt byggeri, vil herefter være færdigudbygget.

For restarealet, som er udlagt til privat byggeri, herunder private andelsboliger, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvornår og i hvilken udstrækning salg kan finde sted. Det må dog påregnes, at restarealet tidligst vil blive solgt i løbet af 2-3 år. I det omfang arealet ønskes bebygget med private andelsboliger, er man indstillet på at tildele kommunen den nødvendige kvote hertil.

Værdien af den ubebyggede del af Torstorp skønnes at udgøre 16,7 mio. kr. for råjorden (eksklusive modningsudgifter afholdt af Den Danske Bank).

Udløsning af statsgarantien pr. 31.12.1991.

For arealerne i Lærkehegnet og Torstorp vil garantien blive opgjort pr. 31.12.1991, og der vil blive udbetalt et beløb svarende til den samlede garantiforpligtelse minus værdien af de grunde, for hvilke garantien forlænges. Endvidere vil garantien for de resterende ubebyggede arealer, som er omfattet af statsgarantien, skulle udbetales pr. 31.12.1991, idet disse arealer ikke kan forventes færdigbebygget på denne side af år 2000.

Den samlede garantiforpligtelse for arealerne udgjorde pr. 1.1.1991 554.914.032 kr. Dette beløb vil ved udgangen af 1991 være forøget med ca. 43 mio. kr. til ialt 597,8 mio. kr. som følge af påløbne ventetidsomkostninger. Garantibeløbet fordelt på långiverne Den Danske Bank, KAB - Bygge- og Boligadministration og DAB udgør henholdsvis ca. 488,5 mio. kr., ca. 99,6 mio. kr. og ca. 9,9 mio. kr.

Der henvises iøvrigt til bilag I, hvori er anført oplysninger om størrelsen af ventetidsomkostninger for det enkelte areal.

Boligselskabernes Landsbyggefond vil skulle betale i alt 24.774.906 kr. af den samlede garantiforpligtelse, idet fonden allerede i forbindelse med udløsningen af garantierne for de ovennævnte 4 arealer har udbetalt 5.225.094 kr. Statens samlede garantiforpligtelse forventes således at udgøre ca. 573 mio. kr. pr. 31.12.1991.

Som følge af forhandlingsresultatet om forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af 2 af arealerne, skønnes statens garantiforpligtelse, som kommer til udbetaling pr. 31.12.1991, at udgøre ca. 546,7 mio. kr.

Finansiering af statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde.

Statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde påtænkes finansieret via nedlæggelse af statens bygge- og boligfond gennem en ophævelse af loven herom. Den obligationsbeholdning, som fonden råder over, overgår ved fondens nedlæggelse til staten. En del af fondens midler påtænkes i forbindelse hermed anvendt til indfrielse af garantierne for de grunde, hvor garantien skal opgøres og udbetales pr. 31.12.1991. Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt til den 31.12. 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan ske efter 31.12. 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til 1-måneders CIBOR-satsen. (1-måneders CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991 9,77 pct.).

Udgiftene i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de grunde, hvorpå garantien søges forlænget, vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling, senest ved udgang af garantiperioden i 1996.

Da staten ved indfrielse af garantierne som ovenfor anført indtræder i de nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthaver for garantibeløbene, herunder i retten til at forlange fordringerne indfriet, vil der endvidere på forslag til lov om tillægsbevilling blive søgt et beløb til dækning af de ventetidsomkostninger, som er forbundet med, at grundene ligger hen, d.v.s. udgifter til ejendomsskatter, afgifter, forsikringer m.v. samt lejeindtægter i perioden indtil grundene sælges.

Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyntagen til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker senest inden for 3 år. Provenuet herved vil tilfalde staten. Salg af de enkelte grunde vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg efter de gældende regler, og salgsprovenuet vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for det pågældende år, hvori salget finder sted. Det kan oplyses, at handelsværdien af grundene, hvor staten indtræder som panthaver, med nogen usikkerhed skønnes til 20 - 25 mio. kr. opgjort ud fra de samme vurderingsmæssige kriterier som beskrevet ovenfor vedr. Torstorp og Lærkehegnet.

Da statens indtræden i de enkelte långiveres rettigheder også omfatter overtagelse af de for de indfriede krav stillede sikkerheder, vil de pantebreve, som er stillet som sikkerhed for den af långiverne ydede grundkredit, skulle overgives til staten i forbindelse med garantiens indfrielse.

Forvaltningen af de pantebreve, som overføres til staten i forbindelse med indfrielse af garantien, vil blive varetaget af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. Fondens obligationsbeholdning overgår til staten med henblik på salg.

Stk. 3. Staten indtræder som kreditor i de låneforhold, som er etableret før den 1. januar 1992.

Stk. 4. Lovens § 1, stk. 2 og 3, og §§ 10-13 bevarer dog deres gyldighed for låneforhold, som er etableret før den 1. januar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. Fondens obligationsbeholdning overgår til staten med henblik på salg.

Stk. 3. Staten indtræder som kreditor i de låneforhold, som er etableret før den 1. januar 1992.

Stk. 4. Lovens § 1, stk. 2 og 3, og §§ 10-13 bevarer dog deres gyldighed for låneforhold, som er etableret før den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag om ophævelse af lov om statens bygge- og boligfond samt forslag om overførsel af fondens obligationsbeholdning til staten med henblik på salg. Forslaget skal ses på baggrund af, at det findes hensigtsmæssigt, at lån til kommunerne til videreudlån til betaling af beboerindskud, som er fondens hovedformål, ydes direkte i henhold til lov om individuel boligstøtte, og ikke via det »æskesystem«, som statens bygge- og boligfond indebærer. Det er hensigten, at en del af fondens midler anvendes til indfrielse af statsgarantien for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde.

I det følgende skal der nærmere redegøres for ovennævnte forhold.

Baggrund for oprettelse af statens bygge- og boligfond.

Statens bygge- og boligfond blev oprettet i 1967 ved lov nr. 242 af 3.6.1967. Baggrunden for oprettelsen af fonden var et stigende behov for en indsats på en række felter inden for bygge- og boligområdet, hvor det havde vist sig vanskeligt at sikre en tilstrækkelig finansiering på det hidtidige grundlag. Dette gjaldt således den del af det almennyttige byggeris finansiering, som lå ud over de statsgaranterede lånegrænser, og som skulle tilvejebringes i form af beboerindskud. Ligeledes omfattede det en række mere tekniske foranstaltninger vedrørende byggeriet, såsom modning af byggegrunde og nye bykvarterer samt fremskaffelse af et tilstrækkeligt antal byggegrunde til en rimelig pris. Endvidere havde der vist sig et behov for at stimulere udviklingen i retning af en forbedring af forholdene i boligområderne, herunder sanering, fornyelse af ældre boliger og fremskaffelse af erstatningsbyggeri til afløsning af forældede boliger.

Loven om statens bygge- og boligfond tog således sigte på at yde et bidrag til løsning af byggeriets og boligforsyningens problemer på de felter, hvor det havde vist sig vanskeligt at nå til en samfundsmæssig tilfredsstillende ordning ved hjælp af de hidtidige finansieringsmuligheder.

Det økonomiske grundlag for statens bygge- og boligfond.

Grundlaget for fonden er en obligationsbeholdning, der ved fondens oprettelse i 1967 stod til en kursværdi af 1 mia. kr., som er deponeret i Nationalbanken. Fondens udlånsmidler, som i overensstemmelse med det ovenfor anførte kan anvendes til udlån til en række bygge- og boligformål, tilvejebringes ved renterne af obligationsbeholdningen, renterne og afdragene af fondens udlån samt ved særlige bevillinger på de årlige finanslove. Fonden yder udelukkende lån, ikke tilskud.

Fondens udlån.

Fondens udlånsmidler stilles i henhold til lovens § 4 først og fremmest til rådighed for kommunerne, der yder lån til boligtagernes betaling af beboerindskud i det almennyttige byggeri. Disse udlån administreres af Boligministeriet.

I det omfang fondens midler ikke er opbrugt til lån til beboerindskud, kan fonden endvidere i henhold til lovens § 5 yde lån til etablering af forskellige tekniske hovedanlæg i forbindelse med bymæssig bebyggelse af et område, erhvervelse af grunde til boligbebyggelse, boligforbedring og erstatningsbyggeri. Administrationen af udlån til disse formål henhører under Miljøministeriet (Planstyrelsen).

Administration af statens bygge- og boligfond.

Administrationen af den oprindelige lov om statens bygge- og boligfond henhørte oprindeligt under Boligministeriet. Ved Statsministeriets bekendtgørelse af 5.10.1973 om ændringer i ministeriernes forretningsområde blev det imidlertid efter kongelig resolution af samme dato bestemt, at lov om statens bygge- og boligfond med undtagelse af bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud med virkning fra d. 5.10.1973 overførtes fra Boligministeriet til Miljøministeriet.

Ved kongelig resolution af 20.4.1982 blev det bestemt, at loven med undtagelse af bestemmelserne om udlån til byggemodning og grundkøb m.v. fra d. 1.1.1982 blev overført fra Miljøministeriet til Boligministeriet.

Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af udlånene har siden fondens oprettelse været varetaget af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Den statslige garantiordning for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde.

På baggrund af 2 aktstykker etableredes i begyndelsen af 80'erne en statslig garantiordning for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde. Statsgarantien blev ydet for tab på grundkøbesummer for 14 grundarealer, og garantiperioden udgør tidsrummet fra garantiens meddelelse pr. 1.4.1981 til 31.12.1991.

Garantiordningen indebærer bl.a., at i de tilfælde, hvor garantien ikke har kunnet gøres op i løbet af garantiperioden, fordi en grund ikke er bebygget eller solgt i løbet af garantiperioden, udbetales garantibeløbet pr. 31.12.1991 til boligselskabet eller den, til hvem fordringen er transporteret. Ved indfrielse af garantien indtræder staten i de nuværende långiveres rettigheder og overtager i forbindelse hermed de pantebreve, som er stillet som sikkerhed for den af långiverne ydede grundkredit.

Garantiordningen indeholder dog en mulighed for genforhandling, idet långiverne har erklæret sig indforstået med at optage forhandlinger om garantiens og grundkredittens forlængelse. På baggrund heraf har der været ført forhandlinger med långiverne om en forlængelse af garantien for de endnu ubebyggede dele af de 2 af arealerne, som forventes færdigbebygget inden for en kortere årrække og senest ved udgangen af 1996. For de resterende 8 arealer, som ikke er blevet bebygget eller solgt i løbet af garantiperioden, vil garantien skulle udbetales den 31.12.1991.

Som følge af forhandlingsresultatet om forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af de ovennævnte 2 arealer, skønnes statens garantiforpligtelse, som kommer til udbetaling pr. 31.12.1991, at udgøre ca. 547 mio. kr.

Om garantiordningen henvises iøvrigt nærmere til vedlagte bilag 2 vedrørende b-stykket i aktstykke vedrørende de statsgaranterede grunde, som er fremsendt til Folketingets Finansudvalg. Det i b-stykket i aktstykket nævnte bilag I er dog ikke vedlagt lovforslaget.

Overgangsbestemmelser.

Udover de i loven fastsatte bestemmelser om, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager den ovenfor nævnte forvaltning af udlånene, indeholder loven bl.a. en række bestemmelser om forrentning og afdrag af de lån, som fonden yder. Som følge heraf foreslås det, at bestemmelserne herom bevarer deres gyldighed, således at lån, som er ydet i henhold til de hidtidige bestemmelser, fortsat administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og afvikles på de vilkår, som er fastsat i loven.

Som en konsekvens af forslaget om ophævelse af statens bygge- og boligfond foreslås det endelig, at staten indtræder som kreditor i de låneforhold, som er etableret før lovens ophævelse. Staten indtræder således som kreditor såvel for de lån, som er udbetalt efter lovens § 5, og som er sikret ved gældsbrev til fonden, som lån ydet efter § 4, for hvilke der ikke er stillet sikkerhed.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Som ovenfor nævnt foreslås det, at obligationsbeholdningen på 1.440 mio. kr. (kursværdi pr. 31.10. 1991) samt udestående fordringer på 460 mio. kr. (pr. 30.9.1991), som statens bygge- og boligfond råder over, overdrages til staten. Det er hensigten, at staten sælger obligationsbeholdningen og anvender en del af provenuet til indfrielse af garantierne for de ubebyggede grunde, hvor garantien skal opgøres og udbetales pr. 31.12.1991. Garantibeløbet for disse grunde kan opgøres til ca. 547 mio. kr. pr. 31.12.1991.

Salget af obligationsbeholdningen vil medføre en nedgang i statens indtægter hidrørende fra renteindtægter og udbytte. Der er på FFL 1992 budgetteret med indtægter på 145 mio. kr. på grundlag af den ovennævnte obligationsbeholdning.

Som følge af at statens bygge- og boligfonds obligationsbeholdning overdrages til staten, afskriver fonden endvidere en fordring på 2.597 mio. kr. (pr. 30.9. 1991), som er opført på en mellemregningskonto med Finansministeriet.

Nedlæggelse af statens bygge- og boligfond vil ikke få indflydelse på kommunernes mulighed for fortsat at yde lån til beboerindskud, idet staten i henhold til lov om individuel boligstøtte stiller udlånsmidler til lån til betaling af beboerindskud til rådighed for kommunerne. Kommunerne vil således stadigvæk have ret til at få refunderet udgifterne til beboerindskudslån af staten i henhold til reglerne herom i lov om individuel boligstøtte, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.8.1988.

For så vidt angår de øvrige formål, hvortil fondens midler kan udlånes, d.v.s. til bl.a. byggemodning og grundkøb m.v., er der senest i 1981 ydet lån til disse formål. Af de samlede udlån, som er ydet til disse formål, resterer der endnu 4 låneforhold, som i henhold til loven er sikret ved gældsbreve til fonden.

Når fonden ikke siden 1981 har ydet lån til disse formål, skyldes det bl.a., at amterne i dag har mulighed for at yde lån til kommunerne af midlerne i de amtskommunale fonde til finansiering af kommunernes byggemodningsudgifter. Herudover kan der via byfornyelseslovens regler ydes tilskud og lån til bl.a. boligforbedring.

Ophævelse af statens bygge- og boligfond vil således heller ikke have konsekvenser for kommunernes mulighed for at finansiere udgifterne til disse opgaver.

Endelig vil ophævelse af statens bygge- og boligfond ikke medføre administrative konsekvenser for kommunerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at loven om statens bygge- og boligfond ophæves.

Til § 2

Det foreslås, at den obligationsbeholdning, som fonden råder over, overgår til staten med henblik på salg. Indtægten ved salget konteres som en kapitalindtægt på hovedkonto 14.25.11. Statens bygge- og boligfond.

Som en konsekvens af forslaget om nedlæggelse af statens bygge- og boligfond foreslås det, at staten indtræder som kreditor i de låneforhold, som er etableret før lovens ophævelse. Dette gælder såvel de låneforhold, som er sikret ved gældsbrev til fonden, som lån, for hvilke der ikke er stillet sikkerhed.

Endvidere foreslås det, at lovens § 1, stk. 2 og 3, og §§ 10-13 bevarer deres gyldighed. Dette indebærer først og fremmest, at de lån, som er ydet i henhold til de hidtidige bestemmelser, afvikles på de vilkår om bl.a. forrentning og afdrag, som er fastsat i loven og i de enkelte lånedokumenter.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

§ 2. Staten stiller en obligationsbeholdning til en kursværdi af 1 milliard kroner til rådighed for fonden. Beløb, der fremkommer ved udtrækning af obligationer, anvendes til indkøb af nye obligationer.

Stk. 2. Obligationsbeholdningen forvaltes af Danmarks Nationalbank. Nærmere regler om beholdningens sammensætning og forvaltning fastsættes af finansministeren efter forhandling med boligministeren og Danmarks Nationalbank.

§ 3. Fondens udlånsmidler tilvejebringes

1) ved renterne af fondens obligationsbeholdning,

2) ved renterne og afdragene af fondens udlån,

3) ved særlig bevilling på de årlige bevillingslove.

§ 4. Af fondens udlånsmidler ydes der kommuner lån som angivet i § 98, stk. 1, i loven om boligbyggeri (støtte til betaling af beboerindskud).

§ 5. I det omfang, udlånsmidlerne ikke anvendes efter § 4, kan de udlånes til fremme af følgende foranstaltninger, hvoraf nr. 1 og 2 har fortrin

1) Etablering af hovedkloakker, forsyningsledninger og andre tekniske hovedanlæg i forbindelse med bymæssig bebyggelse af et område.

2) Erhvervelse af grunde til boligbebyggelse eller af grunde, som agtes indrettet til befolkningens fritidsliv.

3) Foranstaltninger, som tjener til forbedring af forholdene i eksisterende eller planlagte boligområder eller til fornyelse af ældre beboelsesbygninger. Foranstaltningerne kan omfatte fjernelse af eksisterende bebyggelse som led i forbedring af trafikforholdene eller boligområdernes brugsværdi i øvrigt. Lån ydes kun i det omfang, anden rimelig finansiering ikke kan opnås.

4) Byggeri af boliger til erstatning for lejligheder, der nedlægges som følge af kondemnerings- og saneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg o.lign.

Stk. 2. Lånene skal fortrinsvis ydes til kommuner, men kan også ydes til almennyttige boligselskaber, jfr. kap. III i loven om boligbyggeri, og andre selskaber og sammenslutninger med almennyttigt formål. Lån til kommuner ydes efter forhandling med indenrigsministeren.

§ 6. Lån efter § 5 kan kun ydes, når der foreligger fornødne bygningsmæssige og byplanmæssige bestemmelser til sikring af områdets hensigtsmæssige bebyggelse og benyttelse og foranstaltningerne er i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. Lån efter § 5, stk. 1, nr. 4, kan kun ydes, hvis erstatningsbyggeriet opfylder betingelserne efter §§ 62 og 64 i loven om boligbyggeri. Erstatningsbyggeri behøver ikke at være forbeholdt områder eller beboergrupper, der er berørt af nedlæggelserne.

§ 7. Boligministeren bevilger lån af fonden og fastsætter regler om behandlingen af lånesager og om kommunalbestyrelsens deltagelse heri.

§ 8. Lån efter § 5, stk. 1, nr. 2, kan udbetales, når endelig aftale om arealets erhvervelse er truffet. I øvrigt udbetales lån efter § 5, når de pågældende foranstaltninger er afsluttet og udgifterne er opgjort. A contobeløb kan dog udbetales efter boligministerens nærmere bestemmelse.

§ 9. Fondens lån udbetales kontant til pari.

Stk. 2. Lån efter § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, som ydes til de i § 5, stk. 2, nævnte selskaber mv, skal så vidt muligt sikres ved pant i fast ejendom, der er erhvervet for de lånte midler.

Stk. 3. Lån efter § 5, stk. 1, nr. 2, ydes inden for en lånegrænse på 95 pct. af en rimelig købesum. Lån, som ydes til de i § 5, stk. 2, nævnte selskaber mv, sikres ved pant i de erhvervede grunde.

Stk. 4. For lån efter § 5, stk. 1, nr. 4, gælder bestemmelserne i loven om boligbyggeri § 41, stk. 4, §§ 67-72, § 78, § 81 og § 84.

Stk. 5. Boligministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der skal gives pantesikkerhed som i stk. 2 og 3 nævnt for lån, der ydes til kommuner.

Stk. 6. For lån efter § 5, som ikke sikres ved pant, udsteder låntageren gældsbrev til fonden.

§ 10. Af lån efter § 4 betales som rente det beløb, som kommunerne indvinder ved at udlåne fondsmidlerne efter kap. XIII i loven om boligbyggeri.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter efter forhandling med økonomi- og budgetministeren rentesatsen for fondens udlån efter § 5, stk. 1, nr. 1-3. Boligministeren kan bevilge henstand med betaling af renter indtil 10 år.

Stk. 3. Renten af fondens udlån efter § 5, stk. 1, nr. 4, fastsættes således, at den samlede renteudgift af de i ejendommen optagne lån er af samme størrelse som den tilsvarende renteudgift i ejendomme, hvortil der opnås statsgaranti og rentesikring i henhold til loven om boligbyggeri.

Stk. 4. Låntagere, der opnår lån efter § 5 yder bidrag til fondens administration efter boligministerens nærmere bestemmelse.

§ 11. Låntagere skal underrette boligministeren, såfremt anlæg eller arealer anvendes til andre formål end dem, hvortil der er ydet lån efter § 5.

Stk. 2. I dette tilfælde, samt når de forudsætninger, hvorunder lån er ydet, i øvrigt er væsentligt ændret, kan lånet opsiges med et halvt års varsel.

§ 12. Afdrag på fondens udlån efter § 4 udgøres af de beløb, som kommunerne modtager som afdrag på fondsmidler, der er udlånt efter kap. XIII i loven om boligbyggeri.

Stk. 2. Fondens udlån efter § 5 ydes på højst 30 år.

Stk. 3. Boligministeren kan bestemme, at nedbringelsen af et lån efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, ikke skal påbegyndes før indtil 10 år efter lånets udbetaling.

§ 13. Lån efter § 5, stk. 1, nr. 2, forfalder til indfrielse senest ved byggeriets endelige finansiering eller ved grundens indretning til fritidsformål.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 109

Forslag til Lov om ophævelse af lov om statens bygge- og boligfond

Fremsat af boligministeren (Svend Erik Hovmand)

den 14. november 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. december 1991

Lov nr. 933 af 27/12/1991