1991 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDINSPEKTØRVIRKSOMHED (LANDINSPEKTØRSELSKABER) (landinspektørselskaber)

§ 1

I lov nr. 220 af 31. maj 1963 om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 134 af 5. marts 1991, som ændret ved § 6 i lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 4 a affattes således

» § 4 a. Landinspektørvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører kun udøves af et landinspektørselskab, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Et landinspektørselskab må alene have til formål at drive landinspektørvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene landinspektøraktieselskab eller landinspektøranpartsselskab eller deraf dannede forkortelser.

Stk. 2. En landinspektør med beskikkelse, der udøver virksomhed i et landinspektørselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af landinspektørens bistand til en klient.

Stk. 3. Aktier eller anparter i et landinspektørselskab må, jf. dog stk. 5, kun ejes af

1) landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver landinspektørvirksomhed i selskabet, i dets moderselskab eller dets datterselskab, eller

2) et andet landinspektørselskab.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et landinspektørselskab skal aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af direktionen i et landinspektørselskab skal aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af landinspektørvirksomhed i selskabsform, herunder regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller ophør med udøvelse af aktiv landinspektørvirksomhed.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter endvidere nærmere regler om navne for landinspektørselskaber samt om navne, hvorunder landinspektørvirksomhed må drives i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører.«

2. Efter § 4 a indsættes

» § 4 b. En praktiserende landinspektør eller et landinspektørselskab må kun have mere end eet kontorsted, hvis hvert kontor ledes af en landinspektør med beskikkelse. Ingen må være leder af mere end eet kontorsted.

Stk. 2. Før et kontorsted etableres, skal der indgives anmeldelse herom til boligministeren.

Stk. 3. Boligministeren kan fravige stk. 1.«

3. § 6, stk. 1, affattes således

Boligministeren kan pålægge en praktiserende landinspektør eller et landinspektørselskab at udføre et matrikulært arbejde, såfremt samtlige praktiserende landinspektører eller landinspektørselskaber, inden for hvis naturlige forretningsområde arbejdet falder, har afslået at udføre det. Når ikke særlige forhold taler derimod, bør arbejdets udførelse pålægges en af disse landinspektører eller et af disse selskaber.'

4. I § 6, stk. 2, indsættes efter »En praktiserende landinspektør«: »og et landinspektørselskab«.

5. I § 7 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for landinspektørselskaber.«

6. § 8 affattes således

» § 8. Borgerlig straffelovs §§ 150-152 og §§ 154-157 finder tilsvarende anvendelse på landinspektører med beskikkelse.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder reglerne i § 4, stk. 1, § 4 a, stk. 1, 3 og 4, § 4 b, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, stk. 5 og 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

7. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for landinspektørselskaber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 1

I lov nr. 220 af 31. maj 1963 om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 134 af 5. marts 1991, foretages følgende ændringer

1. § 4a affattes således

» § 4a. Landinspektørvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører kun udøves af et landinspektørselskab, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Et landinspektørselskab må alene have til formål at drive landinspektørvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene »landinspektøraktieselskab« eller »landinspektøranpartsselskab« eller deraf dannede forkortelser.

Stk. 2. En landinspektør med beskikkelse, der udøver virksomhed i et landinspektørselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af landinspektørens bistand til en klient.

Stk. 3. Aktier eller anparter i et landinspektørselskab må, jf. dog stk. 5, kun ejes af

1) landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver landinspektørvirksomhed i selskabet, i dets moderselskab eller dets datterselskab, eller

2) et andet landinspektørselskab.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et landinspektørselskab skal aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af direktionen i et landinspektørselskab skal aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af landinspektørvirksomhed i selskabsform, herunder regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller ophør med udøvelse af aktiv landinspektørvirksomhed.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter endvidere nærmere regler om navne for landinspektørselskaber samt om navne, hvorunder landinspektørvirksomhed må drives i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører.'.

2. Efter § 4a indsættes

» § 4b. En praktiserende landinspektør eller et landinspektørselskab må kun have mere end eet kontorsted, hvis hvert kontor ledes af en landinspektør med beskikkelse. Ingen må være leder af mere end eet kontorsted.

Stk. 2. Før et kontorsted etableres, skal der indgives anmeldelse herom til boligministeren.

Stk. 3. Boligministeren kan fravige stk. 1.«.

3. § 6, stk. 1, affattes således

» § 6. Boligministeren kan pålægge en praktiserende landinspektør eller et landinspektørselskab at udføre et matrikulært arbejde, såfremt samtlige praktiserende landinspektører eller landinspektørselskaber, inden for hvis naturlige forretningsområde arbejdet falder, har afslået at udføre det. Når ikke særlige forhold taler derimod, bør arbejdets udførelse pålægges en af disse landinspektører eller et af disse selskaber.«.

4. I § 6, stk. 2, indsættes efter »En praktiserende landinspektør«: »og et landinspektørselskab«.

5. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for landinspektørselskaber.«.

6. § 8 affattes således

» § 8. Borgerlig straffelovs §§ 150-152 og §§ 154-157 finder tilsvarende anvendelse på landinspektører med beskikkelse.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder reglerne i § 4, stk. 1, § 4a, stk. 1, 3 eller 4, § 4b, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4a, stk. 5 eller 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«.

7. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for landinspektørselskaber.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om landinspektørvirksomhed

Folketingsåret 1962-63

Sp. 1901, 2039, 5396, 5539, A. 509, B. 797. Loven stadfæstet 31. maj 1963 (Lovtidende nr. 220).

Folketingsåret 1976-77

Sp. 70, 618, 4664, A. 497, B. 513. Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 308).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 72, 400, 5465 og 5892, A. 429, B. 527. Loven stadfæstet 7. marts 1990 (Lovtidende nr. 138).

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Virksomhedsnavne, som er taget i brug inden den 13. november 1991, kan dog fortsat benyttes, selv om de ikke opfylder forskrifter, som udstedes i medfør af § 4 a, stk. 6.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Virksomhedsnavne, som er taget i brug inden den 13. november 1991, kan dog fortsat benyttes, selvom de ikke opfylder forskrifter, som udstedes i medfør af § 4a, stk. 6.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at åbne adgang for praktiserende landinspektører til at udøve landinspektørvirksomhed i selskabsform på de i lovforslaget nærmere anførte betingelser, som skal sikre den praktiserende landinspektørs uafhængighed af landinspektørvirksomheden uvedkommende interesser uanset virksomhedens udøvelse i selskabsform.

De gældende bestemmelser i lov om landinspektørvirksomhed § 4, stk. 1, og § 4a, stk. 1, antages at være til hinder for, at landinspektørvirksomhed for så vidt angår matrikulære arbejder udøves i selskabsform, jf. cirkulære nr. 172 af 16. august 1977 om ændring af lov om landinspektørvirksomhed. Det således antagne, hidtidige forbud mod udførelse af matrikulære arbejder i selskabsform har traditionelt været begrundet med, at formen fandtes uforenelig med den praktiserende landinspektørs personlige professionsansvar.

Med helt tilsvarende begrundelse havde et beslægtet erhverv - advokaterne - indtil den 1. januar 1991 heller ikke mulighed for at udøve advokatvirksomhed i selskabsform. Ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven - med ikrafttræden den 1. januar 1991 - er der imidlertid i lovens § 124 åbnet adgang for, at advokater kan udøve advokatvirksomhed i selskabsform. Advokatens personlige professionsansvar er dog fastholdt med bestemmelsen i retsplejelovens § 124, stk. 2, uanset om advokatvirksomheden drives i selskabsform.

2. Terminologi

Efter de gældende regler i § 4 i lov om landinspektørvirksomhed må matrikulære arbejder kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse.

Ved en praktiserende landinspektør forstås en landinspektør med beskikkelse, der driver landinspektørvirksomhed for egen regning som enkeltmandsvirksomhed eller i fællesskab med andre landinspektører. Ved lovforslaget udvides definitionen af begrebet »praktiserende landinspektør« til også at omfatte landinspektører, der driver virksomhed i et aktieselskab eller et anpartsselskab, hvori landinspektøren ejer aktier eller anparter. En landinspektør, der ved tjenesteforhold er tilknyttet en enkelt person, en erhvervsvirksomhed eller en institution, betragtes også som en praktiserende landinspektør, når han eller hun ved siden af dette tjenesteforhold driver privat landinspektørvirksomhed - men kun i relation til denne virksomhed. Tilsvarende vil »deres assistenter« omfatte både assistenter, der er ansat hos en praktiserende landinspektør, og assistenter, der er ansat i et landinspektørselskab.

Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, jf. § 13, stk. 1, i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen.

3. Baggrunden for lovforslaget

I en henvendelse til boligministeren har Den danske Landinspektørforening og Praktiserende Landinspektørers Forening foreslået, at der skabes grundlag for, at der kan udøves landinspektørvirksomhed i selskabsform efter regler svarende til dem, der er tilvejebragt for advokatvirksomheder.

Som begrundelse for forslaget har de to foreninger anført, at det gælder for landinspektørerhvervet som for andre erhverv - herunder andre liberale erhverv - at den stadigt mere indgribende samfundsregulering og udviklingen i lovgivningen, i samfundet og i erhvervslivet stiller stigende krav til de praktiserende landinspektørers udøvelse af deres profession. På denne baggrund har praktiserende landinspektører på linie med andre erhvervsudøvere - herunder andre udøvere af liberale erhverv - et stigende behov for at kunne slutte sig sammen i større enheder og firmaer. Større firmaer giver øgede muligheder for en vis specialisering i udøvelsen af de enkelte arbejdsopgaver. Sammenslutninger - meget muligt mellem landinspektørfirmaer, som bevarer deres lokale placering uanset sammenslutning i større regionale eller landsdækkende landinspektørfirmaer - må også betragtes som en nødvendighed for, at fagets udøvere kan finansiere den nødvendige udvikling og dygtiggørelse i deres fag, både med hensyn til videreuddannelse og investering i ny teknik, herunder edb og indlæring i brug af denne.

De mest tidssvarende og hensigtsmæssige rammer for sådanne sammenslutninger vil efter Den danske Landinspektørforenings og Praktiserende Landinspektørers Forenings opfattelse være aktie- eller anpartsselskabsformen, der er udførligt reguleret i selskabslovgivningen, og som de fleste andre næringsdrivende, herunder bl.a. revisorer og nu også advokater, frit kan vælge som ramme for deres virksomhed.

Den danske Landinspektørforenings og Praktiserende Landinspektørers Forenings ønske om at kunne drive landinspektørvirksomhed i selskabsform er først og fremmest begrundet i de nævnte strukturmæssige hensyn. Der vil derimod efter foreningernes opfattelse ikke generelt være skattemæssige fordele forbundet med at drive landinspektørvirksomhed i selskabsform. Det skyldes navnlig, at der ved gennemførelsen af skattereformen fra 1. januar 1987 blev skabt mulighed for, at også praktiserende landinspektører kan benytte den såkaldte virksomhedsordning. Denne ordning indebærer, at overskud, der opspares i virksomheden, foreløbig beskattes med en særlig virksomhedsskat på 38%, således at endelig beskatning som personlig indkomst først finder sted, når det opsparede overskud hæves.

De to foreninger har foreslået, at der ved gennemførelsen af en lovændring som foreslået knyttes nogle betingelser til at udøve landinspektørvirksomhed i selskabsform, således at man derved kan sikre, dels at landinspektørvirksomheden, uanset valget af virksomhedsform, vil være uafhængig af interesser, der er landinspektørvirkomheden uvedkommende, dels at det særlige tillidsforhold mellem den praktiserende landinspektør og dennes klient kan bevares.

De to foreninger har endelig foreslået, at der ved udformningen af reglerne om de begrænsninger i forhold til selskabslovgivningen i øvrigt, som efter foreningernes opfattelse bør gælde for landinspektørselskaber - og som efter retsplejelovens § 124 gælder for advokatselskaber - tages højde for, at der på længere sigt kan opstå behov for koncerndannelse inden for området.

4. Retsplejelovens bestemmelser om advokatvirksomhed i selskabsform

Under Justitsministeriets forberedelse af ændringen af retsplejeloven, hvorved der blev tilvejebragt grundlag for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, har de meget væsentlige hensyn, der taler for en bevarelse af advokaters uafhængighed, uanset udøvelsen af deres virksomhed i selskabsform, været meget grundigt behandlet og overvejet.

Om Folketingets behandling af lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven henvises til Folketingstidende 1989-90, sp. 4637, 5173, 10233, 10717, A. 3831 og B. 1547, 1743 og 2021.

Lovforslaget om ændring af landinspektørloven er i det væsentlige formuleret efter bestemmelsen i retsplejelovens § 124, idet de bag advokatlovgivningen liggende hensyn bør iagttages også for praktiserende landinspektørers vedkommende.

Udøvelse af virksomhed som praktiserende landinspektør i selskabsform vil - med den foreslåede ændring - ikke betyde nogen begrænsning i den enkelte praktiserende landinspektørs professionsansvar, civilretlige eller strafferetlige ansvar.

5. Hovedtræk i lovforslaget

a) De hensyn til sikkerhed i det danske matrikelvæsen, som ligger til grund for de gældende regler om udøvelse af virksomhed som praktiserende landinspektør, er tilgodeset derved, at adgang til at udøve landinspektørvirksomhed i selskabsform efter forslaget undergives nærmere begrænsninger, der skal sikre, at udøvelsen af landinspektørvirksomhed ikke på nogen måde fritager de i landinspektørselskabet virkende landinspektører for de særlige pligter, der påhviler dem som beskikkede landinspektører, eller medfører nogen form for indskrænkning heri.

b) Efter forslaget skal landinspektørvirksomhed kun kunne udøves i selskabsform under nogle særlige betingelser. Det søges således gennem regler om, hvem der kan besidde aktier eller anparter i et landinspektørselskab, og gennem regler om, hvem der kan være medlemmer af bestyrelse og direktion, sikret, at selskabet i samme omfang som en personligt drevet landinspektørvirksomhed vil være uafhængigt af interesser, der er landinspektøren uvedkommende, og som kan være stridende mod klientens interesser. Det tillægges således stor betydning, at landinspektørvirksomheder ikke på grund af finansieringen af virksomhedernes kapitalgrundlag kan domineres af interesser, der ville kunne svække den generelle tillid til den praktiserende landinspektørs uafhængighed.

Det foreslås endvidere, at selskabslovenes regler om hæftelsesforhold suppleres med en regel om, at den enkelte landinspektør, der har rådgivet eller i øvrigt ydet bistand til en klient, tillige hæfter med sin personlige formue for eventuelle krav fra klienten, der er opstået som følge af landinspektørens bistand. Udøvelsen af landinspektørvirksomhed i selskabsform vil derfor ikke indebære nogen svækkelse af grundlaget for den enkelte landinspektørs professionsansvar. Den enkelte landinspektør vil således i udøvelsen af sin virksomhed fortsat være undergivet alle gældende regler og pligter for en beskikket landinspektør, selv om virksomheden udøves i selskabsform.

Ud over disse betingelser indeholder forslaget en bemyndigelse til boligministeren til at fastsætte nærmere regler for udøvelse af landinspektørvirksomhed i selskabsform.

Det foreslås, at overtrædelse af de særlige regler for udøvelse af landinspektørvirksomhed i selskabsform kan straffes med bøde, samt at reglerne i §§ 7 og 10 i lov om landinspektørvirksomhed om henholdsvis god landinspektørskik og disciplinæransvar tillige skal finde anvendelse for så vidt angår landinspektørselskaber.

c) I lovforslagets § 4a, stk. 1, er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve landinspektørvirksomhed.

Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end landinspektørselskaber ikke må udøve landinspektørvirksomhed.

Ved vurdering af, om en juridisk person kan anses for at udøve landinspektørvirksomhed, vil det efter forslaget være afgørende, om de hensyn, der ligger bag de opstillede betingelser for etablering af landinspektørselskaber, gør sig gældende i samme omfang for så vidt angår den virksomhed, som den pågældende juridiske person udøver. Det gælder navnlig behovet for at sikre landinspektørvirksomhedens uafhængighed.

Landinspektørvirksomhed kan med udgangspunkt i eneretten for praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse til at udføre matrikulære arbejder, jf. lov om landinspektørvirksomhed § 4, stk. 1, beskrives som udførelsen af matrikulære arbejder og i forbindelse hermed juridisk, økonomisk og anden rådgivning til klienten samt repræsentation af denne over for Kort- og Matrikelstyrelsen i alle matrikulære spørgsmål. Landinspektørvirksomhed omfatter endvidere de opgaver, som det efter anden lovgivning er pålagt landinspektører at udføre, samt andre opgaver, som almindeligvis udføres af praktiserende landinspektører som led i deres virksomhed.

Afgørende for, om virksomheden som praktiserende landinspektør reelt må anses for udøvet af en juridisk person, vil efter en gennemførelse af lovforslaget ikke alene være, om den er udøvet af en landinspektør, men vil tillige bero på den ramme, hvorunder den matrikulære bistand og rådgivning ydes. Er den pågældende landinspektør således - f.eks. gennem en instruktionsbeføjelse fra en juridisk person eller på grund af en juridisk persons finansiering af virksomhedens kapitalgrundlag - afhængig af interesser, der er landinspektørvirksomheden uvedkommende, vil den juridiske person efter lovforslaget drive landinspektørvirksomhed - og dette vil efter lovforslaget være ulovligt.

Afgrænsningen i enkelte tilfælde må i øvrigt overlades til domspraksis, men der bør i tvivlstilfælde lægges vægt på, om en rådgivning har været baseret på det særlige tillidsforhold, der er kendetegnende for forholdet mellem en praktiserende landinspektør og dennes klienter.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget til den ændrede affattelse af § 4a indebærer, at der i lov om landinspektørvirksomhed skabes hjemmel for at kunne drive landinspektørvirksomhed i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse landinspektørselskaber vil herefter gennem de i selskabet virkende praktiserende landinspektører kunne udøve landinspektørvirksomhed. Derimod vil selskabet som sådant ikke kunne opnå beskikkelse som landinspektør.

Efter stk. 1 må landinspektørselskaber kun etableres i aktie- eller anpartsselskabsform, og man vil således efter lovforslaget ikke kunne anvende f.eks. et kommanditselskab som rammen for en landinspektørvirksomhed. Muligheden for efter den gældende retstilstand at drive landinspektørvirksomhed i personlig form eller som et interessentskab, hvor samtlige deltagende interessenter arbejder som praktiserende landinspektører i virksomheden, berøres ikke af forslaget.

Et selskab, der driver landinspektørvirksomhed, må efter forslaget ikke tillige drive anden form for virksomhed. På den baggrund foreslås det, at landinspektørvirksomheden over for omverdenen gennem sit navn klart skal tilkendegive, at virksomheden drives i selskabsform, og at der er tale om et landinspektørselskab.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at en landinspektør, der driver virksomhed som praktiserende landinspektør i selskabsform, hæfter personligt og solidarisk med selskabet for enhver forpligtelse og ethvert ansvar, der udspringer af den pågældende landinspektørs rådgivning, sagsudarbejdelse og sagsekspedition m.v., uanset om aftalen formelt er indgået mellem klienten og selskabet. Derudover hæfter landinspektørselskabet i overensstemmelse med reglerne i selskabslovgivningen med sin formue for kravet. Den enkelte landinspektør vil derfor, selv om han som ansat eller medejer udøver sin virksomhed som landinspektør gennem et landinspektørselskab, personligt være fuldt ansvarlig for den bistand han yder. Den klient, som har lidt et tab som følge af, f.eks. fejlagtig rådgivning, vil herefter kunne rette sit erstatningskrav såvel mod det landinspektørselskab, som klienten har kontraheret med, som mod den eller de landinspektører, der har behandlet sagen og ydet klienten rådgivning. De øvrige ejere af selskabet vil derimod ikke hæfte personligt, men alene med deres indskud i selskabet. Det kan i den forbindelse oplyses, at landinspektører normalt har tegnet en ansvarsforsikring i Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring.

Bestemmelsen indeholder i stk. 3 en begrænsning af den kreds, der kan besidde aktier eller anparter i et landinspektørselskab. Baggrunden for disse regler er ønsket om at sikre, at det personlige tillidsforhold, der består mellem klient og landinspektør, og som hviler på den enkelte landinspektørs uafhængighed og loyale varetagelse af klientens interesser, ikke afsvækkes som følge af, at landinspektøren virker i et landinspektørselskab.

Efter bestemmelsen vil det således kun være praktiserende landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver landinspektørvirksomhed, som gennem ejerskab kan øve indflydelse på driften af et landinspektørselskab. Det er endvidere et krav, at aktionæren eller anpartshaveren gennem sin virksomhed er tilknyttet det pågældende landinspektørselskab enten direkte eller gennem virke i dets moder- eller datterselskab. Derudover er der mulighed for, at et landinspektørselskabs aktier eller anparter kan ejes af et andet landinspektørselskab.

Begrænsningen i kredsen af de personer, der kan være medlem af bestyrelsen for et landinspektørselskab, jf. forslagets stk. 4, tilsigter ligeledes at varetage hensynet til selskabets uafhængighed af uvedkommende interesser. Disse begrænsninger medfører dog ingen ændring i forhold til selskabslovenes regler om medarbejderes adgang til at vælge bestyrelsesmedlemmer.

Den daglige ledelse af landinspektørselskabet, der forestås af direktionen, kan efter forslaget alene varetages af personer, der gennem virke som praktiserende landinspektører i det pågældende selskab er tæt knyttet til virksomheden.

Boligministeren kan efter stk. 5 fastsætte nærmere regler om en praktiserende landinspektørs adgang til at beholde aktier eller anparter i et landinspektørselskab i tilfælde, hvor landinspektøren på grund af sygdom eller alder er ophørt med at udøve aktiv landinspektørvirksomhed, samt regler for fremgangsmåden ved afhændelse af aktier eller anparter i tilfælde af dødsfald. Man kan forestille sig en regel om, at dødsboet efter en aktionær eller anpartshaver kan beholde afdødes aktie- eller anpartsbesiddelse i et kortere tidsrum efter dødsfaldet, således at dødsboet får en rimelig afviklingsfrist.

Boligministeren bemyndiges endvidere til at udstede nærmere regler for landinspektørselskaber. Denne bestemmelse giver mulighed for, at der fastsættes regler om, at aktierne eller anparterne skal lyde på navn, og at disse ikke kan være omsætningspapirer. Da der i stk. 3 er opstillet nogle særlige begrænsninger med hensyn til, hvem der kan besidde aktier eller anparter i et landinspektørselskab, vil der formentlig være behov for at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved afhændelse af aktier eller anparter, om udøvelse af stemmeret for aktien eller anparten og om likvidation af selskabet. Med henblik på at undgå omgåelse af reglerne om, hvem der kan eje aktier eller anparter, bør der formentlig også i bekendtgørelsesform fastsættes regler om selskabets adgang til at udstede gældsbreve, som vil kunne ombyttes til aktier eller anparter i selskabet (konvertible gældsbreve).

Bestemmelsen i stk. 6 giver boligministeren mulighed for at fastsætte bestemmelser om landinspektørselskabers navne. Der tænkes således fastsat bestemmelser, der forbyder anvendelse af selskabsnavne, hvori stednavne indgår på en sådan måde, at det kan give indtryk af, at det pågældende selskab har eneret inden for et område, f.eks. en by eller en kommune, til at udføre matrikulært arbejde og andet arbejde, som i almindelighed udføres af praktiserende landinspektører. Fastsættes der ikke bestemmelser af denne art, vil sådanne selskabsnavne ved selskabets registrering opnå beskyttelse efter bestemmelserne i aktieselskabslovens § 153 ff. eller anpartsselskabslovens § 123 ff., hvorved selskabet i konkurrencemæssig henseende kan opnå en ubegrundet fortrinsstilling. Af hensyn til, at reglerne om virksomhedsnavne bør være ens, uanset under hvilken form landinspektørvirksomhed drives, tænkes reglerne også at finde anvendelse i tilfælde, hvor landinspektørvirksomhed drives i enkeltmandsfirma eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører.

Til nr. 2

Stk. 1-3 svarer til hidtil gældende bestemmelser i § 4a, stk. 2-4. Dog foreslås reglerne i stk. 1 om kontorsteder udvidet til også at gælde for landinspektørselskaber.

Til nr. 3 - 5

De foreslåede ændringer er konsekvenser af nr. 1.

Til nr. 6

Ændringen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 er en konsekvens af nr. 1. Efter bestemmelserne i stk. 2 og 4 kan en landinspektør eller et landinspektørselskab pålægges straf af bøde ved overtrædelse af reglerne i § 4a, stk. 1, 3 eller 4. Ligeledes kan der efter stk. 3 fastsættes bestemmelser om bødestraf for en landinspektørs eller et landinspektørselskabs overtrædelse af regler i de forskrifter, der udstedes i medfør af § 4a, stk. 5 eller 6.

Til nr. 7

Reglerne i lovens § 10, stk. 1, om disciplinæransvar og disciplinærmidler (advarsel, irettesættelse og bøde) foreslås gjort anvendelige også for landinspektørselskaber. Da landinspektørselskaber ikke som sådanne kan opnå beskikkelse som landinspektører, kan lovens § 10, stk. 2, derimod ikke finde anvendelse på landinspektørselskaber.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er dels af redaktionel karakter, dels et forslag om, at den hidtidige bestemmelse om, at Landinspektørnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, udvides til også at omfatte afgørelser vedrørende landinspektørselskaber.

Til § 2

Lovens ikrafttræden fastsættes til den 1. januar 1993.

§ 4a. En praktiserende landinspektør må ikke i form af interessentskab eller på lignende måde drive landinspektørvirksomhed sammen med andre end praktiserende landinspektører.

Stk. 2. En praktiserende landinspektør må kun have mere end eet kontorsted, hvis hvert kontor ledes af en praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse. Ingen må være leder af mere end eet kontorsted.

Stk. 3. Før et kontorsted etableres, skal der indgives anmeldelse herom til boligministeren.

Stk. 4. Boligministeren kan fravige stk. 1 og 2.

2. Efter § 4a indsættes

» § 4b. En praktiserende landinspektør eller et landinspektørselskab må kun have mere end eet kontorsted, hvis hvert kontor ledes af en landinspektør med beskikkelse. Ingen må være leder af mere end eet kontorsted.

Stk. 2. Før et kontorsted etableres, skal der indgives anmeldeles herom til boligministeren.

Stk. 3. Boligministeren kan fravige stk. 1.«.

3. § 6, stk. 1, affattes således

» § 6. Boligministeren kan pålægge en praktiserende landinspektør eller et landinspektørselskab at udføre et matrikulært arbejde, såfremt samtlige praktiserende landinspektører eller landinspektørselskaber, inden for hvis naturlige forretningsområde arbejdet falder, har afslået at udføre det. Når ikke særlige forhold taler derimod, bør arbejdets udførelse pålægges en af disse landinspektører eller et af disse selskaber.«.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 4a affattes således

» § 4a. Landinspektørvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører kun udøves af et landinspektørselskab, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Et landinspektørselskab må alene have til formål at drive landinspektørvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene »landinspektøraktieselskab« eller »landinspektøranpartsselskab« eller deraf dannede forkortelser.

Stk. 2. En landinspektør med beskikkelse, der udøver virksomhed i et landinspektørselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af landinspektørens bistand til en klient.

Stk. 3. Aktier eller anparter i et landinspektørselskab må, jf. dog stk. 5, kun ejes af

1) landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver landinspektørvirksomhed i selskabet, i dets moderselskab eller dets datterselskab, eller

2) et andet landinspektørselskab.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et landinspektørselskab skal aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af direktionen i et landinspektørselskab skal aktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af landinspektørvirksomhed i selskabsform, herunder regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller ophør med udøvelse af aktiv landinspektørvirksomhed.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter endvidere nærmere regler om navne for landinspektørselskaber samt om navne, hvorunder landinspektørvirksomhed må drives i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektører.'.

§ 6. Boligministeren kan pålægge en praktiserende landinspektør at udføre et matrikulært arbejde, hvis samtlige landinspektører, inden for hvis naturlige forretningsområde arbejdet falder, har afslået at udføre det. Når ikke særlige forhold taler derimod, bør arbejdets udførelse pålægges en af de sidstnævnte landinspektører.

4. I § 6, stk. 2, indsættes efter »En praktiserende landinspektør«: »og et landinspektørselskab«.

Stk. 2. En praktiserende landinspektør er berettiget til at forlange et beløb deponeret forud for et matrikulært arbejdes udførelse som sikkerhed for betalingen.

5. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for landinspektørselskaber.«.

§ 7. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik. De skal herunder udføre deres hverv med omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.

6. § 8 affattes således

» § 8. Borgerlig straffelovs §§ 150-152 og §§ 154-157 finder tilsvarende anvendelse på landinspektører med beskikkelse.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder reglerne i § 4, stk. 1, § 4a, stk. 1, 3 eller 4, § 4b, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4a, stk. 5 eller 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«.

§ 8. Borgerlig straffelovs §§ 150-152 og §§ 154-157 finder tilsvarende anvendelse på praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse.

Stk. 2. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4a, stk. 1-3, og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

7. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for landinspektørselskaber.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 - 3«.

§ 10. En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse, der ved udøvelse af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af landinspektørnævnet tildeles advarsel eller irettesættelse eller pålægges bøde på indtil 40.000 kr.

Stk. 2. Såfremt den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at landinspektøren ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan landinspektørnævnet frakende landinspektøren beskikkelsen på tid fra 1-5 år eller indtil videre.

Stk. 3. Nævnets afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ingen

Nr LSF 108

Forslag til Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Landinspektørselskaber)

Fremsat af boligministeren (Svend Erik Hovmand)

den 14. november 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 9. april 1992

Lov nr. 278 af 29/04/1992