1991 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL FREMME AF DECENTRAL KRAFTVARME OG UDNYTTELSE AF BIOBRÆNDSLER
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
§ 1. Der kan gives statstilskud til at fremme omstillingen af
kulfyrede fjernvarmeværker til naturgasfyrede decentrale
kraftvarmeværker samt til at fremme anvendelsen af biobrændsler i
områder, der ikke er udlagt til kul- eller naturgasbaseret
kraftvarme eller affaldsforbrænding.

§ 2. Tilskud ydes til virksomheder, der ejer eller driver de i § 1 omhandlede anlæg.
Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til et anlægsarbejde, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning.

§ 3. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen, som på grundlag af ansøgningen kan meddele tilsagn om tilskud.

§ 4. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning bilagt fornøden dokumentation for de med anlægsarbejdet forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at anlægsarbejdet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at arbejdet er påbegyndt og afsluttet inden for en nærmere angiven frist.
§ 4. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning, bilagt fornøden dokumentation for de med anlægsarbejdet forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at anlægsarbejdet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at arbejdet er påbegyndt og afsluttet inden for en nærmere angiven frist.
§ 4. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning bilagt fornøden dokumentation for de med anlægsarbejdet forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at anlægsarbejdet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at arbejdet er påbegyndt og afsluttet inden for en nærmere angiven frist.
§ 5. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

§ 6. Energistyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7. Energiministeren kan fastsætte regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsning af tilskudsberettigede anlægsarbejder og om fordelingen af det samlede tilskudsbeløb mellem forskellige modtagerkategorier, regler for tilskuddets beregning og udbetaling samt tidsfrister efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. marts 1992.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. marts 1992.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Et flertal i Folketinget har med vedtagelsen af beslutningsforslaget B 52 den 21. maj 1991 pålagt regeringen at fremsætte forslag om omlægning af energiafgifterne, indførelse af en miljøafgift på udledning af kuldioxid (CO2), samt gennemførelse af en række hermed sammenhørende foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget.
Nærværende lovforslag er udarbejdet efter de retningslinier, der kan udledes af beslutningsforslaget, samt efterfølgende tilkendegivelser fra forslagsstillerne.
I folketingsbeslutningen B 52 er anført følgende
»Der etableres med virkning fra den 1. januar 1992 en støtteordning i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt i 5 år med henblik på at fremme omstillingen af kulfyrede fjernvarmeværker til naturgasfyrede decentrale krafvarmeværker og til at fremme anvendelsen af biobrændsler i de områder, der ikke dækkes af kul- eller naturgasbaseret kraftvarme eller affaldsforbrænding. Restafskrivningsproblemet for eksisterende kulanlæg kan afhjæpes ved hjælp af puljen, der samtidig skal kunne anvendes til støtte til demonstrationsanlæg med ny teknologi på biobrændselsområdet«.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres følgende om ordningens hovedsigte
»Hovedsigtet med foranstaltningerne er at fremskynde færdiggørelsen og udnyttelsen af de fjernvarmenet, der er nøglen til energibesparelsen i forbindelse med udnyttelsen af overskudsvarmen i elproduktionen m.v. Der er derfor tale om tidsbegrænsede støtteordninger, idet omstruktureringen af opvarmningssektoren i al væsentlighed vil være gennemført med disse tiltag. Dette vil indebære, at ressourcerne hen i sidste halvdel af 1990'erne i stigende grad vil kunne anvendes på andre områder af betydning for CO2-udledningen.«
Endvidere anføres følgende i bemærkningerne til beslutningsforslaget vedrørende ordningen
»Sigtet med puljen er først og fremmest at give energiministeren handlefrihed til at kunne sikre en tilstrækkelig dynamik i omstillingen. Tidsplanen for den decentrale udbygning i aftalen af 20. marts 1990 mellem regeringen og Socialdemokratiet ønskes fastholdt i praksis.«
Den endelige tilrettelæggelse af ordningens administration vil først kunne fastlægges efter en række nærmere analyser og vurderinger samt forhandlinger med de implicerede parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Lovforslaget etablerer med virkning fra 1. januar 1992 en tilskudsordning med en årlig ramme på 50 mill.kr. i en periode på i alt 5 år.
En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres til følgende år. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til gældende bestemmelser, giver i følgende finansår adgang til afgivelse af nye tilsagn om tilskud samt udbetaling heraf.
Det påregnes, at ordningens administration vil nødvendiggøre 3 årsværk i Energiministeriet i perioden 1992-1997 svarende til 1,3 mill.kr. årligt. Herudover vil der kunne være behov for at anvende tilskudsmidler til udvikling og etablering af EDB-systemer til administration af ordningen.
Særlige driftsudgifter til fremme af de enkelte programmer kan afholdes inden for tilsagns- og udbetalingsrammen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslaget etableres en tilskudsordning til fremme af omstillingen af kulfyrede fjernvarmeværker til naturgasbaseret decentral kraftvarme og til fremme af anvendelsen af biobrændsler i områder, der ved planlægningen efter varmeforsyningsloven ikke er udlagt til kul- eller naturgasbaseret kraftvarme eller affaldsforbrænding.
Formålet med ordningen er at sikre en tilstrækkelig dynamik i omstillingen, således at den tidsplan for udbygningen med decentrale værker, som indgår i aftalen af 20. marts 1990 mellem regeringen og Socialdemokratiet, kan fastholdes.
Ordningen træder i kraft den 1. januar 1992 og gælder i 5 år, d.v.s. til udgangen af 1996. Tilskuds- og tilsagnsrammen er 50 mio. kr. årligt, d.v.s. i alt 250 mio. kr. Beløbene vil blive optaget på de årlige bevillingslove. Ikke udnyttede tilsagn eller tilskud kan overføres til følgende finansår.
Tilskud kan ydes til projekter for omlægningen af kulfyrede fjernvarmeproduktionsanlæg til decentral naturgasbaseret kraftvarme. Tilskud kan kun gives til omlægningen af produktionsanlægget, men ikke til udbygning af net e.lign.
Der kan endvidere ydes tilskud til projekter til fremme af anvendelsen af biobrændsler, herunder demonstrationsanlæg med ny teknologi. Det vil sige, at både eksisterende forsyningsvirksomheder, der i følge varmeplanlægningen skal overgå til biobrændsler, og etablering af nye anlæg, som i følge varmeplanlægningen skal baseres på biobrændsler, kan opnå tilskud til de aktiviteter, der er forbundet hermed.
Endvidere kan der opnås tilskud til omstilling af en eksisterende forsyning med biobrændsler til kraftvarme.
Der kan søges om tilskud til alle anlægsaktiviteter forbundet med udvidelsen af forsyningen af biobrændsler. Dette omfatter såvel ændringer på produktionsanlægget som anlæg af net eller andre aktiviteter, som er nødvendige for at udvide forsyningen.
I forbindelse med varmeplanlægningen i henhold til lov om varmeforsyning af l3. juni l990 er der fastlagt en omstilling af fjernvarmeværker til decentral kraftvarme og biobrændsler. Omstillingen er opdelt i faser.
Ialt er der ca. 125 eksisterende værker, som kan komme ind under tilskudsordningen. Der er 30 kulfyrede værker, som skal omlægges til naturgasbaseret kraftvarme. Ca. 42 værker kan omlægges til biobrændsler eller naturgasfyret kraftvarme, og 53 værker, der nu udnytter biobrændsler, har mulighed for at omlægge til kraftvarme baseret på biobrændsler.
Fase 1 omfatter bl.a. større kulfyrede fjernvarmeværker i naturgasområder, som skal omlægges til decentral naturgasfyret kraftvarme. Omstillingen skal være tilendebragt i 1994.
Fase 2 og 3 omfatter bl.a. de resterende kulfyrede fjernvarmeværker, som skal omlægge til naturgasbaseret kraftvarme, samt øvrige fjernvarmeværker uden for de kollektive forsyningssystemer, som skal omlægges til biobrændsler. Omstillingerne skal være færdige henholdsvis i 1996 og 1998.
Tilskuddet ydes som et investeringstilskud til anlægsarbejderne incl. projektering og rådgivning. Der vil blive givet procentvis tilskud til delvis dækning af disse udgifter efter en konkret vurdering. Der vil som hovedregel blive givet max. 50 pct. støtte, svarende til den eksisterende ordning for støtte til vedvarende energianlæg, jf. nedenfor.
Fordelingen af tilskudsmidler mellem de to kategorier af tilskudsberettigede anlægsarbejder vil blive fastlagt ud fra en vurdering af det konkrete behov.
For at sikre, at ansøgningerne vurderes ud fra ensartede forudsætninger, vil der blive udarbejdet nærmere retningslinier for dokumentation og behandling af ansøgningerne.
Spørgsmålet om tilskud og dettes størrelse baseres på en vurdering af de enkelte ansøgninger. I denne vurdering indgår selskabsøkonomiske og miljømæssige forhold. Disse forhold forudsættes belyst som led i projektbehandlingen efter reglerne i varmeforsyningsloven.
For begge kategorier af tilskudsberettigede aktiviteter vil man ved vurderingen lægge vægt på, om en omstilling uden tilskud - under forudsætning af rimelige afskrivninger, låntagning mv. - medfører væsentlige prisstigninger for varmebrugerne i forhold til fortsat forsyning med den eksisterende forsyningsform. Der vil her bl.a. kunne tages hensyn til en aflastning af byrden ved restafskrivning af de hidtidige kulfyringsanlæg.
Projekter, hvor omstillingen medfører uændrede eller lavere priser i forhold til fortsat forsyning med det hidtidige brændsel, vil som udgangspunkt ikke kunne få tilskud.
En række projekter, der vil kunne få tilskud efter forslaget, kan også opnå tilskud fra Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi. Projekterne vil kun kunne få støtte efter een af ordningerne, jfr. forslagets § 2, stk. 2.
Midlerne fra Udviklingsprogrammet for Vedvarende Energi vil fortrinsvis blive anvendt til forsøgs- og udviklingsprogrammer, mens midlerne fra den foreslåede ordning fortrinsvis vil blive anvendt til demonstrationsanlæg med kendt teknik.
Til § 2
Tilskud kan gives til virksomheder, der ejer eller driver de pågældende fjernvarmeforsyningsanlæg. Tilskud kan ydes uanset ejerforhold, således at kommunale selskaber og elværksejede anlæg også kan få tilskud.
Tilskud kan ikke ydes til anlægsarbejder, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning. Eventuelle EF-tilskud vil dog ikke blive betragtet som støtte efter anden lovgivning. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom efter bemyndigelsen i § 7.
Til § 3
Ordningen administreres af Energistyrelsen, som vurderer de enkelte ansøgninger, giver tilsagn om tilskud og udbetaler tilskud.
Administrationen af ordningen fastlægges med udgangspunkt i de procedurer, der er etableret efter varmeforsyningsloven, således at der kun kan ansøges om tilskud til projekter, der har været underkastet en behandling i kommunalbestyrelsen efter varmeforsyningslovens bestemmelser.
Dette indebærer, at ansøgningen fremsættes til Energistyrelsen på grundlag af et projektforslag, som kommunalbestyrelsen har givet sin principgodkendelse til, men som ikke er endeligt godkendt.
Det forudsættes, at der ikke ved den endelige godkendelse af projektet i kommunalbestyrelsen sker væsentlige ændringer af projektet.
Såfremt der ønskes tilskud til et projekt, der i følge reglerne efter varmeforsyningsloven ikke skal indsendes til Energistyrelsen, må projektforslaget indsendes sammen med ansøgningen på samme måde som for øvrige projekter.
Energistyrelsen vurderer ansøgningen, bl.a. på baggrund af projektforslaget, og giver evt. tilsagn om tilskud. Spørgsmålet om tilskuddet vil således normalt være afklaret, før kommunalbestyrelsen giver sin endelige godkendelse.
Til § 4
Energistyrelsen vil knytte en række vilkår til tilsagnet, som skal være opfyldt, før tilskuddet udbetales til ansøgeren.
Vilkårene skal sikre, at tilskuddet anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de forudsætninger, der lå til grund for tilsagnet.
Der vil blive fastsat vilkår om, at anlægsarbejderne ikke må igangsættes, før der er givet tilsagn om tilskud, samt en frist for gennemførelsen af anlæggene. Før tilskuddet udbetales, skal det dokumenteres, at de stillede vilkår er overholdt. Endvidere skal der aflægges et anlægsregnskab til Energistyrelsen, der viser, at selskabet har betalt den del af omkostningerne, som ligger til grund for tilsagnet.
Til § 5
Efter forslaget kan tilskud bortfalde, hvis en ansøger på uberettiget grundlag søger tilskuddet udbetalt. Hvis tilskuddet allerede er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
Til § 6
Det følger af bestemmelsen, at Energistyrelsens afgørelser i sager om tilskud ikke kan indbringes for energiministeren.
Til § 7
Der vil ved lovens ikrafttræden blive udarbejdet retningslinier for bl.a., hvilke kategorier af arbejder, der kan modtage tilskud, samt for fordelingen af midler mellem de to kategorier af tilskudsberettigede anlæg. Endvidere vil der blive lavet retningslinier for, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, og procedurer for udformningen af ansøgninger og for udbetaling af tilskud. Endelig vil der blive lavet retningslinier for fastsættelsen af frister efter forslagets § 4, stk. 2, for påbegyndelse og afslutning af anlægsarbejdet.
Udarbejdelsen af retningslinierne ventes delvis uddelegeret til Energistyrelsen.
Efter 2. behandling den 18. december 1991
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 94
Forslag til Lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler
Fremsat af energiministeren (Anne Birgitte Lundholt)
den 6. november 1991
Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1991
Lov nr. 3 af 03/01/1992