1991 LSF 87 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI

§ 1

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 27. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8

»7) Udgifter vedrørende registrering af gravminder, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 1.

8) Udgifter vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse i synsforretninger.«

2. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved ikkeselvejende kirker kan der af kirkekassen afholdes udgifter til

1) Anskaffelse af orgel eller harmonium

2) Installation af elektrisk belysning

3) Anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige belysningselementer

4) Anskaffelse af høreanlæg

5) Opvarmning af kirken

6) Tilskud til kirkegårdens drift efter kirkeministerens bestemmelse.«

3. § 9, stk. 3, sidste pkt., affattes således

»Provstiudvalgets afgørelser vedrørende regnskabet kan indbringes for stiftsøvrigheden.«

4. § 11, stk. 1, affattes således

»Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2 eller § 20, herunder

1) Tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne til uddannelse af ansatte i folkekirken og af personer, der ønsker sådan ansættelse

2) Udgifter til de særlig sagkyndige, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 8, stk. 2

3) Udgifter til det særlige syn, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 33

4) Udgifter til den sagkyndige medvirken og registrering, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 3.«

5. I § 11, stk. 3, ændres »1 pct.« til: »200.000 kr.«

6. I § 11 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Kirkeministeren træffer årligt beslutning om eventuelle ændringer af det i stk. 3 nævnte maksimumsbeløb som følge af prisudviklingen.«

7. I § 13, 2. pkt., ændres »6 pct.« til: »12 pct.«

§ 1

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 27. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8

»7) Udgifter vedrørende registrering af gravminder, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 1.

8) Udgifter vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse i synsforretninger«.

2. § 2, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ved ikke-selvejende kirker kan der af kirkekassen afholdes udgifter til

1) Anskaffelse af orgel eller harmonium

2) Installation af elektrisk belysning

3) Anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige belysningselementer

4) Anskaffelse af høreanlæg

5) Opvarmning af kirken

6) Tilskud til kirkegårdens drift efter kirkeministerens bestemmelse«.

3. § 9, stk. 3, sidste punktum, affattes således

»Provstiudvalgets afgørelser vedrørende regnskabet kan indbringes for stiftsøvrigheden«.

4. § 11, stk. 1, affattes således

»Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2 eller § 20, herunder

1) Tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne til uddannelse af ansatte i folkekirken og af personer, der ønsker sådan ansættelse

2) Udgifter til de særlige sagkyndige, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 8, stk. 2

3) Udgifter til det særlige syn, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 33

4) Udgifter til den sagkyndige medvirken og registrering, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 3.

5. I § 11, stk. 3, ændres »1 pct.« til »200.000 kr.«.

6. I § 11 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Kirkeministeren træffer årligt beslutning om eventuelle ændringer af det i stk. 3 nævnte maksimumsbeløb som følge af prisudviklingen«.

7. I § 13, 2. pkt., ændres »6 pct.« til »12 pct.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992. Bestemmelsen i § 1, nr. 7, træder dog først i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Bestemmelsen i § 1, nr. 7, træder dog først i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger

Der har i den seneste tid været debat om folkekirkens økonomi. Der blev således i dette forår fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om en principiel nyordning af det økonomiske forhold mellem stat og kirke, således at statens tilskud til præstelønninger m.m. skulle afløses af et bloktilskud fra staten til folkekirken.

Det blev under debatten i Folketinget om beslutningsforslaget klart, at et meget stort flertal i tinget ikke fandt grundlag for en gennemgribende ændring af det økonomiske forhold mellem stat og kirke. Derimod blev der tilkendegivet betydelig interesse for at tilvejebringe hjemmel til i større omfang end hidtil at kunne yde tilskud til kommuner, hvor det samlede kirkelige ligningsbeløb er særligt stort i forhold til beskatningsgrundlaget.

Der stilles derfor forslag om en forhøjelse af den hidtidige maksimumsgrænse for udligningstilskud til et beløb, svarende til 12 pct. af landskirkeskatten, mod hidtil 6 pct. Det vil, hvis man lægger den udskrevne landskirkeskat for 1992 til grund, betyde en forhøjelse på knap 30 mio. kr. til knap 60 mio. kr. årligt.

Denne forhøjelse vil ikke påvirke den kirkelige ligningsprocent i landsgennemsnit, idet forhøjelsen af landskirkeskatten modsvares af en tilsvarende nedsættelse af den lokale kirkeligning i de kommuner, som modtager tilskud.

Lovforslaget indeholder derudover nogle tekniske ændringer, som følge af det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Det drejer sig alene om en systematisk mere hensigtsmæssig placering af bestemmelser om udgifter, som afholdes henholdsvis af den lokale kirkeligning og fællesfonden.

Lovforslaget har været forelagt samtlige biskopper og stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening og kirkefunktionærernes organisationer.

Bortset fra den omtalte udligningsordning med større tilskud til de svagest stillede kommuner medfører lovforslaget ikke udgifter for staten, kommunerne eller den kirkelige ligning.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Bestemmelserne er overført fra lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I medfør af § 9, stk. 1, i lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi har Kirkeministeriet fastsat nærmere regler om revision m.v. af menighedsrådenes regnskaber. Efter disse bestemmelser revideres regnskaberne af en af stiftsøvrigheden udpeget revisor, som til provstiudvalget afgiver en revisionsprotokol, indeholdende eventuelle antegnelser til regnskabet. Provstiudvalget har således ikke længere revisionsbeføjelser i forhold til menighedsrådenes regnskaber. Derfor er udtrykket i lovens § 9, stk. 3, 2. pkt., »revisionsantegnelser« ikke længere tidssvarende, idet ankemuligheden skal være gældende med hensyn til de afgørelser, som provstiudvalget træffer på grundlag af revisors bemærkninger.

Til nr. 4

Det er fundet hensigtsmæssigt i lovens § 11, stk. 1, at opregne - ikke udtømmende, men de i nyere lovgivning tilkomne - udgifter, som afholdes af fællesfonden. Herunder er også medtaget bestemmelser, der er overført fra loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Til nr. 5 og 6

Bestemmelsen i § 11, stk. 3, om kirkeministerens »rådighedssum« til støtte af kirkelige formål, hvor det skønnes særlig påkrævet, var med den anførte maksimumsbegrænsning til 1 pct. af den årlige renteindtægt af præsteembedernes kapitaler beregnet til ca. 215.000 kr., da loven om folkekirkens økonomi blev vedtaget i 1984. Renteindtægten af præsteembedernes kapitaler har siden vist faldende tendens, fordi præsteembedernes kapitaler nu i stigende omfang anbringes i lavt forrentede lån til kirker og præsteembeder.

Det foreslås derfor at maksimere rådighedssummen til et beløb på 200.000 kr. årlig, men således at dette beløb - på samme måde som menighedsrådenes rådighedsbeløb til stedlige kirkelige formål - årligt reguleres som følge af prisudviklingen.

Til nr. 7

Forslaget tilsigter - som anført i de almindelige bemærkninger - at give væsentligt større muligheder for at yde tilskud til nedsættelse af den kirkelige ligningsprocent i de svagest stillede kommuner.

§ 2, stk. 1. Af kirkekassen afholdes udgifter vedrørende

1) Kirkens vedligeholdelse og drift, jf. dog stk. 2, samt udgifter til udvidelse af kirken, opførelse af ny kirke eller etablering af nye gudstjenestelokaler

2) Anlæg, udvidelse, vedligeholdelse og drift af kirkegård, jf. dog stk. 2.

3) Erhvervelse, opførelse, vedligeholdelse og drift af præsteboliger, konfirmandlokaler, præstegårdsbrug samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende præsteembederne, herunder huslejetilskud, telefongodtgørelser m.v. til præster samt en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger

4) Løn o.lign. til kirke- og kirkegårdsfunktionærer

5) Valg til menighedsråd samt rådets virksomhed efter reglerne herom i lov om menighedsråd

6) Bidrag til lokalt mellemkirkeligt arbejde, jf. § 12 a.

2. § 2, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ved ikke-selvejende kirker kan der af kirkekassen afholdes udgifter til

1) Anskaffelse af orgel eller harmonium

2) Installation af elektrisk belysning

3) Anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige belysningselementer

4) Anskaffelse af høreanlæg

5) Opvarmning af kirken

6) Tilskud til kirkegårdens drift efter kirkeministerens bestemmelse«.

§ 2, stk. 2. Ved ikke-selvejende kirker afholdes udgifter til kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse efter de herom fastsatte bestemmelser.

3. § 9, stk. 3, sidste punktum, affattes således

Provstiudvalgets afgørelser vedrørende regnskabet kan indbringes for stiftsøvrigheden'.

Stk. 3. Revisionen skal være tilendebragt inden 1. november, medmindre særlige forhold foreligger. Revisionsantegnelser kan af menighedsrådet indbringes for stiftsøvrigheden.

4. § 11, stk. 1, affattes således

»Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2 eller § 20, herunder

1) Tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne til uddannelse af ansatte i folkekirken og af personer, der ønsker sådan ansættelse

2) Udgifter til de særlige sagkyndige, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 8, stk. 2.

3) Udgifter til det særlige syn, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 33

4) Udgifter til den sagkyndige medvirken og registrering, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 3.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8

»7) Udgifter vedrørende registrering af gravminder, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 1.

8) Udgifter vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse i synsforretninger«.

§ 11, stk. 1. »Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2 eller § 20«.

5. I § 11, stk. 3, ændres »1 pct.« til »200.000 kr.«.

Stk. 3. Hvor økonomisk støtte efter kirkeministerens skøn er særlig påkrævet, kan ministeren af fællesfonden anvende indtil 1 pct. af den årlige renteindtægt af præsteembedernes kapitaler til kirkelige formål.

6. I § 11 indsættes som stk. 4.

»Stk. 4. Kirkeministeren træffer årligt beslutning om eventuelle ændringer af det i stk. 3 nævnte maksimumsbeløb som følge af prisudviklingen«.

7. I § 13, 2. pkt., ændres »6 pct.« til »12 pct.«.

§ 13. Er det samlede kirkelige ligningsbeløb i en kommune særlig stort i forhold til den skattepligtige indkomst for folkekirkens medlemmer i kommunen, kan kirkeministeren bestemme, at der ydes et tilskud af fællesfonden til nedsættelse af ligningsbeløbet. Det samlede beløb, der anvendes på denne måde, må ikke overstige 6 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud ydes.

Ingen

Nr LSF 87

Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Fremsat af kirkeministeren (Torben Rechendorff)

den 6. november 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 7. april 1992

Lov nr. 286 af 29/04/1992