1991 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF STATSBANERNE
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov nr. 109 af 1. april 1969 om styrelsen af statsbanerne foretages følgende ændring
I § 3, stk. 2, ændres i 1. pkt. »15 medlemmer« til: »16 medlemmer«, og efter 5. pkt. indsættes som nyt punktum
»Endelig beskikker ministeren efter indstilling 1 repræsentant for Forbrugerrådet.«
§ 1
I lov nr. 109 af 1. april 1969 om styrelsen af statsbanerne foretages følgende ændring
I § 3, stk. 2, ændres i 1. pkt. »15 medlemmer« til: »16 medlemmer«, og efter 5. pkt. indsættes som nyt punktum
»Endelig beskikker ministeren efter indstilling 1 medlem af pendlerne i de eksisterende stationsråd.«
§ 1
I lov nr. 109 af 1. april 1969 om styrelsen af statsbanerne foretages følgende ændring
I § 3, stk. 2, ændres i 1. pkt. »15 medlemmer« til: »16 medlemmer«, og efter 5. pkt. indsættes som nyt punktum
»Endelig beskikker ministeren efter indstilling 1 repræsentant for Forbrugerrådet.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
I henhold til § 3, stk. 2, i lov nr. 109 af 1. april 1969 om styrelsen af statsbanerne består Jernbanerådet af 15 medlemmer. Af disse vælges 8 medlemmer af Folketinget, og 3 beskikkes af trafikministeren. Trafikministeren udpeger tillige rådets formand.
Af bemærkningerne til forslaget til den nuværende lov fremgår det, at et forberedende udvalg nedsat af trafikministeren i 1967 havde forslag fremme om at nedlægge Jernbanerådet. Konklusionen blev imidlertid, at man foreslog at bevare rådet og gøre »dette til et mere aktivt organ end tidligere, hvilket forudsættes opnået ved en direkte repræsentation fra Folketinget, industri, handel og landbrug«. Udvalget motiverede bl.a. dette med, »at det er af betydning, at der består mulighed for, at bl.a. den trafikpolitiske målsætning for statsbanernes virksomhed kan drøftes i et sådant råd«.
Socialistisk Folkeparti er enig i denne motivering for, at rådet skulle bevares, ikke mindst når det gælder den viden og indsigt, Folketingets partier og erhvervsorganisationerne får i en så stor og sammensat offentlig virksomhed som DSB.
Det er ikke SF's opfattelse, at det i sig selv tjener noget formål at udvide det samlede antal af medlemmer i Jernbanerådet. Vi mener dog, at det vil være af stor værdi, at der også kommer en repræsentant fra pendlerklubberne, der er tilknyttet stationsrådene, som fast repræsentant i Jernbanerådet. Det vil efter vores opfattelse tilføre rådet en aktivitet og berigelse i debatten om den overordnede målsætning af virksomheden.
Når SF peger på en daglig bruger af togene (en pendler), der er tilknyttet de nyoprettede stationsråd, er det begrundet i to forhold.
For det første vil der blive oprettet stationsråd i de fleste store byer, bestående af lokale politikere, af pendlere samt af DSB-ansatte.
Baggrunden herfor er bl.a. den store utilfredshed, som sommerkøreplanskiftet blev mødt med mange steder i landet, hvor mange pendlere ikke følte, at deres behov blev tilgodeset. DSB fik da også indsat flere tog nogle steder for at afbøde utilfredsheden.
Stationsrådene har til opgave at sikre det lokale samarbejde om overordnede politiske mål samt større praktiske spørgsmål. Medlemmerne er repræsentanter for kommuner/amtskommuner, erhvervsråd, turistråd, lokale trafikselskaber samt særlige interessenter dvs. pendlere.
Stationsrådenes hovedopgave er at fungere som forum for såvel politiske som uformelle kontakter til lokalsamfundet i et løbende konkret samarbejde, som hidtil ikke er blevet tilgodeset.
For det andet vil det at udpege en pendler som repræsentant i Jernbanerådet virke som incitament for pendlerne til at tilslutte sig stationsrådene, hvorigennem de vil kunne gøre deres indflydelse gældende på lokalområdets trafikudbud og dermed på pendlertrafikken.
Ændringsforslag
Af Tommy Dinesen (SF)
Til § 2
2) Paragraffen affattes således
» § 2
Loven træder i kraft den 1. april 1992.«
Bemærkninger
Til nr. 2
Baggrunden for ændringsforslaget er den sene vedtagelse af lovforslaget, der nødvendiggør en ændret ikrafttrædelsesbestemmelse.
Efter 2. behandling den 12. marts 1992
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1992.
Ingen
Nr LSF 69
Forslag til Lov om ændring af lov om styrelsen af statsbanerne
Fremsat af Tommy Dinesen (SF) Gade (SF) Birthe Hansen (SF) Riishøj (SF) Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 28. februar
den 24. oktober 1991
Vedtaget ved tredjebehandling den 24. marts 1992
Lov nr. 210 af 30/03/1992