Legislator Case Law & Legislation
199112K00058 DK

1991 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORANSTALTNINGER MOD BRANDFARE VED JERNBANEDRIFT M.V.

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 1

Lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift ophæves.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 1

Lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift ophæves.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 1

Indenfor en Afstand af 45 m fra nærmeste Spors Midtlinie maa ingen ny Bygning opføres med Tag eller Beklædning, der helt eller delvis bestaar af Straa, Tagrør, Lyng eller lignende let antændeligt Materiale, og paa allerede forhaandenværende Bygninger maa Tage og Beklædninger, der er mindre ildfarlige, ikke ombyttes med Tage og Beklædninger af noget af de ovennævnte mere ildfarlige Materialer.

Forsaavidt en Bygning opføres indenfor en Afstand af 45 m fra nærmeste Spors Midtlinie, maa der ikke i den mod Banen vendende Væg findes udækkede Aabninger; dog kan Ministeren for offentlige Arbejder under særlige Omstændigheder dispensere fra disse Bestemmelser.

Erhverves der Grund til fremtidige Udvidelser, vil de ovennævnte Afstande være at regne fra Midtlinien af det Spor, som paa det erhvervede Areal kan komme til at ligge Ejendommen nærmest.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 2

Lov nr. 487 af 21. december 1923 om tillæg til lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift ophæves.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 2

Lov nr. 487 af 21. december 1923 om tillæg til Lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift ophæves.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 2

Bygninger, der ved Banens Anlæg er beliggende indenfor de under § 1 nævnte Afstande, skal paa Baneanlægets Bekostning bringes i en saadan Stand, at de fyldestgør de ovenangivne Fordringer, eller nedrives eller flyttes.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 3

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 3

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Jernbanebrandloven fra 1921 har til formål at sikre, at der ved jernbaneanlæg, hvor der anvendes damplokomotiver eller andre brandfarlige driftsindretninger, skal træffes nærmere angivne foranstaltninger med hensyn til benyttelsen og bebyggelsen af de arealer, der grænser op til banen.

Ifølge loven skal bygninger, der ved banens anlæg er beliggende inden for en afstand af 45 m fra sporets midterlinje, således på banens bekostning beklædes med ikke-brandfarligt materiale. Banen skal ligeledes ifølge loven bekoste etableringen af brandbælter på begge sider af sporet samt sørge for vedligeholdelsen af disse for så vidt angår skovarealer, der fandtes før banens anlæg. Banen skal desuden vedligeholde de omhandlede læbælter, såfremt arealerne er beplantet med skov efter banens anlæg.

Ved lov af 1923 om tillæg til jernbanebrandloven bestemmes endvidere, at hindringer for gennemførelsen eller overtrædelser af bestemmelserne i jernbanebrandloven straffes med bøde.

Jernbanernes overgang til anvendelse af trækkraft med diesel- og elmateriel har medført, at risikoen for brand under jernbanedriften idag er minimal. DSB har således ikke i nyere tid afholdt udgifter i medfør af loven til at beklæde bygninger med ikke-brandfarligt materiale, ligesom man heller ikke har anlagt nye brandbælter men alene har vedligeholdt allerede anlagte brandbælter. Udgifterne hertil har i området vest for Storebælt udgjort ca. 45.000 kr. pr. år i de seneste 10 år, medens der ikke har været afholdt sådanne udgifter øst for Storebælt.

I de senere år er det kun i meget få tilfælde, at tog har forvoldt brandskader og i disse tilfælde har der været tale om mindre skader. Siden 1979 har DSB således kun udbetalt erstatninger på samlet ca. 67.000 kr. for brandskader, der hidhører fra tog. Siden 1985 har der kun været en enkelt erstatningsudbetaling. I dette tilfælde var beløbet på under 1.000 kr.

Det foreslås derfor, at jernbanebrandloven ophæves, da den idag er overflødig.

Samtidig med vedtagelsen af jernbanebrandloven den 11. marts 1921 vedtoges lov nr. 117 om erstatningsansvar for skader ved jernbanedrift. Jernbaneerstatningsloven, som ændret ved lov nr. 129 af 9. april 1980, indeholder bestemmelser om erstatning for skade på personer, bagage, brandskade på bygninger langs banen m.v.

En ophævelse af jernbanebrandloven vil således ikke medføre nogen ændring i jernbanernes erstatningsansvar ved brandskader forårsaget af togdriften. Ved lejlighedsvis kørsel med damplokomotiver i veteranbanesammenhæng forudsættes DSB, privatbanerne, veteranbaneforeningerne og andre brugere som hidtil at tilvejebringe forsikringsmæssig dækning for den fare for brandstiftelse, der er forbundet med anvendelse af damplokomotiver.

Forslaget har været forelagt DSB, Tilsynet med Privatbanerne, Dansk Jernbane-Klub og Them Kommune (Veteranbanen Bryrup-Vrads), der alle har tilsluttet sig en ophævelse af jernbanebrandloven.

Lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jerbanedrift er optrykt som bilag I til lovforslaget.

Som bilag II er optrykt Lov nr. 487 af 21. december 1923 om tillæg til Lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jerbanedrift.

BILAG I

Lov

om

Foranstaltninger mod Brandfare ved Jernbanedrift. (* 1)

VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov

Ved Jernbaneanlæg, hvor der skal anvendes Damplokomotiver eller andre brandfarlige Driftsindretninger, gælder fremtidig følgende Regler med Hensyn til Benyttelsen og Bebyggelsen af de til Jernbanen grænsende Arealer

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 3

Indenfor en Afstand af 45 m fra nærmeste Spors Midtlinie maa ikke findes Oplag af letfængelige Genstande, saasom Møddinger, Hæs, Korn- og Høstakke, Bunker af Straa, Tørv, Kvas, Hugge- og Høvlspaaner, Savsmuld, Træuld, medmindre de er modtagne til Forsendelse med Banen, tilhører denne eller opbevares i Bygninger, som opfylder Bestemmelserne i § 1.

I Høsttiden skal det dog være tilladt uden Iagttagelse af foranstaaende Regler at have mindre Oplag af Hø, Korn og andre Afgrøder, som staar til Tørring paa Marken, indtil en Afstand af 15 m fra nærmeste Spors Midtlinie.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 4

Naar Jernbaner anlægges igennem eller langs med Løvskov, skal et Areal af 1 m's Bredde imellem Banens Grænse og Skoven ryddes for al Bevoksning ved Anlægets Foranstaltning.

Saafremt den mod Banen vendende Del af Skoven bestaar af Naaletræer, skal der foruden den ovennævnte 1 m brede Stribe ligeledes ved Anlægets Foranstaltning tilvejebringes en 1,5 m bred Stribe igennem Skoven i en Afstand af 15 m fra Banens Grænse. Disse to helt rene Striber forbindes i en Afstand af 30 m med hinanden ved 1 m brede rene Striber.

Paa de bevoksede Arealer imellem Banehegnet og den ydre Stribe skal Træerne indtil en Højde af 1,5 m befries for alle tørre Grene og Jordbunden saa vidt muligt holdes ren for alle let brændbare Stoffer. Dette Arbejde skal af Banen udføres hvert Aar inden 15. April, samtidig skal de ovennævnte Striber gøres fuldstændig rene.

Ejeren beholder i øvrigt Raadigheden over de paagældende Arealer.

I særdeles magre Egne kan den i Anledning af Jernbaneanlæget nedsatte Besigtigelses- og Ekspropriationskommission, saafremt den maatte anse det nødvendigt og paa den anden Side økonomisk forsvarligt, til Sikring af tilgrænsende Plantager eller Skove træffe yderligere Foranstaltninger samt foretage udvidende Ændringer i de ovenangivne Bredde- og Afstandsbestemmelser.

Ligeledes kan denne Kommission, saafremt den maatte formene, at Udgifterne ved de foran beskrevne Brandbælter ikke maatte staa i et rimeligt Forhold til de økonomiske Værdier, der derigennem skal sikres, foretage Indskrænkninger saavel vedrørende Anlæget som Vedligeholdelsen af Brandbælterne.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 5

Saafremt en Ejer, efter at Banen er anlagt, ønsker at beplante de til samme stødende Arealer med Skov, skal han paa egen bekostning anlægge brandbælter af den under § 4 angivne Beskaffenhed, hvorefter Banen overtager Vedligeholdelsen.

Saafremt Arealet agtes beplantet med Naaletræer, skal han dog være pligtig saa vidt muligt at beplante de imellem de to i § 4 nævnte Striber beliggende Arealer med Løvtræer eller, hvor dette ikke kan ske, dyrke dem med Rodfrugter eller Foderplanter, der indhøstes i grøn Tilstand.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 6

Hvor jernbaneanlæget passerer Hedestrækninger eller andre lignende brændbare, med tørt Græs bevoksede Arealer, vil der langs banegrænsen være at tilvejebringe en 1,5 m ren Stribe, hvorhos Arealet mellem to Linier parallelle med Banegrænsen i en Afstand af 25 og 35 m fra denne oppløjes.

Rensning af Striben og Oppløjning af Arealet udenfor samme paahviler banen, der skal udføre dette Arbejde een Gang aarlig inden 15. April.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

§ 7

For de ved denne Lovs Ikrafttræden under Drift værende Jernbaner vil der være at nedsætte en Kommission for Jylland og en for Øerne, bestaaende af den kongelige Kommissarius ved nye Jernbaneanlæg, 2 af Ministeriet for offentlige Arbejder udnævnte Medlemmer samt for hver Amtsraadskreds eller hver Købstad 2 henholdsvis af Amtsraadet eller af Byraadet valgte Medlemmer.

Denne Kommission skal efter fra Banebestyrelsen at have erholdt oplysning om, paa hvilke Steder langs banen Forholdene ikke er i Overensstemmelse med de ovenangivne Regler, efter nærmere Vurdering af Faren paa den ene Side og Bekostningerne paa den anden Side gøre Indstilling til Ministeren for offentlige Arbejder om, i hvilket omfang Reglerne i denne Lov vil være at bringe til Anvendelse for de ved denne Lovs Ikrafttræden under Drift værende Jernbaners Vedkommende. Naar Ministerens Afgørelse heraf foreligger, skal Kommissionen kunne fastsætte den Erstatning, der herfor vil være at yde de vedkommende Lodsejere. Kommissionen er berettiget til at tilkalde særlig sagkyndige i det Omfang, den maatte anse det fornødent.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 11. Marts 1921.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

/ M.N. Slebsager

(L.S.)

(* 1) Udfærdiget gennem Ministeriet for offentlige Arbejder. Se Rigsdagstidenden for 1920-21: Landst. Tid. Sp. 48, 99, 834, 869; Folket. Tid. Sp. 4281, 4291, 4404; Till. A sp. 2605; Till. B sp. 633; Till. C sp. 261, 305.

BILAG II

Lov

om

Tillæg til Lov Nr. 116 af 11. Marts 1921 om Foranstaltninger mod Brandfare ved Jernbanedrift.(* 2)

VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende lov

Den, der lægger Hindringer i Vejen for Gennemførelsen af en i Henhold til Lov Nr. 116 af 11. Marts 1921 om Foranstaltninger mod Brandfare ved Jernbanedrift fastsat Ordning eller handler i Strid med en saadan Ordning, eller som paa anden Maade gør sig skyldig i Overtrædelse af nævnte Lovs Bestemmelser, straffes med Bøder paa indtil 500 Kr., hvorhos han under en daglig Mulkt kan tilpligtes at fjerne de ulovlige Indretninger eller genoprette den ulovlig ændrede Tilstand, ligesom Udførelsen af de i Henhold til denne Lov paalagte Foranstaltninger efter Udløbet af den derfor fastsatte Frist vil kunne ske paa vedkommende Lodsejers bekostning ved det offentliges Foranstaltning.

Sagen behandles som Politisag.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 21. December 1923.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

/ M.N. Slebsager

(L.S.)

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

(* 2) Udfærdiget gennem Ministeriet for offentlige Arbejder. Se Rigsdagstidenden for 1923-24: Landst. Tid. Sp. 233, 249, 305, 322; Folket. Tid. Sp. 2375, 2474, 2756; Till. A. Sp. 3267; Till. C. Sp. 27, 85.

Lovforslag som fremsat 1991 58 Valid

Nr LSF 58

Forslag til Lov om ophævelse af lov om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift m.v.

Fremsat af trafikministeren (Ikast)

den 23. oktober 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 3. december 1991

Lov nr. 838 af 18/12/1991

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →