1991 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS HAVN

Kapitel 1

Formål og ledelse

Kapitel 1

Københavns Havn A/S

Kapitel 1

Formål og ledelse

§ 1. Københavns Havn skal drive havnevirksomhed i København og tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål.

§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital ved stiftelsen indskydes af staten.

Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Havn A/S.

Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse ved stiftelsen fastsættes af trafikministeren med tilslutning fra Finansudvalget.

§ 1. Københavns Havn skal drive havnevirksomhed i København og tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål.

Kapitel 2

Vedtægt og regnskab

Kapitel 2

Københavns Havnefront

Kapitel 2

Vedtægt og regnskab

§ 2. Københavns Havn indtræder i samtlige Københavns Havnevæsens rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Københavns Havn kan etablere, erhverve og drive sådan virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med den i § 1 nævnte virksomhed.

Stk. 3. Københavns Havn kan oprette selskaber.

§ 2. Selskabets formål er at drive havnevirksomhed i København.

Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med den i stk. 1 nævnte virksomhed.

Stk. 3. Selskabet kan oprette datterselskaber.

§ 2. Københavns Havn indtræder i samtlige Københavns Havnevæsens rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Københavns Havn kan etablere, erhverve og drive sådan virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med den i stk. 1 nævnte virksomhed.

Stk. 3. Københavns Havn kan oprette selskaber.

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

Kapitel 3

Fælles bestemmelser m.v.

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

§ 3. Københavns Havn ledes af en bestyrelse, der består af 12 medlemmer. Regeringen vælger 6 medlemmer, herunder formanden for bestyrelsen. 3 medlemmer vælges af Københavns Kommunes Magistrat, 1 medlem vælges af Det Danske Handelskammer og 2 medlemmer af medarbejderne. Valget af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse gennemføres i henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.

Stk. 2. Alle valg gælder for 4 år ad gangen.

§ 3. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af trafikministeren.

Stk. 2. Staten vælger som aktionær på generalforsamlingen mindst fire medlemmer af bestyrelsen. Statsministeren udpeger formanden for bestyrelsen, mens finansministeren, industriministeren og trafikministeren udpeger hver et medlem til bestyrelsen.

Stk. 3. Lov om trafikhavne m.v. finder anvendelse for driften af havnen, bortsat fra § 5 og kapitlerne 2 og 4.

§ 3. Københavns Havn ledes af en bestyrelse, der består af 12 medlemmer. Regeringen vælger 6 medlemmer, herunder formanden for bestyrelsen. 3 medlemmer vælges af Københavns Kommunes Magistrat, 1 medlem vælges af Det Danske Handelskammer og 2 medlemmer af medarbejderne. Valget af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse gennemføres i henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.

Stk. 2. Alle valg gælder for 4 år ad gangen.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 4

Personale

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 4. Afviklingen af havnevirksomheden i de områder, der ikke i fremtiden skal anvendes til havneformål, skal ske i overensstemmelse med en af Københavns Havn fastsat langsigtet omdannelsesstrategi, der lægges til grund for virksomhedens dispositioner og den løbende virkeliggørelse af Københavns kommuneplan.

§ 4. Lovgivningen for aktieselskaber gælder for selskabet med tilhørende datterselskaber med de afvigelser, der følger af denne lov.

§ 4. Afviklingen af havnevirksomheden i de områder, der ikke i fremtiden skal anvendes til havneformål, skal ske i overensstemmelse med en af Københavns Havn fastsat langsigtet omdannelsesstrategi, der lægges til grund for virksomhedens dispositioner og den løbende virkeliggørelse af Københavns kommuneplan.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren en vedtægt for Københavns Havn.

Stk. 2. Revisionen af Københavns Havns regnskaber foretages af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor samt af rigsrevisor. Valget af den statsautoriserede revisor gælder for et år ad gangen. Den fratrædende statsautoriserede revisor kan genvælges. Efter endt revision forelægges regnskabet for det enkelte regnskabsår med revisorernes bemærkninger for trafikministeren til godkendelse efter forelæggelse for miljøministeren.

§ 5. Københavns Havnefront oprettes som en selvstændig offentlig institution, der har sin egen formue, der ikke må sammenblandes med statsformuen.

Stk. 2. Københavns Havnefront afholder selv sine driftsudgifter.

§ 5. Trafikministeren fatsætter efter forhandling med miljøministeren en vedtægt for Københavns Havn.

Stk. 2. Revisionen af Københavns Havns regnskaber foretages af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor samt af rigsrevisor. Valget af den statsautoriserede revisor gælder for et år ad gangen. Den fratrædende statsautoriserede revisor kan genvælges. Efter endt revision forelægges regnskabet for det enkelte regnskabsår med revisorernes bemærkninger for trafikministeren til godkendelse efter forelæggelse for miljøministeren.

§ 6. Lov om trafikhavne m.v. finder anvendelse for driften af havnen, bortset fra § 3, stk. 2 og 3, § 5 og kapitlerne 2 og 4.

Stk. 2. Trafikministeren godkender efter aftale med miljøministeren udvidelser af havnens arealer, herunder opfyldninger inden for havnens søområde.

§ 6. Københavns Havnefront tilrettelægger og gennemfører omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål.

Stk. 2. Københavns Havnefront kan herudover etablere, erhverve og drive sådan virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med formålet i stk. 1.

Stk. 3. Københavns Havnefront skal yde Københavns Havn A/S bidrag til de i forbindelse med havnedriftens omlægning nødvendige investeringer. Bidraget fastsættes som den del af investeringerne, som Københavns Havn A/S ikke kan dække ved selvfinansiering. De nærmere regler for bidraget fastsættes i en aftale mellem Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront. Uoverensstemmelser i forbindelse med indgåelse af aftalen afgøres ved forhandling mellem trafikministeren og miljøministeren.

Stk. 4. Uoverensstemmelser om aftalens forståelse og om forudsætningerne for denne kan af enhver af partere indbringes for en voldgiftsret, der består af tre medlemmer. Formanden udpeges af præsidenten for Højesteret, medens hver af parterne udpeger et medlem. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig.

§ 6. Lov om trafikhavne m.v. finder anvendelse for driften af havnen, bortset fra § 3, stk. 2 og 3, § 5 og kapitlerne 2 og 4.

Stk. 2. Trafikministeren godkender efter aftale med miljøministeren udvidelser af havnens arealer, herunder opfyldninger inden for havnens søområde.

§ 7. Trafikministeren kan for Københavns Havn ekspropriere rettigheder over fast ejendom ejet af institutionen, hvis det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af omdannelsen af havneområderne. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 7. Københavns Havnefront ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Statsministeren udpeger formanden for bestyrelsen. Finansministeren, industriministeren og miljøministeren udpeger lige mange medlemmer til bestyrelsen. Københavns Kommune kan være repræsenteret i bestyrelsen. Herudover kan der være medarbejderrepræsentation.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter en vedtægt for Københavns Havnefront.

§ 7. Trafikministeren kan for Københavns Havn ekspropriere rettigheder over fast ejendom ejet af institutionen, hvis det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af omdannelsen af havneområderne. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 8. Københavns Havn kan optage lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank til finansiering af de i § 1 nævnte formål.

§ 8. Københavns Havnefronts årsregnskab skal godkendes af miljøministeren, efter at dette har været forelagt trafikministeren.

Stk. 2. Årsregnskabet revideres af to revisorer, der udpeges af miljøministeren.

§ 8. Københavns Havn kan optage lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank til finansiering af de i § 1 nævnte formål.

§ 9. Københavns Havn kan indgå overenskomster og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

§ 9. Københavns Havnefront kan indgå overenskomster og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

§ 9. Københavns Havn kan indgå overenskomster og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

§ 10. Lov nr. 109 af 29. april 1913 med senere ændringer om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen ophæves.

§ 10. Miljøministeren kan for Københavns Havnefront ekspropriere rettigheder over fast ejendom ejet af institutionen, hvis det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af omdannelsen af havneområderne. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 10. Lov nr. 109 af 29. april 1913 med senere ændringer om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen ophæves.

§ 11. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 2, stk. 1, og § 10.

§ 11. Samtlige Københavns Havnevæsens aktiver, det være sig fast ejendom, løsøre, rettigheder eller andet, og samtlige institutionens passiver og forpligtelser af enhver art overtages af Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront, der indtræder i alle institutionens kontrakter, overenskomster og andre retsforhold.

stk. 2. Ejendomsretten til arealer, bygninger og anlæg, der tilhører Københavns Havnevæsen, tillægges Københavns Havnefront. De arealer, bygninger og anlæg, der skal anvendes til den fremtidige havnedrift, tillægges dog det i § 1 nævnte selskab, Københavns Havn A/S.

Stk. 3. Københavns Havn A/S tillægges midlertidig brugsret til de arealer, bygninger og anlæg, hvorfra der for tiden drives havnevirksomhed, og som ikke er nævnt i stk. 2, 2. punktum.

Stk. 4. Københavns Havnefront tillægges forkøbsret til de i stk. 2, 2. punktum, nævnte arealer, såfremt disse på et senere tidspunkt ikke længere skal benyttes til havnevirksomhed.

Stk. 5. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren fordelingen af de i stk. 1 nævnte aktiver og passiver mellem Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront og fastlægger afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte arealer.

§ 11. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog fastsætter trafikministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 2, stk. 1, og § 10.

§ 12. I lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn foretages følgende ændring

I § 2, stk. 2, § 4, § 6 og § 7, stk. 1 og 2, ændres »Københavns havnevæsen« til: »Københavns Havn«.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 12. Tinglysning af Københavns Havn A/S og Københavns Havnefronts rettigheder i medfør af § 11 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 2. Københavns Havn A/S' rettigheder efter § 11 over fondsaktiver, der er registreret i Værdipapircentralen, anses for registreret i denne.

Stk. 3. Aktieafgift skal ikke betales ved Københavns Havn A/S' overtagelse af Københavns Havnevæsens aktiebeholdning i Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S eller andre værdipapirer.

§ 12. I lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn foretages følgende ændring

I § 2, stk. 2, § 4, § 6 og § 7, stk. 1 og 2, ændres »Københavns havnevæsen« til: »Københavns Havn«.

§ 13. Staten garanterer for opfyldelsen af samtlige de forpligtelser, som påhviler den selvejende institution Københavns Havnevæsen på tidspunktet for dennes nedlæggelse.

Stk. 2. Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront kan optage lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank til finansiering af de i § 2, stk. 1 og 2, og § 6, stk. 1 og 2, nævnte formål.

§ 14. Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront overtager personalet ved Københavns Havnevæsen på hidtidige vilkår.

Stk. 2. Personale ved Københavns Havnevæsen, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, er forpligtet til at overgå til ansættelse ved Københavns Havn A/S eller Københavns Havnefront med bevarelse af hidtidige rettigheder og pligter.

§ 15. Lov nr. 109 af 29. april 1913 med senere ændringer om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen ophæves.

§ 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af trafikministeren. Ministeren kan herunder ved bekendtgørelse fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 17. I lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn foretages følgende ændringer

1. I § 1, § 2, stk. 1, 3 og 4, § 3, stk. 2, og § 4 ændres »Københavns havnebestyrelse« til »bestyrelsen for Københavns Havn A/S«.

2. I § 2, stk. 2, § 4 og § 6 ændres »Københavns havnevæsen« til »Københavns Havn A/S«.

3. I § 7, stk. 1 og 2, ændres »Københavns havnevæsen« til »Københavns Havn A/S og/eller Københavns Havnefront«.

§ 18. I lov nr. 130 af 9. april 1980 med senere ændringer om beskyttelse af havmiljøet ændres i § 52, stk. 1, nr. 1, »Københavns havnebestyrelse« til »bestyrelsen for Københavns Havn A/S«.

§ 19. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986 med senere ændringer, ophæves § 81, stk. 1, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget bygger i alt væsentligt på det den 3. maj 1991 af regeringen fremsatte forslag til lov om Københavns Havn A/S og Udviklingsselskabet Københavns Havnefront A/S (L 184, 1. behandling, se Folketings Tidende 1990/1991 spalte 5819 f.f.). Der foreslås således stadig oprettet to organisationer - en havneorganisation og en udviklingsorganisation - blot foreslås formen for udviklingsorganisationen ændret, idet man efter yderligere overvejelser har fundet, at det i forhold til lovforslagets sigte ikke er hensigtsmæssigt at oprette udviklingsorganisationen som et aktieselskab.

I stedet for foreslås oprettet en særlig statslig forvaltningsenhed »Københavns Havnefront«. Enhedens formue er adskilt fra statens formue i øvrigt. Danmarks Radio og Danmarks Nationalbank er eksempler på særlige statslige forvaltningsenheder.

En anden ændring i forhold til det den 3. maj 1991 fremsatte forslag er formuleringen af bestemmelsen vedrørende udviklingsenhedens bidrag til havneselskabets investeringer i havnen i forbindelse med havnedriftens omlægning (tidligere § 5, stk. 3, nu § 6, stk. 3). Baggrunden for denne ændring er ønsket, der bl.a. kom til udtryk ved Folketingets 1. behandling af lovforslaget, om en nærmere præcisering af retningslinierne for bidragets størrelse og sikkerhed for en forsvarlig økonomi i havneselskabet.

De ændringer der herudover er foretaget i forhold til lovforslag L 184, er alene konsekvensrettelser som følge af ovenstående. Umiddelbart nedenfor er optrykt de almindelige bemærkninger fra det oprindelig fremsatte lovforslag med de således nødvendige ændringer og tilføjelser.

2. Nugældende lov om Københavns Havn

Den nugældende lov om Københavns Havn er lov nr. 109 af 29. april 1913 om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen, som ændret ved lov nr. 78 af 29. marts 1924 og lov nr. 226 af 22. april 1987.

Ifølge loven ledes havnen af en havnebestyrelse bestående af Overpræsidenten i København som født formand og 18 medlemmer, repræsenterende Folketinget, industriministeren, trafikministeren, Københavns Kommune, medarbejderne og handel, søfart og industri. Københavns Havnevæsen er undergivet tilsyn af trafikministeren.

I 1913 udgjorde udenrigsomsætningen på Københavns Havn 33 pct. af landets samlede udenrigshandel. I 1989 gik ca. 10,9 pct. af den samlede godsomsætning i landets trafikhavne over Københavns Havn.

Københavns Havn er den ene af landets to basishavne for oversøiske liniekonferencer. Ved basishavne forstås en række havne inden for et bestemt område, hvor samme fragtrater gælder, uanset om lasten afskibes fra den ene eller den anden havn, f.eks. København/Århus og Hamburg/Antwerpen. Det er de internationale liniekonferencer, der selvstændigt fastsætter deres tariffer, og hvilke havne der skal være basishavne. Hvor mange og hvilke havne der er basishavne for de enkelte liniekonferencer er således ikke statisk.

Vigtige parametre for konferencernes valg af basishavne er navnlig den godsmængde, der stilles til rådighed, men også havnens service- og prisniveau. For havnens kunder er dens status som basishavn af stor betydning, fordi de herved sparer transportomkostningerne til og fra en atlanterhavshavn.

Københavns Havnevæsen ejer 100 pct. af aktierne i Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S (KFS A/S). Ved udgangen af 1990 var i alt 531 medarbejdere beskæftiget i Københavns Havn, fordelt med 284 i selve havnevæsenet og 247 i KFS A/S.

Ifølge Årsberetning 1990 for Københavns Havn blev godsomsætningen i 1990 med sine 9,5 mio. tons den største i nyere tid. Såvel besejlingen af havnen som antallet af anløb af krydstogtskibe satte rekord i 1990. Containeromsætningen er også stigende. Resultat af primær drift for koncernen Københavns Havn 1990 blev et overskud på 22,8 mio. kr. Det må hertil bemærkes, at ca. 40 pct. af havnens indtægter stammer fra lejeindtægter fra ejendomme og pakhuse samt optionsafgifter. Årets nettoresultat kom til at ligge på 35,8 mio. kr.

Ændringer i skibstyper og transportkoncepter medfører løbende ændringer i havnevirksomhedens indretning og placering i byen. Stigningen i behovet for kajarealer til godsets håndtering og den manglende fremkommelighed i de indre bydele har således medført, at en række smalle kajstrækninger langs indre by ikke længere er tjenlige til en rationel drift. Tyngden i havneomsætningen er løbende blevet forskudt mod syd og nord og til Prøvestenen ud for Østamager. En række områder langs havneløbet skal derfor finde ny anvendelse i de kommende år. Københavns Kommune og Københavns Havnevæsen har desuden aftalt, at der over de kommende 15-20 år skal ske en afvikling af den væsentlige del af havnevirksomheden i Sydhavnen, så broerne kan forblive lukkede.

Set i et historisk lys kan det derfor konstateres, at havnens virksomhed efter i århundreder at have ligget i det beskyttede farvand mellem Sjælland og Amager nu vil blive koncentreret i Nordhavnsområdet og på Prøvestenen direkte ud til Øresund.

3. Baggrund for lovforslaget

Efter opfordring fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg nedsatte miljøministeren i juni 1988 Havneudvalget, der afgav betænkning i april 1989. Udvalgets hovedforslag anbefalede, at den fremtidige havnedrift blev koncentreret på Prøvestenen og i Nordhavnsområdet.

Betænkningen, som anlagde et tidsperspektiv på 20-30 år, viste, at der er betydelige værdier at hente i en koordineret omdannelse af de dele af havnen, som ikke på længere sigt skal anvendes til driften.

I efteråret 1989 vedtog Københavns Borgerrepræsentation efter forhandling med miljøministeren kommuneplanen for København. Heri fastlægges Prøvestenen og Nordhavnsområdet fra Marmormolen og nordpå samt værftsområdet og servicehavnen på Refshaleøen til havnedrift og havnerelateret industri. Kommuneplanen fastlægger således ca. 235 ha til egentlige havneformål, hvoraf ca. 190 ha er i brug i dag.

De ændringer i anvendelsen af havneområderne, der vil ske i de kommende årtier, vil medføre forandringer i en række delområder langs den indre by og i Sydhavnen (havnen råder i dag over ca. 400 ha), som på hver deres måde kan danne basis for opbygning af helt nye bykvaliteter - moderne erhvervsområder, nye boligbebyggelser, rekreative anlæg og besøgsattraktioner til kultur og forlystelser.

Lovforslaget tilsigter ingen ændringer i de eksisterende anløbsfaciliteter for passagerfærger og for anløb af krydstogtskibe.

Realiseringen af disse muligheder forudsætter imidlertid, at der lægges en overordnet strategi for de tidligere havneområders ibrugtagen til nye formål, som konkretiserer den karakter, der i kommuneplanen sigtes mod i de forskellige delområder. For at fastholde mulige investorers interesse skal en sådan strategi have en definitiv og bindende karakter, både hvad angår investeringer og tidsplan. Den skal derfor inkludere omlægningen af havnefunktionerne, som vil blive styrende for omdannelsens tempo, og den skal omfatte udformningen af de fællesanlæg, der skal etableres, efterhånden som de tidligere havneområder tages i brug til andre formål.

En holdbar strategi af denne karakter vil kun kunne sikres, hvis dens udformning henlægges til en institution, der både har den nødvendige ekspertise, kompetence og økonomi til at sikre dens virkeliggørelse.

4. Lovforslagets indhold

De kommende års beslutninger om ny disponering af store dele af de vidtstrakte havneområder, vil efter regeringens opfattelse kunne vinde betydeligt i kvalitet, hvis hensynet til havnedriften - herunder til arbejdet for at styrke havnens omsætning, så dens status som basishavn kan opretholdes - og hensynet til byens øvrige erhvervsmæssige udvikling og de boligmæssige og rekreative hensyn i havnens områder holdes ude fra hinanden.

Efter regeringens opfattelse vil det derfor være rigtigt at adskille varetagelsen af disse hensyn organisatorisk, så der på den ene side skabes en organisation, der kan forestå den egentlige havnedrift, og på den anden side en organisation, der har til opgave at tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de områder, som ikke længere skal anvendes til havneformål.

Havneanlæggenes indretning og beliggenhed ændrer sig til stadighed. For at muliggøre en smidig tilrettelæggelse af den løbende omformning af havneområderne og en samlet disponering, der kan sikre den overordnede sammenhæng langs havnefronten og med de omkringliggende byområder, tillægges udviklingsenheden ejendomsretten til samtlige de arealer, der i dag forvaltes af Københavns Havnevæsen, bortset fra de arealer hvorfra havnedriften skal foregå på længere sigt. Udviklingsenheden tillægges endvidere en forkøbsret til sidstnævnte arealer. I forbin delse med dannelsen af de to organisationer skal fastlægges, hvilke arealer der skal bruges til havnedrift.

I overensstemmelse med regeringens privatiserings- og moderniseringspolitik, hvorefter den offentlige sektors mere driftsprægede opgaver i højere grad bør løses på et forretningsmæssigt grundlag, foreslås det, at den fremtidige havneorganisation etableres i aktieselskabsform. Regeringen ønsker herved at understrege, at havnens drift bør tilrettelægges på kommercielle vilkår og således, at der sikres en konkurrence til landets øvrige trafikhavne.

Hovedopgaven for havneselskabet Københavns Havn A/S bliver at stille havneanlæg og havneservice til rådighed i København. Driften skal altså ske på forretningsmæssigt grundlag og på en måde, der er velegnet til at sikre havnens status som basishavn.

Det foreslås, at en del af aktierne i havneselskabet kan afhændes til private, idet det forretningsmæssige grundlag for havnedriften gør det naturligt også i fremtiden at sikre en privat indflydelse på selskabet. Også afhændelse af aktier til Københavns Kommune kan komme på tale. Under hensyn til den samfundsinteresse, der knytter sig til havnens virksomhed og til dens status som basishavn forudsættes det imidlertid, at der til stadighed sikres trafikministeren en bestemmende indflydelse i selskabet.

Selskabet kan oprette datterselskaber med deltagelse af private aktionærer og offentlige myndigheder og skal f.eks. overtage Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S, der i dag ejes 100 pct. af Københavns Havnevæsen, der ligeledes ejer de arealer, hvorfra frihavnsvirksomheden drives.

Udviklingsorganisationen foreslås etableret som en særlig forvaltningsenhed.

Hovedopgaven for Københavns Havnefront bliver at tilrettelægge omdannelsen af de havneområder, der efterhånden kan overgå til anden anvendelse. Hvorvidt udviklingsenheden i den forbindelse skal sælge arealerne til private bygherrer eller udleje dem på langtidslejemål vil blandt andet bero på de til enhver tid gældende markedsvilkår. Det bør derfor overlades til enhedens ledelse at afgøre, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde.

Den private deltagelse i havneomdannelsen er sikret gennem udviklingsenhedens muligheder for at afvikle dele af sine aktiver gennem salg af ejendomme. Oprettelsen af udviklingsorganisationen som et statsligt aktieselskab med mulighed for en privat deltagelse uden bestemmende indflydelse, som oprindeligt foreslået i lovforslaget af 3. maj, vurderes derfor ikke at give væsentlige større muligheder for privat deltagelse i havnens omdannelse. Når opgaven med omdannelsen af de tidligere havnearealer efter en årrække er afsluttet, må udviklingsenheden således formodes at afvikle sine aktiviteter helt og fuldt, så den kan nedlægges.

Udviklingsenheden vil som nævnt få ejendomsretten til de arealer, der i dag forvaltes af Københavns Havnevæsen, bortset fra de områder i Nordhavnen nord for Kronløbsbassinet og på Prøvestenen, der også på længere sigt skal anvendes til havneformål. Udviklingsenhedens opgave bliver at sikre, at de arealer, der udgår af driften, finder en anvendelse og får en udformning, der er til gavn for byens udvikling. Udviklingsenheden tillægges derfor en forkøbsret til de arealer, som Københavns Havn A/S får ejendomsretten til, såfremt disse på et senere tidspunkt ikke længere skal benyttes til havnevirksomhed.

Ved disse ændringer i ejerforholdet gribes der ikke ind i Frihavnens nuværende udstrækning. En eventuel ændring af Frihavnens grænser, jf. § 1 i lov om Københavns frihavn, bør først ske efter forhandling mellem de to organisationer.

De øvrige områder, som i dag anvendes til havnedrift, skal stilles til havneselskabets rådighed på vilkår, der område for område afspejler, hvor længe der må påregnes at være havnedrift det pågældende sted, og under respekt af de forpligtelser, Københavns Havnevæsen har over for de nuværende lejere m.v.

Det må dog pointeres, at den endelige fordeling af arealernes anvendelse på havnedrift og andet skal foretages efter forhandling mellem de to organisationer.

Delingen af Københavns Havnevæsens øvrige aktiver mellem de to organisationer bør efter regeringens opfattelse ske efter følgende hovedretningslinier

De finansielle anlægsaktiver, herunder datterselskabet KFS A/S, jf. ovenfor, overgår til det nye havneselskab. Færgelejet til Dan-Link DSB, som af tekniske grunde optræder som et finansielt anlægsaktiv, overgår til udviklingsenheden, og færgelejet stilles foreløbig vederlagsfrit til havneselskabets rådighed frem til åbningen af Øresundsforbindelsen.

Bygninger og faste anlæg m.v. i Nordhavnen og på Prøvestenen og andre områder, som organisationerne måtte blive enige om på længere sigt skal bruges til havnedrift, overgår til havneselskabet.

Københavns Havnevæsens bygninger og anlæg i de øvrige områder af havnen overtages af Københavns Havnefront. De bygninger og anlæg, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i Folketinget bliver anvendt til den egentlige havnevirksomhed, stilles vederlagsfrit til det nye havneselskabs rådighed, sålænge der fortsat skal være havnedrift det pågældende sted. Den nødvendige vedligeholdelse heraf skal påhvile havneselskabet.

Materiel, som indgår i havnedriften, overgår til havneselskabet.

Havneselskabet skal afvikle sin virksomhed i de områder, der ikke i fremtiden skal anvendes til havneformål, og i overensstemmelse med en af Københavns Havnefront fastsat omdannelsesstrategi. Da investeringerne i ny havneanlæg vil blive bestemmende for tidsplanen, må omdannelsesstrategien udformes i et snævert samarbejde mellem de to organisationer.

Hovedlinierne for omdannelsen skal fastlægges i tilknytning til organisationernes stiftelse, men der vil være en årrække, hvor det vil være nødvendigt løbende at afpasse de to organisationers investeringsbeslutninger og øvrige dispositioner i forhold til hinanden.

Ved lovforslaget sker der ingen ændringer i den eksisterende kompetencefordeling som fastsat i lovgivningen om fysisk planlægning. Der sker således ingen indskrænkning i Københavns Kommunes planlægningskompetence.

5. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører, at den selvejende institution Københavns Havnevæsen nedlægges.

Lovforslagets umiddelbare økonomiske konsekvens er, at det fremtidige havneselskab i forhold til Københavns Havnevæsen i dag vil få reduceret de indtægter, der stammer fra udlejning og salg af fast ejendom, samtidig med at investeringsbehovene forøges. Havneselskabet vil heller ikke få rådighed over den formue, der ligger i de af Københavns Havnevæsen i dag disponerede arealer, bygninger og anlæg, som er placeret i områder, der ikke på længere sigt skal være havn, men det vil som nævnt få en midlertidig brugsret.

En del af indtægtsnedgangen vil formentlig kunne kompenseres, såfremt der foretages justering af udlejningstakster og af vareafgifter. Men uden rådighed over de arealer m.v., som overgår til udviklingsenheden, vil havneselskabet ikke kunne opretholde en selvfinansieringsgrad som den, Københavns Havnevæsen har i dag.

Der skal derfor som led i fastlæggelsen af de to organisationers fremtidige økonomiske forhold skaffes havneselskabet et investeringsbidrag af udviklingsenhedens overskud, der er tilstrækkeligt til, at de investeringer i havneindretninger og andet, som er en forudsætning for havneomdannelsen, kan afholdes.

I december 1990 fremlagde Københavns Havnebestyrelse en ny investeringsoversigt for perioden 1990-2005. Der påtænkes investeringsprojekter i havnens områder for i alt 3270 mio. kr., excl. materielanskaffelser. Heraf er ca. 1050 mio. kr. investeringer i ikke-havnerelateret nybyggeri og bygningsrenovering i Sdr. Frihavn. Af de resterende 2220 mio. kr. er 625 mio. kr. afsat til et betydeligt nybyggeri af pakhuse m.v. i Nordhavns-området. En mulig uddybning af sejlløbet mod nord i Øresund efter århundredeskiftet er optaget med 350 mio. kr. Københavns Havnevæsen har endnu ikke taget stilling til, hvilke af de omtalte investeringer der skal afholdes af havnevæsenet selv, og hvilke der skal privatfinansieres. De samlede investeringer i havneanlæg m.v. åbner mulighed for en væsentlig tilvækst i havnens godsomsætning.

Efter regeringens umiddelbare skøn vil de af Københavns Havnevæsen påtænkte investeringer, der er nødvendige til omlægning af driften over de næste 15 år, kunne rummes inden for en ramme af godt 1500 mio. kr., incl. anskaffelser af materiel. Med indregning af usikkerhed på behov for ny bil- og færgeterminal og for uddybning af sejlløbet mod nord skønnes investeringsbehovet at blive 1300-1800 mio. kr.

En fremskyndet og videregående omdannelse end forudsat i Københavns Havnevæsens investeringsoversigt - som kan være ønskeligt for at sætte skub i byudviklingen i havneområderne - kan som nævnt tænkes at udløse et merinvesteringsbehov i forhold hertil.

Udviklingsenhedens indtægter vil ved stiftelsen bestå i lejeindtægter og optionsafgifter fra de arealer og bygninger, der ikke på længere sigt skal anvendes til havneformål.

Anvendt i overensstemmelse med kommuneplanen kan den potentielle fremtidsværdi af de områder, der efterhånden udgår af driften, kunne skønnes til op mod 2000 mio. kr. (1989-priser). Dertil kommer værdien af eventuelle opfyldninger m.v. Det er næppe urealistisk at forestille sig, at de arealer, der ikke i fremtiden vil blive anvendt til havnedrift, kan komme til at repræsentere en værdi på op mod 2500 mio. kr.

De indtægter og den formue, som udviklingsenheden vil få rådighed over, må skønnes at være tilstrækkelig til at yde de nødvendige bidrag til investeringerne i havnedriftens omlægning. Københavns Havnefront vil desuden have mulighed for at finansiere en væsentlig del af de investeringer, der i øvrigt er nødvendige for omdannelsen - herunder oprensning af forurenede arealer og indretning af diverse fællesanlæg. Endvidere bør der kunne blive overskud til at deltage i en del af de udviklingsprojekter - kulturelle og andre - som vil være en ønskelig del af havneområdernes fornyelse.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel I

Til § 1

Bestemmelserne i § 1 bemyndiger trafikministeren til at oprette et aktieselskab samt fastsætte aktieselskabets aktiekapital ved stiftelsen. Aktiekapitalen kan tilvejebringes ved apportindskud og kontant indbetaling.

Trafikministeren kan afhænde aktier til f.eks. private eller Københavns Kommune, men under hensyn til den samfundsinteresse, der knytter sig til havnens status som basishavn forudsættes det, at der sikres trafikministeren en bestemmende indflydelse i selskabet.

Afhændelse af aktier kræver efter de gældende bevillingsretlige regler forudgående tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Til § 2

Selskabets formål er i § 2 angivet til at være at drive havnevirksomhed i København. Selskabets hovedopgave skal således være på kommercielle vilkår at stille havneanlæg og havneservice til rådighed. Driften skal ske på forretningsmæssigt grundlag og på en måde, der er velegnet til at sikre havnens status som basishavn.

Som eksempel på virksomhed omfattet af stk. 2 kan nævnes salg af know-how til andre inden- eller udenlandske havne, og bistand til entreprenørarbejder i forbindelse med fornyelser af havneområderne, udført for Københavns Havnefront eller private grundejere, hvor man kan drage nytte af havneselskabets ekspertise i vandbygningsarbejder.

Til § 3

Under hensyn til Københavns Havns samfundsmæssige betydning foreslås i stk. 1, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af trafikministeren.

Ved bestyrelsens sammensætning tages, jf. stk. 2, samfunds- og erhvervsøkonomiske hensyn.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægterne. Der er således mulighed for at beslutte privat deltagelse i bestyrelsen, når staten måtte begynde at sælge ud af sine aktier i selskabet. Københavns Kommune kan eje aktier i selskabet og kan være repræsenteret i selskabets bestyrelse. I øvrigt finder aktieselskabslovens regler om bestyrelsessammensætning m.v. - herunder reglerne om medarbejderrepræsentation - anvendelse.

Vedtægterne skal endvidere indeholde bestemmelser om, at havneselskabets aktiviteter skal falde ind under de for havne normale aktiviteter, og at havnens indtægter - bortset fra normal forrentning af indskudskapitalen - udelukkende kan anvendes til havnens formål. Dette er en forudsætning for, at havneselskabet er fritaget for skat, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelserne i stk. 3 tilsigter at skabe så ensartede rammer som muligt for trafikhavnedrift i København og i resten af landet.

Som følge af at havnevirksomheden i København bliver lagt over i et aktieselskab og af, at driften tilrettelægges på forretningsmæssige vilkår, er det ikke længere nødvendigt for trafikministeren at godkende afgifterne for Københavns Havns benyttelse. Der vil således for havnedrift i København være fri takstfastsættelse i lighed med landets øvrige trafikhavne. Bestemmelserne i § 4 i lov om trafikhavne m.v. om »dumpingtakster« og »maksimumstakster« foreslås også at gælde for havnedriften i København.

Til § 4

Det følger af bestemmelsen, at selskabet er underlagt den lovgivning, som er gældende for private erhvervsdrivende selskaber.

Til kapitel 2

Til § 5

Med bestemmelsen oprettes den særlige statslige forvaltningsenhed, Københavns Havnefront. Formuen består ved oprettelsen af de aktiver, som efter § 11 tillægges Københavns Havnefront.

Til § 6

Den særlige forvaltningsenhed Københavns Havnefronts formål er i § 6 angivet til at være at tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål.

Københavns Havnefront skal således overtage ejendomsretten til de arealer, der i dag ejes af Københavns Havnevæsen, og som ikke på længere sigt skal anvendes til havnedrift, jf. bemærkningerne til § 11 og de almindelige bemærkninger.

Som eksempel på virksomhed omfattet af stk. 2 kan nævnes lignende opgaver vedrørende andre offentlige ejendomme, som ikke længere skal anvendes til det hidtidige formål. Også investeringer i infrastruktur og rekreative og kulturelle fællesanlæg, som kan være med til at forøge de omdannede havneområders attraktivitet og værdi, er omfattet af § 6, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 skal ses i lyset af Københavns Havevæsens planer om en koncentration af havnedriften i Nordhavnen og på Prøvestenen. Omkostningerne ved denne omlægning af havnedriften ville det nuværende Københavns Havnevæsen bl.a. finansiere ved salg af de arealer, der ikke skal bruges til havneformål. Ejerskabet til disse arealer tillægges i lovforslaget Københavns Havnefront, og der opstår derfor et behov for kompensation til brug for havneselskabets investeringer, således at omlægningen kan gennemføres uden, at havneselskabet skal optage lån hertil.

Med den nye udformning af stk. 3 er det præciseret, at fastlæggelsen af bidraget er en opgave for de to bestyrelser og derfor først kan ske efter stiftelsen og på baggrund af en samlet investeringsplan fra havneselskabets bestyrelse og et langtidsbudget fra hver af de to bestyrelser.

Med udtrykket »selvfinansiering« forstås, at havneselskabet med bidraget fra Københavns Havnefront skal sættes i stand til at afholde de nødvendige investeringer i omlægningen af driften uden at skulle optage lån.

Den investeringsfinansiering, som havneselskabet får fra Københavns Havnefront, skal ikke fjerne den forretningsmæssige risiko fra havneselskabet.

Bidragets størrelse og betalingsvilkårene bør fastlægges med udgangspunkt i havneselskabets skøn over det samlede investeringsbehov i havnen og over det beløb, som havneselskabet med det nuværende kapitalapparat selv kan bidrage med.

Der skal endvidere tages hensyn til de øgede indtjeningsmuligheder, som de egentlige nyinvesteringer vil give anledning til, idet det bør erindres, at en del af investeringerne vil gå til vedligeholdelse af det eksisterende kapitalapparat, og til miljøbestemte og andre investeringer, der ikke kan forventes at give øget afkast.

Der skal desuden tages højde for, at havneselskabet mister lejeindtægter i takt med, at selskabets brugsret til Københavns Havnefronts arealer bortfalder, (jf. lovforslagets § 11, stk. 3).

Ved vurderingen af det samlede investeringsbehov skal der tages udgangspunkt i de projekter, der er nødvendige for at havnen efter en nærmere fastsat årrække har mulighed for at stå gældfrit med et fuldt tilstrækkeligt og moderniseret havneanlæg som udgangspunkt for en kommerciel drift. Årrækkens længde må bero på den aftalte varighed af de faste årlige bidrag, jf. nedenfor.

Ved fastlæggelsen af den tidsmæssige profil for bidraget skal der ud over hensynet til havneselskabets indtjeningsmuligheder og investeringsbehov tages hensyn til det optimale tidspunkt for afhændelsen af ejendomme.

For på den ene side at give havneselskabet sikkerhed for de nødvendige investeringsbidrag og på den anden side at tage højde for de usikkerhedsmomenter, der er knyttet til udviklingen på ejendomsmarkedet, bør bidraget fra Københavns Havnefront til havneselskabet opdeles i følgende komponenter

1. Et fast, årligt bidrag, som erlægges i en nærmere fastsat årrække.

2. Et omsætningsbestemt bidrag, der bestemmes som en andel af Københavns Havnefronts indtægter. Denne del af bidraget skal ikke være tidsbegrænset.

3. Et eventuelt yderligere bidrag, der indenfor en nærmere fastsat årrække kan fastlægges efter aftale mellem de to organisationer.

ad 1) Gennem det faste bidrag skal havneselskabet have en sådan sikkerhed for de nødvendige overførsler for perioden som helhed og i de enkelte år, at det bliver muligt for selskabets bestyrelse at gennemføre en sammenhængende investeringsplan. Det årlige bidrag begrænses til den periode, som kan anses for tilstrækkelig til at gennemføre driftsomlægningerne.

ad 2) Tanken bag de omsætningsbestemte bidrag er, at der derved skabes økonomisk incitament til at tidsfæste omdannelsen af de enkelte havneområder, så det er til fordel for begge organisationer. Det omsætningsbestemte bidrag vil gøre havneselskabet interesseret i, at arealerne afhændes på det gunstigst mulige tidspunkt. Det vil samtidig give Københavns Havnefront bedre likviditet, når en del af bidraget først forfalder i takt med ejendomssalget.

ad 3) Muligheden for i en nærmere fastsat årrække at aftale yderligere bidrag er nødvendig for at kunne afpasse havnedriftens omlægning med byomdannelsen. For eksempel kan der i et svagt ejendomsmarked opstå problemer med at afsætte arealer i et tempo, der er tilstrækkeligt til at opfylde havneselskabets forventning om et omsætningsbestemt bidrag. Omvendt kan efterspørgslen på byarealer gøre det fordelagtigt at fremrykke afskrivningen af havneanlæg. Det aftalebestemte bidrag skal fastsættes udfra de samme hensyn, som gælder det faste og det omsætningsbestemte bidrag.

Efter stk. 4 kan både Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront indbringe spørgsmål om aftalens forståelse og om forudsætningerne for denne for en voldgiftsret.

Bestemmelsen skal sammenholdes med stk. 3, 3. pkt., hvorefter uenighed mellem de to bestyrelser i forbindelse med aftalernes indgåelse afgøres ved forhandling mellem trafikministeren og miljøministeren.

Til § 7

Bestemmelsen fastsætter de nærmere regler for Københavns Havnefronts organisation som en særlig statslig forvaltningsenhed. Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægterne.

Under hensyn til den samfundsmæssige betydning af Københavns Havnefronts virksomhed foreslås i stk. 1, at vedtægterne og ændringer i disse skal godkendes af miljøministeren.

Ved bestyrelsens sammensætning, jf. stk. 2, tages samfunds- og erhvervsøkonomiske hensyn.

Til § 8

Bestemmelserne er en konsekvens af, at aktieselskabslovens bestemmelser ikke finder anvendelse på Københavns Havnefront.

Til § 9

Bestemmelsen anses for nødvendig for at sikre, at den særlige statslige forvaltningsenhed kan være selvstændig forhandlingspart.

Til § 10

Bestemmelsen tager alene sigte på undtagelsessituationer, hvor indehavere af f.eks. optioner, lejerettigheder, brugsrettigheder m.v. vedrørende Københavns Havnefronts ejendomme udøver deres ret på en måde, som er til afgørende hindring for en gennemførelse af havneområdernes omdannelse i overensstemmelse med den af Københavns Havnefront fastlagte omdannelsesstrategi.

Til kapitel 3

Til § 11

Af bestemmelsen fremgår, at Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront indtræder i samtlige havnevæsenets rettigheder og forpligtelser, hvilket også omfatter pensionsforpligtelser, jf. bemærkningerne til §§ 13 og 14.

Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront skal således ved overtagelsen respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v., som er indgået af Københavns Havnevæsen. På den anden side indtræder Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront i samtlige havnevæsenets kontraktlige rettigheder.

I bestemmelsen er det fastlagt, efter hvilke principper og hvilken af de to organisationer der indtræder i de forskellige rettigheder og forpligtelser.

Ifølge stk. 5 bemyndiges trafikministeren til, efter at den nærmere fordeling mellem Københavns Havn A/S og Københavns Havnefront har været forhandlet med miljøministeren, at fastsætte denne. Grundlaget for fordelingen vil være de to organisationers formål, og forudsætningen om at Københavns Havn A/S fremover skal drive den egentlige havnevirksomhed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 12

Det foreslås, at der gives fritagelse for diverse afgifter i forbindelse med overførslen af aktiviteter til de 2 organisationer.

Til § 13

Hovedparten af de kontraktlige forpligtelser, der påhviler Københavns Havnevæsen, vil blive overført til Københavns Havn A/S. En af de forpligtelser, der vil blive overført, er den forpligtelse, havnevæsenet ifølge vedtægterne har for de ved havnevæsenet ansatte tjenestemænd og disses pensionskasse.

Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 14.

Den i bestemmelsens stk. 1 nævnte statsgaranti omfatter alene de forpligtelser organisationerne måtte have ved deres stiftelse. Så længe staten hæfter for forpligtelserne i henhold til § 13, stk. 1, forudsættes det, at staten bevarer aktiemajoriteten i havneselskabet. Garantien omfatter ikke forpligtelser, som organisationerne i øvrigt påtager sig efter deres stiftelse.

Til kapitel 4

Til § 14

Det er bestemmelsens formål klart at fastslå organisationernes forpligtelse til at overtage personalet på hidtidige vilkår, herunder det personale der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. omfatter den pensionsaftale, det på tjenestemandslignende vilkår ansatte personale har med Københavns Havnevæsen, jf. lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Omvendt fastslår bestemmelsen en forpligtelse for personalet til at overgå til ansættelse i en af organisationerne.

Det forudsættes, at personalet mest hensigtsmæssigt placeres i selskabet Københavns Havn A/S. Skulle der blandt personalet være ønske om ansættelse i Københavns Havnefront, må spørgsmålet herom bero på en forhandling mellem organisationerne.

Til kapitel 5

Til § 15

De nye selskabers overtagelse af Københavns Havnevæsens virksomhed m.v. fjerner grundlaget for at opretholde den særlige forvaltningsmyndighed Københavns Havnevæsen, hvorfor loven om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen foreslås ophævet.

Til § 16

Det er vurderingen, at der bør ske meddelelse til Kommissionen og de øvrige EF-medlemsstater om loven, jf. Rådets beslutning af 21. marts 1962 om indførelse af en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet. Herefter kan loven først sættes i kraft efter en i Rådsbeslutningen nærmere angiven frist. Denne procedure er iværksat.

Ved at muliggøre forskellig ikrafttrædelsestidspunkt for de enkelte bestemmelser opnås, at bemyndigelsen til at danne organisationerne m.v. kan træde i kraft først, hvorefter organisationerne kan dannes, bestyrelserne udpeges m.v.

Selve overtagelsen af Københavns Havnevæsens hidtidige virksomhed forudsætter imidlertid stiftelsen af organisationerne, og som ovenfor under bemærkningerne til § 11 nævnt en nærmere forhandling mellem de pågældende ministre.

Indtil det tidspunkt, hvor overtagelsen rent praktisk kan finde sted, vil lov nr. 109 af 29. april 1913 med senere ændringer om bestyrelsen af Københavns Havnevæsen fortsat være i kraft, og Københavns Havnevæsen vil fortsætte sin virksomhed i denne periode.

Dette er baggrunden for lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Endelig bemærkes, at det kan blive nødvendigt med en særlig notificering for EF, når lovforslagets § 2, stk. 2, og § 6, stk. 2, bliver udmøntet nærmere.

Det er hensigten at bestemmelsen i § 19, hvorved § 81, stk. 1, nr. 2, i lov om stempelafgift ophæves, skal træde i kraft på det tidligste tidspunkt, hvor loven eller dele af loven træder i kraft, samt at ophævelsen skal have virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder denne dato eller senere.

Efter 2. behandling den 17. juni 1992

Ingen

Nr LSF 57

Forslag til Lov om Københavns Havn

Fremsat af trafikministeren (Ikast)

den 23. oktober 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. juni 1992

Lov nr. 504 af 24/06/1992