1991 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V.

§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år og ikke fyldt 67 år, må uden

at have erhvervet fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i

saltvandsområder på dansk fiskeriterritorium eller i naturlige

ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte

ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af

et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i vande,

der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber el. lign., og

som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en

sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er ejere af den grund, der ligger nærmest ved fiskevandet, samt deres husstand.

Stk. 3. Ved sports- og lystfiskeri forstås fiskeri med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber.

Stk. 4. Den, som mod eller uden vederlag stiller fiskeret til rådighed for eller transporterer en anden person under fiskeri, har pligt til at kontrollere, at vedkommende har betalt fisketegnslicens, jf. § 2. I tilfælde, hvor en forening eller anden sammenslutning har lejet fiskeret, er det lejeren, som udøver kontrollen.

Stk. 5. Fisketegn er et vilkår for retten til udøvelse af sports- eller lystfiskeri, men giver ikke den, som har erhvervet fisketegn, ret til fiskeri i vande, hvortil vedkommende i øvrigt ikke har adkomst.

§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år, må uden at have erhvervet

fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i saltvandsområder på dansk

fiskeriterritorium eller i ferske vande.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er lodsejere og disses ægtefæller, dog kun for så vidt angår fiskeri på eller fra lodsejerens egen grund.

Stk. 3. Ved sports- og lystfiskeri forstås fiskeri med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber.

Stk. 4. Den, som mod eller uden vederlag stiller fiskeret til rådighed for en anden person, har pligt til at kontrollere, at vedkommende har betalt fisketegnslicens, jf. § 2. I tilfælde, hvor en forening eller anden sammenslutning har lejet fiskeret, er det lejeren, som udøver kontrollen.

Stk. 5. Fisketegn er et vilkår for retten til udøvelse af sports- eller lystfiskeri, men giver ikke den, som har erhvervet fisketegn, ret til fiskeri i vande, hvortil vedkommende i øvrigt ikke har adkomst.

§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år og ikke fyldt 67 år, må uden

at have erhvervet fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i

saltvandsområder på dansk fiskeriterritorium eller i naturlige

ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte

ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af

et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i vande,

der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller

lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis

afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er ejere af den grund, der ligger nærmest ved fiskevandet, samt deres husstand.

Stk. 3. Ved sports- og lystfiskeri forstås fiskeri med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber.

Stk. 4. Den, som mod eller uden vederlag stiller fiskeret til rådighed for eller transporterer en anden person under fiskeri, har pligt til at kontrollere, at vedkommende har betalt fisketegnslicens, jf. § 2. I tilfælde, hvor en forening eller anden sammenslutning har lejet fiskeret, er det lejeren, som udøver kontrollen.

Stk. 5. Fisketegn er et vilkår for retten til udøvelse af sports- eller lystfiskeri, men giver ikke den, som har erhvervet fisketegn, ret til fiskeri i vande, hvortil vedkommende i øvrigt ikke har adkomst.

§ 2. Fisketegnslicensen indbetales til Fiskeriministeriet.

Stk. 2. Beviset for, at den pågældende har erhvervet fisketegn, er kvittering med navn og adresse. Fisketegnet er gyldigt fra datoen for kvitteringen. Kvitteringen for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for indbetalingen og administrationen af ordningen i øvrigt.

§ 2. Fisketegn erhverves ved til en af Fiskeriministeriet oprettet girokonto at indbetale et licensbeløb, jf. § 3.

Stk. 2. Kvittering for betaling af licensbeløbet tjener sammen med behørig legitimation som bevis for, at fisketegn er erhvervet.

Stk. 3. Fiskeriministeren bemyndiges til at træffe nærmere bestemmelse om den praktiske erhvervelse og udformning af fisketegnet og om administration af ordningen i øvrigt.

§ 2. Fisketegnslicensen indbetales til Fiskeriministeriet.

Stk. 2. Beviset for, at den pågældende har erhvervet fisketegn, er kvittering med navn og adresse. Fisketegnet er gyldigt fra datoen for kvitteringen. Kvitteringen for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for indbetalingen og administrationen af ordningen i øvrigt.

§ 3. Fiskeriministeren fastsætter størrelsen af licensbeløbet. Beløbet fastsættes under hensyn til de med ordningen forbundne omkostninger og under hensyn til den periode, hvori fisketegnet har gyldighed.

Stk. 2. Der kan erhverves fisketegn med følgende gyldighedsperiode

1) 12 måneder fra kvitteringsdato,

2) 1 uge fra kvitteringsdato eller

3) datoen for kvitteringens udstedelse.

Stk. 3. For 1993 udgør licensbeløbet 100 kr. for 12 måneder, 75 kr. for 1 uge og 25 kr. for dagslicens.

§ 3. Licensbeløbet er 100 kr. for kalenderåret 1992.

Stk. 2. Fiskeriministeren bemyndiges til for de efterfølgende kalenderår at træffe bestemmelse om størrelsen af det i stk. 1 nævnte beløb under hensyntagen til de med ordningen forbundne omkostninger.

§ 3. Fiskeriministeren fastsætter størrelsen af licensbeløbet. Beløbet fastsættes under hensyn til de med ordningen forbundne omkostninger og under hensyn til den periode, hvori fisketegnet har gyldighed.

Stk. 2. Der kan erhverves fisketegn med følgende gyldighedsperiode

1) 12 måneder fra kvitteringsdato,

2) 1 uge fra kvitteringsdato eller

3) datoen for kvitteringens udstedelse.

Stk. 3. For 1993 udgør licensbeløbet 100 kr. for 12 måneder, 75 kr. for 1 uge og 25 kr. for dagslicens.

§ 4. Personer, der har betalt fiskeplejebidrag i henhold til saltvandsfiskerilovens regler for den pågældende periode, kan fiske uden at have erhvervet fisketegn i henhold til § 1. Kvittering for fiskeplejebidrag og behørig legitimation skal medbringes under fiskeri.

§ 4. Fisketegnet skal sammen med behørig legitimation altid medbringes under fiskeri. Fisketegnet skal på forlangende sammen med behørig dokumentation forevises tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. Personer, der antræffes under fiskeri uden gyldigt fisketegn, skal inden 8 dage fremvise dette for den lokale fiskerikontrolstation. Sker dette ikke, betragtes forholdet som fiskeri uden erhvervet fisketegn.

Stk. 3. Fiskeri uden erhvervet fisketegn i de tilfælde, hvor fisketegn er vilkår for fiskeriets udøvelse, straffes med bøde.

§ 4. Personer, der har betalt fiskeplejebidrag i henhold til saltvandsfiskerilovens regler for den pågældende periode, kan fiske uden at have erhvervet fisketegn i henhold til § 1. Kvittering for fiskeplejebidrag og behørig legitimation skal medbringes under fiskeri.

§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje, herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes midler til forskning i udsætning og til etablering af administration og kontrol af ordningen samt til information herom.

Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.

§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje, herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes midler til forskning i udsætning og til etablering af administration af ordningen samt til information herom.

Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.

§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje, herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes midler til forskning i udsætning og til etablering af administration og kontrol af ordningen samt til information herom.

Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.

§ 6. Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler fiskerikontrollen og de af Fiskeriministeriet autoriserede fiskeriopsynsmænd.

Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 6. Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler fiskerikontrollen og de af Fiskeriministeriet autoriserede fiskeriopsynsmænd.

Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 6. Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler fiskerikontrollen og de af Fiskeriministeriet autoriserede fiskeriopsynsmænd.

Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 7. Personer, som udøver sports- og lystfiskeri, og som ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et licensbeløb, der svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder. Hvis bidrag allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt bidrag for 12 måneder.

Stk. 2. Fisketegnslicensen efter stk. 1 tillægges udpantningsret.

§ 7. I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, affattes § 31, stk. 3, således

»Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af indtægterne fra fritidsfiskeribidraget til fiskepleje og fisketegnslicensen efter lov om fisketegn m.v. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.«

§ 7. Personer, som udøver sports- og lystfiskeri, og som ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et licensbeløb, der svarer til det dobbelte af fisketegnslicensen for 12 måneder. Hvis bidrag allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt bidrag for 12 måneder.

Stk. 2. Fisketegnslicensen efter stk. 1 tillægges udpantningsret.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Fisketegn har været diskuteret i Folketinget flere gange. Efter at fritidsfiskerne i 1989 fik pålagt at betale bidrag til fiskeplejen, forekommer det rimeligt at udvide ordningen, så fritidsfiskere ikke diskrimineres i forhold til sports- og lystfiskere.

Lovforslaget indebærer, at der bliver større beløb til rådighed for fiskeplejen. Det vil igen betyde flere fisk i vandene og større chance for, at Danmark kan markere sig som et fiskeområde af høj karat og trække flere turister til landet.

Dette vil være til gavn for turisterhvervet, betalingsbalancen og de mange tusind danske lystfiskere.

Både danske og udenlandske sports- og lystfiskere er efter forslaget forpligtet til at løse fisketegn.

Antallet af turister, der kommer til Danmark for at fiske med stang og snøre, er kraftigt stigende og lægger et stadig stigende pres på de danske bestande af fisk. I praksis har det vist sig, at mange turister gerne støtter fiskeplejen i Danmark, bl.a. har Danmarks Sportsfiskerforbund succes med i Tyskland at sælge støttemærker til forbedring af danske fiskevande.

De 100 kroner, der skal betales, står i øvrigt i et rimeligt forhold til det faktum, at mange turister i dag betaler op til 100 kroner for en dags fiskeret til søer og åer. En fisketegnslicens på 100 kroner vil derfor næppe få dem til at vælge fiskeri i et andet land. I forvejen er ordninger med fisketegn indført i mange europæiske lande, bl.a. Tyskland, Norge, Frankrig, Spanien og Holland.

Lovforslaget er opbygget, så den struktur, der kendes i dag, hvor det lokale og frivillige engagement i fiskeplejen er højt prioriteret, fastholdes. Dette forhold tillægger forslagsstillerne stor vægt.

Den primære ændring i lovforslaget er en ny finansieringsform. I dag foretages fiskeplejen dels via fritidsfiskernes bidrag og dels via de midler, Folketinget stiller til rådighed over finansloven.

I sparetider må det være rimeligt, at sports- og lystfiskerne selv bærer de omkostninger, der er forbundet med fiskeplejen. Det må her bemærkes, at Danmarks Sportsfiskerforbund som hovedorganisation gentagne gange har fremsat ønsker om at få indført et fisketegn.

Efter lovforslaget er det derfor hensigten senere at erstatte de statslige midler, der på finanslovforslaget for 1992 udgør 8,5 mio. kr., med midlerne fra fisketegnslicensen.

Det forventes, at fisketegnslicensen vil indbringe 25 til 30 mio. kr. eller 16,5 til 21,5 mio. kr. mere, end der i dag er til rådighed for fiskeplejen. Det er nu stærkt påkrævet at satse kraftigt på denne fremadrettede investering, hvis Danmark skal kunne drage den fulde nytte af de meget store beløb, der gennem de senere år er brugt på at forbedre vandkvaliteten i danske vande.

Forslagsstillerne er således opmærksomme på, at lovforslaget har konsekvenser for anden lovgivning, og vil søge konsekvenserne belyst under udvalgsarbejdet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslaget vil både danske og udenlandske sports- og lystfiskere skulle indløse fisketegn. Det findes rimeligt, at udenlandske lystfiskere, der i parentes bemærket kommer til landet i stadig større omfang, bidrager til fiskeplejen på linie med danske statsborgere, som omvendt må betale fisketegnslicens i mange andre lande.

I grænsetilfælde må det overlades til ministeren efter konsultation med Danmarks Sportsfiskerforbund at afgøre, hvilke former for fiskeri der falder ind under stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 4 er et vigtigt led i kontrollen med fisketegnsordningen. Det må anses for rimeligt, at en person eller sammenslutning, der lejer fiskeret ud, også sikrer sig, at fiskeriet sker i overensstemmelse med lovgivningen. En tilsvarende ordning kendes fra Norge, hvor den har vist sig at fungere særdeles tilfredsstillende.

Ved indførelsen af fisketegnet ændres adgangen til fiskeri, som vi kender det i dag, ikke. Det vil stadig være muligt at drage på fiskeri i saltvand, når fisketegnet er indløst. Ved de ferske vande vil de samme retningslinier, som kendes i dag, være retningsgivende.

Til § 2

Systemet med betaling via et girokortsystem kendes allerede for fritidsfiskernes vedkommende. Det findes naturligt at overføre det samme system til sports- og lystfiskere.

Bagsiden af girokortet anvendes til oplysninger om mindstemål, fredningstider m.m. For at lette kontrollen gives giroblanketten forskellige farver fra år til år.

For at lette især turisters adgang til at erhverve fisketegn kan det overvejes at indføre et system, hvor hoteller, campingpladser, turistkontorer og andre kan indløse et vist antal fisketegn ved årets begyndelse, så de kan formidle fisketegn til deres kunder. I så fald bør det sikres, at de pågældende kan få refunderet de fisketegn, der ikke er blevet anvendt. Omkostningerne ved en sådan serviceordning bør bæres direkte af de grupper, der ønsker at udbyde den, eller ved at hæve licensbeløbet med et mindre beløb f.eks. 10 pct. i disse tilfælde, så fiskeren kommer til at betale.

Til § 3

Bestemmelsen skal bl.a. forhindre, at fiskeplejeindsatsen forringes som følge af prisstigninger.

Til § 4

Fiskeri uden gyldigt fisketegn kan sidestilles med jagt uden gyldigt jagttegn. Der bør derfor være hjemmel til at idømme bøde.

Til § 5

For at lette det administrative arbejde med fordelingen af fisketegnsmidlerne og de midler, der indkommer via fritidsfiskernes bidag til fiskepleje, er det tanken, at de to beløb indgår i en fælles pulje, der så fordeles af det nævnte udvalg. Konstruktionen i § 5 kendes allerede i dag, hvor den bruges til at fordele de midler, der indkommer fra fritidsfiskernes bidrag og afsættes over finansloven. Da ordningen har vist sig at fungere i praksis, findes det naturligt at videreføre den.

Til § 7

Bestemmelsen ændrer ikke indholdet af den nuværende § 31, stk. 3, i lov om saltvandsfiskeri.

Efter 2. behandling den 19. marts 1992

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Ingen

Nr LSF 45

Forslag til Lov om fisketegn m.v.

Fremsat af Jørgen Kvist Jensen (KRF) Lysholm Christensen (KRF) Glønborg (KRF) Kofod-Svendsen (KRF)

den 8. oktober 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 26. marts 1992

Lov nr. 227 af 08/04/1992